ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

20. november 2018

NOTAT

Besvarelse af spørgsmål 53 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst og

Eksportudvalget d. 23. oktober 2018

Spørgsmål:

Hvis min søn spørger, om han må låne 10 kr. af min datter, og min datter

svarer ja, men vil have 11 kr. retur i morgen. Hvad er så henholdsvis den

daglige rente (uden renters rente) og den årlige debitorrente (uden renters

rente), hvad vil være den retvisende angivelse af ÅOP på et sådant lån,

hvad vil det totale tilbagebetalingsbeløb efter et år være (hvis ikke der

betales renters rente), og hvilket tal mener ministeren er mest retvisende

for lånets årlige omkostninger i procent: Den årlige debitorrente eller

ÅOP?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der

oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Der

spørges til begreber, såsom debitorrente og ÅOP, hvor de formelle

krav til fremstilling af disse begreber, fx ved markedsføring af kreditafta-

ler, fremgår af markedsføringsloven og kreditaftaleloven. Kreditaftalelo-

vens regler for udregning af ÅOP er en implementering er det europæiske

forbrugerkreditdirektiv.

Der gives i spørgsmålet et meget tænkt eksempel, som ikke genkendes på

markedet, hvor kreditgiveren (datteren) tilbyder et lån på 10 kr. mod at få

11 kr. i morgen. Det antages, at de 11 kr. i eksemplet er tilbagebetalingen

på 10 kr. plus renter på 1 kr.

I så fald er der tale om en daglig rente på 10 pct. Da der kun er tale om

denne ene rentetilskrivning, kan man ikke tale om eventuelle renters rente

her, jf. det tekniske bidrag nedenfor.

Det totale tilbagebetalte beløb efter ét år udgør 375 kr., hvis der betales én

krone i renter hver dag plus lånet på 10 kr. til sidst. Heraf udgør den totale

rentebetaling 365 kr.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren

2/6

Der er konsensus om at anvende år som målestok for omkostninger ved

kreditaftaler, således at forbrugerne har bedre forudsætninger for at sam-

menligne produkterne på tværs. Det er en konsensus, der både fremgår af

reguleringen og af den finansielle sektors praksis. Finansielle produkter

markedsføres derfor med en given årlig debitorrente, der er højere end

den pålydende rente, hvis der tilskrives renter i løbet af året. Produkterne

markedsføres også med en ÅOP, der udover renter også indeholder øvrige

omkostninger ved lånet.

Denne konsensus gælder også for lån, der i udgangspunktet har en løbe-

tid, der er kortere end et år, fordi disse lån er underlagt samme regulering,

og fordi det skal være muligt at sammenligne på tværs af alle lån. Derfor

skal bl.a. den årlige debitorrente og ÅOP angives, hvis lånet i eksemplet

markedsføres. Da lånet i eksemplet har en meget høj

daglig

rente, er det

klart, at det vil svare til meget høje

årlige

omkostninger, når det lægges til

grund, at rentetilskrivningen på den måde sker dagligt gennem et år.

Den formelle udregning af ÅOP fremgår af kreditaftalelovens bilag, som

er en implementering af det europæiske forbrugerkreditdirektiv. Heraf

fremgår det, at ÅOP ved kreditaftaler skal angives som den diskonterings-

rate, der på årsbasis sætter lighed mellem nutidsværdien af udnyttede kre-

ditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og beta-

ling af omkostninger.

Den relevante grundligning fra kreditaftaleloven fremgår af bilag 1 ne-

denfor. Heraf fremgår det også, at ÅOP i dette tænkte eksempel udregnes

til 128 billarder pct. Denne høje ÅOP skal ses i sammenhæng med den

høje daglige rente i det tænkte eksempel.

Den årlige debitorrente vil være tilsvarende, da der ikke er andre omkost-

ninger tilknyttet lånet end renter. Der henvises i den forbindelse til svar

på spørgsmål 55 alm. del, hvor debitorrentebegrebet gennemgås.

I forhold til hvorvidt begreberne er retvisende, så gøres der opmærksom

på to omstændigheder. For det første, så er udregningen af ÅOP som

nævnt reguleret i kreditaftaleloven, som en direkte implementering af

EU’s

forbrugerkreditdirektiv. Formlen for udregning af ÅOP følger såle-

des de europæiske forskrifter.

For det andet, så fremgår det af markedsføringslovens § 18, at markedsfø-

ring af kreditaftaler skal indeholde en række standardoplysninger, herun-

der debitorrenten, det samlede kreditbeløb, ÅOP (beregnet efter kreditaf-

talelovens forskrifter), løbetid og det samlede tilbagebetalingsbeløb.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren

3/6

Når der i loven er krav til afgivelse af mere end én standardoplysning, så

skyldes det vurderingen af, at ingen af disse omkostningsbegreber kan stå

alene, og det vil afhænge af konkrete omstændigheder, om den ene stan-

dardoplysning er mere relevant end den anden.

Afhængigt af, hvilket aspekt en forbruger ønsker at sammenligne mellem

to lån, så skal forskellige omkostningsbegreber anvendes.

Som illustration heraf fremgik det af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens rapport om markedet for kviklån fra 2015, at der typisk er lavere

samlede kreditomkostninger forbundet med at optage et kviklån på 5.000

kr. i én måned fremfor et længerevarende forbrugslån på 5.000 kr. i ét år.

Det til trods for, at ÅOP er langt højere på kviklånet. Det skal ses i sam-

menhæng med, at kviklånet har en kortere løbetid. En reel sammenligning

ville således i princippet svare til, at man refinansierer kviklånet, så den

samlede løbetid bliver et år. I dette tilfælde vil kviklånet være klart dyrest

målt ved såvel kreditomkostninger som ÅOP. Og hvis to ensartede kvik-

lån på 5.000 kr. sammenlignes, så er lånet med den laveste ÅOP det bil-

ligste lån.

Det samme gør sig gældende for lånet i eksemplet. Her vil den høje ÅOP

gøre låntageren (sønnen) opmærksom på, at der er tale om et dyrt lån på

årsbasis.”

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren

4/6

Bilag 1: Teknisk bidrag til svaret

I den finansielle sektor opereres typisk med årlige rentebegreber. Det

skyldes både regulering og praksis. Lån sælges fx typisk med en given

årlig pålydende rente, hvor den årlige debitorrente vil være større end den

årlige pålydende rente, hvis renten tilskrives i løbet af året og ikke ved

årets udgang. Det skyldes renters rente, fordi beregningen søger at tage

højde for, at låntageren må undvære en del af rentebeløbet i en del af året.

Det skal omregnes til en relevant omkostning for forbrugeren, hvorfor

renters rente inkluderes.

Betragt fx tre lån på hver 10.000 kr. med en årlig pålydende rente på 10

pct. Den totale rentebetaling (summen af renter) vil være

, ×

= .

��

for alle tre lån, men debitorrenten vil være forskellig,

hvis der er forskel på rentetilskrivningen.

Antag, at renten på det ene lån skal betales om ét år. I så fald er debitor-

renten/den effektive rente/den årlige nominelle rente lig den pålydende

rente på 10 pct.

Antag, at renten på det andet lån betales halvårligt, dvs. 500 kr. om et

halvt år og 500 om et år. Her vil debitorrenten være 10,25 pct., fordi be-

regningen af debitorrenten skal tage højde for, at låntageren må undvære

halvdelen af rentebetalingen i halvdelen af låneperioden.

Antag, at rentetilskrivningen på det sidste lån er månedlig. I så fald er

debitorrenten 10,47 pct.

For alle tre lån vil summen af årets rentebetaling udgøre 1.000 kr., fordi

den pålydende rente er 10 pct., men debitorrenten er forskellig afhængigt

af, hvornår renterne tilskrives.

På kviklånsmarkedet opererer udbyderne fortrinsvis med månedlige ren-

ter, men ved markedsføring skal disse lån leve op til samme regulering

som længerevarende lån, hvorfor kreditomkostningerne skal angives på

årsbasis.

Da de månedlige kreditomkostninger er relativt høje på kortfristede for-

brugslån, vil de tilsvarende årlige omkostninger være meget markante.

I spørgsmålet gives først et eksempel med et lån, hvor hovedstolen er 10

kr. i dag, mens kreditgiver (datteren) vil have 11 kr. retur dagen efter.

Dagen efter kan man således ikke tale om eventuelle renters rente, fordi

der kun har været denne ene rentetilskrivning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren

5/6

Det antages desuden, at eksemplet skal forstås således, at lånet tilbagebe-

tales dagen efter, dvs. at de 11 kr. udgør hovedstolen på 10 kr. plus en

rente på 1 kr. Under denne antagelse giver eksemplet en daglig rente på

10 pct.

Den samlede tilbagebetaling efter ét år udgør 375 kr., som er de samlede

kreditomkostninger på 365 kr. plus tilbagebetalingen af lånet på 10 kr.

Beregningen af ÅOP er reguleret i Kreditaftaleloven, som er en imple-

mentering af

EU’s

forbrugerkreditdirektiv.

Heraf fremgår følgende grundligning, der definerer ÅOP:

∑

′

+ ��

−

��

=∑

+ ��

−

��

Denne ligning sætter på årsbasis lighed mellem nutidsværdien af udnytte-

de kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og

betaling af kreditomkostninger. I ligningen er ÅOP givet som diskonte-

ringsraten X.

I eksemplet er lånet på 10 kr. Nutidsværdien af 10 kr. i dag er 10 kr. ÅOP

er derfor den årlige diskonteringsrate, der skal til for at tilbagediskontere

den samlede betalingsstrøm på 1 kr. i morgen, 1 kr. i overmorgen

–

osv.

–

og 11 kr. om 365 dage til 10 kr.

For lån af samme type som eksemplet vil en daglig rente på 10 pct. vare

til en årlig diskonteringsrate:

+ ,

= ( + ��

��

) −

⇕

− = 8.

.558.

− ⁄

+Å

⁄

= 10 kr.

Det vil medføre, at:

∑

… +

′

Det er altså den diskonteringsrate, som betalingsstrømmen de næste 365

dage skal tilbagediskonteres med, for at få en nutidsværdi på 10 kr., som

er nutidsværdien af den udnyttede kreditmulighed.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens umiddelbare vurdering, at

debitorrenten skal opgøres på samme måde som ÅOP, når der ikke er

+ ��

−

��

× +Å

−

+Å

− ⁄

��.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ÅOP m.v., til erhvervsministeren

6/6

øvrige omkostninger tilknyttet lånet. Der henvises i den forbindelse til

besvarelsen af spørgsmål 55 alm. del.