ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 8/11-18 om konsekvensanalyser m.v. af Danske Bank hvidvask sagen, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

5. november 2018

Samråd i ERU den 8. november

–

Spørgsmål U-W stillet efter ønske

fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Indledning



Tak for indkaldelsen.



Jeg synes, samarbejdet i Folketinget er gået godt indtil

videre. Vi er enige om at få slået hårdt ned på økono-

misk kriminalitet, draget de konsekvenser, der skal være,

have en hård lovgivning og et effektivt tilsyn.



Jeg glæder mig til, at vi skal arbejde videre med i det

kommende stykke tid, da det ikke er en opgave, der på

nogen måde er færdig endnu.



Det er en meget omfattende opgave at sikre, at der bliver

ryddet op, og vi kommer på plads, og har et set-up, som

vi kan være tilfredse med.



Det er en opgave, vi er sammen om, og der findes ikke

to holdninger i Folketinget om, at danske bank sagen er

skuffende og ikke noget, vi vil acceptere.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 8/11-18 om konsekvensanalyser m.v. af Danske Bank hvidvask sagen, til erhvervsministeren



Jeg er også enig i, at det ikke er noget, der gavner ban-

kens økonomi, at der har været en hvidvasksag af det her

omfang. Det kan man helt konkret se på aktiekursen.



Derudover er det heller ikke noget, der gavner den dan-

ske finanssektor og dansk økonomi generelt.



Det overordnede tema for samrådet i dag er, hvordan en

sag som fx Danske Bank-sagen kan påvirke bankens

økonomiske forhold og de mulige afledte effekter på

dansk økonomi.



Erhvervsministeriets departement og Finanstilsynet føl-

ger naturligvis disse spørgsmål meget tæt og deltager i

en række sammenhænge i udarbejdelsen af vurderinger

herom.



Dertil kommer som bekendt det arbejde som Finanstil-

synet aktuelt er i gang med i forbindelse med genåbnin-

gen af undersøgelsen af Danske Banks ledelse og styring

i hvidvasksagen i den estiske filial.



Derudover identificerer og overvåger fx Det Systemiske

Risikoråd, som både Erhvervsministeriets departement

og Finanstilsynet er medlem af, risici for den finansielle

stabilitet.

Ad spørgsmål U

Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Erhvervsministe-

riet foretager konsekvensanalyser, hvis eksempelvis amerikanske myndigheder

giver Danske Bank en kæmpe bøde, eller hvis Danmarks kreditværdighed bliver

nedjusteret af ratingbureauer, og hvad sådanne analyser viser.



I spørgsmål U bliver jeg spurgt, i hvilket omfang Er-

hvervsministeriet foretager konsekvensanalyser, hvis ek-

sempelvis amerikanske myndigheder giver Danske Bank

en bøde, eller hvis Danmarks kreditværdighed bliver

nedjusteret af ratingbureauer, og hvad sådanne analyser

viser.



Jeg vil derfor nu under besvarelsen af dette spørgsmål

nærmere redegøre for de konsekvensanalyser som Fi-

nanstilsynet, som ligger organisatorisk under Erhvervs-

ministeriet, generelt udarbejder, og derefter komme ind

på de analyser, som EBA er involveret i.



Når det gælder de individuelle kreditinstitutters forhold,

er det en integreret del af Finanstilsynets løbende tilsyn

at gennemføre stresstests af institutterne i forskellige

økonomiske og forretningsmæssige scenarier.



Med stresstestene undersøger Finanstilsynet om institut-

terne har tilstrækkelig kapital til at kunne overholde ka-

pitalkravene i forskellige hypotetiske situationer, herun-

der hvis den generelle økonomiske situation forværres

og institutterne på den baggrund får større kredittab. Sig-

tet med stresstestene er, at belyse robustheden i de en-

kelte institutter.



Stresstestene tager udgangspunkt i situationer, hvor både

generelle og institutspecifikke forhold, som kan gå insti-

tuttet imod, inddrages.



Det kunne fx være i en situation, hvor dansk og interna-

tional økonomi bliver ramt af et konjunkturtilbageslag

med stigende arbejdsløshed, faldende priser på boliger

og erhvervsejendomme samt fald i bruttonationalpro-

duktet.



Et scenarium i en stresstest kan også omfatte forhold,

som er specifikke for det enkelte institut. Det kan f.eks.

være en forværring i instituttets omdømme, der kan in-

debære øget risiko for myndighedsreaktioner, fx bøder,

over for instituttet.



Resultaterne af stresstestene indgår i Finanstilsynets lø-

bende tilsyn med institutterne og dialogen om blandt an-

det kapitalmålsætning og udlodningspolitik.



Finanstilsynets stresstest er således et tilsynsværktøj, og

er som udgangspunkt ikke offentligt tilgængelige. Der-

imod offentliggør Finanstilsynet rapporter om resulta-

terne af inspektioner i institutterne, hvoraf det blandt an-

det vil fremgå, hvis der er stillet øget krav til kapital

m.v.



I forhold til Finanstilsynets stresstest har Erhvervsmini-

steriets departementet været i dialog med Finanstilsynet

om, hvor meget vi kan offentliggøre. Derfor følger vi op

med et skriftligt svar.



Jeg vil gerne oversende så meget som muligt, da det er

min generelle holdning, at udvalget skal oplyses så me-

get som muligt.



Der skal dog være sikkerhed for, at der ikke oversendes

noget fortroligt, da Finanstilsynets stresstest som ud-

gangspunkt ikke er offentlige.



Derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt svare fyl-

destgørende på, hvad stresstesten viser.



I forhold til den del af samrådsspørgsmålet, der omhand-

ler Danmarks kreditværdighed, så har Danmark den hø-

jeste kreditrating, et land kan have: En såkaldt AAA-

rating (triple A).



Det er tilfældet hos alle tre store kreditvurderingsbu-

reauer: Standard & Poors, Moody’s og Fitch.



Den høje kreditværdighed er et resultat af, at dansk øko-

nomi grundlæggende er sund som følge af en sund øko-

nomisk politik, høj beskæftigelse, lav ledighed og sunde

offentlige finanser.



En høj rating betyder, at den danske stat kan låne til rela-

tivt lave rentesatser. Således vil renterne på statsobliga-

tioner alt andet lige være højere i lande med lavere kre-

ditværdighed.



Danmarks triple-A kreditvurdering har hos alle tre kre-

ditvurderingsbureauer såkaldt

”stabile udsigter”. Det

vil

sige, at der ikke er aktuelle forventninger om ændringer i

den danske kreditvurdering.



Der er således ikke umiddelbart grundlag for at konklu-

dere, at hvidvasksagen skulle påvirke den danske stats

kreditværdighed og dermed at Danmark ikke fortsat kan

udstede statsobligationer til lave rentesatser.



Således er de aktuelle statsobligationsrenter i Danmark

fortsat blandt de laveste i Europa.

Ad spørgsmål V:

Spørgsmål V: Ministeren bedes redegøre for,

a) hvilke løbende analyser der bliver lavet af forskellige scenarier, der kan ud-

spille sig i forbindelse med Danske Bank hvidvasksagen, og disses påvirkning af

dansk økonomi,

b) hvad analyserne viser,

c) og om ministeren vil holde udvalget løbende orienteret om disse analyser.



I spørgsmål V bliver jeg bedt om at redegøre for, hvilke

løbende analyser, der bliver lavet af forskellige scenari-

er, der kan udspille sig i forbindelse med sagen om Dan-

ske Bank, og påvirkningen af dansk økonomi.



Det er generelt en vigtig del af Finanstilsynets tilsyn at

vurdere og træffe tilsynsafgørelser mv. over for institut-

terne om de risici, som fx hvidvasksager kan indebære.



I forhold til Danske Bank har det senest givet sig til ud-

tryk ved, at Finanstilsynet har bedt Danske Bank hen-

sætte minimum 10 mia. kr. til at håndtere omdømmerisi-

ci, som følge af hvidvasksagen i bankens estiske filial.



Udover de stresstest, som Finanstilsynet som tidligere

nævnt gennemfører, deltager de største danske institutter

også i den fælleseuropæiske stresstest i regi af Den Eu-

ropæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Det gælder

Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank.



De fælleseuropæiske stresstests udføres hvert andet år

og dækker de største penge- og realkreditinstitutter i Eu-

ropa. Stresstesten er baseret på scenarier og metoder

fastlagt af EBA og Det Europæiske Systemiske Risi-

koråd (ESRB).



Resultaterne af EBA-stresstestene er netop blevet offent-

liggjort i fredags, den 2. november.



Stresstesten indeholder to scenarier

–

et basisscenarium

og et stress-scenarium.



Basisscenariet er baseret på de centrale skøn for den ge-

nerelle økonomiske udvikling i EU-landene, mens

stress-scenariet skal teste institutterne i en hypotetisk si-

tuation med et større økonomisk tilbageslag, som det er

mindre sandsynligt indtræffer, men som omvendt ikke

kan udelukkes.



Fokus i stresstesten er primært, om bankerne kan opret-

holde en tilstrækkelig kapitalisering i stress-scenariet.



Det følger generelt af

EBA’s retningslinjer,

at bankerne

skal indregne risikoen for myndighedsreaktioner, der

kan indebære bøder som følge af mulig overtrædelse af

hvidvasklovgivningen, god skik regler eller lignende.



I Danske Banks stresstest er der derfor i overensstem-

melse med retningslinjerne indregnet en risiko for en

bøde i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. Den

indregnede bøde holder sig inden for den ramme som

jeg nævnte før på 10 mia. kr., som Finanstilsynet har

bedt Danske Bank hensætte til netop at håndtere den ty-

pe risici.



Den offentliggjorte stresstest for Danske Bank viser, at

banken

–

og de øvrige danske institutter i testen

–

i selv

det hårde stressscenarium er kapitaliseret over mini-

mumskravene.



Det afspejler, at Danske Bank er en økonomisk solid og

velkapitaliseret bank.



Det betyder, at selv om man indregner virkningerne af et

dybt konjunkturtilbageslag og begivenheder, der speci-

fikt påvirker Danske Bank negativt, herunder potentielle

bøder, vil banken kunne opfylde kapitalkravene, selv i et

meget hårdt stressscenarium.



Banken vil således fortsat kunne drive sin virksomhed

og udfylde sin rolle som formidler af kredit til hushold-

ninger og virksomheder.



Et dybt konjunkturtilbageslag vil selvsagt påvirke dansk

økonomi negativt, og i det hypotetiske hårde stresssce-

narium forudsættes BNP af falde over 4 pct., boligpri-

serne falder med op imod 30 pct. og ledigheden bereg-

nes til at stige til over 11 pct.

Ad spørgsmål W:

Hvad mener ministeren om, at næstformanden for EU-Kommissionen

Jyrki Katainen, har udtalt, at hvidvasksager som Danske Bank sagen kan

skabe en ny finanskrise, jf. artiklen ”EU-spids:

Hvidvask kan udløse ny

finanskrise”

på

Børsen.dk

den

17.

september

2018.

(https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/207533/artikel.html)



I spørgsmål W bliver jeg bedt kommentere udtalelserne

fra EU–Kommissionens næstformand Jyrkki Katainen,

som

blev bragt i artiklen ”Hvidvask kan udløse ny fi-

nanskrise”, fra Børsen.dk den 17. september 2018.



Overordnet kan jeg tilslutte mig EU-kommissionens

næstformands synspunkt om, at hvidvask-skandaler, og

ikke mindst i det omfang vi har set, helt afgjort skader

tilliden til den finansielle sektor.



I artiklen drages paralleller til den såkaldte subprime-

krise i USA, der var én af flere udløsende faktorer bag

den finansielle krise. Jeg mener imidlertid, at der i for-

hold til hvidvasksagen og årsagerne til den finansielle

krise er tale om to vidt forskellige situationer.



Den finansielle krise bundede i en uansvarlig og over-

dreven kreditekspansion og kreditgivning, der undermi-

nirede hele det globale finansielle system. Det var bl.a.

sub-prime produkterne et udtryk for.



Det er ikke umiddelbart meningsfyldt at sammenligne

med de udfordringer, som vi kæmper med for at forhin-

dre, at kriminelt udbytte flyder ind i den legale økonomi.



Jeg anerkender imidlertid præmissen om, at hvidvask er

et område, der ikke har været nok fokus på

–

heller ikke

fra myndighedernes side.



Det har ikke kun været tilfældet i Danmark, men også i

en række andre lande.



Det er oplagt, at det er helt afgørende, at der nu rettes

op, og det er som bekendt det vi er i fuld gang med i

Danmark.



Hvidvask af kriminelt udbytte er ofte en grænseover-

skridende aktivitet, der påvirker og involverer adskillige

lande. Derfor er det naturligvis vigtigt, at alle lande yder

en stor indsats på området, og at vi samarbejder om at

bekæmpe hvidvask.



Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for, at vi i Danmark går for-

rest i kampen mod hvidvask med en hård regulering og

et tilsyn i europæisk topklasse.

Ad spørgsmål X:

Det er kommet frem, at blandt andet amerikanske, britiske og finske myn-

digheder nu kigger på Danske Bank sagen. Ministeren bedes redegøre for

omfanget og karakteren af henvendelser fra udenlandske myndigheder i

forbindelse med skandalen i Danske Bank.



Så går jeg til spørgsmål X, hvor jeg bliver spurgt til de

amerikanske, britiske og finske myndigheders interesse i

sagen, og omfanget og karakteren af deres interesse.



Generelt kan jeg oplyse, at vi fra dansk side er i tæt kon-

takt med bl.a. de amerikanske myndigheder



Derudover er der etableret et hvidvask tilsynskollegium

for Danske Bank blandt de skandinaviske lande, de bal-

tiske lande, Luxembourg og Storbritannien, hvor til-

synsmyndighederne løbende er i kontakt.



De konkrete oplysninger om kontakten, der spørges til,

vedrører tilsynet med Danske Bank, og er tavshedsbe-

lagte efter både lov om finansiel virksomhed og hvid-

vaskloven.



Jeg har derfor ikke mulighed for at redegøre nærmere

for potentielle henvendelser eller indholdet af sådanne.



Det var hvad jeg kunne oplyse

–

tak .