Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2039272_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. april 2019
Besvarelse af spørgsmål 229 alm. del stillet af udvalget den 22. marts
2019 efter ønske fra Lea Wermelin (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det ISS (International Ship Secu-
rity) certifikat, som DNV GL udsteder for Povl Anker den 14. september
2018, er baseret på det lovkrævede syn af en af DNV GLs inspektører,
herunder om Søfartsstyrelsen har modtaget dokumentation for syn af fær-
gen udover selve certifikatet.
Svar:
Jeg har anmodet Søfartsstyrelsen om en udtalelse. Styrelsen har oplyst
følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”I
overensstemmelse med international praksis på området er det også i
Danmark uddelegeret til et klassifikationsselskab at foretage det nævnte
syn og udstede certifikat herom. Certifikatet er i sig selv dokumentation
for, at reglerne på området er overholdt.
Søfartsstyrelsen modtager ikke automatisk dokumentation for klassifika-
tionsselskabers konkrete syn på skibe, men styrelsen har direkte elektro-
nisk adgang til de lovpligtige certifikater med tilhørende rapporter i klas-
sifikationsselskabernes database.
Styrelsen har indhentet information fra klassifikationsselskabets database,
hvoraf det fremgår, at certifikatet, som blev udstedt for skibet den 14.
september 2018 af klassifikationsselskabet DNV-GL, var baseret på et
syn om bord samme dag.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov