Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1975353_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 96 alm. del stillet af udvalget den 13. novem-
ber 2018.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Det Systemiske Risi-
koråd samarbejder, koordinerer og foretager informationsudveksling med
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og andre landes risikoråd.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Det Systemiske Risikoråds sekretariat,
der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
"Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) kan rette advars-
ler og henstillinger til myndigheder i Danmark, herunder Det Systemiske
Risikoråd. Ifølge loven om etableringen af Det Systemiske Risikoråd skal
Det Systemiske Risikoråd høres om eventuelle advarsler og henstillinger
fra ESRB til danske myndigheder. Rådets drøftelser af tidligere advarsler
eller henstillinger fra ESRB til danske myndigheder er omtalt i presse-
meddelelserne fra Det Systemiske Risikoråd.
Formanden for Nationalbankens direktion og direktøren for Finanstilsy-
net, begge medlemmer af Det Systemiske Risikoråd, deltager, uafhængigt
af Det Systemiske Risikoråd, i ESRB's kvartalsvise rådsmøder. De danske
medlemmer af ESRB orienterer Det Systemiske Risikoråd om drøftelser,
der kan være relevante for arbejdet i Det Systemiske Risikoråd. Tillige
benytter sekretariatet for Det Systemiske Risikoråd sig af information fra
ESRB's kvartalsvise rådsmøder til forberedelse af materialet til Det Sy-
stemiske Risikoråd. Fx bliver ESRB's oversigt over de væsentligste sy-
stemiske risici forelagt Det Systemiske Risikoråd til hvert rådsmøde.
Formanden for Nationalbankens direktion og direktøren for Finanstilsynet
deltager, uafhængigt af Det Systemiske Risikoråd, i et uformelt forum for
informationsudveksling, Nordisk-Baltisk Makroprudentielt Forum
(NBMF). Her mødes centralbanker og tilsynsmyndigheder og diskuterer
emner inden for systemiske risici og implementering af makroprudentielle
værktøjer."
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov