Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2017293_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. februar 2019
Besvarelse af spørgsmål 83 alm. del stillet af udvalget den 31. oktober
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Det fremgår af artiklen:
”FBI
jagtede formue hvidvasket gennem Nordea
og Danske Bank”, Ritzau den 3. oktober 2018, at en international sag om
hvidvask af 80 mio. kr. fra cyberkriminalitet i 2011 fik det amerikanske
forbundspoliti (FBI) til at indefryse beløb på konti i både Nordea og Dan-
ske Banks estiske filial. Ministeren bedes oplyse, om Finanstilsynet,
SØIK, SKAT, Erhvervsstyrelsen eller andre danske myndigheder er ble-
vet orienteret om denne sag, og i givet fald hvornår og hvordan myndig-
heden har handlet herpå.
Svar:
Erhvervsministeriets departement har ikke fundet oplysninger om, at mi-
nisteriet skulle være blevet orienteret om de nævnte sager af FBI.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, For-
svarsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet.
Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Erhvervsstyrelsen kan oplyse, at man ikke er bekendt med at være blevet
orienteret af FBI om de nævnte sager vedrørende indefrysning af midler.”
Finanstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet er underlagt en særlig tavshedspligt i henhold til den fi-
nansielle lovgivning, der forbyder Finanstilsynet at videregive fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet bliver bekendt med i forbindelse med sin
tilsynsvirksomhed. Tavshedspligten omfatter også oplysninger om even-
tuelle henvendelser fra andre landes myndigheder, der vedrører konkrete
finansielle virksomheder
Det kan dog generelt oplyses, at Finanstilsynet almindeligvis ikke vil bli-
ve orienteret om henvendelser fra udenlandske politimyndigheder, hvor
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om artiklen: FBI jagtede formue hvidvasket gennem Nordea og Danske Bank, Ritzau den 3. oktober 2018, til erhvervsministeren
2017293_0002.png
2/3
der anmodes om at indefryse midler i et dansk pengeinstitut, der hidrører
fra kriminalitet.”
Forsvarsministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Forsvarsministeriet
har ikke fundet oplysninger om, at ministeriet skulle
være blevet orienteret om sagen, der er omtalt i spørgsmålet.
Forsvarets Efterretningstjeneste er desuden anmodet om en udtalelse til
brug for besvarelsen og har i den anledning oplyst følgende:
FE kan ikke inden for rammerne af en almindelig folketingsbesvarelse
give oplysninger om tjenestens eventuelle kontakter til udenlandske myn-
digheder, og generelt hverken be- eller afkræfter FE oplysninger om
eventuelle samarbejdsrelationer.”
Justitsministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet
en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet
følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK), som jeg kan henholde
mig til:
”SØIK
forstår på spørgsmålet, at det ønskes oplyst, om
danske myndigheder er blevet orienteret af andre myn-
digheder, herunder det amerikanske forbundspoliti
(FBI) om sagen, der omtales i artiklen fra Ritzau.
I den forbindelse kan det oplyses, at SØIK ikke er ble-
vet orienteret om sagen af andre myndigheder, herunder
FBI.
Dog skal det for en god ordens skyld oplyses, at SØIK
efter Ritzaus artikel den 3. oktober 2018 har modtaget
henvendelser om sagen fra andre end myndigheder.”””
Skatteministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Skatteministeriet har indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, som oplyser
følgende:
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om artiklen: FBI jagtede formue hvidvasket gennem Nordea og Danske Bank, Ritzau den 3. oktober 2018, til erhvervsministeren
3/3
”På baggrund af de foreliggende oplysninger kan Skattestyrelsen ikke se,
at det daværende SKAT skulle være orienteret om den sag, der omtales i
Ritzaus artikel af den 3. oktober 2018.””
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov