ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget samtlige af Finanstilsynets rapporter fra Finanstilsynets inspektioner og undersøgelser af Københavns Andelskasse siden 2015, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk Kriminalitet

Kampmannsgade 1

1604 København V.

26. januar 2015

Ref. ubp

J.nr. 6072-0722

FINANSTILSYNET

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andels-

beviser foretaget af Københavns Andelskasse

Finanstilsynet anmoder hermed Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet om at efterforske, om der foreligger en overtrædelse af

forbuddet mod, at et pengeinstitut lånefinansierer detailkunders eller

professionelle kunders køb af andelsbeviser i instituttet, jf. § 46 i lov om

finansiel virksomhed, i forbindelse med en række salg af andelsbeviser

foretaget af:

Københavns Andelskasse

Amagerbrogade 30, st. th.

2300 København S

CVR nr. 82 11 22 19

Århusgade 110

2100 København Ø

Tlf.

33 55 82 82

Fax

33 55 82 00

CVR-nr. 10 59 81 84

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

ERHVERVS

OG VÆKSTMINISTERIET

1. Baggrund

Det er en betingelse for at være kunde i Københavns Andelskasse, at man

erhverver 1 andelsbevis. Det er således kun andelshavere, der kan optage

lån i kasse. Hvis man som andelshaver ejer 5 andelsbeviser, kan man opnå

en særlig favorabel rente på lån.

Finanstilsynet kom i forbindelse med en undersøgelse i Københavns

Andelskasse besiddelse af en intern mailudveksling af 1. september 2013

(bilag

1),

hvoraf fremgår,

at ”Alle lån op til

500.000, hvor der købes 5 nye

andelsbeviser kan bevilges, da solvensbehovet dækkes

ind det første år”.

Finanstilsynet blev ligeledes bekendt med, at andelskassen den 16. oktober

2013 igangsatte en kampagne over for andelshaverne, hvor andelshaverne

blev opfordret til at støtte op om andelskassen og købe yderligere

andelsbeviser (bilag

2).

Finanstilsynet besluttede på den baggrund at foretage en undersøgelse af

om Københavns Andelskasse havde lånefinansieret investorers køb af

kassens andelsbeviser og anmode den om en redegørelse. Finanstilsynet

modtog denne den 11. marts 2014 (bilag

3).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget samtlige af Finanstilsynets rapporter fra Finanstilsynets inspektioner og undersøgelser af Københavns Andelskasse siden 2015, til erhvervsministeren

Finanstilsynet har efterfølgende indhentet supplerende oplysninger (bilag

4),

herunder et revideret skema over antallet af ydede lån (bilag

5)og

har

gennemgået andelskassens forretningsgange for rådgivning og

markedsføring af andelsbeviser. Endvidere har tilsynet den 13. juni 2014

sendt et udkast til politianmeldelse i høring hos andelskassen (Bilag

6).

2.1 Andelskassens redegørelse vedrørende køb af andelsbeviser

Københavns Andelskasse har i sin redegørelse (bilag 3) oplyst, at

andelskassen generelt ikke yder lån til køb af andelsbeviser. Citatet fra e-

mailen af 1. september 2013 (bilag 1) skal derfor alene ses i sammenhæng

med, at vedtægternes krav om, at køb af andelsbeviser, vil føre til en

forøgelse af basiskapitalen.

Andelskassen har imidlertid på baggrund af Finanstilsynets henvendelse

foretaget en gennemgang af de lån, der er ydet i perioden 1. januar 2013 til

ultimo 2013 med henblik på at undersøge, om der alligevel skulle være ydet

lån til investering i andelsbeviser, idet man bemærker, at der som følge af

Finanstilsynets afgørelse af 10. december 2013 ikke er ydet lån til nye

kunder i 2014.

Gennemgangen har vist, at andelskassens daværende direktør uden

bestyrelsens vidende, i 70 tilfælde har lånefinansieret køb af andelsbeviser.

Der er samlet ydet lån for 1.524.000 kr. til investering i andelsbeviser, hvor

det største lån udgør 29.000 kr., og det gennemsnitlige lånebeløb har været

21.700 kr. Lånene til køb af andelsbeviser er alle blevet ydet i forbindelse

med, at kunden har fået et andet lån, typisk til køb af en andelsbolig.

Andelskassen har efterfølgende præciseret ovenstående oplysninger til, at

der i perioden 2011-2013 er medfinansieret køb af i alt 270 andelsbeviser

for i alt 1.508.000 kr. fordelt på 68 låntagere (bilag 4 og 5).

Andelskassen har samtidig i redegørelsen oplyst, at lånene blev ydet ud fra

en forventning om, at CRR-forordningen om kapitalinstrumenter

og en

teknisk standard, der skulle udstedes i medfør af forordningen, ville føre til,

at lån i bl.a. andelskasser, hvor man efter vedtægterne skal tegne

kapitalinstrumenter for at modtage et lån, under visse forudsætninger ikke

betragtes som direkte eller indirekte finansielring.

Andelskassens tidligere direktør havde derfor forudsat, at lån ydet inden for

standardens rammer, ikke ville blive anset som lånefinansiering i henhold til

§ 46 i lov om finansiel virksomhed.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR)

Andelskassen fremfører derudover i redegørelsen, at lånene må anses for

at være af ubetydelig størrelse og er ydet med henblik på at opfylde

vedtægternes § 3, stk. 1, hvorefter en låntager skal være andelshaver i

andelskassen.

Til brug for Finanstilsynets undersøgelse indsendte Københavns

Andelskasse et skema (bilag 5) over de konstaterede tilfælde af lån til køb

af andelsbeviser med angivelse af den specifikke størrelse på lånene,

kundernes navne, datoer for oprettelsen af låneaftalerne, lånetype og

størrelse på de samlede lånebeløb.

3. Høring over udkast til politianmeldelse

Finanstilsynet sendt den 13. juni 2014 et udkast til politianmeldelse (bilag 6)

i høring hos andelskassen, der den 4. juli 2014 afgav et høringssvar (bilag

7).

I høringssvaret anfører andelskassen, at deres hidtidige opgørelser ikke har

været korrekte og tegner et væsentlig mere negativt billede, end hvad der

reelt er tilfældet.

Andelskassen gør således gældende, at den ikke har ydet lån med det

formål at finansiere køb af andelsbeviser, men at erhverve en andelsbolig

eller et andet lovligt formål. Sådanne lån bør derfor efter andelskassens

opfattelse som udgangspunkt falde uden for forbuddet i § 46, stk. 2 i lov om

finansiel virksomhed.

I høringsvaret oplyser andelskassen, at der i kassens tidligere redegørelse

var medtaget alle lån, hvor køb af andelsbeviser var gennemført via den

konto, hvortil lånet var blevet udbetalt, uagtet at der på denne konto også

kunne have været opsparede midler.

Hertil kommer, at låntager i størstedelen af lånesagerne faktisk har

erhvervet en andelsbolig, hvis købspris væsentlig overstiger de lån,

andelskassen har ydet selv med tillæg af værdien af de erhvervede

andelsbeviser

–

hvorfor der efter kassens opfattelse ikke kan være tale om

lånefinansiering af andelsbeviser.

Renser man ovennævnte lån ud og kun medtager de lånesager, hvor der er

ydet køb til en andelsbolig, hvor belåningsprocenten er 100 eller mere, og

hvor låneprovenuet derfor delvist er anvendt til køb af andelsbeviser, når

man en betydelig reduktion, således at der i alt kun samlet set er ydet lån på

691.383 kr. til køb af andelsbeviser. En opgørelse over disse lån fremgår af

en ny liste (bilag 8).

Endelig anfører Andelskassen, at et andelsbevis ikke har kunnet erhverves

for 1.000 kr., men til den indre værdi, som har været op til kurs 580,

svarende til en pris på 5.800 kr. pr. andelsbevis. Ingen af de relevante

kunder har erhvervet mere end 5 beviser, som var betingelsen for at opnå

den mest fordelagtige rente.

4. Retligt grundlag

Af § 46, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at:

”Ved

et pengeinstituts, realkreditinstituts eller forsikringsselskabs

tegning af kapitalindskud omfattet af reglerne om hybrid kernekapital

og reglerne om ansvarlig lånekapital må virksomheden ikke samtidig

lånefinansiere detailkunders og professionelle kunders køb af

kapitalindskuddet eller dele heraf.”

I bestemmelsens stk. 2 præciseres det, at:

”Forbuddet

mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse for pengeinstitutters tegning og salg af aktier, andels-

eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset 1. pkt. må

pengeinstitutter lånefinansiere pengeinstituttets ansattes køb af

medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.”

Det fremgår bl.a. af punkt 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til L 49 af 9.

november 2010 at:

”Med

den foreslåede ændring præciseres det i lov om finansiel

virksomhed § 46, at forbuddet mod lånefinansiering af både

kapitalindskud, aktier, andelsbeviser og garantbeviser i den

långivende finansielle virksomhed også gælder, hvor tilbuddet om

lånet ikke gives på den finansielle virksomheds eget initiativ.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der ydes et blancolån, som

kunden efterfølgende anvender til køb af f.eks. kapitalindskud i den

pågældende finansielle virksomhed. Tilsvarende gælder for en

kundes træk på en allerede etableret kassekredit. Det afgørende for

forbuddets anvendelsesområde er, at lånet ydes med henblik på køb

af kapitalindskud, aktier, andelsbeviser eller garantbeviser i den

långivende finansielle virksomhed. Det skal således stå långiver klart,

at lånet har til formål at finansiere køb af kapitalindskud m.m. Denne

betingelse vil f.eks. være opfyldt i de tilfælde, hvor et lån ydes med

sikkerhed i netop udstedte aktier i det långivende pengeinstitut.”

Forbuddet gælder således alene i det tilfælde, hvor et lån eller en forhøjelse

af en eksisterende kredit ydes i umiddelbar sammenhæng med, at der

investeres i aktier i samme institut, således at det må forventes, at lånet skal

finansiere investeringen.

En overtrædelse af § 46 i lov om finansiel virksomhed, straffes jf. § 373, stk.

1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

5. Finanstilsynets vurdering

Finanstilsynets oprindelige mistanke, om at Københavns Andelskasse har

foretaget lånefinansiering af kunders køb af andelsbeviser, er blevet

bekræftet af andelskassens første redegørelser, hvori kassen selv oplyste,

at den havde konstateret, at der i ca. 70 tilfælde var blevet ydet lån til køb af

andelsbeviser.

Finanstilsynet finder at det på den baggrund af andelskassens egne

oplysninger må lægges til grund, at Københavns Andelskasse i minimum de

31 tilfælde, der fremgår af andelskassens seneste skema (bilag 8) har

lånefinansieret kunders køb af andelsbeviser, og at det er sket i forbindelse

med at kunden har fået bevilget et lån, der også har finansieret køb af en

andelsbolig eller andre formål.

Finanstilsynet bemærker samtidig, at når der i gennemsnit er ydet lån på

mere end 21.000 kr. til køb af andelsbeviser, kan lånene ikke betegnes som

værende af ubetydelig størrelse. Det forhold, at kunderne maksimalt har

lånefinansieret køb af 5 andelsbeviser, idet de derved har kunnet opfylde

betingelsen om, at man skal være andelshaver og have 5 andelsbeviser for

at optage et lån til den mest favorable rente, anser tilsynet netop for at være

udtryk for, at kunderne alene har været ansporet heraf, da de foretog

investeringen i andelsbeviserne og at købet af andelsbeviserne har været

uløseligt knyttet sammen med låneoptagelsen. Hertil kommer, at alle lån

ydet til finansiering af køb af andelsbeviser er omfattet af forbuddet uanset

lånets størrelse.

Finanstilsynet finder heller ikke, at det forhold, at CRR forordningen og den

tilhørende relevante tekniske standard i visse tilfælde, hvor der ifølge

virksomhedens vedtægter skal tegnes kapitalinstrumenter for at modtage et

lån, ikke betragter dette lån som direkte eller indirekte finansiering, kan føre

til, at en andelskasse uanset § 46 kan yde lån til køb af andelsbeviser.

Finanstilsynet bemærker i den forbindelse at forordningen alene har til

formål at regulere kreditinstitutters kapitalkrav, og i den forbindelse

fastsætte hvilke former for kapital, der kan indgå i et kreditinstituts

kapitalgrundlag. Forordningen er ikke til hinder for, at man i national

lovgivning af hensyn til forbrugerbeskyttelse, kan indføre regler der

begrænser kreditinstitutters muligheder for at yde lån.

Herudover bemærker Finanstilsynet, at det forhold, at kunden har benyttet

et lån til at erhverve andelsbeviser

en andelsbolig med en højere

andelsværdi end låneprovenuet, ikke i sig selv indebærer, at forholdet falder

udenfor § 46. Det afgørende er, om købet af andelsbeviserne de facto er

finansieret af et lån, og ikke om kunden konkret havde behov for at låne

penge for at kunne erhverve andelsbeviserne.

Finanstilsynet går i den forbindelse ud fra, at kunderne har erhvervet

andelsbeviserne for at opnå ret til at optage et andelsboliglån på særligt

favorable vilkår, og at de i den forbindelse har ansøgt om og fået bevilliget

et lån, så de samlet set har kunnet finansiere købet af andelsbeviserne og

deres køb af en andelsbolig.

Det forhold, at kunden har haft midler stående på den konto, hvortil lånet er

udbetalt og hvorfra købet af andelsbeviserne er gennemført, er ligeledes

uden betydning, med mindre der forud for lånets optagelse var tilstrækkelige

midler på kontoen til at erhverve andelsbeviserne, således at det er klart, at

købet af andelsbeviserne har kunnet gennemføres uden at optage et lån.

Finanstilsynet er således ikke enigt med andelskassen i, at disse situationer

under alle omstændigheder ikke bør medtages i opgørelsen, hvorfor antallet

af tilfælde af lånefinansiering efter tilsynets opfattelse som udgangspunkt

ligger nærmere 68 tilfælde, som oprindeligt oplyst af andelskassen. Det vil

dog kræve yderligere efterforskning at fastlægge det præcise antal. En

efterforskning, som efter Finanstilsynets opfattelse bedst vil kunnet ske i

anklagemyndighedens regi.

--o0o--

Sagen er i Finanstilsynet blevet behandlet af Ulla Brøns Petersen, tlf. 33 55

82 43, som kan kontaktes, såfremt der skulle være spørgsmål til sagen.

Finanstilsynet skal anmode om at blive holdt orienteret om sagens videre

forløb.

Med venlig hilsen

Ulla Brøns Petersen

vicekontorchef

Bilag

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Intern mailudveksling af 1. september 2013

Brev af 16. oktober fra Københavns Andelskasse til

andelshavere om at støtte op om andelskassen

Andelskassens redegørelse af 11. marts 2014

Andelskassens supplerende redegørelser inkl. kopi af

mailkorrespondance

Revideret skema over lånesager

Udkast til politianmeldelse af 13. juni 2014

Københavns Andelskasses høringssvar (politianmeldelse)

af 4. juli 2014

Oversigt over andelsbeviser, som er medfinansieret i lån

(bilag til andelskassens høringssvar af 4.juli 2014).