ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om en redegørelse for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts 2019, som har relevans for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

10. marts 2019

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 221

(Alm. del) af 4. marts 2019 stillet efter ønske fra Morten Bødskov

(S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts

2019, som har relevans for udvalgets sagsområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 12. marts 2019 er forslaget om omsætningsskat på

visse digitale tjenester og forslaget om InvestEU-programmet relevante for Er-

hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Derudover er forslaget om markeder for misligholdte lån samt forslaget til frem-

me af SMV-vækstmarkeder relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

De 2 sager er ikke på dagsordenen for ECOFIN 12. marts 2019, men forelægges

for Europaudvalget 11. marts 2019.

Forslag om omsætningsskat på digitale tjenester

ECOFIN ventes at drøfte forslaget om en skat på omsætningen af visse digitale

tjenester. Regeringen redegjorde for sagen i forbindelse med ECOFIN 4. decem-

ber i Finansministeriet besvarelse af spørgsmål nr. 145 (Alm. del) af 28. november

2018 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Efter drøftelsen på ECOFIN 4. december er forslaget indsnævret, så særskatten

kun pålægges omsætning forbundet med målrettet reklameplads på internettet.

Det smallere anvendelsesområde ændrer dog ikke de grundlæggende udfordringer

ved forslaget, selvom nogle af de forvridende effekter isoleret set bliver mindre.

Det ventes ikke, at der kan opnås enighed om sagen på ECOFIN 12. marts. Rege-

ringen kan fortsat heller ikke støtte forslaget.

Regeringen prioriterer, at alle virksomheder betaler den skat, de bør. Også de sto-

re digitale selskaber. Både i EU og OECD har Danmark bidraget til at fremme en

lang række tiltag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Man er nået langt, og man skal

nå endnu længere, både generelt og ift. de digitale selskaber.

Regeringen redegjorde i Finansministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 145, jf.

ovenfor, for regeringens syn på, hvorfor omsætningsbeskatning af digitale tjene-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om en redegørelse for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts 2019, som har relevans for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 4

ster ikke er en effektiv og holdbar løsning på udfordringerne med den digitale

økonomi. Hvis der i EU opfindes nye skatteprincipper, som er

–

eller kan opfattes

som

–

rettet mod få udvalgte selskaber og brancher, skal Danmark have et klart

svar på, hvorfor disse principper ikke skal overføres til danske virksomheder i

andre brancher. Ingen har et godt svar på det.

Det handler ikke om, at USA skal diktere europæisk eller dansk skattepolitik. Men

der må og skal være enighed med USA om internationale skatteprincipper, hvis de

skal være effektive. Man kan ikke gå ud fra, at USA vil acceptere skattetiltag, som

primært rammer netop deres virksomheder og som adskiller sig fra de skatteprin-

cipper, der gælder i alle andre sammenhænge.

Og hvis man alligevel trækker dette våben, skal man kunne leve med, at modpar-

ten gør det samme. Og det kan Danmark ikke. Øget forbrugslandsbeskatning af

danske virksomheder

–

generelt eller virksomheder som fx Novo

–

kan koste

Danmark dyrt og undergrave velfærden. Den konkrete omsætningsskat er i øvrigt

dyr og vanskelig at håndhæve, og et muligt provenu vil være langt fra det provenu,

der risikeres at miste.

Der er stadig mange uløste problemer, og der er fortsat heller ikke enighed blandt

EU-landene om forslaget. Hverken Sverige, Finland eller Irland ventes at kunne

støtte forslaget.

Der er derimod stor enighed om at udnytte eksisterende momentum i de aktuelle

drøftelser i OECD om beskatning i den digitale økonomi. I OECD drøftes bl.a. et

forslag fra Tyskland og Frankrig, som skal sikre en global standard for effektiv

minimumsbeskatning. Det går kort sagt ud på, at fx EU-lande kan beskatte sel-

skaber fra tredjelande i det omfang deres hjemlande ikke sikrer en vis effektiv

minimumsbeskatning. Det vil også gælde for de digitale virksomheder. Det vil

videreføre de gode resultater i kampen mod skatteundgåelse, man allerede har

opnået i OECD og være i overensstemmelse med eksisterende principper for be-

skatning. Danmark støtter forslaget og arbejder for snarlig enighed. Meldinger fra

bl.a. USA, indikerer en mulighed for at nå i mål i løbet af få år. Den franske fi-

nansminister har tilkendegivet det synspunkt,

at man med USA’s støtte kan opnå

en OECD-aftale ved udgangen af i år.

Regeringen vil være parat til at overveje tiltag i EU, som kan vedtages, hvis man

ikke opnår enighed i OECD i løbet af få år. Men regeringen er imod at lægge sig

fast på en løsning og vedtage noget nu. En omsætningsskat i EU vil heller ikke i

den situation være en effektiv og holdbar løsning. En anden og formentlig bedre

løsning vil være at implementere det tysk-franske OECD-forslag i EU.

Investeringsprogrammet InvestEU

ECOFIN skal igen drøfte forslaget om InvestEU-programmet, som Regeringen

redegjorde for i forbindelse med ECOFIN 22. januar i Finansministeriet besvarel-

se af spørgsmål nr. 178 (Alm. del) af 28. november 2018 fra Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Side 3 af 4

Formålet med InvestEU-programmet er at mobilisere private og offentlige inve-

steringer i EU bl.a. gennem EU-garantier.

I lyset af drøftelserne på sidste ECOFIN er der opnået teknisk enighed om et

delvist mandat for forhandlinger med Europa-Parlamentet. Selve beløbene fast-

lægges ifm. forhandlingerne om MFF. Regeringen støtter kompromiset, der har

ramt en god balance. Det indebærer, at alle projekter under InvestEU skal vurde-

res mhp. bæredygtighed, før der kan tildeles en InvestEU-garanti. Dette vigtige

resultat er opnået på bl.a. dansk initiativ, efter vores drøftelser her i udvalget sidst.

Rådet er dog ikke nået til enighed om, hvorvidt Investeringsudvalgets sekretariat

skal placeres i Kommissionen eller i Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Der

arbejdes på et kompromis, særligt mellem de to institutioner. Spørgsmålet vil mu-

ligvis skulle drøftes og løses på ECOFIN 12. marts.

Regeringen foretrækker som udgangspunkt, at sekretariat placeres i EIB, men er

åben over for alternative modeller, så længe disse ikke medfører unødigt komplek-

se strukturer, men udnytter de nødvendige kompetencer og erfaringer, som EIB

har opbygget ifm. EFSI.

Markeder for misligholdte lån (NPL)

Kommissionen foreslog i marts sidste år et direktiv, der bl.a. har til formål at ud-

vikle markeder for handel med misligholdte lån (NPL). Forslaget skal reducere

misligholdte lån på bankers balance, som stadig udgør en udfordring i nogle EU-

lande. Der ventes snart enighed om et kompromisforslag.

Kommissionen ønsker at udvikle markeder for misligholdte lån, hvor eksempelvis

banker kan sælge misligholdte lån til tredjeparter og derved frigøre ressourcer i

banken, som kan bruges til andre formål, fx nye udlån til gavn for den økonomi-

ske aktivitet. Forslaget fastlægger krav til de tredjeparter, som vælger enten at købe

lånene (”kreditkøbere”), og til tredjeparter, som vælger alene at overtage service-

ring eller administration af lånet (”kreditservicevirksomheder”).

Regeringen støtter en ambitiøs indsats for at nedbringe misligholdte lån i europæi-

ske banker og kan støtte kompromisforslaget. Kompromisforslaget vil alene om-

fatte misligholdte lån og ikke alle lån, som foreslået af Kommissionen. Der er i

Danmark ikke særlige udfordringer med misligholdte lån, men der er fælles inte-

resse i EU i at håndtere udfordringerne på tværs og forebygge fremtidig opbyg-

ning af misligholdte lån.

Det bemærkes, at forslaget også introducerer et udenretligt værktøj, som skal lette

bankers adgang til at realisere sikkerheder bag udstedte misligholdte lån. Forhand-

lingerne om denne del af forslaget er ikke nået langt og er ikke omfattet af det

foreliggende kompromisforslag. Regeringen vil vende tilbage og forelægge denne

del af forslaget, når og hvis man senere nærmer sig en enighed.

Side 4 af 4

Forslag vedr. SMV-vækstmarkeder

Kommissionen fremsatte i maj 2018 forslag om justeringer af markedsmisbrugs-

forordningen og prospektforordningen. Forslaget har til formål at gøre det nem-

mere for europæiske virksomheder, særligt de små og mellemstore (SMV’er), at

rejse kapital på kapitalmarkederne. Fx ved at udstede aktier eller obligationer.

Nærmere foreslår Kommissionen at lempe en række administrative byrder for

virksomheder, der udsteder værdipapirer til handel på såkaldte SMV-

vækstmarkeder.

Et SMV-vækstmarked

er en form for børs, som primært er målrettet SMV’er, idet

mindst halvdelen af udstederne skal være SMV’er. Der er

aktuelt ingen danske

SMV-vækstmarkeder.

Rådets kompromis fastholder overordnet Kommissionens forslag. Regeringen

støtter forslaget. De foreslåede ændringer er målrettede og velbegrundede og vur-

deres ikke at skade investorbeskyttelsen.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister