ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28/3-19 om tilstandsrapporter og skyggerapporter, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

28. marts 2019

TALEPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

ERU alm. del

–

samrådsspørgsmål AÆ og AØ til erhvervsministeren

berammet til 28. marts 2019 efter ønske fra Thomas Jensen (S)

[Indledning]



Tak for invitationen til samrådet i dag, hvor jeg vil besvare

samrådsspørgsmål AÆ og AØ om regeringens opfølgning på

analysen af bestillerveje og uvildighed i huseftersynsordnin-

gen.



Analysen blev, som udvalget er bekendt med, igangsat af den

tidligere erhvervsminister på bagrund af en evaluering af

huseftersynsordningen fra Justitsministeriet i marts 2018.



Evalueringen indeholdte en række kritiske høringssvar, som

stillede tvivl om de bygningssagkyndiges uvildighed. Og så

var der i Politiken i foråret 2018 kritisk omtale af brugen af de

såkaldte

”skyggerapporter”

blandt visse forsikringsselskaber.



Før jeg besvarer de enkelte samrådsspørgsmål, er det indled-

ningsvist vigtigt for mig at understrege, at regeringen ønsker

den størst mulige tryghed for boligejerne på alle måder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28/3-19 om tilstandsrapporter og skyggerapporter, til erhvervsministeren

2/11



Huseftersynsordningen er en hjørnesten i et godt og trygt bo-

ligmarked, som sikrer både køber og sælger mod økonomiske

overraskelser i forbindelse med bolighandler.



Det er naturligvis vigtigt, at de bygningssagkyndige, der udar-

bejder tilstandsrapporterne, agerer uvildigt og laver en profes-

sionel gennemgang af huset, som giver køber og sælger et ret-

visende billede af skadernes omfang.



Det er vigtigt for tilliden til huseftersynsordningen, at hverken

forsikringsselskaber eller ejendomsmæglere har indflydelse på

tilstandsrapporternes udformning og indhold.



Derfor fremgår det også allerede i den nuværende regulering

af de byggesagkyndiges arbejde at: [citat]

”den

byggesagkyn-

dige skal være uvildig i den enkelte sag, således at den bygge-

sagkyndige er uafhængig af interesser, der kan påvirke arbej-

det som

byggesagkyndig”.



Dette leder mig tilbage til resultaterne i Deloittes analyse, og

regeringens planlagte opfølgning, som jeg nu vil komme ind

på i besvarelsen af de to samrådsspørgsmål.

Ad spørgsmål [AÆ]:



Det første spørgsmål, der har fået bogstaverne AÆ, drejer sig

om indtegningsrapporter

–

de såkaldte

”skyggerapporter”.

Det

fremgår af Deloittes analyse, at skyggerapporter udarbejdes på

3/11

anmodning af ét forsikringsselskab. Med udgangspunkt i den

tidligere erhvervsministers tilkendegivelse om at skride til po-

litisk handling, hvis der foreligger dokumentation for brug af

skyggerapporter, spørges der til, hvordan jeg vil følge op det?



Jeg vil være klar i mælet, hvad angår skyggerapporter.



Jeg mener ikke, at de bygningssagkyndige bør indsamle op-

lysninger til forsikringsselskaberne i særskilte rapporter, uden

at kunderne er informeret ordentligt og har accepteret indsam-

lingen.



Deloitte-rapporten har desværre påvist et tilfælde af, at et for-

sikringsselskab tidligere har fået lavet skyggerapporter, hvor

kunden ikke har været informeret herom eller givet sit sam-

tykke.



Selvom selskabet i mellemtiden har ændret praksis, kan man

stille spørgsmål ved, om alle forsikringsselskaber lever op til

god forretningsskik og god skik reglerne på det finansielle om-

råde.



God skik-reglerne for finansielle virksomheder betyder, at de

finansielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt overfor

deres kunder. Eller sagt i mere klar tale: kunderne skal infor-

meres om, hvad de siger ja til, så de kan træffe en velinforme-

ret beslutning om et køb af en ydelse.

4/11



Det lader ikke til, at reglerne er blevet fulgt.



Som Deloitte-rapporten beskriver, informerer forsikringssel-

skabet nu sælger om at der indhentes flere oplysninger end til

den officielle tilstandsrapport, men det fremstår stadig ikke ty-

deligt, hvornår sælger rent faktisk giver samtykke til, at der

indhentes ekstra oplysninger og hvilke oplysninger, der ind-

samles. Køber og sælger får, ifølge analysen i hvert fald, heller

ikke adgang til de ekstra oplysninger, der er indhentes.



Derfor har jeg bedt Finanstilsynet om at undersøge sagen.



Finanstilsynet vil undersøge, om forsikringsselskabernes prak-

sis er i overensstemmelse med de eksisterende regler om god

skik for finansielle virksomheder, herunder også hvorvidt Top

Danmarks, som der er tale om, tidligere praksis for brug af

indtegningsrapporter er i overensstemmelse med reglerne.



Reglerne betyder blandt andet, at de finansielle virksomheder

skal være ærlige overfor deres kunder i forhold til de køb eller

aftaler, som kunderne indgår med virksomhederne.



Hvis Finanstilsynets undersøgelse viser, at den nuværende

praksis er i strid med reglerne, så kan forsikringsselskaberne

jo allerede med afsæt i de nuværende regler få et påbud om at

ændre praksis.



Derfor vil jeg også først vurdere, om der er behov for nye til-

tag, når jeg har set resultatet af Finanstilsynets undersøgelse.

5/11



Undersøgelsen er sat i gang og jeg forventer at Finanstilsynets

redegørelse vil være klar om 1-2 måneder.



Hvis der herefter viser sig et behov for nye tiltag, så er jeg klar

til at indføre en stramning af reglerne.

Ad spørgsmål [AØ]:



Spørgsmål AØ omhandler Deloittes konklusion om, at de tætte

relationer i forsikringsbestillervejen, har medført en stor øko-

nomisk afhængighed, som potentielt kan udgøre en risiko for

de bygningssagkyndiges uvildighed. Jeg er blevet bedt om at

redegøre for, hvilke konsekvenser det har for forbrugerne, og

hvordan jeg agter at følge op.



Forbrugernes tillid til huseftersynsordningen er, som jeg star-

tede med at sige, afgørende for, at vi har en velfungerende

ordning, som sikrer både køber og sælger i forbindelse med

bolighandler.



Uvildigheden hos den byggesagkyndige er en vigtig forudsæt-

ning for, at forbrugernes tillid til ordningen kan opretholdes.



Det er den bygningssagkyndiges faglige og uvildige vurdering

af en ejendom, der er købers og sælgers garanti for, at til-

standsrapporter giver et retvisende billede af skaderne på

ejendommen.

6/11



Analysen viser, at der er tætte økonomiske relationer mellem

visse større bygningssagkyndige virksomheder og visse forsik-

ringsselskaber.



Analysen kan dog ikke dokumentere, at de tætte økonomiske

relationer kommer til udtryk i udarbejdelsen af tilstandsrap-

porterne.



Analysen viser, at der ikke findes væsentlige forskelle i ande-

len af fejl i forbindelse med de tekniske revisioner og heller

ikke væsentlige forskellige i andelen af klagesager mellem de

byggesagkyndige, som samarbejder med forsikringsselskaber-

ne og dem, der ikke gør.



Analysen viser, at de bygningssagkyndige, der samarbejder

med forsikringsselskaber, rapporterer flere skader og i gen-

nemsnit noterer flere alvorlige skader

–

de såkaldte K2- og

K3-skader. Rapporteringen af flere skader, giver alt andet lige

forsikringsselskaberne mulighed for at tilføje flere undtagelser

i forsikringsstilbudene.



Analysen kan dog ikke bevise, om forskellen i måden de byg-

gesagkyndige rapporterer på skyldes en påvirkning fra forsik-

ringsselskaberne, eller om det er resultat af en større grundig-

hed. Med andre ord, om de byggesagkyndige, der rapporterer

færre fejl, faktisk burde gennemgå bygningen med en større

grundighed og rapportere flere skader.

7/11



Vi kan med analysen i hånden dermed

ikke

konkludere, at tæt-

te relationer og stor økonomisk afhængighed mellem nogle

bygningssagkyndige og forsikringsselskaber i sidste ende på-

virker kvaliteten af tilstandsrapporterne til skade for forbru-

gerne.



Deloittes analyse bekræfter således

ikke,

at nogle byggesag-

kyndige agerer med manglende uvildighed. På den anden side

kan analysen heller ikke afkræfte, at nogen gør.



Analysen fremhæver derfor, at den store økonomiske af-

hængighed mellem visse byggesagkyndige og forsikringssel-

skaber potentielt kan udgøre en risiko for uvildigheden.



Som jeg nævnte i min indledning, er uvildigheden hos den

byggesagkyndige afgørende for, at vi har en velfungerende

huseftersynsordning, som forbrugerne har tillid til og ønsker at

bruge.



Derfor mener jeg også, det er i alles interesse, at vi forholder

os til de udfordringer, som den økonomiske afhængighed i

branchen kan medføre.



Deloitte foreslår et omsætningsloft, som et muligt tiltag, der

kan reducere de byggesagkyndiges økonomiske afhængighed

af forsikringsselskaberne.

8/11



Som der stod i det brev, jeg sendte jer sammen med analysen i

slutningen af december, har jeg bedt Sikkerhedsstyrelsen om

at indkalde branchen til et møde for at drøfte mulighederne for

at indføre en frivillig branchenorm, der sætter loft for de byg-

ningssagkyndiges omsætning fra ét forsikringsselskab.



Det møde blev afholdt den 12. marts med bred deltagelse af

branchens aktører. Sikkerhedsstyrelsen, som stod for mødet,

har oplyst mig, at det på baggrund af mødet er deres vurde-

ring, at en frivillig aftale med branchen om et omsætningsloft

ikke er mulig.



Sikkerhedsstyrelsen har også oplyst mig, at der blandt bran-

chens interessenter blev udtrykt bred opbakning til den styrke-

de kontrolindsats, som Sikkerhedsstyrelsen vil sætte i gang i

2019.



Den risikobaserede kontrolindsats vil fokusere på de byg-

ningssagkyndige, som har særligt stærke økonomiske relatio-

ner til forsikringsselskaberne.



Konkret vil Sikkerhedsstyrelsen se på, om disse bygningssag-

kyndige har tendens til at notere for mange skader i rapporter-

ne, og om der er tendens til, at skaderne tildeles en alvorligere

skadeskategori, end de burde.



Den skærpede indsats gælder både den administrative kontrol,

hvor Sikkerhedsstyrelsen gennemlæser tilstandsrapporter, og

9/11

den tekniske revision, hvor en teknisk revisor gennemgår et

konkret hus for at vurdere, om den bygningssagkyndiges til-

standsrapport er retvisende eller om den bygningssagkyndige

skal have en sanktion.



Den risikobaserede kontrolindsats skal både være med til at

værne om uvildigheden i ordningen og styrke forbrugernes

retssikkerhed.



Sikkerhedsstyrelsen er i færd med at planlægge indsatsen, som

vil blive sat i værk snarest muligt.



Spørgsmålet om at afskære forsikringsselskaberne fra bestil-

lervejen, er for mig at se ikke helt så lige til, som det umiddel-

bart kan fremstå.



Først og fremmest er det vigtigt at huske, at forsikringsselska-

berne lever af at vide, hvilken risiko de tager på sig, når de

tegner en forsikring med en kunde.



Hvis forsikringsselskaberne forbydes selv at bestille tilstands-

rapporter, kan det medføre en større usikkerhed for forsik-

ringsselskaberne i forhold til kvaliteten af rapporterne og der-

med i sidste ende omfanget af de skader, forsikringsselskabet

vil skulle dække.

10/11



Denne usikkerhed kan medføre, at forsikringsselskaberne øger

prisen på deres ejerskifteforsikringer for at være sikre på, at de

er dækket ind. Og det vil være til ugunst for forbrugerne.



Et andet udfald er, at nogle forsikringsselskaberne vælger helt

at trække sig ud af markedet og stopper med at tilbyde ejer-

skifteforsikringer, fordi de synes, usikkerheden er blevet for

stor.



Det kan betyde mindre konkurrence og i sidste ende også føre

til øgede priser for forbrugerne.



For at have en velfungerende huseftersynsordning er det afgø-

rende, at forsikringsselskaberne finder det attraktivt at udbyde

ejerskifteforsikringer, og at forsikringsselskaberne kan få et

rimeligt begreb om, hvilken type risiko, de forsikrer.



Jeg ser nødigt, at vi ender i en situation, hvor kun meget få

forsikringsselskaber vil udbyde ejerskifteforsikringer eller

hvor ejerskifteforsikringerne bliver så dyre, at forbrugerne ik-

ke vil tegne dem.



Aktuelt er antallet af forsikringsselskaber, som udbyder ejer-

skifteforsikringer, faldende. I december stoppede Tryg Forsik-

ring med at udbyde ejerskifteforsikringer og i januar meddelte

Codan, at de sammen med deres underafdeling Privatsikring

stopper med udbyde ejerskifteforsikringer fra 1. april.

11/11



Før vi taler om mulige ændringer af bestillervejen, vil jeg i

hvert fald henstille til, at der laves en nærmere analyse af,

hvilke konsekvenser det vil have for huseftersynsordningens

virke, hvis forsikringsselskaberne forbydes at bestille til-

standsrapporter.



Og som sagt er det et relevant emne, men jeg opfordrer til, at

vi laver en analyse, før vi skrider til lovgivning eller andre

drastiske skridt.

[Afslutning]



Afslutningsvis vil jeg sige, at det glæder mig vi har en husef-

tersynsordning, der trods de nævnte udfordringer, finder rela-

tiv stor udbredelse. 7 ud af 10 har de sidste 5 år tegnet en ejer-

skifteforsikring ved huskøb. Og sidste år blev der udarbejdet

mere end 80.000 tilstandsrapporter.



Ordningen er vigtig for at skabe tryghed om danskernes bolig-

handel.



Derfor er det også vigtigt, at vi fjerner enhver potentiel tvivl

om manglende uvildigheden hos de bygningssagkyndige og

understøtter, at der et tilstrækkeligt udbud af ejerskifteforsik-

ringer til fornuftige priser for forbrugerne.



Tak for ordet.