Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1968221_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 56 alm. del stillet af udvalget den 23. oktober
2018 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelserne af 9. oktober 2018 af
ERU alm. del
spørgsmål 357 og 358 (2017-18) redegøre for, hvor man-
ge årsværk i Finanstilsynet, der støtter Bagmandspolitiets ca. 5 årsværk,
og hvor mange af årsværkene, der p.t. er afsat til at undersøge hvidvask-
skandalen i Danske banks estiske filial.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Statsadvokaten
for særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) offentliggjorde den 6. august, at man havde indledt en strafferet-
lig efterforskning mod Danske Bank for mulig overtrædelse af hvidvask-
loven. Finanstilsynet står til rådighed for SØIK’s efterforskning, i det
omfang Finanstilsynet kan bidrage til efterforskningen. Denne strafferet-
lige efterforskning som SØIK har iværksat ligger dog alene hos SØIK,
hvorfor der ikke er afsat dedikerede årsværk i Finanstilsynet direkte til
støtte herfor.
Finanstilsynet afgav sin redegørelse om Danske Banks ledelse og styring
af den estiske filial den 3. maj 2018. Finanstilsynet har på baggrund af
bl.a. de oplysninger, der er kommet i forbindelse med bankens egen un-
dersøgelse af 19. september 2018, valgt at genåbne sin undersøgelse om
bankens ledelse og styring af den estiske filial og gennemgå de pågæl-
dende oplysninger.
Endvidere har Finanstilsynet en række opgaver, som udspringer af sagen
om hvidvask i Danske Banks estiske filial. Det gælder bl.a. håndtering af
henvendelser fra den fælleseuropæiske bankmyndighed EBA samt hen-
vendelser fra indenlandske og udenlandske myndigheder mv.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange årsværk i Finanstilsynet, der støtter Bagmandspolitiets ca. 5 årsværk, og hvor mange af årsværkene, der p.t. er afsat til at undersøge hvidvask-skandalen i Danske Banks estiske filial, til erhvervsministeren
2/2
Det er vanskeligt at angive en meget præcis beregning af, hvor mange
årsværk der går til disse igangværende opgaver, og hvor stort ressource-
behovet hertil bliver i fremtiden. Der er dog tale et betydeligt ressource-
behov. Finanstilsynet skønner, at 10-15 ansatte er beskæftiget med sags-
komplekset i øjeblikket.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov