ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 25/10-18 om Nordea og hvidvask via valutavekslingsvirksomheder, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

26. oktober 2018

Samråd i ERU den 25. oktober 2018

–

Spørgsmål Q-T stil-

let efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Indledning



Tak for invitationen.



Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis danske virksomhe-

der bliver misbrugt til hvidvask eller finansiering af ter-

rorisme. Det gælder både finansielle virksomheder og

ikke-finansielle virksomheder.



Derfor har vi det ønske, at vi skal have en lovgivning og

et myndighedstilsyn, der er i topklasse og hvor der blive

slået meget hårdt ned på hvidvask.



Det er et vigtigt skridt på vejen, at det den 19. september

var muligt at indgå en bred politisk aftale med en række

initiativer til at styrke indsatsen på området. Men det er

klart, at vi ikke er færdige nu med vores hvidvaskinitia-

tiver.



Vi skærpede bøderne, som bringer det danske bødeni-

veau i top i Europa. Derudover besluttede vi af særlig re-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 25/10-18 om Nordea og hvidvask via valutavekslingsvirksomheder, til erhvervsministeren

2/10

levans for samrådet i dag at indføre et forbud mod at an-

vendelsen af 500 eurosedler i Danmark. Det vender jeg

tilbage til.



Jeg tager spørgsmålene, som de er sendt til mig her in-

den samrådet i dag.

Ad spørgsmål Q:

(I forlængelse af TV2s udsendelse operation X

”Nordea

og det store pengevaskeri” bragt

den 24. maj 2018, hvori vekselkontorer sammenkædes med hvidvask og kriminalitet,

bedes ministeren give en status for Finanstilsynets anvendelse af de nye tiltag rettet mod

valutavekslingsvirksomheder, der blev indført med ÆF til L 41 forslag til lov om fore-

byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder tilsyns-

indsatsen, antal kontrolbesøg - anmeldte som uanmeldt

–

samt inddragelse af tilladelse

til valutavirksomhed?)



I spørgsmål Q spørges der til en status for Finanstilsy-

nets anvendelse af de nye tiltag rettet mod valutaveks-

lingsvirksomheder, der blev indført med den nye hvid-

vasklov fra juni 2017.



Med hvidvaskloven

–

som et bredt politisk flertal i Fol-

ketinget står bag

–

blev tilsynet med valutavekslings-

virksomhedernes efterlevelse af reglerne væsentligt styr-

ket. Tilsynet med valutavekslingsvirksomheder blev flyt-

tet fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

3/10



Der blev indført krav om, at virksomheder, der ønsker at

drive valutavekslingsvirksomhed, skal have en tilladelse

til at udøve denne aktivitet.



Det indebærer bl.a., at ledelsen skal være egnet og hæ-

derlig (fit & proper).



Ledelsen i valutavekslingsvirksomheder skal have viden,

faglig kompetence og erfaring bl.a. i forhold til bekæm-

pelse af hvidvask for at kunne bestride jobbet. Formålet

er at sikre, at virksomheden drives betryggende og over-

holder hvidvasklovgivningen.



Med indførelsen af tilladelser, er kravene til at drive va-

lutavekslingsvirksomhed væsentligt skærpet, og det er

blevet lettere at gribe ind over for brodne kar.



Finanstilsynet kan for eksempel inddrage en virksom-

heds tilladelse til udøvelse af valutavekslingsvirksom-

hed, hvis virksomheden, virksomhedens ledelse eller re-

elle ejere er dømt for et strafbart forhold, der begrunder

en fare for misbrug af stillingen eller hvervet.



Finanstilsynet har oplyst mig om, at tilsynet har modta-

get 39 ansøgninger om tilladelse til valutavekslingsvirk-

somhed, heraf er 31 fra etablerede valutavekslingsvirk-

somheder, og 8 fra nye.

4/10



Ansøgningerne har ifølge Finanstilsynet i flere tilfælde

har været mangelfulde og utilstrækkelige, bl.a. pga. for

svage kompetencer i ledelserne.



Ud af de ansøgninger, som er kommet ind

–

altså 39

–

har Finanstilsynet givet 15 tilladelser, 12 har fået afslag

og 7 virksomheder har trukket deres ansøgninger tilbage.



Finanstilsynet forventer at have færdigbehandlet de re-

sterende 5 ansøgninger i løbet af efteråret 2018.



Når man ligger tallene samme her; der givet 15 tilladel-

ser og der er 5 udestående. Det vil sige, vi kan altså mak-

simalt komme op på 20 tilladelser i alt ud af de 39 an-

søgninger, hvilket må siges at være en ret høj afslagspro-

cent.



De etablerede valutavekslingsvirksomheder, der har fået

et afslag, må ikke fortsætte deres valutavekslingsaktivi-

teter, og skal stoppe med den aktivitet, så snart de har

modtaget afslaget. Det samme gælder de virksomheder,

der har trukket deres ansøgning tilbage.



Nye valutavekslingsvirksomheder, som ansøger, må

først drive virksomhed, når de har fået tilladelsen.

5/10



Finanstilsynet forventer i løbet af efteråret 2018 og første

halvdel af 2019 at gennemføre tilsynsbesøg i samtlige

valutavekslingsvirksomheder, der har en tilladelse.



I forhold til anvendelsen af anmeldte og uanmeldte kon-

trolbesøg, kan Finanstilsynet i forbindelse med planlæg-

ningen af tilsynsbesøgene benytte sig af begge dele.



Jeg kan også oplyse , at et par valutavekslingsvirksom-

heder bl.a. på baggrund af Erhvervsstyrelsens politian-

meldelser de seneste år er idømt meget store millionbø-

der for overtrædelse af hvidvaskloven.

Ad spørgsmål R:

(Af årsberetningen fra 2010 af

”Hvidvaskssekretariatet

og sporingsgruppen

–

Danmarks

finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed”

fremgår det under ”Almene advars-

ler”, at der er grund til, at der i Danmark udvises agtpågivenhed, når man som underret-

ningspligtig møder kunder, der vil købe eller sælge 500-euro-sedler, idet 500-euro-sedler

har vist sig særdeles velegnede for kriminelle, der eksempelvis vil smugle penge fra et

land til et andet. Ministeren bedes oplyse, hvad man har gjort for at underrette banker og

valutavekslingsvirksomheder om denne agtpågivenhed overfor 500-euro-sedlen og for-

bindelsen til potentiel kriminalitet.)



Jeg går videre til spørgsmål R, hvor jeg bliver spurgt til,

hvad der fra myndighedernes side er gjort for at under-

rette banker og valutavekslingsvirksomheder om agtpå-

givenheden overfor 500 eurosedler og risikoen for kri-

minalitet.



Som spørgeren anfører, har Hvidvasksekretariatet under

6/10

SØIK i sin årsberetning henledt opmærksomheden på, at

500 eurosedler efter alt at dømme anvendes i forbindelse

med hvidvask af udbytte fra strafbare forhold eller for-

søg på finansiering af terrorisme.



Hvidvasksekretariatet henstiller til, at aktiviteter, som

omfatter anvendelsen af 500 eurosedler gives særlig op-

mærksomhed, og almindeligvis bør føre til nærmere un-

dersøgelser af kundens forhold.



I 2011 og 2012 orienterede SØIK relevante myndigheder

og en række organisationer og virksomheder, herunder

Nordea, om Hvidvasksekretariatets observationer.



I tilknytning hertil har Justitsministeriet oplyst, at SØIK i

2011 drøftede det løbende samarbejde med Nordea, her-

under aktuelle tendenser i økonomisk kriminalitet, og

hvordan virksomheden vil kunne opdage mistænkelige

transaktioner, der har tilknytning til kriminalitet.



Desuden drøftede SØIK spørgsmålet med Nordea i 2013.



Erhvervsstyrelsen var i 2016 på tilsynsbesøg hos største-

delen af alle valutavekslingsvirksomheder, hvor Er-

hvervsstyrelsen havde fokus på at gøre opmærksom på

risiciene ved store sedler og store ind- og udbetalinger.



Erhvervsstyrelsen udleverede ved disse besøg pjecen om

7/10

Hvidvasksekretariatets indikatorer på eventuel hvidvask

af udbytte eller finansiering af terrorisme inden for bl.a.

valutaveksling.



Derudover har Finanstilsynet i dets tilsynsvirksomhed

over for pengeinstitutter generel fokus på risici ved for-

skellige former for transaktioner, herunder fx valuta-

vekslingsvirksomhed og har informeret institutterne om

disse risici.



Der er således gjort ret meget fra myndighedernes side

for at oplyse om risici ved bl.a. 500 eurosedler.



Som nævnt har et bredt politisk flertal nu draget konse-

kvensen af de store hvidvaskrisici som 500 eurosedlen

indebærer og besluttet at forbyde at anvende denne sed-

del.



Forbuddet betyder, at det fremover ikke vil være muligt

at få udleveret, veksle eller betale med 500 eurosedler i

Danmark.

Ad spørgsmål S:

(Af TV2s udsendelse operation X ”Nordea og det store pengevaskeri”

den 24. maj 2018

fremgår det, at Nordea i 2011 blev advaret af bagmandspolitiet om, at 500- eurosedler

overvejende anvendes i forbindelse med hvidvask og økonomisk kriminalitet. Såfremt

dette er korrekt, vurderer ministeren da, at Nordea har udvist agtpågivenhed som under-

retningspligtig, når Nordea har leveret omkring 1 mia. kr. i 500-eurosedler til valuta

vekslingsvirksomheder frem til 2015?)

8/10



I spørgsmål S spørges der, om Nordea har udvist agtpå-

givenhed som underretningspligtig, når Nordea har leve-

ret omkring 1 mia. kr. i 500-eurosedler til valutaveks-

lingsvirksomheder frem til 2015, hvis banken var blevet

advaret af bagmandspolitiet om, at 500 eurosedler over-

vejende anvendes i forbindelse med hvidvask.



Hvorvidt Nordea i tilstrækkelig grad har udvist agtpågi-

venhed er en myndighedsopgave at vurdere.



Som jeg tidligere har oplyst Udvalget om i min besvarel-

se af spørgsmål 218 til Erhvervsudvalget, har Hvidvask-

sekretariatet i perioden 2012-2015 modtaget et antal un-

derretninger fra Nordea vedrørende vekselkontorer og

500 eurosedler.



Man skal være opmærksom på, at en hvidvaskunderret-

ning ikke er en anmeldelse, men alene en underretning,

der indeholder oplysninger om mistænkelige forhold. En

underretning vil således langt fra i alle tilfælde føre til en

strafferetlig afgørelse efter endt sagsbehandling.



SØIK har dog oplyst, at underretninger fra Nordea bl.a.

har været en del af efterforskningsgrundlaget i en større

sag, hvor et vekselkontor, vekselkontorets direktør og en

overordnet medarbejder blev dømt for forsøg på hvid-

9/10

vask efter straffelovens hæleribestemmelse for et samlet

beløb på ca. 224 mio. kr.



Straffen blev af Østre Landsret fastsat til 6 års fængsel til

hver af de to personer og en bøde på 111 mio. kr. til sel-

skabet.



Derudover kan jeg oplyse, at Finanstilsynet i 2016 gav

Nordea en påtale for manglende systemovervågning af

valutavekslingsvirksomheder, og politianmeldte samti-

dig banken for overtrædelse af hvidvaskloven.



Politianmeldelsen relaterer sig til overordnede mangler i

Nordeas procedurer og governance på hvidvaskområdet.



Denne sag bliver nu efterforsket af SØIK, som undersø-

ger Nordeas hvidvaskforanstaltninger og forventer at af-

slutte efterforskningen inden for den nærmeste fremtid,

og vi vil dermed få en vurdering af Nordeas generelle

foranstaltninger på hvidvaskområdet.

Ad spørgsmål T:

(I forlængelse

af TV2s udsendelse operation X ”Nordea og det store pengevaskeri”

den

24. maj 2018 bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at gøre i forhold til at

komme hvidvask via valutavekslingsvirksomheder til livs.)



I spørgsmål T spørges der til, hvad regeringen agter at

gøre i forhold til at komme hvidvask via valutaveks-

lingsvirksomheder til livs.

10/10



Som jeg allerede har sagt under besvarelsen af spørgsmål

Q er tilsynet med valutavekslingsvirksomheder blevet

væsentligt strammet med hvidvaskloven fra 2017.



Derudover er det som nævnt besluttet at forbyde anven-

delsen af 500 eurosedler i Danmark.



Som jeg sagde før, skal forbuddet ses i lyset af, at uden-

landske undersøgelser viser, at 500 eurosedlerne i større

omfang anvendes af kriminelle i forbindelse med penge-

smugling, hvidvask og terrorfinansiering. Det er der

konkrete sager i Danmark såvel som i udlandet der viser.



På europæisk plan er der også stigende bekymringer om,

at 500 eurosedlen kan fremme ulovlig aktivitet, hvilket

bl.a. har ført til, at den Europæiske Centralbank har be-

sluttet at standse produktionen af 500 eurosedler mod

slutningen af 2018.



Med det danske forbud tager vi et vigtigt skridt i kamp

mod hvidvask og terrorfinansiering. Med forbuddet vil

det blive langt svære for de kriminelle at få hvidvasket

deres kriminelle udbytte.



Jeg planlægger at fremsætte lovforslag om forbuddet i

denne folketingssamling.