Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2019
MFVM 752
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 102 (EUU alm. del), stillet 19. december
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 102
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan kræve at æg til kon-
sum, som importeres fra EU-lande til Danmark, har gennemgået samme eller en tilsvarende kontrol
for salmonella, som danske æg er underlagt, hvor danske æg hver anden uge testes for alle knap 3000
forskellige typer salmonella.”
Svar
Spørgsmålet er forelagt for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Danmark
kan ikke ifølge EU-reglerne kræve, at æg, som importeres fra EU-lande til Danmark, har
gennemgået samme eller tilsvarende kontrol for salmonella, som de danske æg.
Danmark har særstatus for salmonella i æg, hvilket betyder at danske flokke, der leverer konsumæg,
bliver testet hyppigere end flokke, der alene lever op til EU-reglerne. Det danske kontrolprogram er
godkendt i EU som grundlag for den danske særstatus.
Den danske særstatus for salmonella i æg betyder også, at Danmark kan stille skrappere krav til fore-
komsten af salmonella i udenlandske æg og med særstatussen har man mulighed for at afvise uden-
landske konsumæg med salmonella. Det betyder, at eksportører af æg skal dokumentere, at æggene er
fra flokke, der er testet fri for salmonella før eksport af æggene til Danmark. Danmarks særstatus i EU
for konsumæg giver derfor en ekstra sikkerhed for forbrugerne. Kontrolprogrammet for udenlandske
æg er dog mindre omfattende end det danske program.”
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk