Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst
–
og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 5 alm. del stillet af udvalget den 3. oktober
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Sidste udkald: Politikerne må
redde den danske realkreditmodel” i Økonomisk Ugebrev 29/2018 og
redegøre for regeringens syn på at give realkreditinstitutterne fritagelse
fra MiFID II.
Svar:
I artiklen problematiseres det, at låntagerne ikke længere har en umiddel-
bar adgang til at få udbetalt deres realkreditlån i obligationer. Der henvi-
ses til anbefaling 16 i Konkurrencerådets rapport om konkurrenceforhol-
dene i realkreditsektoren.
Markedet for realkreditobligationer er i dag sådan, at realkreditinstitutter-
ne ofte samler og sælger nye realkreditobligationer for minimum 10-20
mio. kr. Det sker, fordi investorerne efterspørger store og forudsigelige
positioner ad gangen og på bestemte tidspunkter. Som konsekvens heraf
er obligationshandelen ofte allerede gennemført på det tidspunkt, hvor
låntager optager sit realkreditlån, og låntageren bliver dermed i disse situ-
ationer ikke part i obligationshandelen.
Penge- og realkreditinstitutternes værdipapirhandelsaktiviteter i forbin-
delse med fx udbetaling af realkreditlån er som udgangspunkt underlagt
krav i MiFID II og MiFIR, hvis de i forbindelse med aktiviteterne yder
investeringsservice. Hvis kunderne ikke får råderet over obligationerne
bag realkreditlånet, vil der ikke være tale om en værdipapirhandelsaktivi-
tet mellem kreditinstituttet og kunden, og dermed er MiFID II/MiFIR
ikke relevant.
Nogle institutter giver allerede i dag mulighed for, at kunderne kan få
råderet over obligationerne, og i de tilfælde, hvor muligheden benyttes, er
denne værdipapirhandelsaktivitet omfattet af krav i bl.a. MiFID II.
Hvis låntager optager sit lån i et institut, hvor der tilbydes råderet over
obligationerne, vil det
på den ene side
kunne øge konkurrencen på geby-
rerne ved lånoptagelse.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk