Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2000774_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2019
MFVM 754
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 104 (EUU alm. del) stillet 19. december
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 104
”Ministeren
bedes oplyse i forlængelse af EUU alm. del (17) - svar på spm. 94, hvor det beskrives, at
EU-retten ikke tillader nationale særregler for stoffer i kosmetiske produkter, om regeringen kan lave
et ensidigt nationalt forbud for mikroplast i kosmetik, som sælges i Danmark.”
Svar
Såfremt regulering af mikroplast i kosmetiske produkter har til formål at varetage
sundhedsmæssige
hensyn bemærkes, at regulering af stoffer i kosmetiske produkter er harmoniseret under kosmetikfor-
ordningen, som ikke tillader national særregulering.
Såfremt regulering af mikroplast i kosmetiske produkter har til formål at varetage
miljømæssige
hen-
syn, vil indførelsen af en begrænsning ikke være omfattet af kosmetikforordningen. Et midlertidigt
dansk forbud kan indføres, hvis en tilsvarende begrænsning igangsættes eller er under behandling
efter begrænsningsproceduren i REACH-forordningen, jf. EUU Alm. del Bilag 24 (2018-19).
Midlertidige nationale begrænsninger skal notificeres efter Informationsproceduredirektivet og over-
holde Traktatens artikel 34-36 om forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne, da
disse midlertidige begrænsninger er uden for det harmoniserede område. Muligheden for gennemfø-
relse af det nationale forbud afhænger således af udfaldet af denne proces.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk