ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 11/10-18 om Danske Bank hvidvasksagen, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

11. oktober 2018

Samråd i ERU den 11. oktober 2018

–

Spørgsmål H stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Indledning



Tak for invitationen til samrådet i dag.



Samrådet i dag handler om fit and properreglerne samt

om mulighederne for at gøre et ledelsesansvar gældende

ved overtrædelse af hvidvaskreglerne.



Som I ved er reglerne om ledelsesansvaret i pengeinsti-

tutter skærpet væsentligt i flere omgange i løbet af de se-

neste år, og med den politiske aftale af 19. september

2018 blev vi enige om yderligere stramninger af bl.a. fit

and properreglerne.



Derudover har jeg bedt Finanstilsynet om at svare på, om

de har behov for yderligere værktøjer og ressourcer på

hvidvaskområdet i lyset af erfaringerne med håndterin-

gen af Danske Bank-sagen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 11/10-18 om Danske Bank hvidvasksagen, til erhvervsministeren

2/9

Ad spørgsmål H:

”Danske Banks ledelse og styring i hvidvasksagen

i den estiske

filial” konklude-

rer, at ”Finanstilsynet har vurderet, om der for den nuværende ledelse og ansatte

i banken er grundlag for at rejse sager efter fit & proper-reglerne. Finanstilsynet

har på det foreliggende grundlag ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse

sådanne sager”, og ministeren bedes redegøre for, hvilke politiske initiativer

ministeren på denne baggrund har tænkt sig at iværksætte.)

(Ministeren bedes redegøre for, hvilke tidligere og nuværende lovgivningsmæssige be-

grænsninger, der ligger til grund for, at Fi

nanstilsynet i afgørelsen af 3. maj 2018



I spørgsmål H anmodes jeg om at redegøre for, hvilke

tidligere og nuværende lovgivningsmæssige begræns-

ninger, der ligger til grund for, at Finanstilsynet har kon-

kluderet i sin afgørelse fra maj, at der ikke var grundlag

for at rejse egnethed- og hæderlighedssager mod Danske

Banks ledelse og ansatte.



Formålet med egnetheds- og hæderlighedsreglerne er at

sikre, at finansielle virksomheder ledes af kompetente og

egnede personer, og giver Finanstilsynet mulighed for at

gribe ind overfor ledelsespersoner, der handler til skade

for virksomheden eller i strid med lovgivningen.



Kravene til ledelsespersonerne skal ses i sammenhæng

med, at det er ledelsen i de danske pengeinstitutter, som

bærer ansvaret for at lede institutterne ordentligt og for-

svarligt, herunder sikre at lovgivningen overholdes.



Kravene om hæderlighed og egnethed er delt op i to

3/9



Egnethed (fit) skal sikre, at den pågældende person har

den fornødne faglige viden og erfaring for at kunne vare-

tage sin stilling.



Hæderlighedskravet (proper) handler om, at sikre, at den

pågældende person ikke er straffet eller i øvrigt har ud-

vist en adfærd, som giver grund til at antage, at personen

ikke kan varetage stillingen på en forsvarlig måde.



Hæderlighedskravet er altså en vurdering af den pågæl-

dende persons integritet og evne til at varetage stillingen

på en betryggende måde. Bl.a. for at opretholde tilliden

til den finansielle sektor.



Det beror på en konkret vurdering, om en ledelsesperson

opfylder kravene for at kunne anses som egnet og hæder-

lig til at varetage en konkret stilling.



Det er i henhold til lovgivningen Finanstilsynets opgave

som led i den uafhængige tilsynsvirksomhed i de enkelte

tilfælde at vurdere, om en ledelsesperson er egnet og

hæderlig.



I forbindelse med Finanstilsynets afgørelse af 3. maj i år

fandt Finanstilsynet ikke grundlag for at tage skridt i

forhold til en fit & proper vurdering. Det fremgår af af-

gørelsen.

4/9



I en situation, hvor der foretages en vurdering af, om der

er grundlag for at formode, at et ledelsesmedlem ikke

overholder fit & proper reglerne, vil det særligt være den

udviste adfærd hos personerne, der er afgørende. Dvs. en

vurdering af om personen fortsat opfylder hæderligheds-

kravet.



En persons egenthed, det vil sige faglig viden og erfaring

med bankdrift vil sjældent blive forringet, mens de bi-

sidder nøglepositioner i en bank.



I forhold til adfærden i ledelsen fandt Finanstilsynet,

som der står i afgørelsen bl.a. anledning til at udtale kri-

tik af bankens direktion, der fx ikke

–

og jeg citerer

–

”sikrede en tilstrækkelig fokus på AML [Anti Money

Laundering] for højrisikokunder i filialen i Estland og i

overvågningen af filialen i Business Banking i Køben-

havn”



Finanstilsynet peger også på, at

direktionen ikke ”sikrede

tilstrækkelig opfølgning på whistleblowerens beskyld-

ninger...”.



Finanstilsynet vurderede som nævnt, at der imidlertid

ikke var tilstrækkeligt grundlag for, at de forhold der

blev påtalt i afgørelsen kunne danne baggrund for at rej-

se fit & proper afgørelser overfor ledelsesmedlemmerne.

Det ville kræve, at den pågældende adfærd vurderedes at

være uhæderlig.

5/9



Finanstilsynet har oplyst, at afdækningen af sagens fakti-

ske forhold i forbindelse med afgørelsen af 3. maj ikke

efter Finanstilsynets opfattelse i tilstrækkelig grad kunne

begrunde sådanne skridt.



Jeg kan ikke gå nærmere ind i denne vurdering, da jeg

har fået oplyst at bestyrelsens arbejde og overvejelser i

den forbindelse er omfattet af den særlige tavshedspligt i

den finansielle lovgivning.



Det er vigtigt at holde sig for øje, at afsættelse af et le-

delsesmedlem kræver, at de pågældende ledelsesperso-

ner vurderes ikke at have levet op til de fit and proper-

krav, som var gældende for de funktioner som ledelses-

personerne varetog på det tidspunkt, hvor hvidvaskakti-

viteterne fandt sted i den estiske filial, dvs. 2007-2015.



En af de centrale forskelle sammenlignet med de fit and

proper regler, der gælder nu er, at virksomhedens over-

holdelse af hvidvaskloven dengang ikke eksplicit indgik

i grundlaget for fit and proper-bedømmelser.



Derfor er egnetheds- og hæderlighedskravene til ledel-

sespersoner i bankerne også løbende blevet skærpet og

udvidet til en større persongruppe siden finanskrisen.

6/9



Her vil jeg særligt pege på, at i de store institutter gælder

reglerne således i dag for bestyrelses- og direktionsmed-

lemmer samt såkaldte nøglepersoner.



Med den nye hvidvasklov, som blev vedtaget af et bredt

flertal i foråret, blev det indført, at overholdelse af hvid-

vasklovgivningen skal indgå som en del af fit and proper

vurderingen.



Finanstilsynet kan således gribe ind over for ledelses-

medlemmer i en bank, hvis banken groft har tilsidesat si-

ne forpligtelser på hvidvaskområdet, og ledelsesmed-

lemmerne har forsømt deres ansvar.



Ligeledes er det indført, at ledelsen på koncernniveau i

dag er ansvarlig, for, at filialer overholder hvidvasklov-

givningen.



Hvis de regler havde været gældende i den nævnte peri-

ode ville det have indgået i vurderingen og meget muligt

have ført til, at der ville være rejst fit and proper sager

mod bankens ledelse.



Sagt på en anden måde, hvis en lignende situation opstod

i dag, så er det Erhvervsministeriets vurdering, at der

ville være indledt fit and propersager.

7/9



Det leder mig samtidig videre til den del af spørgsmålet,

der handler om, hvilke initiativer om egnethed og hæder-

lighedsreglerne, jeg mener, der er anledning til at iværk-

sætte.



Med den brede politiske aftale fra den 19. september i år

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen på

hvidvaskområdet, har vi aftalt en række initiativer, der

skal iværksættes i forhold til at skærpe egnethed- og hæ-

derlighedskravene yderligere.



For det første har vi som nævnt udvidet kredsen af per-

soner, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes, så-

ledes, at den hvidvaskansvarlige og samtlige nøgleper-

soner i alle pengeinstitutter fremover skal leve op til kra-

vene både ved identificeringen som hvidvaskansvarlig

hhv. nøgleperson og løbende ved varetagelsen af stillin-

gen.



Fremover skal der for det andet fastlægges kompetence-

krav og ansvarsområder for nøglepersoner i bankerne for

på den måde at skabe klarhed om ansvar, roller og ar-

bejdsdeling.



Det betyder, at ingen i ledelsen af en bank, herunder og-

så de personer, som varetager nøglefunktioner, på nogen

som helst måde i fremtiden skal være i tvivl om hvem

der er ansvarlig for hvad i den enkelte bank.

8/9



Derved bliver det også lettere for myndighederne at fast-

slå, hvorvidt den enkelte har løftet sit ansvar i tilstrække-

ligt omfang.



For det tredje forpligter vi bankerne til at udarbejde en

politik for medarbejdernes adfærd og aktive medvirken

til forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk krimi-

nalitet.



Den administrerende direktør gøres ansvarlig for efterle-

velse af politikken og kan afsættes, hvis organisationen

ikke efterlever politikken, og direktøren ikke har taget de

nødvendige skridt for at sikre dens forankring i organisa-

tionen.



Med de regler vi har i dag, og de regler som er på vej, er

mulighederne for at afsætte ledelsesmedlemmer, som

forsømmer deres ansvar på hvidvaskområdet, væsentligt

udvidet.



Vi har jo i Danmark blandt andet løbende implementeret

EU-reglerne på området

–

senest 4. hvidvaskdirektiv,

som blev gennemført i dansk lovgivning i juni 2017.



Når vi ser på den lovgivning, der var gældende i perio-

den 2007-2015 med den viden vi har i dag, må vi i bag-

klogskabens lys konkludere, at reglerne i forhold til

hvidvask burde have været skarpere.

9/9



Med de nye skærpede regler er det som nævnt vurderin-

gen, at det vil være muligt at sanktionere for forhold som

omtalt i Finanstilsynets afgørelse fra maj.



Det er derfor min opfattelse, at vi med de seneste års

skærpelser og med den seneste aftale på området allerede

har iværksat nødvendige initiativer på området.



Jeg er imidlertid klar til at gennemføre flere tiltag, hvis

der måtte sig et behov for det, herunder i lyset af Finans-

tilsynets kommende tilbagemelding på mine spørgsmål

vedr. instrumenter og ressourcer, data adgang mv.



Tak for ordet.