ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 10/10-18 om Danske Bank hvidvasksagen, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

10. oktober 2018

Samråd i ERU den 10. oktober 2018

–

Spørgsmål B og D-F

stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Indledning



Tak for invitationen til samrådet i dag.



Det er naturligt og sundt, at der er stor bevågenhed om

denne meget alvorlige sag fra Folketingets side.



Udvalget har bedt justitsministeren og mig om at besvare

spørgsmål B og C, før vi besvarer de resterende spørgs-

mål.



Jeg vil starte med at besvare spørgsmålene B, hvorefter

jeg med formandens tilladelse vil overladet ordet til

justitsministeren.



Efter justitsministerens besvarelse af spørgsmål C vil jeg

besvare spørgsmål D-F for den del, der handler om mit

ministerområde.

Ad spørgsmål B:

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 10/10-18 om Danske Bank hvidvasksagen, til erhvervsministeren

2/13

(Ministeren bedes redegøre for, om regeringen agter at gennemføre effek-

tiviseringer i Finanstilsynet som følge af de budgetanalyser, der er under

udarbejdelse?)



I spørgsmål B spørges der til, om regeringen vil gennem-

føre en effektivisering i Finanstilsynet som følge af bud-

getanalysen af Finanstilsynet.



Det kommer an på, hvad man mener med ’effektivise-

ring’.



Hvis man med ’effektivisering’ mener, at der skal skæres

ned, så Finanstilsynet får færre ressourcer, så er svaret

klart nej: Finanstilsynet vil ikke få færre ressourcer.



Tværtimod har jeg opfordret Finanstilsynet til at fortælle

mig, hvilke ressourcer de har brug for.



Der skal de ikke være i tvivl om, at Finanstilsynet skal

have de nødvendige ressourcer til at udføre et effektivt

tilsyn.



Sagen er topprioriteret for regeringen, og tilbuddet om

flere ressourcer til Finanstilsynet er åbent både nu og se-

nere.

3/13



Finanstilsynet kan altså sige nu, at de vil have flere res-

sourcer til at gennemføre undersøgelsen. Eller de kan sige

senere, at de vil have flere ressourcer. Også vil de få det.



Det er vist ret usædvanligt at en minister siger sådan til

en myndighed, at der er et åbent tilbud om at få flere res-

sourcer. Men det er det, jeg siger.



Hvis man derimod med ’effektivisering’ mener, om det er

i orden at analysere Finanstilsynets arbejdsgange og res-

sourceforbrug for at få mere ud af ressourcerne, så er sva-

ret ja.



Netop for at have et stærkt tilsyn er det fornuftigt at bruge

ressourcerne effektivt.



Når jeg gør lidt ud af at forklare forskellen på mere effek-

tiv udnyttelse af ressourcer og nedskæringer, er det fordi,

der kunne være nogle derude, som ville forsøge at ud-

lægge enhver analyse af ressourceforbrug som en ned-

skæring, og det er altså ikke det samme. Overhovedet.



Ikke at spørgeren kunne finde på dette, men der kunne jo

være andre rundt omkring, der kunne finde på at lave den

udlægning, at fordi der bliver lavet en analyse af ressour-

ceforbruget betyder det, at de vil få færre ressourcer

–

det er ikke tilfældet.

4/13



I det omfang, at budgetanalysen måtte pege på, at arbej-

det i Finanstilsynet kan tilrettelægges bedre, så vil de res-

sourcer, der frigøres, blive anvendt til nye højt prioritere-

de opgaver i tilsynet.



Så pengene bliver i Finanstilsynet for at styrke den frem-

tidige opgavevaretagelse.



Det er helt almindelig praksis, at regeringen løbende gen-

nemfører budgetanalyser af statslige institutioner.



Finanstilsynet er i øvrigt 100 pct. finansieret af afgifter

fra den finansielle sektor

–

det er meget vigtigt at være

opmærksom på, man kan sige det er brugerbetalt, det er

sektoren, der betaler for Finanstilsynets arbejde. Også af

den grund er det ikke oplagt, at en regering skulle betrag-

te det som et besparelsesobjekt, hvilket vi altså heller ik-

ke gør.



Formålet med budgetanalysen er at sikre, at statslige in-

stitutioner, herunder Finanstilsynet, drives, så vi får mest

muligt for pengene.

5/13



Udvalget har fået runddelt to plancher, hvor figur 1 viser,

at Finanstilsynets ressourcer er ca. fordoblet siden fi-

nanskrisens start i 2008.



I 2008 var Finanstilsynets budget på ca. 171 mio. kr.,

mens det var vokset til ca. 349 mio. kr. i 2018.



Tilsvarende med udviklingen i medarbejderantallet. Af

figur 2 fremgår, at medarbejderantallet i samme periode

er steget med ca. 70 pct.



Finanstilsynet er ikke omfattet af det generelle effektivi-

seringskrav på 2 pct. om året, som de fleste andre statsli-

ge institutioner er omfattet af. Det skyldes, at Finanstil-

synet, som tidligere nævnt, er 100 pct. finansieret af af-

gifter.



Af budgetanalysens opgavebeskrivelse, som udvalget har

fået tilsendt, fremgår det, at der er sat et pejlemærke om

at få 5-10 pct. mere ud af Finanstilsynets omkostnings-

base på ca. 350 mio. kr.



Det reelle potentiale afhænger af analysens kvalitet og

anbefalingerne, som endnu ikke er færdiggjort.



Selv om analysen ikke er færdiggjort endnu, så forventes

den bl.a. at pege på, at man kan få endnu mere for pen-

6/13

gene i Finanstilsynet ved at indføre en ny driftsmodel,

som indebærer mere standardiserede og ensartede pro-

cesser.



Driftsmodellen indebærer bl.a. at der kan indføres en me-

re standardiseret styring af tilsynet, hvor opgaver tilrette-

lægges og løses mere ensartet på tværs af tilsynets for-

skellige afdelinger.



Herudover peger analysen også på, at man kan få et stær-

kere tilsyn ved løbende genudbud af tilsynets it-systemer.



Det går jeg ikke ud fra, at der er nogen, der kan være

modstander af.



Det var så for så vidt min besvarelse af spørgsmål B.

[Justitsministeren besvarer spørgsmål C, og overlader heref-

ter ordet til erhvervsministeren igen.]

Ad spørgsmål D:

(Ministrene bedes redegøre for, hvordan danske myndigheder tilrettelæg-

ger undersøgelserne af hvidvaskskandalen i Danske Bank, herunder sam-

arbejdet med andre landes myndigheder og europæiske samarbejdsfora.)



I spørgsmål D spørges der til, hvordan danske myndig-

heder tilrettelægger undersøgelserne af hvidvasksagen i

7/13

Danske Bank, herunder samarbejdet med andre landes

myndigheder og europæiske samarbejdsfora.



Jeg vil understrege, at det er afgørende, at myndigheder-

ne kommer til bunds i sagen.



Som bekendt har Finanstilsynet besluttet at genåbne un-

dersøgelsen om Danske Banks ledelse og styring i hvid-

vasksagen i den estiske filial på baggrund af de nye op-

lysninger, som er kommet frem de seneste måneder.



Finanstilsynet vil gennemgå konklusionerne og andet re-

levant materiale fra såvel Danske Banks egen undersø-

gelse samt yderligere materiale, som er kommet frem ef-

ter Finanstilsynets afgørelse i maj i år, med henblik på at

vurdere, om der kan gøres et ansvar gældende overfor

Danske Bank og om der i øvrigt er grundlag for nye til-

synsreaktioner.



I forhold til undersøgelsen af sagen, har Finanstilsynet

oplyst, at tilsynet har et godt og tæt samarbejde med

SØIK, og at Finanstilsynet i den forbindelse har stillet et

omfattende materiale til rådighed for SØIK, ligesom der

selvfølgelig er løbende drøftelser mellem de to myndig-

heder om sagen.

8/13



Finanstilsynet er også i forbindelse med undersøgelsen i

kontakt med det estiske finanstilsyn.



I forhold til det generelle samarbejde mellem Finanstil-

synet og udenlandske myndigheder kan jeg oplyse, at der

er oprettet et tilsynskollegium for Danske Bank, hvor til-

synsmyndighederne fra de lande, hvor Danske Bank dri-

ver virksomhed, mødes for at drøfte tilsynsmæssige

spørgsmål.



Tilsynskollegiet udveksler information og koordinerer

tilsynsmæssige opgaver på tværs af de relevante tilsyns-

myndigheder.



Derudover har Finanstilsynet etableret et særskilt hvid-

vaskkollegium, hvor tilsynsindsatsen i forhold til fore-

byggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danske

Bank drøftes.



Tilsynskollegiet bidrager til at opnå et tæt samarbejde

mellem Finanstilsynet og de øvrige landes myndigheder,

hvor de holder hinanden orienteret om relevante aktivite-

ter, informationer mv.



Tilsynskollegiet vil således blive involveret i forbindelse

med Finanstilsynets genåbning af undersøgelsen om

9/13

Danske Banks ledelse og styring i hvidvasksagen i den

estiske filial.



Endvidere vil Finanstilsynet naturligvis samarbejde med

EBA,

The European Banking Authority,

i forbindelse

med

EBA’s

kommende undersøgelse af bl.a. Finanstil-

synets indsats i sagen om Danske Bank.



Endelig har Erhvervsstyrelsen også indledt en undersø-

gelse af Danske Banks eksterne revision. Det er relativt

nyt, og blev besluttet i sidste uge.



Denne undersøgelse indeholder to spor:

en undersøgelse af dele af den eksterne revision af

bankens årsrapport for 2014 for muligt brud på re-

visorloven, og

en undersøgelse af om den eksterne revisor har le-

vet op til hvidvaskloven i det løbende kundeforhold

frem til 2015.



Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med undersøgelsen

samarbejde med relevante myndigheder, herunder Fi-

nanstilsynet.

Ad spørgsmål E:

(Ministrene bedes i forlængelse af erhvervsministerens forsikringer til

Folketinget om, at ”de nødvendige ressourcer vil være til stede” for dan-

ske myndighedernes arbejde med og efterforskning af hvidvaskskandalen

i Danske Bank redegøre for, hvordan regeringen vil afdække ressource-

behovet og sikre, at det dækkes?)

10/13



I spørgsmål E bedes jeg redegøre for, hvordan regerin-

gen vil afdække ressourcebehovet og sikre, at myndig-

hederne har de nødvendige ressourcer i forbindelse med

genåbningen af undersøgelsen af sagen om hvidvask i

Danske Banks estiske filial.



Som jeg sagde på samrådet den 25. september 2018 er

jeg indstillet på at tilføre flere ressourcer til Finanstilsy-

net, hvis der er behov for det.



Finanstilsynets ledelse følger løbende udviklingen på

hvidvaskområdet og er opmærksom på, om ressourcerne

står mål med opgaverne.



Jeg har bedt Finanstilsynet tilkendegive over for mig, om

der er behov for flere ressourcer.



Det har jeg gjort flere gange, og jeg har talt med Finans-

tilsynet

–

både deres direktør og bestyrelsesformand.



Finanstilsynet har svaret, at når det gælder ressourcer til

at gennemføre genåbningen af undersøgelsen af ledelse

og styring, så har Finanstilsynet ikke lige nu behov for

flere ressourcer.



Hvis de skifter mening, kan de som sagt sige til. Jeg har

klart sagt til Finanstilsynets direktør, at mangel på res-

11/13

sourcer ikke må sætte begrænsninger for grundigheden

af undersøgelsen af Danske Bank.



Jeg har bedt Finanstilsynet melde tilbage om de mangler

ressourcer, hjemmel, dataadgang eller andet for at kunne

føre et effektivt tilsyn. Det har jeg ikke fået svar på end-

nu. Det kræver lidt grundigere overvejelser, hvis man nu

f.eks. beder om at få en stærkere hjemmel eller beder om

mere dataadgang eller beder om andre nye redskaber,

skal man selvfølgelig også overveje, om der skal følge

nogle ressourcer med for at kunne udnytte de flere red-

skaber, som man evt. kan få.



Derfor er det også i orden med mig, at det svar ikke er

der endnu, men at Finanstilsynet overvejer grundigt om

de på længere sigt har brug for flere ressourcer.



Men som sagt både i forhold til at gennemføre den aktu-

elle undersøgelse, og i forhold til fremadrettet at have de

ressourcer, som kan bruges i Finanstilsynet, så har jeg

bedt Finanstilsynet melde tilbage, hvad de evt. måtte

mangle. Hvis der mangler ressourcer er jeg helt indstillet

på at tilføre dem.



12/13

Ad spørgsmål F:

(Ministrene bedes redegøre for gældende forældelsesregler i relevant lov-

givning, der måtte vedrøre hvidvaskskandalen i Danske Bank, og hvordan

myndighederne tilrettelægger deres undersøgelser og ressourcebehov ef-

ter dette?)



Så er der spørgsmål F, der handler om forældelsesregler,

og hvilke forældelsesregler som er relevante i forhold til

sagen om hvidvask i Danske Bank.



De nærmere forældelsesfrister vil justitsministeren rede-

gøre for.



Jeg kan oplyse, at forældelsesfristen for strafansvar for

overtrædelse af den finansielle lovgivning og regler ud-

stedet i medfører heraf generelt er 5 år. Det gælder også

for overtrædelser af hvidvaskloven.



Jeg kan også oplyse, at Finanstilsynet er fuldt ud op-

mærksomt på forældelsesfristerne i sagen.



I forhold til fit and proper vurderinger er der ingen for-

ældelsesfrist for de oplysninger, som Finanstilsynet kan

lægge til grund.



Vægtningen af en eventuel uforsvarlig adfærd af de

mennesker, som skal fit and proper vurderes, vil gradvist

13/13

aftage. Det er sådan, at en adfærd udvist for eksempelvis

10 år siden som udgangspunkt vil veje mindre end en

mere nylig adfærd.



Det er dog ingen fast norm for det, men det vil bero på

en konkret vurdering i den enkelte sag, men altså ikke en

forældelsesfrist som sådan.



Med disse bemærkninger var det min besvarelse af

spørgsmålene.