Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1972464_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 67 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober
2018 efter ønske fra Rune Lund (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og
Rasmus Nordqvist (AL).
Spørgsmål:
Hvis ikke Danske Bank havde igangsat og offentliggjort sin egen under-
søgelse, ville Finanstilsynet så have anset sagen for slut med de oplysnin-
ger, der indgik i afgørelsen af 3. maj 2018?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet indhentede forud for afgørelsen af 3. maj 2018 et meget
omfattende materiale fra Danske Bank i form af bl.a. beslutningsoplæg,
mødereferater, revisions- og compliancerapporter, e-mails, svar på Fi-
nanstilsynets spørgsmål og bemærkninger til Finanstilsynets udkast til
afgørelse.
Finanstilsynet vurderede på den baggrund, at sagen om Danske Banks
ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial var tilstrækkeligt
oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse. Finanstilsynet vurderede, at
det var vigtigt, at pålægge banken at effektuere de otte påbud og otte påta-
ler allerede i maj, således at der kunne rettes på de kritikpunkter, som
Finanstilsynet havde identificeret, hurtigst muligt, og ikke afvente ban-
kens egen undersøgelse,
Finanstilsynet oplyste i afgørelsen af 3. maj 2018, at bankens egen under-
søgelse kunne tilvejebringe nye oplysninger, som kunne føre til nye vur-
deringer og tilsynsreaktioner. Det samme gælder generelt for nye oplys-
ninger, der måtte komme frem på anden vis.
Når der kommer nye oplysninger frem, vurderer Finanstilsynet, om det
har betydning for sagen. Finanstilsynet har derfor også valgt at genåbne
arbejdet, som i første omgang blev afsluttet med afgørelsen af 3. maj
2018.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov