ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil redegøre for de sager indenfor udvalgets sagsområde, der forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 12. oktober 2018, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. september 2018

18/04868-30

Indhold

Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets

forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former

for horisontal statsstøtte, KOM (2018) 398 ................................................ 2

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil redegøre for de sager indenfor udvalgets sagsområde, der forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 12. oktober 2018, til erhvervsministeren

2/7

Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal

statsstøtte, KOM (2018) 398

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 5. juli 2018. Ændringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

1. Resumé

Forslaget indebærer en ændring af Rådets forordning nr. 2015/1588 og

har til formål at forbedre samspillet mellem EU-støtteprogrammer og

statsstøttereglerne.

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fritage to specifikke EU-

støtteordninger fra Kommissionens forordning nr. 651/2014. Der er tale

om støtteprogrammerne

”InvestEU”

”Interreg”.

Forslaget vil betyde,

at det vil blive administrativt lettere for medlemsstaterne at yde støtte gen-

nem disse EU-programmer.

Generelt er det vigtigt for

regeringen,

at EU's støtteprogrammer er under-

lagt statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlemsstaterne.

Regeringen

kan støtte ændringen, idet omfang Kommissionen har tilstræk-

kelig praksis

med disse støtteprogrammer

til at kunne fastlægge generelle,

klare kriterier for forenelighed

med statsstøttereglerne.

Endvidere finder regeringen, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte ikke

anvendes til udflytning af arbejdspladser.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. juni 2018 fremsat forslag til ændring af Rådets

forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horison-

tal statsstøtte, KOM (2018) 398 (herefter bemyndigelsesforordningen).

Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juni 2018 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 107 vedr. forbud mod

statsstøtte og artikel 108 vedr. undtagelser fra forbuddet. Forslaget skal be-

handles efter proceduren i TEUF artikel 109 hvorefter Rådet, på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan bemyndige

3/7

Kommissionen til at fastlægge betingelser for anvendelsen af krav om for-

udgående anmeldelse og godkendelse af statsstøtte.

Vedtagelse af forslaget vil medføre, at Kommissionen kan ændre forord-

ning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forene-

lighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108

(herefter gruppefritagelsesforordningen). Gruppefritagelsen indeholder

betingelser for fritagelse af forskellige typer af støtte, fx støtte til små og

mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til mil-

jøformål etc. Kommissionen oplyser, at man forventer at kunne sende et

udkast til ændring af gruppefritagelsesforordningen til medlemsstaterne

inden årets udgang. Det kommende forslag til ændring af gruppefritagel-

sen skal behandles efter proceduren i Bemyndigelsesforordningen, hvor-

efter Kommissionen kan fastsætte kriterier for støttens forenelighed med

statsstøttereglerne, efter høring af interesserede parter og konsultation af

medlemsstaternes rådgivende udvalg. Der bliver tale om en målrettet æn-

dring af gruppefritagelsen vedrørende EU-støtteprogrammer.

EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt af Kommissionen, er ikke om-

fattet af statsstøttereglerne i TEUF artikel 107 og 108. Kommissionen sik-

rer, at de EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt, bygger på grundlæg-

gende statsstøtteprincipper. Det vil bl.a. sige, at støtten udgør et supplement

til private investeringer, at der er transparens omkring den ydede støtte, og

at støtteeffekten er genstand for en vurdering.

I det omfang medlemsstaterne har beføjelser til at forvalte midlerne i EU-

støtteprogrammerne, herunder hvis medlemsstaterne stiller yderligere nati-

onale midler til rådighed, finder statsstøttereglerne anvendelse. Hvis der er

tale om statsstøtte, må en medlemsstat ikke iværksætte støtten, før den er

anmeldt og godkendt af Kommissionen.

Som følge af statsstøttereformen i 2014 bliver omkring 97 % af al ny stats-

støtte i dag ydet af medlemsstaterne uden forudgående anmeldelse, fordi

støtten opfylder betingelserne i Kommissionens gruppefritagelsesforord-

ning.

Det bemærkes, at der fortsat vil skulle ske anmeldelse til og godkendelse af

Kommissionen, såfremt den støtte medlemsstaterne yder,

ikke

lever op til de

fastsatte kriterier i gruppefritagelsen.

4/7

3. Formål og indhold

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at gruppefritage følgende

EU-støtteprogrammer via gruppefritagelsesordningen:



National støtte der supplerer EU-støtteprogrammer (det såkaldte

InvestEU).

Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt

samarbejde (Interreg)

Gennemføres dette, ved en ændring af gruppefritagelsesforordningen, vil

medlemsstaterne kunne yde støtte inden for de to EU-støtteprogrammer

uden at skulle anmelde støtten til Kommissionen først. Formålet er at

gøre det lettere for medlemsstaterne at administrere EU-støtteprogram-

merne

–

samtidig med at statsstøttereglerne overholdes.

National støtte der supplerer EU-støtteordninger (InvestEU)

InvestEU-programmet forvaltes af Kommissionen og er en videreførelse af

Investment Plan for Europe (Juncker planen), der indeholder en række EU-

finansieringsinstrumenter til støtte af investeringer, innovation og beskæf-

tigelse i EU, herunder via EU-budgetgarantier.

InvestEU-fonden bygger

på grundlæggende statsstøtteretlige principper. Med forslaget vil med-

lemsstaters støtte, der supplerer finansiering fra InvestEU-fonden, kunne

omfattes af gruppefritagelsen.

Ifølge den gældende bemyndigelsesforordning kan Kommissionen kun ud-

stede gruppefritagelsesforordninger på områder, hvor den har

”tilstrække-

lig erfaring til at fastlægge generelle kriterier for forenelighed

”.

Grup-

pefritagelsen kan således kun omfatte støtte på områder, hvor Kommis-

sionen har et godt kendskab til markedet, og tilstrækkelig praksis fra sine

afgørelser, til på forhånd at fastslå, hvad der er foreneligt med statsstøt-

tereglerne.

Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at den

på baggrund af sin praksis, nu finder det muligt at fastsætte klare betingel-

ser for at denne type kan støttes forenelighed med TEUF 107 og 108.

Udover det konkrete ændringsforslag har Kommissionen identificeret yderligere ét område, hvor

gruppefritagelsen påtænkes ændret. Det gælder støtte til forskning, udvikling og innovation under

Seal of Excellence programmet. Denne ændring kræver ikke ændring af Bemyndigelsesforordnin-

gen, men nævnes blot i forbindelse med nærværende forslag af hensyn til transparens vedr. det frem-

tidige arbejde med ændring af gruppefritagelsen.

Forordning 651/2014, pkt. 4.

5/7

Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt samar-

bejde (Interreg)

EU's samhørighedspolitik

har i mange år støttet projekter, der øger græn-

seoverskridende samarbejde via EU-støtteprogrammet Interreg. Interreg

har således været en del af samhørighedspolitikken siden 1990.

Et Inter-

reg-projekt er kendetegnet ved, at der deltager støttemodtagere fra flere

lande i projektet.

I henhold til de gældende regler er statsstøtte til Interreg-projekter allerede

fritaget for anmeldelse til Kommissionen på visse områder. Det gælder fx,

når støtten ydes til små og mellemstore virksomheder

–

og når støtten ydes

som regionalstøtte til virksomheder af enhver størrelse.

Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at den

har opnået tilstrækkelig erfaring med støtteforanstaltninger til fremme af

projekter inden for europæisk territorialt samarbejde til at kunne fastsætte

betingelser for at gruppefritage støtte til disse projekter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles af Økonomi og Valutaudvalget (ECON) og har endnu

ikke udtalt sig om forslaget. Udvalget forventes at vedtage deres holdning i

november 2018.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget hører under EU's enekompetence.

Forslaget behandles efter pro-

ceduren i TEUF artikel 109 hvorefter Rådet, på forslag af Kommissionen

og efter høring af Europa-Parlamentet, kan bemyndige Kommissionen

til at fastlægge betingelser for gruppefritaget støtte.

6. Gældende dansk ret

Statsstøttereglerne følger direkte af TEUF artikel 107 og 108. Det er alene

Kommissionen der, under ansvar for EU-domstolen, har kompetence til at

afgøre, om statsstøtte er forenelig med

TEUF artikel 107 og 108.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremsatte forslag er en forordning, der ikke skal implementeres, men

vil gælde

direkte

i medlemslandene. Vedtagelse af forslaget vurderes ikke

at have yderligere danske lovgivningsmæssige konsekvenser.

Vedtagelse

af forslaget vil medføre, at Kommissionen vil udnytte bemyndigelsen til

at ændre gruppefritagelsesforordningen.

6/7

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have betydning for beskyttelses-

niveauet i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil gøre det administrativt lettere for medlems-

staterne at yde støtte gennem EU-programmerne InvestEU og Interreg.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 25. juni 2018. Der er modtaget

høringssvar fra Dansk Industri og Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

Dansk Industri (DI) anfører, at man generelt støtter en effektiv og gennem-

sigtig kontrol med statsstøtte i EU, da det er en forudsætning for at sikre

lige konkurrencevilkår på tværs af grænserne. DI anfører endvidere, at det

er vigtigt, at en udvidelse af gruppefritagelsesforordningen nøje balanceres

i forhold til at understøtte behovet for en effektiv kontrol, herunder sikring

af mere disciplin på statsstøtteområdet i de enkelte medlemslande.

Gorrissen Federspiel har anført en mindre præcisering i den danske sprog-

version af Kommissionens begrundelse for forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der støtte fra medlemsstaterne til forslaget og flere har ud-

trykt ønske om en hurtig proces. En gruppe af medlemsstater, herunder

Tyskland og Polen ser gerne, at der indføres yderligere undtagelser fra

kravet om forudgående anmeldelse til Kommissionen, når medlemssta-

terne yder støtte via andre EU-støtteprogrammer. Ungarn og Luxem-

bourg finder at Interreg-programmet helt bør undtages statsstøttekontrol.

Det er forventningen, at forslaget vil søges vedtaget af Rådet under det

østrigske formandskab.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt ændringer, der har til formål at styrke samspil-

let mellem EU-støtteprogrammerne og statsstøttereglerne, så det sikres, at

der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de to regelsæt.

Generelt er det vigtigt for Danmark, at EU's støtteprogrammer er under-

lagt en effektiv statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlems-

staterne. Regeringen finder således som et generelt princip, at reglerne for

EU-støtteprogrammerne må følge EU's statsstøtteregler. Samtidig er det

7/7

vigtigt at sikre en balanceret tilgang, så medlemsstaternes administration af

programmerne ikke bliver unødvendig tung. Set ud fra et forvaltningsmæs-

sigt perspektiv er det derfor positivt, at Kommissionen bemyndiges til at

gruppefritage medlemsstaternes støtte via InvestEU- og Interreg-program-

met.

Regeringen støtter, at det gøres administrativt lettere for medlemsstaterne

at yde støtte gennem disse EU-programmer i tråd med den seneste linje fra

Kommissionen i statsstøttesager (Statsstøttereformen fra 2014 - 2016).

Samtidig noteres det fra regeringens side, at forslaget vil pålægge med-

lemsstaterne et større ansvar i relation til at sikre overholdelse af statsstøt-

tereglerne. Det noteres endvidere, at Kommissionen kun kan gruppefritage

støtte, når den har så tilstrækkelig praksis og kendskab til området, at den

kan fastlægge generelle, klare kriterier for fritagelsen.

Regeringen lægger som et generelt princip vægt på at gruppefritagelse af

EU-støtteprogrammer i videst muligt omfang er fokuseret på små og mel-

lemstore virksomheder frem for store virksomheder. Det skyldes, at store

virksomheder må antages ikke at have det samme behov for støtte som små-

og mellemstore virksomheder.

Regeringen lægger også vægt på, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte

ikke anvendes til udflytning af arbejdspladser. Det er ikke hensigten med

EU’s støtteprogrammer, at der skal kunne ydes økonomisk støtte,

der for-

vrider konkurrencen på det indre marked ved at flytte virksomheder og ar-

bejdspladser fra en medlemsstat i EU til en anden. Det er uacceptabelt og

strider mod formålet med programmerne.

Regeringen har noteret sig, at Kommissionen ved sin revision af gruppe-

fritagelsesforordningen i 2017

–

bl.a. på baggrund af dansk anmodning

herom

–

har skabt klarhed om, at gruppefritagelsen ikke kan benyttes til at

yde regionalstøtte, hvis støtten vil medføre udflytning af arbejdspladser.

Regeringen vil i forbindelse med den kommende ændring af selve gruppe-

fritagelsen, lægge vægt på fortsat at sikre, at støtten ikke anvendes til ud-

flytning af arbejdspladser, i det omfang, det kommende forslag ikke alle-

rede omfattes af gruppefritagelsens værn mod dette.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 5. juli 2018.