Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. januar 2019
2018-6898
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 19. december 2018 stillet mig følgende spørgsmål
113 (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 113:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
indføre en kørselsafgift på danske lastbiler såvel som lastbiler fra EU-lande på
henholdsvis 6,12 kroner (2012-priser) pr. kørte kilometer i by og 3,38 kroner
(2012-priser) pr. kørte kilometer på landet, sådan som flere forskere har fore-
slået med det formål, at lastbiler også betaler for de eksternaliteter de påfører
samfundet i form af bl.a. støj, luftforurening, klima, trængsel mv.
Svar:
Danmark deltager sammen med Luxembourg, Nederlandene og Sverige i den
fælles periodebaserede vejbenyttelsesafgift for lastbiler til godstransport på 12
ton og derover (Eurovignetten). Afgiften betales for såvel danske som uden-
landske lastbilers benyttelse af det afgiftspligtige vejnet i de fire lande. Hvis
Danmark valgte at indføre en kilometerafgift for lastbiler, ville man skulle af-
skaffe den eksisterende vejbenyttelsesafgift og dermed ophøre med at opkræve
Eurovignetten for kørsel i Danmark.
Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt planer om at indføre nye af-
standsbaserede afgifter for lastbiler. Regeringen er principielt fortaler for
egentlig roadpricing med afstandsbaserede afgifter, der afhænger af tid og sted.
På denne måde kan afgifterne i højere grad afspejle kørslens bidrag til slid på
vejnettet, trængsel, miljøbelastning, klimaforandringer mv. Regeringen er såle-
des af den opfattelse, at en afdækning af konsekvenser af modeller for roadpri-
cing er vigtig på længere sigt, men er ikke så langt i sine overvejelser, at der kan
stilles konkrete modeller i udsigt.
I EU-retten reguleres vejafgifter for lastbiler i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer. Et hovedprincip i direktivet er, at afgiftssat-
sen for afstandsbaserede afgifter i gennemsnit højst må udgøres af lastbiltra-
fikkens faktiske kilometeromkostninger forstået som lastbilens slid på vejnettet