Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1967016_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 80 alm. del stillet af udvalget den 30. oktober
efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Af lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 8, fremgår det, at: "En virksom-
hed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 5 mio. euro." Indebærer denne formu-
lering, at det ikke er muligt at få tilladelse til at starte en andelskasse eller
sparekasse, hvor der ikke er tale om aktiekapital men om andels- eller
garantkapital, og hvis dette er er tilfældet kan ministeren så bekræfte, at
dette ikke er i overensstemmelse med det bagvedliggende EU-direktiv,
der ikke udelukker andre former for kapitalgrundlag?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Det
er korrekt, at EU's kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og kapitalkravs-
forordning (CRR) ikke stiller krav til, hvilke virksomhedstyper der kan
ansøge om pengeinstituttilladelse. I Danmark er der imidlertid regler om,
at det kun er aktieselskaber, der kan søge tilladelse om at drive pengein-
stitut.
Muligheden for at oprette andelskasser og sparekasser blev ophævet i
2003, da lov om banker og sparekasser blev ophævet og reguleringen blev
samlet i lov om finansiel virksomhed. Det var i sin tid vurderingen, at
bestemmelsen blev gennemført inden for rammerne af det tilhørende EF-
direktiv på det finansielle område. Denne vurdering gælder fortsat.
Derudover fremgår følgende, om motivationen for at ændre lovgivningen,
af bemærkningerne til bestemmelsen fra 2003:
”Det følger af bestemmel-
sen, at der ikke kan stiftes nye andels- og sparekasser, idet der stilles krav
om, at startkapitalen skal være aktiekapital. I praksis etableres der i dag
ikke spare- og andelskasser. For at forenkle reglerne foreslås det derfor,
at muligheden for at stifte nye spare-
og andelskasser ophæves.””
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov