Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. april 2019
Besvarelse af spørgsmål 240 alm. del stillet af udvalget den 4. april
2019 efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål:
Med henvisning til bl.a. artiklen
”Tilsyn
afslørede hvidvasksvigt i bank
2015”,
Børsen, den 4. april 2019, hvori der rettes kritik af Finanstilsynets
håndtering af sagen om Københavns Andelskasse, bedes ministeren - med
henblik på et eventuelt kommende samråd om sagen - redegøre for Fi-
nanstilsynets håndtering af sagen om Københavns Andelskasse siden
2015 og frem til i dag, herunder i kronologisk form oplyse, hvordan Fi-
nanstilsynet har fulgt op på rapporternes kritik af og de enkelte påbud
m.v. til Københavns Andelskasse. Oplysninger som ifølge lovgivningen
eventuelt ikke kan oversendes til udvalget i offentlig form, bedes over-
sendt til udvalget i intern form eller - hvis påkrævet ifølge lovgivningen
–
i fortrolig form.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”I artiklen ”Tilsyn afslørede hvidvasksvigt i bank i 2015”,
Børsen, den 4.
april 2019, henvises til en temaundersøgelse om små og mellemstore pen-
geinstitutters risikobegrænsende foranstaltninger på området for hvidvask
af udbytte og terrorfinansiering.
Finanstilsynet kan i den forbindelse oplyse, at man i maj 2013 igangsatte
en undersøgelse af små og mellemstore pengeinstitutter ved at sende et
omfattende spørgeskema til 19 udvalgte pengeinstitutter i Danmark med
en arbejdende kapital på op til 50 mia. kr. Pengeinstitutterne blev udvalgt
med henblik på at præsentere et repræsentativt billede af de små og mel-
lemstore pengeinstitutter under hensyn til bl.a. størrelse, geografisk belig-
genhed, markedsområde og udbuddet af finansielle produkter.
Sigtet med undersøgelsen var at belyse tilstanden i sektoren og styrke
pengeinstitutternes fokus og indsats på foranstaltningerne til bekæmpelse
af hvidvask og finansiering af terrorisme. Undersøgelsen indbefattede
således ikke nærmere drøftelser med de enkelte pengeinstitutters ledelser
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk