ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil redegøre for de sager på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 6. november 2018, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

1. november 2018

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 75

(Alm. del) af 26. oktober 2018 stillet efter ønske fra Morten

Bødskov (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de sager på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet

den 6. november 2018, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 6. november 2018 er forslaget om omsætningsbe-

skat på visse digitale tjenester relevant for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Derudover er forslaget til fælles EU-ramme for dækkede obligationer (”covered

bonds”) samt forordningsforslag vedr. minimumsdækning af tab ved misligholdte

lån

(såkaldte ’non-performing loans’, NPL)

relevante for Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget. De to forslag er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. november

2018, men forelægges for Europaudvalget 2. november 2018.

Forslag om omsætningsbeskat på visse digitale tjenester

På ECOFIN ventes en politisk drøftelse af Kommissionens forslag om omsæt-

ningsbeskatning af visse digitale tjenester. Der er mange åbne spørgsmål, og rege-

ringen afventer fortsat et kompromisforslag, der adresserer de tekniske udfordrin-

ger, før der kan tages politiske beslutninger om sagen.

Regeringen er stærkt optaget af, at alle virksomheder betaler deres skat. Det gæl-

der også de store digitale selskaber, som skal bidrage til fællesskabet på lige fod

med andre virksomheder. Danmark har i både EU og OECD gennemført en lang

række tiltag til bekæmpelse af skatteundgåelse, og regeringen er optagede af at

sikre, at de nu implementeres og håndhæves. Danmark har altid været blandt de

mest ambitiøse lande. Regeringen er også parate til at styrke reglerne yderligere,

hvis det viser sig nødvendigt.

Den amerikanske skattereform har adresseret problemet med, at det i en årrække

har været

muligt for især amerikanske tech-giganter

at betale meget lidt skat. USA’s

skattereform sikrer

–

ifølge OECD

–

at amerikanske virksomheder fremadrettet

vil betale mindst 13 pct. skat af deres indkomst fra udlandet, herunder EU. Det vil

også omfatte de digitale virksomheder. Det er meget positivt. Nogle EU-lande

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil redegøre for de sager på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 6. november 2018, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 5

mener dog, at de digitale selskaber i højere grad bør beskattes i EU. Argumentet

er, at der er mange brugere, og at brugerne bidrager til værdiskabelsen med deres

data osv. Det kan lyde rigtigt, men det rejser grundlæggende spørgsmål, som kræ-

ver grundige overvejelser.

Forslaget bryder med det internationale skatteprincip om, at beskatning sker, hvor

værdien skabes,

fremfor hvor

brugerne er.

Et brud med det princip kan blive meget

dyrt for Danmark. Man kan argumentere for, at værdiskabelsen i fx medicinalin-

dustrien også er drevet af brugerdata, og at medicinalvirksomheder derfor også

bør betale mere skat i forbrugslandet. Fx Novo Nordisk, som har størstedelen af

sit salg i udlandet, herunder USA, men som betaler selskabsskat i Danmark, ca. 5

mia. kr. årligt

–

det er Danmarks største skatteyder. En overgang til forbrugs-

landsbeskatning for sådanne virksomheder

–

eller bare helt generelt

–

kan således

undergrave det danske selskabsskatteprovenu. Særligt USA vil være klar til at æn-

dre fordelingen af selskabskatten bredt set, så man i højere grad end i dag

generelt

selskabsskattes i forbrugslandet.

Spørgsmålet er også, hvordan USA og andre lande uden for EU vil reagere, hvis

der indføres en omsætningsskat i EU, der er rettet mod disse landes virksomhe-

der. Der er en reel (og ikke blot teoretisk) risiko for amerikansk gengældelse. Sena-

tet har netop sendt et brev til Juncker og Tusk, som problematiserer DST’en, for-

di den diskriminerer mod amerikanske virksomheder.

Dertil kommer, at sådan en skat muligvis slet ikke vil kunne pålægges selskaber

uden for EU rent juridisk. Skatten bliver vanskelig at håndhæve, fordi man afhæn-

ger af selskabernes egne opgørelser og måske ikke kan få assistance fra andre lan-

des skattemyndigheder. Risikoen er, at skatten i praksis ender med kun at ramme

EU-virksomheder og deres konkurrenceevne.

Forslaget rummer således en række udfordringer. Men regeringen deltager åbent

og konstruktivt i forhandlingerne. Regeringen vil effektivt og målrettet bekæmpe

skatteundgåelse, men på en fornuftig måde, som ikke undergraver dansk selskabs-

skatteprovenu. Også andre lande, fx Sverige og Finland, har udtrykt skepsis over

for forslaget og peget på tilsvarende udfordringer.

I lyset af udfordringerne og mulige amerikanske reaktioner er det oplagt at frem-

me globale løsninger ift. beskatningen af den digitale økonomi. Det kunne være en

styrkelse af arbejdet med OECD’s anbefalinger til forhindring af skatteundgåelse,

det såkaldte BEPS-arbejde. Tyskland har fx rejst et forslag om, at

alle

selskaber,

hvis hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning, skal beskattes i

forbrugslandet. Det adresserer skatteundgåelse bredt, og vil sikre, at danske sel-

skaber fortsat beskattes i Danmark.

Sådanne løsninger vil også nemmere kunne gennemføres i EU på egen hånd, hvis

der ikke nås enighed på globalt plan. Det er løsninger, som regeringen er meget

interesseret i.

Side 3 af 5

Forslag vedr. misligholdte lån (NPL)

Rådet ventes at vedtage sin holdning til et forslag om bankers behandling af mis-

ligholdte lån. Høje niveauer af misligholdte lån har været et problem i flere EU-

lande. Andelen af misligholdte lån i EU er faldet støt de seneste år, men der er

stadig udfordringer. Bl.a. har bankerne ofte lånene stående på deres balance til for

høj værdi. Det kan så tvivl om bankens reelle robusthed og kan gøre det svært at

afhænde lånene.

Forslaget stiller minimumskrav til kreditinstitutterne om, hvor meget kapital de

skal afsætte til at dække tab, når et lån misligholdes. Det skal tilskynde institutterne

til at nedskrive tilstrækkeligt på lån, når problemerne med misligholdelse erkendes.

Kravet vil være større, jo længere lånet har været misligholdt.

Der tegner sig et kompromis, der i det store og hele fastholder Kommissionens

forslag, og som regeringen støtter. Forslaget ventes ikke i praksis at have den store

effekt i Danmark, hvor niveauet af misligholdte lån er lavt. Effekten vil være stør-

re i lande, der har større udfordringer med misligholdte lån.

Forslaget er sammen med en række andre tiltag et vigtigt tiltag i at reducere risici i

banksektoren i EU. Bl.a. vedtog ECOFIN i maj styrkede kapitalkrav til bankerne

og en styrkelse af krisehåndterings-direktivet (BRRD). Dette initiativ forhandles

nu med Europa-Parlamentet, og der arbejdes på at finde et godt kompromis inden

længe.

Forslag om EU-ramme for dækkede obligationer

Kommissionen foreslog i marts i år en fælles EU-ramme for "dækkede obligatio-

ner", hvilket bl.a. omfatter danske realkreditobligationer. Sagen skal ikke drøftes

på dette ECOFIN, men der ventes snart opnået enighed mellem landene på tek-

nisk niveau.

Forslaget er vigtigt for dansk realkredit, som er den primære kilde til at finansiere

fast ejendom i Danmark. Der har kun været begrænset regulering af området i

EU.

Formålet med forslaget er at skabe en mere harmoniseret fælles regulering af dæk-

kede obligationer. Det skal bl.a. udbrede brugen af dækkede obligationer som en

effektiv og stabil kilde til finansiering i hele EU. Det har fra start været intentio-

nen, at den nye regulering skulle bygge på velfungerende nationale modeller, så-

som dansk realkredit. Forslaget består af et nyt direktiv og en justering af EU's

eksisterende kapitalkravsforordning.

Direktivet fastlægger de grundlæggende definitioner og krav til dækkede obligatio-

ner. Direktivet fastlægger bl.a. regler om beskyttelse af investoren, som investerer i

dækkede obligationer, og regler for de aktiver, som kan ligge som sikkerhed for

dækkede obligationer. Reglerne handler fx om krav om aktiver af høj kvalitet,

herunder lån med pant i fast ejendom.

Side 4 af 5

Kompromisforslaget fastholder i vid udstrækning Kommissionens forslag til defi-

nition af og krav til dækkede obligationer.

Forordningen fastlægger krav til dækkede obligationer, der skal være opfyldt, for

at banker, som køber særligt dækkede obligationer, kan opnå særligt lave kapital-

krav ved at holde dem. Jo højere kvalitetskrav dækkede obligationer efterlever,

desto lavere er risikoen for investor ved at holde dem. Hvis investor er en bank,

vil dækkede obligationer med lav risiko derfor medføre behov for at holde mindre

kapital som buffer mod potentielle tab.

Det vigtigste nye lovkrav handler om overdækning af aktiver

–

såkaldt

overkollate-

ral.

Overkollateral indebærer, at et institut, som udsteder dækkede obligationer,

skal holde en vis mængde aktiver som ekstra sikkerhed for obligationerne, udover

de lån

–

fx boliglån

–

som er finansieret med de dækkede obligationer. Kravet om

overkollateral kan enten være et nominelt eller risikobaseret krav, dvs. afhænge af

de dækkede obligationers risiko.

De ekstra aktiver tjener som yderligere sikkerhed for investoren i en dækket obli-

gation. Overkollateral reducerer derved risikoen på obligationen, så et lavere kapi-

talkrav er passende. I Danmark er der i dag ikke et egentligt krav om overkollate-

ral, men et krav om kapital i forhold til dækkede obligationer.

Kompromisforslaget fastholder generelt forslaget om overkollateral. Kompromis-

forslaget indfører, at det er national lovgiver og ikke den kompetente tilsynsmyn-

dighed, som beslutter om kravet om overkollateral skal være nominelt eller risiko-

baseret.

Forslaget viderefører derudover gældende EU-krav om, at

lånegrænser

skal være

overholdt gennem hele lånets løbetid. Grænsen for realkreditlån til bolig er fx 80

pct. af boligens værdi. At lånegrænserne til enhver tid skal være overholdt betyder

for et realkreditinstitut, at der skal stilles

supplerende sikkerhed,

fx værdipapirer, hvis

huspriserne falder og lånegrænser overskrides.

Regeringen støtter forslagets mere harmoniserede regulering af dækkede obligati-

oner i EU, som altså i vidt omfang svarer til reguleringen af realkreditobligationer

i Danmark i dag.

En sådan høj EU-standard for dækkede obligationer kan medvirke til, at der tages

bedre hensyn til dansk realkredit på tværs af den finansielle regulering i EU. Der

vil således fremover være skabt en fælles forståelse af dækkede obligationer af høj

kvalitet, som bør forebygge debat om, hvorvidt realkreditobligationer er tilstræk-

keligt sikre, likvide osv. Forslaget løser dog ikke alle fremtidige udfordringer for

dansk realkredit, når der fastlægges ny EU-regulering. Konkret ændrer forslaget fx

ikke på, at vi vil skulle bruge mange kræfter på at sikre en fornuftig kommende

EU-implementering af Basel 4 (kapitalgulv mv.).

Side 5 af 5

Det er en central dansk prioritet, at kerneelementerne i dansk realkredit kan beva-

res, og at EU-rammen rummer velfungerende modeller som dansk realkredit. Dis-

se hensyn vurderes i høj grad imødekommet i kompromisforslaget, som derfor

støttes.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister