Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1972533_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 71 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober
2018 efter ønske fra Rune Lund (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og
Rasmus Nordqvist (AL).
Spørgsmål:
Vil de 11 ledelsesmedlemmer, som allerede er fratrådt deres stilling i
Danske Bank, ifølge lovgivningen kunne blive fit & proper vurderet på
baggrund af deres ageren i Danske Bank sagen, således at Finanstilsynet
principielt
hvis der er noget at bebrejde dem
vil kunne bede dem om
at udtræde af ny stilling, som de aktuelt måtte sidde i, eller hindre dem
fremtidig ansættelse inden for den finansielle sektor
og hvilken forskel
gør det, om disse personer er i eller søger stilling i den finansielle sektor i
et andet land end Danmark? Ministeren bedes samtidig præcisere, hvor
bredt fit & proper-reglerne dækker forskellige stillinger, er en stilling som
f.eks. rådgiver inden for det finansielle område i et konsulentfirma, - hvor
den pågældende ikke har titel af f.eks. bankdirektør
omfattet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Alle
ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder skal opfylde fit and
proper-kravene, både ved indtræden i stillingen, og løbende imens stillin-
gen bestrides.
Finanstilsynet kan inddrage alle relevante oplysninger om den pågælden-
de i fit and proper-vurderingen, herunder oplysninger om tidligere udvist
adfærd. Det gælder også oplysninger om tidligere udvist adfærd selv om
der ikke er truffet en fit and proper-afgørelse herom tidligere.
Vurderer Finanstilsynet, at et ledelsesmedlem eller en nøgleperson ikke er
tilstrækkelig fit and proper til at indtræde i en stilling, kan Finanstilsynet
give afslag på fit and proper-ansøgningen. Det betyder, at personen ikke
vil kunne indtræde i stillingen. Varetager ledelsesmedlemmet eller nøgle-
personen allerede en stilling i den finansielle virksomhed, kan Finanstil-
synet kræve den pågældende afsat fra stillingen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om de 11 ledelsesmedlemmer, som allerede er fratrådt deres stilling i Danske Bank, ifølge lovgivningen vil kunne blive fit & proper vurderet på baggrund af deres ageren i Danske Bank sagen, til erhvervsministeren
2/2
De EU-retlige regler fastsætter rammerne for de europæiske tilsynsmyn-
digheders samarbejde på bl.a. fit and proper-området. Det følger bl.a. her-
af, at tilsynsmyndighederne bør udveksle oplysninger om ledelsesmed-
lemmer eller nøglepersoner med henblik på gennemførelse af fit and pro-
per-vurderinger.
Udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne sker altid, når
det er relevant. Det kan f.eks. være, når Finanstilsynet anmoder en uden-
landsk myndighed om oplysninger om en person, der skal fit and proper-
vurderes til en stilling i Danmark, eller omvendt når en udenlandsk myn-
dighed anmoder Finanstilsynet om oplysninger til en fit and proper-
vurdering til en stilling i det pågældende andet land.
Fit and proper-reglerne skal sikre, at finansielle virksomheder ledes af
egnede og hæderlige personer, og omfatter derfor direktører og bestyrel-
sesmedlemmer samt nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber og
SIFI’er. Med den politiske aftale af 19. september 2018
er det besluttet at
udvide kravenes anvendelsesområde til at omfatte en udvidet kreds af
nøglepersoner.
Fit and proper-reglerne omfatter ikke andre stillinger i finansielle virk-
somheder. Ligeledes omfatter reglerne ikke stillinger i konsulentvirksom-
heder, da konsulentvirksomheder ikke er underlagt den finansielle regule-
ring.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov