ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om ministeren vil redegøre for antallet af indberetninger til Hvidvasksekretariatet fra valutavekslingsbureauer sammenholdt med antallet af indberetninger fra bankerne for de seneste 10 år (oplyst pr. år), til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. november 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2018-0032/05-0051

904108

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del), som Folketingets

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren den 29.

oktober 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby

(DF).

Søren Pape Poulsen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om ministeren vil redegøre for antallet af indberetninger til Hvidvasksekretariatet fra valutavekslingsbureauer sammenholdt med antallet af indberetninger fra bankerne for de seneste 10 år (oplyst pr. år), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eks-

portudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for antallet af indberetninger til

Hvidvasksekretariatet fra valutavekslingsbureauer sammen-

holdt med antallet af indberetninger fra bankerne for de seneste

10 år (oplyst pr. år), og hvor mange af henvendelserne fra hen-

holdsvis valutavekslingsbureauerne og bankerne, som Hvidva-

sksekretariatet er gået videre med, og hvilke sanktioner sagerne

er endt med.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet (SØIK), som jeg kan henholde mig til:

”1. I forhold til den første del af spørgsmålet vedrørende

antallet af indberetninger fra valutavekselbureauer sam-

menholdt med antallet fra banker for de seneste 10 år kan

SØIK henvise til nedenstående tabel 1. Tabellen viser an-

tallet af underretninger, som Hvidvasksekretariatet i

SØIK har modtaget fra pengeinstitutter og valutaveks-

lingskontorer fra 2008 og frem til og med 2017.

Tabel 1. Antal underretninger fra pengeinstitutter og valutavekslingskonto-

rer i 2008-2017

År

Pengeinstitutter

Valutavekslingskontorer

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

543

753

966

1620

2804

3433

4973

9124

13377

18463

273

499

342

481

389

326

529

535

787

715

For så vidt angår den anden del af spørgsmålet om, hvor

mange af henvendelserne Hvidvasksekretariatet er gået

videre med, kan SØIK oplyse, at Hvidvasksekretariatet

har til opgave at modtage underretninger fra de underret-

ningspligtige virksomheder og personer og herefter analy-

sere, behandle og i relevant omfang videregive oplysnin-

ger fra underretningerne til bl.a. politikredsene.

Videregivelserne er ikke anmeldelser af strafbare forhold,

men oplysninger om f.eks. usædvanlige transaktionsmøn-

stre. Det er herefter den relevante politikreds, som afgør,

om oplysningerne giver anledning til at indlede en efter-

forskning, eller om de skal indgå i en igangværende efter-

forskning.

Når Hvidvasksekretariatet videregiver oplysninger fra en

underretning til f.eks. en politikreds, sker det således som

en efterretning, der kan indeholde oplysninger fra mere

end én underretning. Underretningerne er ikke nødvendig-

vis modtaget i den periode, som oplysningerne er videre-

givet i, da de kan vise sig først at være relevante senere i

forbindelse med en ny efterforskning eller nye underret-

ninger.

Tabel 2 og 3 nedenfor viser antallet af underretninger fra

henholdsvis pengeinstitutter og valutavekslingskontorer,

der er videregivet oplysninger fra i efterretninger til bl.a.

politikredsene. Det er ikke muligt elektronisk at trække

disse tal fra før 2012. Det bemærkes i øvrigt, at tallene

fremgår under det årstal, hvor den videregivne underret-

ning er modtaget. Tabellerne indeholder oplysninger om

videregivelser foretaget til og med 31. oktober 2018 (da

videregivelser foretaget i 2018 kan indeholde oplysninger

fra underretninger fra tidligere år).

Tabel 2: Antal underretninger fra pengeinstitutter, der er videregivet oplys-

ninger fra i 2012-2017.

Politi-

kredse*

786

747

810

833

1087

1527

Anden

myndig-

hed

PET

År

2012

2013

2014

2015

2016

2017

139

293

654

SKAT

725

778

1209

909

1023

3228

I alt

1582

1608

2128

1883

2472

5501

* Politikredse inkluderer SØIK, Grønland og Færøerne.

Tabel 3: Antal underretninger fra valutavekslingskontorer, der er videregi-

vet oplysninger fra i 2012-2017.

År

2012

2013

2014

2015

2016

2017

PET

Politi-

kredse*

SKAT

Anden

myndig-

hed

I alt

* Politikredse inkluderer SØIK, Grønland og Færøerne.

I forhold til den sidste del af spørgsmålet om, hvilke

sanktioner sagerne er endt med, kan SØIK oplyse, at det

endnu ikke er muligt elektronisk at trække oplysninger

om, hvilken betydning en underretning har haft for poli-

tiets arbejde – f.eks. til at underbygge en efterforskning el-

ler til måludpegning. En manuel gennemgang af samtlige

sager i politikredsene, som på en eller anden måde vil

kunne knyttes til en efterretning eller et efterforsknings-

oplæg fra Hvidvasksekretariatet, vil heller ikke give et va-

lidt billede af, i hvilket omfang underretningerne har ført

til (været afgørende for) videre efterforskning, tiltaler og

domfældelser. En sådan gennemgang vil således ikke nød-

vendigvis kunne give svar på, om en efterretning, som

f.eks. har været brugt til at underbygge en igangværende

efterforskning, nu også – helt eller delvist – har dannet

grundlag for en tiltalerejsning eller løftet bevisbyrden til

en domfældelse.

Den 31. august 2018 udsendte Rigsadvokaten en ny vej-

ledning om politikredsenes behandling af efterretninger

fra Hvidvasksekretariatet. Fremover vil det blive muligt i

et vist omfang at udtrække statistiske oplysninger om,

hvilken betydning en underretning har haft for politiets ar-

bejde. Det fremgår bl.a. af vejledningen, at hvidvaskefter-

retninger ved modtagelsen i en politikreds skal journalise-

res som en undersøgelsessag på en særskilt gerningskode.

Alle hvidvaskefterretninger skal således fremadrettet re-

gistreres særskilt og på en sådan måde, at det til enhver tid

er muligt at fremfinde den enkelte efterretning og den

straffesag, som denne måtte være indgået i.

Hvis en undersøgelsessag fører til oprettelse af en straf-

fesag eller skal anvendes ved sagsbehandlingen af en al-

lerede verserende straffesag, skal der registreres en hen-

visning mellem undersøgelsessagen og straffesagen, såle-

des at det bliver muligt at følge antallet af efterretninger,

der efterfølgende bliver til eller indgår i egentlige politief-

terforskninger.””