Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2044970_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. april 2019
Besvarelse af spørgsmål 224 alm. del stillet af udvalget den 14. marts
2019.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Mona Striib og Flood-
frames foretræde for udvalget den 14/3-19, vedrørende forslag til ændring
af stormflodsloven, jf. ERU alm. Del - bilag 185?
Svar:
Præsentationen lægger op til, at der bør anvendes flere midler til forebyg-
gelse af stormflodsskader, samt at en sådan forebyggende indsats bør fi-
nansieres via et højere gebyr til stormflodsordningen.
Erhvervsministeriet har ikke kendskab til Floodframes, der konkret næv-
nes i præsentationen, og kan derfor ikke kommentere dette specifikke
produkt. Det er imidlertid indtrykket, at der er række løsninger på marke-
det, der kan anvendes til at forebygge oversvømmelser m.v.
Jeg er enig i, at forebyggelse er fornuftig og regeringen besluttede i 2017
en række initiativer, der skal forebygge oversvømmelser samt konsekven-
ser af kysterosion og klimapåvirkninger. Initiativerne skal samlet set gøre
det lettere for kommuner og borgere at klimatilpasse og kystbeskytte de-
res ejendomme og arealer mod oversvømmelser og skader på grund af
forandret klima.
Fremover skal kommunerne således i kommuneplanen udpege risikoom-
råder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion og sikre, at der
etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller
erosion, når de planlægger byudvikling mv. i de udpegede områder. Des-
uden har kommunerne fået mulighed for at købe oversvømmelsestruede
grunde og dermed være med til at finansiere et køb af en ny grund et sted,
hvor der ikke er risiko for oversvømmelse.
Der er grundejerens ansvar at sikre den nødvendige forebyggelse mod
oversvømmelse. Stormflodsordningen er en katastrofeordning, som sigter
på at yde erstatning som følge af hændelser, der er uventede, og hvor der
ikke er mulighed for at tegne en privat forsikring. Jeg mener derfor ikke,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om kommentar til præsentationen fra Mona Striib og Floodframes foretræde for udvalget den 14/3-19, vedrørende forslag til ændring af stormflodsloven, til erhvervsministeren
2/2
at der er grundlag for at udvide stormflods- og oversvømmelsespuljens
formål til bredere at dække skadesforebyggelse.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov