Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1985940_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. december 2018
Besvarelse af spørgsmål 98 alm. del stillet af udvalget den 13. novem-
ber 2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Har regeringen beredskab parat i forhold til forskellige scenarier, der kan
opstå for dansk økonomi som konsekvens af Danske Bank hvidvasksa-
gen, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for hvilke?
Svar:
Den seneste stresstest i EU-regi viser, at det er usandsynligt, at Danske
Bank får solvensproblemer som følge af hvidvasksagen i bankens estiske
filial. Selv i et meget hårdt makroøkonomisk stressscenarie, hvor der er
lagt en bøde ind som følge af hvidvasksagen, overholder Danske Bank
fortsat minimumskapitalkravene.
For alle danske penge- og realkreditinstitutter er der etableret et generelt
beredskab, idet der er udarbejdet en institutspecifik afviklingsplan for
hvert institut. Afviklingsplanen forholder sig til, hvordan de enkelte insti-
tutter vil skulle afvikles, hvis de får alvorlige problemer. Afviklingspla-
nerne er udarbejdet som led i implementeringen af EUs krisehåndterings-
direktiv. Der er således også udarbejdet en afviklingsplan for Danske
Bank.
Det følger af krisehåndteringsdirektivet, at institutterne skal kunne afvik-
les uden statslige midler. Der fastsættes derfor krav til koncernernes så-
kaldte nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav), der indebærer, at det er
institutternes aktionærer og kreditorer, der dækker tab i en krise. For de
systemiske institutter sikrer fastsættelsen af NEP-kravet videre, at institut-
tet kan rekapitaliseres, så det igen kan opfylde kapitalkravene.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov