Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1972635_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 72 alm. del stillet af udvalget den 26. oktober
2018 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål 72:
Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse af 25. oktober 2018
fra Daniel Pedersen om aflyst ekspropriation af ejendom.
Svar:
Henvendelsen af 25. oktober 2018 er fra ejeren af en landbrugsejendom
tæt på testcentret ved store vindmøller i Østerild, som drives af DTU.
Ejeren oplever, at han er kommet i klemme i forbindelse med, at anmod-
ning om ekspropriation af hans ejendom er blevet tilbagekaldt over for
ekspropriationskommissionen. Ejeren er uforstående over for, at testcen-
terloven lægger op til en faseopdeling, som hvis den bliver gennemført,
ifølge ejeren vil låse ham fast til sin ejendom uden mulighed for udvik-
ling. Ejeren er i den forbindelse uforstående overfor, at hans ejendom
først skal eksproprieres om 4-5 år, og nævner at forløbet har betydet ge-
ner for ham.
Opgaven med ekspropriation efter lov om testcentre for store vindmøller
ved Høvsøre og Østerild er henlagt til Erhvervsstyrelsen, som har oplyst
følgende:
”Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild giver
anlægsmyndigheden hjemmel til at ekspropriere ejendom for den drifts-
ansvarlige DTU inden for støjkonsekvensområdet, i takt med det er nød-
vendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller på testcentrene.
Det er de uafhængige ekspropriationsmyndigheder, der træffer beslutning
om ekspropriation og fastsætter erstatning herfor.
Tilbagekaldelsen af anmodningen om ekspropriation af den konkrete
landbrugsejendom er sket, fordi DTU ved en revurdering af udbygnings-
takten for testcentret kort inden den berammede ekspropriationsforretning
i september 2018 konkluderede, at det først om 4-5 år ville være nødven-
digt at nedlægge beboelsen på landbrugsejendommen på grund af støj fra
testcentret. DTU vurderede på den baggrund, efter at have konsulteret
Kammeradvokaten om sagen, at det ikke var lovligt at ekspropriere den
pågældende ejendom på nuværende tidspunkt.
DTU har efterfølgende i oktober 2018 redegjort uddybende for sin vurde-
ring af udbygningstakten for testcentret ved Østerild. DTU har i den for-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: MFU spm. om kommentar til vedlagte henvendelse af 25. oktober 2018 fra Daniel Pedersen om aflyst ekspropriation af ejendom, til erhvervsministeren
bindelse oplyst, at DTU ikke forventer, at det bliver nødvendigt at ned-
lægge beboelsen på landbrugsejendommen inden for de næste fem år.
Erhvervsstyrelsen har anmodet en uafhængig advokat om en juridisk vur-
dering af ekspropriationsgrundlaget. På baggrund af advokatens vurde-
ring af sagen lægger Erhvervsstyrelsen til grund, at det ikke vil være lov-
ligt at foretage ekspropriation af den pågældende ejendom på nuværende
tidspunkt, heller ikke selvom ejeren har et ønske herom. Det vil være i
strid med grundlovens betingelse om tidsmæssig aktualitet for realisering,
idet DTU vurderer, at det tidligst vil være nødvendigt at nedlægge bebo-
elsen på ejendommen om fem år på grund af støjbelastningen fra testcen-
tret. Erhvervsstyrelsen har endvidere konstateret, at det er vurderet, at der
heller ikke er grundlag for erstatning til ejeren på et andet grundlag.
Der vil nu blive udarbejdet nyt ekspropriationsmateriale til brug for an-
modning til ekspropriationskommissionen om at gennemføre ekspropria-
tion til udvidelse af testcentret ved Østerild. Anmodningen om ekspropri-
ation vil -
på baggrund af DTU’s fornyede vurdering af udbygningstakten
for testcentret og den juridiske vurdering af sagen - ikke omfatte nedlæg-
gelse af stuehuset på Gl. Aalborgvej 9 og anmodning om ekspropriation
af denne ejendom forventes tidligst blive aktuelt om fem år. Den berørte
lodsejer er orienteret herom.
DTU har beklaget forløbet over for ejeren af landbrugsejendommen og
ekspropriationskommissionen og har tilkendegivet at ville betale ejerens
sagsomkostninger. Disse fastsættes af ekspropriationskommissionen efter
gældende regler.
Erhvervsstyrelsen har henset til det beklagelige forløb bedt DTU om at
fortsætte drøftelserne med ejeren af landbrugsejendommen om en overta-
gelse. DTU vil indhente en uafhængig vurdering af handelsprisen for
ejendommen ved salg indenfor en tidshorisont på 1-2 år, og DTU vil der-
på tilbyde ejeren en forhandling om en frivillig overtagelse.”
Jeg er meget optaget af at sikre, at berørte borgere skal behandles ordent-
ligt, når hensynet til væsentlige samfundsinteresser gør det nødvendigt at
gøre indgreb i privat ejendom. Nedlæggelse af boliger bør så vidt muligt
ske som frivillige opkøb og kun hvis nødvendigt som ekspropriation. Jeg
finder det positivt, at DTU vil tilbyde ejeren at genoptage forhandlingerne
om frivilligt opkøb på baggrund af en uafhængig vurdering af handelspri-
sen.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
2