ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at afskaffe virksomhedspanteordningen, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

24. april 2019

Besvarelse af spørgsmål 233 alm. del stillet af udvalget den 27. marts

2019 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved

at afskaffe virksomhedspanteordningen. Ministeren bedes endvidere

fremlægge den økonomiske virkning for små virksomheder. Små virk-

somheder defineres her som virksomheder med færre end 10 medarbejde-

re og en omsætning, der ikke overstiger 15 mio. kr. om året.”.

Svar:

Virksomhedspanteordningen hører under Justitsministeriets ressort, og

erhvervsministeriet har derfor anmodet om Justitsministeriets bidrag.

Justitsministeriet har bidraget med nedenstående svar som jeg kan hen-

holde mig til.

”Tinglysningsloven indeholder regler om virksomhedspant.

Et virksomhedspant gør det muligt for virksomhederne på en samlet

og mere enkel måde at pantsætte en række væsentlige kategorier af

aktivtyper under et, f.eks. at pantsætte virksomhedens samlede vare-

lager på en gang.

Virksomhedspantet er et såkaldt flydende pant, dvs. pant i de til en-

hver tid værende aktiver inden for de pantsatte kategorier, f.eks. en

virksomheds varelager eller en landbrugsvirksomheds besætning af

dyr. De pantsatte aktiver vil som udgangspunkt kunne udskilles,

f.eks. sælges, som led i den almindelige løbende drift af virksomhe-

den. Samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som

er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive grebet af

pantsikkerheden.

Reglerne, der trådte i kraft den 1. januar 2006, har baggrund i en be-

tænkning fra 2005 afgivet af Udvalget om virksomhedspant.

Med henblik på at kunne belyse de økonomiske konsekvenser af

virksomhedspanteordningen nedsatte udvalget en økonomisk ar-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at afskaffe virksomhedspanteordningen, til erhvervsministeren

2/3

bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Finansministe-

riet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Justits-

ministeriet.

I det lovforslag, der gennemførte udvalgets betænkning, fremgår på

baggrund af arbejdsgruppens overvejelser, at virksomhedspanteord-

ningen ville indebære en række økonomiske konsekvenser for virk-

somhederne og deres kreditorer.

Der fremgår bl.a. følgende af lovforslagets pkt. 4 om lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser:

”For

låntagende virksomheder vil muligheden for at give en kreditor

større sikkerhed for lånet generelt kunne forventes at medføre en

bedre og billigere finansiering. Indførelsen af virksomhedspant for-

ventes samtidig at ville medføre, at leverandørkreditter i et vist om-

fang konverteres til lån i pengeinstitutter, og at der derved vil blive

opnået et fald i de samlede transaktionsomkostninger ved kreditfor-

midling og sikkerhedsstillelse.

Den bedre sikkerhed for långiver, som får stillet virksomhedspant,

indebærer samtidig, at andre, usikrede kreditorer, f.eks. vareleveran-

dører, Lønmodtagernes Garantifond og ToldSkat, stilles ringere og

må forvente at få et større dividendetab under en eventuel konkurs.

Dette må antages at ville indebære bl.a. skærpede kreditvilkår fra

vareleverandørerne og en generelt øget bidragsbetaling fra virksom-

hederne til Lønmodtagernes Garantifond.

[…]

En nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser ved indførel-

sen af virksomhedspant (og fordringspant) er behæftet med betydelig

usikkerhed, og det er ikke muligt entydigt at vurdere, hvorledes ge-

vinsten ved lavere transaktionsomkostninger i forbindelse med er-

hvervslivets låntagning og sikkerhedsstillelse samt gevinster eller tab

ved de angivne omfordelingseffekter vil blive fordelt, herunder internt

i erhvervslivet mellem låntagende og kreditgivende virksomheder.

Dette vil således bl.a. bero på, i hvilket omfang virksomhedspant

(og fordringspant) udbredes som sikkerhedsstillelse for låntagning i

erhvervslivet, hvor store værdier der vil være omfattet heraf, belå-

ningsprocenten ved virksomhedspant, konkurrenceforholdene i de

relevante brancher, og hvilke forhold der i øvrigt vil indgå ved fast-

læggelsen af renteniveauet.

[…]

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at afskaffe virksomhedspanteordningen, til erhvervsministeren

3/3

Med den angivne betydelige usikkerhed forudsættes det i betænknin-

gen

–

bl.a. på grundlag af erfaringerne ved indførelsen af virksom-

hedspant i Sverige og oplysninger fra Finansrådet

–

at omkring 30

pct. af virksomhedernes varelagre, immaterielle rettigheder og kun-

detilgodehavender formodes at blive omfattet af virksomhedspant, og

at belåningsprocenten for de således sikrede kreditorer vil være ca.

40. Med baggrund alene i det tab, som virksomhedspant skønnes at

indebære for staten, LG og de usikrede kreditorer, vurderes det på

den angivne baggrund, at de sikrede kreditorers rentekrav over for

virksomhederne vil kunne nedsættes med 0,25 pct.point. Finansrådet

har

–

med forbehold for de nævnte usikkerheder

–

skønnet, at indfø-

relsen af virksomhedspant med den risikoafdækning, som den nye

pantsætningsmulighed vil indebære, generelt set vil kunne give sig

udslag i en rentereduktion på i størrelsesordenen 0,5 pct.point. Det

bemærkes, at der ikke i sammenligning hertil er noget statistisk

grundlag for at skønne over en forventet udvikling i de usikrede kre-

ditorers renteniveau.”

Samlet var det vurderingen, at byrdelettelserne for erhvervslivet som

følge af lovforslaget ville udgøre 13 mio. kr. årligt. I 2019-priser vil

byrdelettelserne alt andet lige udgøre i størrelsesordenen 16 mio. kr.

årligt baseret på de forudsætninger, der lå til grund for beregningen i

2005.

En opdateret beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved

en afskaffelse af ordningen vil være tidskrævende og bl.a. kræve hø-

ring af en række myndigheder og organisationer mv. Det har ikke

været muligt at gennemføre denne beregning inden for den givne

tidsramme.

Det bemærkes, at Justitsministeriet i efteråret 2018 iværksatte en eva-

luering af virksomhedspanteordningen. Justitsministeriet er på nuvæ-

rende tidspunkt ved at gennemgå indkomne høringssvar med henblik

på at vurdere, om der skal foretages ændringer i den gældende ord-

ning. Justitsministeriet vil i den forbindelse

–

under tæt inddragelse af

andre relevante myndigheder

–

i givet fald foretage nærmere økono-

miske beregninger af konsekvenserne ved at ændre ordningen.”

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov