ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om ministeren vil redegøre skriftligt for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 2018, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

ERU alm. del

–

samrådsspørgsmål G vedrørende danske pri-

oriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet,

samt om de for udvalget relevante sager i forhold det østrig-

ske EU-formandskab stillet på udvalgets vegne af formand

Morten Bødskov (S).



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Udvalget har bedt mig orientere om danske prioriteter på

mit område i relation til EU-arbejdet, samt om de for ud-

valget relevante sager i forhold til det aktuelle østrigske

EU-formandskab.

[Indledning]



Der er som bekendt kun godt et halvt år tilbage før med-

lemmerne af Europa-Parlamentet indleder deres valgkamp

forud for det næste valg til parlamentet i maj 2019. Det

sætter præg på de mange verserende forhandlinger i Euro-

pa-Parlamentet og i Rådet, som naturligvis ønsker at af-

slutte så mange af de sager inden valgkampen går i gang.



Tempoet er derfor skruet i vejret og det østrigske formand-

skab har en stor opgave foran sig ift. at afslutte de igang-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om ministeren vil redegøre skriftligt for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 2018, til erhvervsministeren

2/18

værende sager fx vedr. det indre marked og det digitale in-

dre marked.



Derudover stjæler Brexit-forhandlingerne meget opmærk-

somhed, nu hvor skilsmisseforhandlingerne går ind i den

afgørende fase. Tiden for at nå en aftale er ved at rinde ud,

og man kan knapt nok skimte lyset for enden af tunnelen.



De fortsatte uklarheder om forhandlingerne bidrager til

usikkerhed

–

ikke mindst hos virksomhederne, som fortsat

ikke ved, hvilke handelsvilkår, der vil gælde for handel til

Storbritannien efter den 29. marts næste år.



Derfor er blikket lige nu stift rettet mod at nå til enighed

om den samlede udtrædelsesaftale. Det er min forventning,

at stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds

møde i næste uge (18. oktober) kan skabe mere klarhed, så

vi forhåbentlig snart kan give vores virksomheder nogle

svar på, hvad fremtiden bringer.



Men samtidig må vi forberede os på alle scenarier

–

også

at det ikke lykkes at indgå en udtrædelsesaftale med Stor-

britannien. Alt andet ville være uansvarligt.



Regeringen har derfor som bekendt sat sig i spidsen for et

forberedende arbejde, der skal modvirke de negative kon-

sekvenser mest muligt og dermed bistå både borgere og

3/18

virksomheder i det tilfælde, at det ikke lykkes at indgå en

udtrædelsesaftale.



Der er meget på spil. Den rapport, som Erhvervsministeriet

udgav i forrige uge udpensler endnu en gang, at Danmarks

velstand er afhængig af det indre marked.



Det er derfor i høj grad i Danmarks interesse at finde en

fornuftig løsning med briterne

–

og at vi også fremadrettet

skaber de bedste rammer for virksomheder og borgere.



Analysen viser, at reallønnen i Danmark er næsten 10 pct.

højere, end den ville have været, hvis vi ikke havde været

en del af det indre marked. Det interne handelssamarbejde

giver årligt 65 000 kr. ekstra i lønningsposen, og det har

skabt mere end 56 mio. arbejdspladser på tværs af med-

lemslandene.



Analysen understreger samtidig, at det indre marked giver

de mindre virksomheder let adgang til det europæiske

marked, såvel som det globale.



Det indre marked er hjørnestenen i EU-samarbejdet, og

det skal vi værne om.



Derfor glæder det mig, at Østrig under sit formandskab har

valgt at sætte erhvervspolitik højt på dagsordenen.

4/18



I sit arbejde frem til 1. januar sætter østrigerne særligt fo-

kus på rammerne for det indre marked samt på hvordan di-

gitalisering kan skabe vækst og øget konkurrenceevne i

EU. Det er en dagsorden, der flugter godt med regeringens

prioriteter og et arbejde hele regeringen med stor energi vil

engagere sig i.



Der er som sagt mange lovgivningssager på bordet, og jeg

vil i dag fremhæve en række af dem inden for områderne:

1) det indre marked 2) digitalisering og det digitale indre

marked, 3) det finansielle område, 4) handelspolitik, 5) in-

dustripolitik , og 6) søfart.

[1. Det indre marked]



I forhold til det indre marked har det østrigske formandskab

fokus på at sikre fremdrift i forhandlingerne i Rådet på en

række forslag.



Det østrigske formandskab forventes at videreføre for-

handlingerne om Kommissionens varepakke, der skal

medvirke til at skabe et mere velfungerende indre marked

for varer og øge forbrugertilliden. Regeringen støtter op

om arbejdet.



Varepakken indeholder en ny forordning om gensidig an-

erkendelse, så varer lettere kan komme ud på nye marke-

der i andre EU-lande. Her forventes det østrigske formand-

skab at gå efter en endelig aftale med Europa-Parlamentet.

5/18



I forhold til forslaget om en ny forordning om overholdelse

og håndhævelse

–

der bl.a. skal sikre, at varer fra tredje-

lande er sikre og overholder europæiske standarder - den

såkaldte markedsovervågningsforordning

–

arbejder for-

mandskabet for at opnå en fælles position i Rådet til no-

vember. Derefter kan der forhandles med Europa-

Parlamentet.



Det forventes også, at det østrigske formandskab vil forsø-

ge at nå en endelig aftale med Europa-Parlamentet om for-

slaget om en ny notifikationsprocedure for tjenesteydelser.



Forslaget søger at styrke det indre marked for tjenester ved

at ulovlige nationale særregler skal notificeres til Kommis-

sionen på samme måde, som særregler vedr. varer. Rege-

ringen støtter forslaget og håber, at parterne snart kan ind-

gå en aftale.



Endelig har Kommissionen fremsat en selskabspakke, der

skal gøre det nemmere for de europæiske virksomheder at

drive forretning i det indre marked.



Der er to direktivforslag i pakken. Det første forslag skal

fremme brugen af digitale værktøjer og processer. Rege-

ringen er positiv over for tiltaget og forventer, at det kan

bidrage til at styrke digitaliseringen af virksomhedernes

6/18

kontakt med myndigheder og dermed reducere de admini-

strative byrder.



Det andet forslag i selskabspakken omhandler virksomhe-

ders grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spalt-

ninger. Regeringen støtter også dette forslag, der kan gøre

det lettere og billigere for selskaberne at flytte på det indre

marked eller omstrukturere sig uden unødige juridiske

komplikationer.



Begge forslag forhandles lige nu i Rådet og Europa-

Parlamentet, og det østrigske formandskab forventes at gå

efter at nå en aftale på begge forslag inden udgangen af

året.



Som jeg i sidste uge orienterede udvalget om skriftligt, vil

jeg forelægge sagerne til forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg i morgen [fredag den 12. oktober].



Hvad angår forbrugerpolitikken er dette ikke prioriteret

højt af formandskabet. Kommissionen præsenterede i april

sin pakke "New Deal for Consumers".



Pakken fokuserer på håndhævelse og gennemsigtighed for

forbrugere. På nuværende tidspunkt i forhandlingerne for-

ventes det ikke, at det østrigske formandskab vil gå efter at

opnå enighed blandt medlemslandene.

7/18



Regeringen arbejder overordnet for, at der på forbruger-

området gøres op med overflødige oplysningsforpligtel-

ser. Det gør det nemmere for forbrugerne at navigere i op-

lysningerne

–

hvis der er for mange oplysninger eller vi

ser dem for tit, som fx cookies, så bliver de ikke brugt al-

ligevel.



En sanering hér, der tager udgangspunkt i forbrugerens

faktiske oplevelse og adfærd, vil også gøre det nemmere

for virksomhederne at leve op til forpligtelserne og kan

være med til at sikre, at reglerne rent faktisk giver den øn-

skede effekt.



Så vil jeg afslutte denne orientering omkring forslag på det

indre marked med forslaget om ændring af reglerne for den

supplerende patentbeskyttelse på lægemiddelområdet. For-

slaget er desværre et eksempel på, at ikke alt er godt ved

det indre marked.



Forslaget indfører en undtagelse til den supplerende pa-

tentbeskyttelse for lægemidler med det formål at fjerne de

konkurrencemæssige ulemper for de EU-baserede produ-

center af generiske lægemidler dvs. kopimedicin. Det vil

gøre dem i stand til at konkurrere på lige fod med generi-

ka-producenter i lande uden for EU.

8/18



Regeringen ser ikke et behov for at indføre en sådan und-

tagelse. Regeringen er meget bekymrede for, at det vil

hæmme incitamenterne til fortsatte investeringer i forsk-

ning og innovation af lægemidler, idet en stor den af ind-

tjeningen på disse produkter netop finder sted på ek-

sportmarkederne uden for EU.



Et effektivt og velfungerende marked for kopimedicin bør

opretholdes uden at svække innovation og den stærke life-

science industri i EU



Det østrigske formandskab håber at nå så langt som mu-

ligt med forslaget, og det kan derfor ikke udelukkes, at det

sættes på rådsmødet i november til drøftelse eller eventu-

elt politisk enighed.

[2. Det digitale indre marked]



Østrigerne har som nævnt travlt

–

også med at lukke en

række digitale sager.



For de forslag på området, som stadig skal forhandles fær-

digt

–

og helst inden for denne valgperiode - lægger regerin-

gen generelt vægt på juridisk klarhed og at de mange forslag

i sin helhed er med til at skabe et egentligt digitalt indre

marked, som virksomheder og borgere kan få gavn af.

9/18



Skal vi i mål med den ambition, må de nye initiativer ikke

medføre unødige byrder for erhvervslivet. Det er ikke alene

en ambition i den danske lovgivning, men naturligvis også i

vores arbejde med EU-lovgivningen.



Det gælder især de igangværende drøftelser om e-

databeskyttelsesforordningen. Fra dansk side støtter vi for-

målet om at sikre beskyttelse af persondata ved elektronisk

kommunikation

–

og at bl.a. reglerne for cookies og spam

opdateres.



Forslaget må dog ikke overlappe med reglerne i den generel-

le databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft i maj 2018,

men der er potentiale for at skabe transparente og fremtids-

sikrede rammer for tjenester som fx Whatsapp og Facebook

Messenger, som i dag ikke er inkluderet i reglerne.



Det østrigske formandskab arbejder endvidere for en hurtig

vedtagelse af forslaget til

”dot-eu”-forordningen

(.eu), som

skal afløse den nuværende forordning om det såkaldte top-

domænenavn for EU. Fra dansk side støtter vi den forenk-

ling, som forslaget lægger op til.



Det er ligeledes en prioritet for det østrigske formandskab at

nå til enighed om forslaget til en forordning, der skal frem-

me retfærdighed og transparens for virksomhedsbrugere af

online platforme - også kaldet Platform-to-Business- eller

P2B-forordningen.

10/18



Forslaget har til formål at styrke det digitale indre marked

ved at skabe bedre rammevilkår gennem mere gennemsig-

tighed og bedre klageadgang for de virksomheder, der sæl-

ger deres varer og ydelser på digitale platforme (fx Amazon

og Hotels.com).



Fra dansk side støtter vi Kommissionens forslag og lægger

vægt på, at fokus fastholdes på at skabe øget transparens og

klageadgang for brugerne.



Vi ønsker ikke, at der laves rigide regler om, hvad platforme

må og ikke må. Vi ønsker heller ikke regler, der pålægger

platformene uhensigtsmæssige byrder.



Det var sagerne om det indre marked og det digitale indre

marked

–

men det østrigske formandskab har også en stor

opgave,

der

peger

længere

frem

end

Europa-

Parlamentsvalget. Det handler om forhandlingerne af

Kommissionens forslag til en flerårig EU-budgetramme

for 2021 til 2027.



Erhvervsministeriet varetager forhandlingerne om netop

programmet vedr. det indre marked, og et program for det

Digitale Europa samt forslaget om den Europæiske For-

svarsfond.

11/18



Disse programmer fylder ikke en stor del af det samlede

budget. Men de indeholder alle potentialer for øget vækst

–

både for Europa som helhed og for Danmark. Regeringen

støtter det østrigske formandskabs ambitioner om at kom-

me langt med forhandlingerne om indholdet af program-

merne inden udgangen af 2018.



Forhandlingerne af underprogrammerne foregår naturligvis

inden for regeringens overordnede linje vedrørende et

rammebudget på 1,00 pct. af EU's samlet BNI. Derfor er

Kommissionens nuværende forslag også set fra regeringen

for højt sat beløbsmæssig.

[3. Det finansielle område]



På det finansielle område har det østrigske formandskab

særligt prioriteret arbejdet med at nå en aftale med Euro-

pa-Parlamentet om den pakke af reformforslag af den fi-

nansielle regulering, som Kommissionen fremsatte i no-

vember 2016.



Formålet med pakken er at styrke de finansielle virksom-

heders modstandsdygtighed yderligere ved fremtidige fi-

nansielle kriser.



Medlemslandene i Rådet nåede til enighed i foråret, og det

østrigske formandskab arbejder nu på at nå frem til en afta-

12/18

le med Europa-Parlamentet i løbet af efteråret, så forhand-

lingerne kan afsluttes, og pakken kan vedtages.



Fra regeringens side arbejder vi aktivt på at fastholde det

kompromis, Rådet nåede frem til i foråret. Her er reglerne

udformet på en måde, så de ikke bliver en væsentlig udfor-

dring for blandt andet de danske realkreditinstitutter og de

danske boligejere.



I forhold til arbejdet med kapitalmarkedsunionen har det

østrigske formandskab særligt prioriteret forslaget om en

fælles europæisk ramme for dækkede obligationer, herun-

der danske realkreditobligationer. Det er set med danske

briller et vigtigt forslag, der fastlægger nogle af de særlige

forhold ved denne type af obligationer på EU-niveau.



Forhandlingerne i Rådet skrider positivt frem, og det er

forventningen, at den kommende ramme bygger på vel-

fungerende nationale modeller som den danske. Det er na-

turligvis en helt central prioritet for regeringen.



Endelig vil jeg fremhæve, at Kommissionen i september

(12. september) udsendte en meddelelse og fremsatte et

forslag om styrkelse af de europæiske rammer for bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering.



Forslaget giver den europæiske banktilsynsmyndighed,

EBA, en mere central rolle i bekæmpelsen af hvidvask i

EU. EBA skal sørge for, at de nationale tilsynsmyndighe-

13/18

der overholder EU-reglerne og undersøger potentielle brud

på hvidvaskreglerne. Kommissionens ambition er, at for-

handlingerne i Rådet kan afsluttes relativt hurtigt.



I meddelelsen lægger Kommissionen op til en række initia-

tiver på kort og lang sigt. På længere sigt mener Kommis-

sionen for eksempel, at det kan overvejes at lave hvid-

vaskdirektivet om til en forordning for at opnå mere ens

regler i EU samt at oprette en europæisk institution på

hvidvaskområdet.



Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af

hvidvask. Hvidvask er et grænseoverskridende problem,

som kræver et fælles svar. Nationale tiltag er vigtige, men

ikke tilstrækkelige.



Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens initi-

ativ. Regeringen vil gå aktivt ind i drøftelserne af forslaget,

og vi er åbne for at drøfte løsninger med et længere sigte.

[4.

Handelspolitik]



På det handelspolitiske område vokser toldmurene desvær-

re stadig, da især handelsstriden mellem USA og Kina er

eskaleret. En negativ spiral, hvor nogle af verdens største

økonomier lukker om sig selv er dårligt nyt for Danmark,

der er en lille og åben økonomi og afhængig af frihandel

med omverdenen.

14/18



Faktisk viser regeringens analyser, at den danske eksport

af både varer og tjenesteydelser skaber godt 800.000 dan-

ske arbejdspladser.



Af konkrete forslag vil jeg nævne forslaget om fælles EU-

regelsæt for screening af udenlandske investeringer. Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet begyndte deres forhandlinger i

juli.



Ambitionen er at opnå en endelig aftale inden valget af et

nyt Europa-Parlament.



Formålet er at sætte en fælles juridisk ramme for screening

af investeringer i EU og styrke koordination og samarbejde

mellem medlemslandene og Kommissionen.



Fra dansk side mener vi, at sådanne mekanismer på den

ene side

bør kunne ”finde”

problematiske investeringer,

men det er på den anden side vigtigt at sørge for, at meka-

nismen ikke misbruges til protektionistiske formål eller på

måder, der kan begrænse investeringslysten.



Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en ram-

me, hvor medlemslandene kan samarbejde, hvis de har el-

ler ønsker at indføre en mekanisme for screening af inve-

steringer

–

og altså ikke et krav om en fælles screening.

Det er desuden vigtigt for Danmark, at den endelige be-

15/18

slutningskompetence ift. sådanne investeringer forbliver et

nationalt anliggende.



På nuværende tidspunkt har vi i Danmark ikke en national

ordning, der screener udenlandske investeringer på tværs

af sektorer, men regeringen har nedsat en tværministeriel

arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan et

lovgrundlag kan udformes.



Dette lovgrundlag skal både tage hensyn til national sik-

kerhed og offentlig orden samt sikre et fortsat åbent inve-

steringsklima.



Endelig vil jeg på det handelspolitiske område fremhæve,

at det er rigtigt godt nyt, at der arbejdes hårdt på at afslutte

forhandlingerne om en række bilaterale handelsaftaler,

herunder aftalerne med Mexico, MERCOSUR-landene og

Chile. Samtidig blev handelsaftalen med Japan formelt un-

derskrevet i juli.



Aftalen med Japan

er EU’s hidtil vigtigste:

Den omfatter

ca. 30 % af verdens BNP. Alle disse aftaler sender et vig-

tigt politisk signal til omverdenen om, at det ikke er alle,

der ønsker at lukke sine markeder. Derimod er der flere

lande, der mener, at fair og fri samhandel er til gavn for

alle parter.

16/18

[5.

Industripolitik]



Industripolitikken er fortsat på dagsordenen under det

østrigske formandskab. Særligt forslaget om at oprette en

europæisk forsvarsfond, som jeg allerede kort har nævnt,

er væsentlig at fremhæve her.



Den Europæiske Forsvarsfond har til formål at skabe et

bedre og mere effektivt samarbejde mellem medlemssta-

ternes egne forsvarsindustrier ved at yde støtte til både

virksomheder og forskningsinstitutioner, som på tværs af

medlemslandene samarbejder om at udvikle nye forsvars-

teknologier eller til specifikke forsvarsprodukter, som ef-

terspørges af medlemslandene.



Danmark støtter op om Den Europæiske Forsvarsfond.

Forslaget vil øge konkurrencen medlemslandene imellem

og kan mindske udgifterne til forskning og udvikling af nyt

materiel; og samtidig vil samarbejdet sikkerhedspolitisk

styrke hvert enkelt land.



Forsvarsfonden er derfor et godt eksempel på en moderne

og relevant industripolitik, der imødekommer udfordringer

og sikrer mulighed for vækst

–

til gavn for både Danmark

og EU.

17/18

[6. Søfart]



Som afslutning på dagens møde vil jeg give jer en status på

arbejdet på det maritime område. Her har det østrigske

formandskab i høj grad videreført tidligere initiativer.



Det gælder bl.a. Kommissionens forordningsforslag til en

revision af meldepligtsdirektivet. Et forslag som er af stor

betydning for

”Det Blå Danmark”.



Når skibe anløber EU-havne skal de rapportere en række op-

lysninger om skibet, de ombordværende og lasten. Oplysnin-

gerne skal fremsendes til myndighederne via en elektronisk

platform i de enkelte medlemslande.



Forslaget går på, at harmonisere de oplysninger, der skal af-

gives og fastlægge en fælles elektronisk platform herfor.



Regeringen er positiv over for forslaget, da det kan reduce-

re de administrative byrder for erhvervet. Regeringen øn-

sker at holde ambitionsniveauet højt, så der findes en fælles

løsning og rederiernes indrapportering bliver så enkel som

muligt.



Det konkluderer min gennemgang af de mange sager, der

pt. forhandles, og hvor vi forsøger at skabe gode rammebe-

tingelser for danske virksomheder

–

og forbrugere

–

også

18/18

på det indre marked; så vidt muligt uden at ny lovgivning

medfører nye byrder.



Tak for ordet.