Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
FINANSTILSYNET / TILSYN / VURDERINGER AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER
VURDERING AF FINANSIELLE VIRKSOMHEDER 2015 /
/
OPRETTET: 18. MAJ. 2015
OPDATERET: 18. MAJ. 2015
Redegørelse om inspektion i Københavns
Andelskasse
Indledning
Finanstilsynet var i januar/februar 2015 på inspektion i Københavns Andelskasse. Undersøgelsen
var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i andelskassen blev undersøgt.
Sammenfatning og risikovurdering
Københavns Andelskasse er et mindre pengeinstitut med Storkøbenhavn som sit primære
virkeområde. Andelskassens forretningsmodel er i overvejende grad bygget op omkring udlån til
privatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Udlån til privatkunder udgør
således 87 pct., mens udlån til erhvervskunder udgør 13 pct.
Andelskassen har i løbet af det seneste år skiftet direktør flere gange og har fået en række nye
medlemmer af bestyrelsen, hvilket har gjort det vanskeligt at fastholde viden omkring andelskassens
administration, forretning, procedurer samt risikostyring. Andelskassen modtog derfor påbud om at
genopbygge og sikre denne viden om driften af andelskassen.
Andelskassen havde under den tidligere ledelse i 2013 en periode med meget kraftig udlånsvækst.
Finanstilsynet havde derfor ved undersøgelsen bl.a. særlig fokus på udlån bevilget i denne periode,
da kraftig udlånsvækst erfaringsmæssigt er set forbundet med ringere kreditbonitet.
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen 115 af andelskassens udlån større end 2 pct. af
kapitalgrundlaget, 4 særligt udvalgte udlån samt en stikprøve på 46 tilfældigt udvalgte udlån. Der
D EL AR TIK EL