ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd den 6/11-18 om Nordea og hvidvask via valutavekslingsvirksomheder, jf. ERU alm. del - samrådsspm. M-O og AA, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. november 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2018-0035-0047

768610

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål M, AA, N og O fra

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

den 6. november 2018

Samrådsspørgsmål M:

”Ministeren bedes redegøre for, hvor alvorligt ministeren ser på Nor-

deas rolle, som den fremgår af TV2-programmet ’Operation X – Nor-

dea og det store pengevaskeri’ den 24. maj 2018.”

Samrådsspørgsmål AA:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at Nor-

dea har vist agtpågivenhed baseret på den viden, der siden 2011 har

været i Danmark om, at 500-euro-sedlen også kan bruges til terrorfi-

nansiering. Der henvises til, at der i TV 2 programmet ’Operation X

– Nordea og det store pengevaskeri’ den 24. maj 2018 kom frem, at

Nordea leverede for 1 mia. kr., hvoraf de 950 mio. kr. blev leveret i

500-eurosedler til tre dømte vekselbureauer. I programmet kommer

det frem, at 500-eurosedlen primært bliver brugt af kriminelle til hvid-

vask af penge eller terrorfinansiering.”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd den 6/11-18 om Nordea og hvidvask via valutavekslingsvirksomheder, jf. ERU alm. del - samrådsspm. M-O og AA, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål N:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren har sikret sig, at

der er opsyn med netop 500-euro-sedlen i forbindelse med terrorfi-

nansiering. Herunder om der i dansk sammenhæng er set eksempler

på, at 500-euro-sedler og/eller 200-eurosedler er gået til terrorfinan-

siering, og hvorvidt der er ført overvågning af vekselbureauer på

grund af mistanke om terrorfinansiering.”

Samrådsspørgsmål O:

”Mener ministeren på baggrund af TV 2 programmet ’Operation X –

Nordea og det store pengevaskeri’ den 24. maj 2018, at Finanstilsy-

nets politianmeldelse af Nordea, fortsat er tilstrækkelig for at komme

til bunds i Nordeas aktiviteter, herunder de omfattende leverancer af

500-euro-sedler til kriminelle og dømte vekselbureauer? Der henvises

til Hvidvasksekretariatets & Sporingsgruppens Årsberetning 2010,

hvoraf det fremgår, at køb og salg af 500-euro-sedler blandt andet kan

være en indikator for terrorfinansiering. I TV 2 programmet ’Opera-

tion X – Nordea og det store pengevaskeri’ den 24. maj 2018 kom det

frem, at Nordea har afholdt møder med SØIK, hvor det er blevet drøf-

tet, hvordan banken kan opdage mistænkelig transaktioner.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Svar:

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til at

komme her i dag og tale om sagen vedrørende leveran-

cer af valuta fra Nordea til vekselbureauer, som var om-

drejningspunktet i Operation X-udsendelsen på TV2 den

24. maj 2018.

I grove træk handlede udsendelsen om, at kriminelle fik

vekslet danske penge i småsedler, der var udbytte fra has-

hhandel, til 500 eurosedler hos nogle vekselbureauer,

som senere er blevet dømt for hvidvask.

Ifølge udsendelsen kunne de kriminelle på den måde let-

tere skjule og transportere pengene ud af landet og bl.a.

købe ny hash, som blev smuglet ind i Danmark igen for

at blive solgt. Herefter blev udbyttet igen omvekslet til

500 eurosedler. Og sådan kunne cyklussen fortsætte.

Ifølge udsendelsen var Nordea leverandør af de 500 eu-

rosedler, der blev vekslet hos vekselbureauerne, og mod-

tager af de omvekslede danske småsedler den anden vej.

Som bekendt har jeg tidligere – både før og efter TV2-

udsendelsen – besvaret en række skriftlige spørgsmål fra

udvalget, som relaterer sig til emnet.

[Generel holdning til hvidvask]

Når det kommer til hvidvask og terrorfinansiering, vil

jeg gerne starte med at gøre det helt klart, at det på ingen

måde er acceptabelt, hvis danske virksomheder er invol-

veret i at hvidvaske penge eller finansiere terror.

Det er også derfor, at regeringen i juni 2017 og igen i sep-

tember i år har indgået brede politiske aftaler om at

styrke indsatsen og hæve straffen på området.

Som erhvervsministeren redegjorde for under samrådet

den 25. oktober 2018 om samme sag, er der med den nye

hvidvasklov fra 2017 sket en væsentlig styrkelse af kra-

vene til at drive valutavekselvirksomhed og styrkelse af

tilsynet med sådanne virksomheder, som gør det lettere

at gribe ind over for brodne kar.

Det kan jeg kun være glad for i lyset af sagerne om hvid-

vask hos vekselbureauer.

[Besvarelse af spørgsmålene]

Inden jeg besvarer de fire samrådsspørgsmål, vil jeg

gerne minde om, at der som oplyst i mit skriftlige svar

den 3. maj 2018 på udvalgets spørgsmål nr. 147 fortsat

verserer en strafferetlig efterforskning af sagen.

Derfor kan vi ikke her i dag ”fælde dom” i sagen, lige-

som jeg som justitsminister finder det rigtigst ikke at gå

nærmere ind i den konkrete sag. Det håber jeg, at der er

forståelse for.

[Nordeas rolle]

I forhold til

spørgsmål M

om, hvor alvorligt jeg ser

på Nordeas rolle, er det som sagt grundlæggende min

holdning, at det er helt uacceptabelt, hvis danske virk-

somheder er indvolveret i hvidvask eller terrorfinansie-

ring.

Men som sagt er sagen fortsat under efterforskning, og

derfor er det efter min opfattelse for tidligt at udtale sig

om Nordeas rolle.

spørgsmål AA

er jeg blevet bedt om at redegøre for,

om jeg mener, at Nordea har udvist agtpågivenhed.

Her må mit svar jo i vidt omfang være det samme som

svaret på spørgsmål M. Sagen er fortsat under efterforsk-

ning, og Nordeas ageren i sagen er jo noget af det, som

efterforskningen handler om, og som domstolene even-

tuelt vil skulle tage stilling til.

Men helt generelt er det naturligvis min holdning, at

loven skal overholdes, herunder hvidvasklovgivningen.

Det står helt klart.

[Opsyn med 500 eurosedler og danske eksempler på

terrorfinansiering]

spørgsmål N

er jeg blevet bedt om at redegøre for

opsynet med 500 eurosedlen i forbindelse med terrorfi-

nansiering. Og om der er set eksempler på dette her-

hjemme.

Her vil jeg gerne indlede med at skitsere, hvordan myn-

dighedssetup’et i forhold til terrorfinansiering er på Ju-

stitsministeriets område.

Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet – forkortet

SØIK – har til opgave at modtage, analysere og videre-

formidle underretninger fra banker, revisionsfirmaer og

andre, som er omfattet af hvidvasklovens underretnings-

pligt.

En sådan underretning er ikke en politianmeldelse, men

en efterretning fra den underrettende virksomhed eller

person om en mistænkelig transaktion eller aktivitet.

Sekretariatet modtager herudover informationer og efter-

retninger om bl.a. mistænkelige forhold fra andre, herun-

der fra indenlandske og udenlandske myndigheder.

Hvidvasksekretariatet foretager i visse tilfælde indle-

dende efterforskning på baggrund af informationer, som

sekretariatet modtager, men hvis det vurderes, at der bør

ske efterforskning, sendes de relevante oplysninger til

den politikreds, der skal forestå efterforskningen.

Ved mistanke om terrorfinansiering underrettes Politiets

Efterretningstjeneste – PET – som forestår den videre

behandling af de pågældende oplysninger.

Sekretariatet assisterer efter behov politikredsene og

PET med at indhente supplerende oplysninger, f.eks. via

andre landes hvidvasksekretariater.

Hvidvasksekretariatet har særligt fokus på at oplyse de

underretningspligtige banker, andre virksomheder og

personer om særlige områder eller tendenser i kriminali-

tetsbilledet, hvor der bør være skærpet opmærksomhed i

forhold til at opdage mistænkelige forhold.

Det kunne f.eks. være i forhold til brug af bestemte va-

lutaer eller betalingsmidler.

I den forbindelse udgives og udsendes der bl.a. skriftligt

materiale med den type oplysninger til de underretnings-

pligtige.

Desuden er der i den forbindelse iværksat et mere syste-

matisk samarbejde med bl.a. bankerne, hvor der afholdes

tematiserede møder.

Herudover deltager Hvidvasksekretariatet f.eks. i oplæg

på møder arrangeret af forskellige brancheforeninger,

hvilket giver mulighed for generelle drøftelser og spar-

ring i forhold til emner på hvidvaskområdet.

Specifikt i forhold til 500 eurosedler må det siges at

være almindeligt kendt i branchen, at man skal være op-

mærksom på denne type sedler. Som jeg også har oplyst

i mit skriftlige svar den 19. juni 2018 på udvalgets

spørgsmål nr. 219, har Hvidvasksekretariatet i sin årsbe-

retning for 2010 gjort opmærksom på, at aktiviteter, der

omfatter anvendelsen af 500 eurosedler, bør gives særlig

opmærksomhed og almindeligvis udløse nærmere under-

søgelser af kundens forhold, da det kan være en indika-

tor på hvidvask eller finansiering af terrorisme.

I Hvidvasksekretariatets årsberetning for 2011 oplyste

sekretariatet også om en række indikatorer på hvidvask i

forhold til pengeoverførselsvirksomheder og vekselbu-

reauer, herunder anvendelsen af 500 eurosedler.

SØIK orienterede de finansielle tilsynsmyndigheder og

flere organisationer og større pengeinstitutter skriftligt

om offentliggørelsen af årsberetningerne for 2010 og

2011.

SØIK tilbød også de seks største pengeinstitutter i Dan-

mark at mødes for at udveksle erfaringer om aktuelle ten-

denser og om samarbejdet.

Bl.a. mødtes SØIK med Nordea i september 2011 med

henblik på at drøfte det løbende samarbejde, aktuelle ten-

denser i økonomisk kriminalitet, og hvordan virksomhe-

derne ville opdage mistænkelige transaktioner, der har

tilknytning til kriminalitet. Og SØIK og Nordea mødtes

igen om samme emne i april 2013.

Herudover kan jeg oplyse, at Hvidvasksekretariatet f.eks.

i 2015 offentliggjorde en såkaldt risikovurdering, hvor

det bl.a. blev angivet, at pengesmugling ofte sker ved

brug af udenlandske sedler med høj værdi (f.eks. 200 el-

ler 500 eurosedler) for at minimere vægt og massefylde.

Vekselkontorerne blev i den forbindelse fremhævet som

et højrisikoområde, da de i vidt omfang bliver brugt af

kriminelle til at omveksle udbytte til store sedler og bl.a.

gøre det lettere at transportere udbyttet over grænsen og

væk fra myndighedernes søgelys.

I forlængelse heraf kan det oplyses, at PET er den

myndighed, som har ansvaret for at forebygge og mod-

virke bl.a. terror og terrorfinansiering.

Jeg kan ikke inden for rammerne af en samrådsbesva-

relse redegøre for efterretningstjenestens konkrete ind-

sats på området og kendskab til konkrete sager, da det

kan skade konkrete operationer eller virke afslørende i

forhold til PET’s kapaciteter og arbejdsmetoder.

Men PET har naturligvis i sit arbejde fokus på mulige fi-

nansielle spor med henblik på at afdække eventuel terr-

orfinansiering.

PET har i den forbindelse et tæt samarbejde med øvrige

myndigheder og aktører i den finansielle sektor. Det om-

fatter bl.a. SØIK, der som sagt screener alle indkomne

underretninger for mulige indikationer på terrorfinansie-

ring.

[SØIK’s beføjelser og forpligtelser]

10.

Som det sidste er der stillet

spørgsmål O,

hvor jeg er

blevet spurgt, om jeg mener, at Finanstilsynets politian-

meldelse af Nordea er tilstrækkelig til at komme til bunds

i Nordeas aktiviteter med bl.a. leverancer af 500 eurosed-

ler til kriminelle vekselbureauer.

SØIK både efterforsker og strafforfølger straffesager om

særlig økonomisk kriminalitet, herunder om overtræ-

delse af hvidvaskloven.

SØIK har et tæt samarbejde med Finanstilsynet, og ofte

starter straffesager på det finansielle område med en po-

litianmeldelse fra en tilsynsmyndighed, f.eks. fra Finan-

stilsynet.

Men det er ikke afgørende for, om SØIK kan indlede en

efterforskning, at der foreligger en anmeldelse fra en til-

synsmyndighed.

SØIK kan ligesom dansk politi i øvrigt starte en efter-

forskning på baggrund af en anmeldelse fra anden side,

f.eks. fra en borger eller en udenlandsk myndighed, eller

af egen drift, hvis SØIK selv får en tilstrækkelig mi-

stanke om noget strafbart.

Selv når SØIK eller politiet indleder en efterforskning på

baggrund af en anmeldelse, er de ikke bundet til kun at

efterforske og strafforfølge det, som anmeldelsen går på.

Der kan derfor sagtens i forbindelse med en efterforsk-

ning dukke nye oplysninger op eller opdages yderligere

strafbare forhold, som kan blive en del af den samlede

straffesag mod den mistænkte.

SØIK’s beføjelser i forbindelse med straffesager er regu-

leret af den danske retsplejelov.

Efter retsplejeloven har SØIK en række muligheder for

at indhente de nødvendige beviser og øvrige oplysninger.

Der er bl.a. mulighed for at foretage ransagning og be-

slaglæggelse eller såkaldt edition, hvor det kan pålægges

andre at udlevere oplysninger.

11.

I forhold til den konkrete sag om Nordea er det sådan

– som jeg også oplyste i min skriftlige besvarelse i maj

på udvalgets spørgsmål nr. 147 – at SØIK i juni 2016

modtog en politianmeldelse fra Finanstilsynet af Nordea

for overtrædelse af hvidvaskloven.

I forbindelse med anmeldelsen modtog SØIK et meget

omfattende materiale, som Finanstilsynet havde indhen-

tet i forbindelse med et tilsyn i Nordea, og som dannede

grundlag for anmeldelsen.

Som led i efterforskningen af sagen gennemførte SØIK i

august sidste år en ransagning i Nordea. Herudover er der

indhentet yderligere dokumenter fra Nordea og afhørin-

ger af en række personer.

Det kan således bekræftes, at efterforskningen har taget

udgangspunkt i anmeldelsen fra Finanstilsynet. SØIK

har imidlertid ikke været bundet af rammerne for denne

anmeldelse.

Der er tale om en sag, der omfatter et meget stort materi-

ale, og som indeholder komplekse juridiske vurderinger.

Om SØIK’s efterforskning kan det oplyses, at den fort-

sat pågår. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige no-

get om, hvornår efterforskningen og SØIK’s overvejel-

ser i sagen er afsluttet.

Men jeg forstår, at SØIK ikke forventer, at der går lang

tid.

[Afsluttende bemærkninger]

12.

Tak for ordet.