Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1972342_0001.png
20. november 2018
NOTAT
Besvarelse af spørgsmål 53 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst og
Eksportudvalget d. 23. oktober 2018
Spørgsmål:
Hvis min søn spørger, om han må låne 10 kr. af min datter, og min datter
svarer ja, men vil have 11 kr. retur i morgen. Hvad er så henholdsvis den
daglige rente (uden renters rente) og den årlige debitorrente (uden renters
rente), hvad vil være den retvisende angivelse af ÅOP på et sådant lån,
hvad vil det totale tilbagebetalingsbeløb efter et år være (hvis ikke der
betales renters rente), og hvilket tal mener ministeren er mest retvisende
for lånets årlige omkostninger i procent: Den årlige debitorrente eller
ÅOP?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der
spørges til begreber, såsom debitorrente og ÅOP, hvor de formelle
krav til fremstilling af disse begreber, fx ved markedsføring af kreditafta-
ler, fremgår af markedsføringsloven og kreditaftaleloven. Kreditaftalelo-
vens regler for udregning af ÅOP er en implementering er det europæiske
forbrugerkreditdirektiv.
Der gives i spørgsmålet et meget tænkt eksempel, som ikke genkendes på
markedet, hvor kreditgiveren (datteren) tilbyder et lån på 10 kr. mod at få
11 kr. i morgen. Det antages, at de 11 kr. i eksemplet er tilbagebetalingen
på 10 kr. plus renter på 1 kr.
I så fald er der tale om en daglig rente på 10 pct. Da der kun er tale om
denne ene rentetilskrivning, kan man ikke tale om eventuelle renters rente
her, jf. det tekniske bidrag nedenfor.
Det totale tilbagebetalte beløb efter ét år udgør 375 kr., hvis der betales én
krone i renter hver dag plus lånet på 10 kr. til sidst. Heraf udgør den totale
rentebetaling 365 kr.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren
2/6
Der er konsensus om at anvende år som målestok for omkostninger ved
kreditaftaler, således at forbrugerne har bedre forudsætninger for at sam-
menligne produkterne på tværs. Det er en konsensus, der både fremgår af
reguleringen og af den finansielle sektors praksis. Finansielle produkter
markedsføres derfor med en given årlig debitorrente, der er højere end
den pålydende rente, hvis der tilskrives renter i løbet af året. Produkterne
markedsføres også med en ÅOP, der udover renter også indeholder øvrige
omkostninger ved lånet.
Denne konsensus gælder også for lån, der i udgangspunktet har en løbe-
tid, der er kortere end et år, fordi disse lån er underlagt samme regulering,
og fordi det skal være muligt at sammenligne på tværs af alle lån. Derfor
skal bl.a. den årlige debitorrente og ÅOP angives, hvis lånet i eksemplet
markedsføres. Da lånet i eksemplet har en meget høj
daglig
rente, er det
klart, at det vil svare til meget høje
årlige
omkostninger, når det lægges til
grund, at rentetilskrivningen på den måde sker dagligt gennem et år.
Den formelle udregning af ÅOP fremgår af kreditaftalelovens bilag, som
er en implementering af det europæiske forbrugerkreditdirektiv. Heraf
fremgår det, at ÅOP ved kreditaftaler skal angives som den diskonterings-
rate, der på årsbasis sætter lighed mellem nutidsværdien af udnyttede kre-
ditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og beta-
ling af omkostninger.
Den relevante grundligning fra kreditaftaleloven fremgår af bilag 1 ne-
denfor. Heraf fremgår det også, at ÅOP i dette tænkte eksempel udregnes
til 128 billarder pct. Denne høje ÅOP skal ses i sammenhæng med den
høje daglige rente i det tænkte eksempel.
Den årlige debitorrente vil være tilsvarende, da der ikke er andre omkost-
ninger tilknyttet lånet end renter. Der henvises i den forbindelse til svar
på spørgsmål 55 alm. del, hvor debitorrentebegrebet gennemgås.
I forhold til hvorvidt begreberne er retvisende, så gøres der opmærksom
på to omstændigheder. For det første, så er udregningen af ÅOP som
nævnt reguleret i kreditaftaleloven, som en direkte implementering af
EU’s
forbrugerkreditdirektiv. Formlen for udregning af ÅOP følger såle-
des de europæiske forskrifter.
For det andet, så fremgår det af markedsføringslovens § 18, at markedsfø-
ring af kreditaftaler skal indeholde en række standardoplysninger, herun-
der debitorrenten, det samlede kreditbeløb, ÅOP (beregnet efter kreditaf-
talelovens forskrifter), løbetid og det samlede tilbagebetalingsbeløb.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren
3/6
Når der i loven er krav til afgivelse af mere end én standardoplysning, så
skyldes det vurderingen af, at ingen af disse omkostningsbegreber kan stå
alene, og det vil afhænge af konkrete omstændigheder, om den ene stan-
dardoplysning er mere relevant end den anden.
Afhængigt af, hvilket aspekt en forbruger ønsker at sammenligne mellem
to lån, så skal forskellige omkostningsbegreber anvendes.
Som illustration heraf fremgik det af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens rapport om markedet for kviklån fra 2015, at der typisk er lavere
samlede kreditomkostninger forbundet med at optage et kviklån på 5.000
kr. i én måned fremfor et længerevarende forbrugslån på 5.000 kr. i ét år.
Det til trods for, at ÅOP er langt højere på kviklånet. Det skal ses i sam-
menhæng med, at kviklånet har en kortere løbetid. En reel sammenligning
ville således i princippet svare til, at man refinansierer kviklånet, så den
samlede løbetid bliver et år. I dette tilfælde vil kviklånet være klart dyrest
målt ved såvel kreditomkostninger som ÅOP. Og hvis to ensartede kvik-
lån på 5.000 kr. sammenlignes, så er lånet med den laveste ÅOP det bil-
ligste lån.
Det samme gør sig gældende for lånet i eksemplet. Her vil den høje ÅOP
gøre låntageren (sønnen) opmærksom på, at der er tale om et dyrt lån på
årsbasis.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren
4/6
Bilag 1: Teknisk bidrag til svaret
I den finansielle sektor opereres typisk med årlige rentebegreber. Det
skyldes både regulering og praksis. Lån sælges fx typisk med en given
årlig pålydende rente, hvor den årlige debitorrente vil være større end den
årlige pålydende rente, hvis renten tilskrives i løbet af året og ikke ved
årets udgang. Det skyldes renters rente, fordi beregningen søger at tage
højde for, at låntageren må undvære en del af rentebeløbet i en del af året.
Det skal omregnes til en relevant omkostning for forbrugeren, hvorfor
renters rente inkluderes.
Betragt fx tre lån på hver 10.000 kr. med en årlig pålydende rente på 10
pct. Den totale rentebetaling (summen af renter) vil være
, ×
.
= .
��������
for alle tre lån, men debitorrenten vil være forskellig,
hvis der er forskel på rentetilskrivningen.
Antag, at renten på det ene lån skal betales om ét år. I så fald er debitor-
renten/den effektive rente/den årlige nominelle rente lig den pålydende
rente på 10 pct.
Antag, at renten på det andet lån betales halvårligt, dvs. 500 kr. om et
halvt år og 500 om et år. Her vil debitorrenten være 10,25 pct., fordi be-
regningen af debitorrenten skal tage højde for, at låntageren må undvære
halvdelen af rentebetalingen i halvdelen af låneperioden.
Antag, at rentetilskrivningen på det sidste lån er månedlig. I så fald er
debitorrenten 10,47 pct.
For alle tre lån vil summen af årets rentebetaling udgøre 1.000 kr., fordi
den pålydende rente er 10 pct., men debitorrenten er forskellig afhængigt
af, hvornår renterne tilskrives.
På kviklånsmarkedet opererer udbyderne fortrinsvis med månedlige ren-
ter, men ved markedsføring skal disse lån leve op til samme regulering
som længerevarende lån, hvorfor kreditomkostningerne skal angives på
årsbasis.
Da de månedlige kreditomkostninger er relativt høje på kortfristede for-
brugslån, vil de tilsvarende årlige omkostninger være meget markante.
I spørgsmålet gives først et eksempel med et lån, hvor hovedstolen er 10
kr. i dag, mens kreditgiver (datteren) vil have 11 kr. retur dagen efter.
Dagen efter kan man således ikke tale om eventuelle renters rente, fordi
der kun har været denne ene rentetilskrivning.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren
5/6
Det antages desuden, at eksemplet skal forstås således, at lånet tilbagebe-
tales dagen efter, dvs. at de 11 kr. udgør hovedstolen på 10 kr. plus en
rente på 1 kr. Under denne antagelse giver eksemplet en daglig rente på
10 pct.
Den samlede tilbagebetaling efter ét år udgør 375 kr., som er de samlede
kreditomkostninger på 365 kr. plus tilbagebetalingen af lånet på 10 kr.
Beregningen af ÅOP er reguleret i Kreditaftaleloven, som er en imple-
mentering af
EU’s
forbrugerkreditdirektiv.
Heraf fremgår følgende grundligning, der definerer ÅOP:
=
+ ����
����
=∑
=
+ ����
����
Denne ligning sætter på årsbasis lighed mellem nutidsværdien af udnytte-
de kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og
betaling af kreditomkostninger. I ligningen er ÅOP givet som diskonte-
ringsraten X.
I eksemplet er lånet på 10 kr. Nutidsværdien af 10 kr. i dag er 10 kr. ÅOP
er derfor den årlige diskonteringsrate, der skal til for at tilbagediskontere
den samlede betalingsstrøm på 1 kr. i morgen, 1 kr. i overmorgen
osv.
og 11 kr. om 365 dage til 10 kr.
For lån af samme type som eksemplet vil en daglig rente på 10 pct. vare
til en årlig diskonteringsrate:
Å
=
+ ,
Å
= ( + ����
������������ ��������
) −
− = 8.
.558.
− ⁄
= 10 kr.
Det vil medføre, at:
=
… +
Det er altså den diskonteringsrate, som betalingsstrømmen de næste 365
dage skal tilbagediskonteres med, for at få en nutidsværdi på 10 kr., som
er nutidsværdien af den udnyttede kreditmulighed.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens umiddelbare vurdering, at
debitorrenten skal opgøres på samme måde som ÅOP, når der ikke er
+ ����
����
=
× +Å
×
+
×
.
8.
− ⁄
������������.
+
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren
6/6
øvrige omkostninger tilknyttet lånet. Der henvises i den forbindelse til
besvarelsen af spørgsmål 55 alm. del.