Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1966629_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 33 alm. del stillet af udvalget den 12. oktober
2018.
Spørgsmål:
Vil Finanstilsynet foretage inspektion af Danske Banks hovedkontor i
forbindelse med den igangværende undersøgelse af Danske Bank hvid-
vask-sagen, jf. af Finanstilsynet har genåbnet sin undersøgelse af Danske
Bank?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynets
undersøgelse af Danske Banks ledelse og styring i den
estiske hvidvasksag, som i første omgang blev afsluttet med afgørelsen
den 3. maj 2018, er blevet genoptaget.
Finanstilsynet vil fokusere på, om grundlaget for afgørelsen i maj vedrø-
rende det ledelsesmæssige ansvar har ændret sig og dermed giver grund-
lag for nye vurderinger og tilsynsreaktioner. Finanstilsynets videre vurde-
ring af sagen vil, ligesom afgørelsen af 3. maj, omhandle de ledelsesmæs-
sige aspekter i relation til reglerne i den finansielle regulering om ledelse
og styring.
Finanstilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed, som er uafhængig i
tilrettelæggelsen af tilsynet. Hvordan undersøgelsen af den konkrete sag
vil blive gennemført på den mest hensigtsmæssige måde vil derfor også
blive vurderet af Finanstilsynet.
Hvorvidt Finanstilsynet i forbindelse med genåbningen af sagen vil gå på
inspektion i Danske Banks hovedkontor er omfattet af Finanstilsynets
tavshedspligt i henhold til lov om finansiel virksomhed.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov