Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. april 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 226 alm. del stillet af udvalget den 21. marts
2019 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke af de 24 initiativer i regeringens forbruger-
politiske strategi fra 2018, som er blevet gennemført?
Svar:
Regeringen lancerede den 25. maj 2018 den forbrugerpolitiske strategi
–
Forbruger i en digital verden
–
med 24 initiativer, der skal gøre det
nemmere at være forbruger og træffe gode valg i en digital verden. Stra-
tegien lancerer en ny tilgang til forbrugerpolitik bl.a. med afsæt i ad-
færdsvidenskabelig evidens. Målet er at skabe en effektiv og velfunge-
rende forbrugerbeskyttelse, der gør det nemmere at være forbruger.
Nedenfor gennemgås status på gennemførelsen af de enkelte initiativer i
strategien.
1) Nemmere at træffe gode valg
Strategien fokuserer blandt andet på i højere grad at inddrage indsigter fra
adfærdsvidenskaben i udviklingen af forbrugerpolitik, så forbrugerne i
højere grad understøttes i at træffe gode valg for dem selv. Med strategien
introduceredes tre principper for adfærdsbaseret forbrugerregulering.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har for at understøtte princippernes
anvendelse lanceret hjemmesiden
www.adfærdsprincipper.dk,
som er
målrettet dem, der arbejder med forbrugerregulering. Som led i imple-
menteringen af strategien, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen end-
videre gennemført 5 adfærdsvidenskabelige undersøgelser i 2018, jf. ini-
tiativ 6, 13, 15, 21 og 23.
2) Forbrugerpolitisk Panel
Forbrugerpolitisk Panel, der er sammensat af centrale interesseorganisati-
oner, fagpersoner med særlig kendskab til forbrugerpolitik samt relevante
myndigheder, blev nedsat i august 2018. Panelet har til opgave at:
Drøfte nye digitale forretningsmodellers betydning for forbrugerne og
de udfordringer, de kan rejse i forhold til regulering og håndhævelse.
Drøfte hvordan forbrugsdata kan skabe værdi for forbrugerne og hvil-
ke udfordringer, der kan være i forhold til at fremme nye løsninger og
forretningsmodeller, der fx er baseret på forbrugernes egne data.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk