Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 38 alm. del stillet af udvalget den 12. oktober
2018.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at der fremover skal foretages fit & pro-
per vurdering af fratrådte personer i bankledelsen i forbindelse med bl.a.
hvidvasksager og med mulighed for at afskedige/suspendere de pågæl-
dende, hvis de f.eks. aktuelt sidder i ledelsen i et andet finansielt institut,
med det formål at sikre, at disse personer ikke blot kan fortsætte deres
hverv inden for den finansielle sektor, alene fordi de ”har flyttet sig i ti-
de”?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Formålet med fit & proper-reglerne
er at sikre, at finansielle virksomhe-
der ledes af egnede og hæderlige personer. Reglerne giver Finanstilsynet
mulighed for at gribe ind og afsætte ledelsesmedlemmer, der ikke lever
op til kravene til hæderlig adfærd.
Udviser et ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed uhæderlig adfærd,
kan Finanstilsynet således påbyde virksomheden at afsætte ledelsesmed-
lemmet. Det betyder, at ledelsesmedlemmet skal fratræde ledelsesposten i
virksomheden.
Finanstilsynets indgrebsmuligheder er ikke begrænset til at afsætte ledel-
sesmedlemmet i den finansielle virksomhed, hvor ledelsesmedlemmet har
udviste den uhæderlige adfærd. I det omfang ledelsesmedlemmet har le-
delsesposter i andre finansielle virksomheder, vil adfærden også her indgå
i den pågældendes fit & proper-vurderinger i disse virksomheder.
Den uhæderlige adfærd vil også indgå i Finanstilsynets vurdering af en
eventuel kommende ansøgning om fit & proper-godkendelse fra den på-
gældende. Om adfærden skal føre til, at den pågældende skal afsættes fra
ledelsesposter i øvrige finansielle virksomheder eller til afslag på fit &
proper-godkendelse, vil bero på en konkret vurdering.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk