Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 68 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober
2018 efter ønske fra Rune Lund (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og
Rasmus Nordqvist (AL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilket ansvar der kan gøres gældende, og
hvilke sanktioner der er mulige efter straffeloven, finansiel lovgivning og
eventuel særlovgivning, hvis Danske Bank har undladt i rette tid at over-
sende væsentlige og relevante oplysninger til Finanstilsynet, som banken
ifølge lovgivningen er forpligtet til, specielt henset til, at Danske Bank er
en SIFI-bank.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Indledningsvist skal det oplyses, at der ikke i lovgivningen skelnes mel-
lem SIFI-institutter og mindre pengeinstitutter i forhold til, hvilke sankti-
oner, der kan gøres gældende for manglende efterlevelse af en oplys-
ningsforpligtelse.
Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige
eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til
bl.a. offentlige myndigheder, kan straffes efter lov om finansiel virksom-
hed med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter anden lovgivning. I forbindelse med Finanstilsynets
genåbning af undersøgelsen om Danske Banks ledelse og styring vil
eventuelle forhold herom blive vurderet.
Det følger af den generelle oplysningspligt i lov om finansiel virksomhed,
at finansielle virksomheder m.v. skal give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynets virksomhed. En virksomheds overtrædelse
af oplysningspligten er ikke forbundet med strafansvar efter denne lov,
men et ansvar vil skulle bedømmes efter straffeloven. Det følger af straf-
feloven, at det er strafbart at afgive urigtige erklæringer til offentlige
myndigheder.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk