ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om en redegørelse for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det rumænske EU-formandskab i 1. halvår 2019, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

ERU alm. del

–

samrådsspørgsmål AÅ vedrørende danske pri-

oriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet, samt

om de for udvalget relevante sager i forhold det rumænske

EU-formandskab stillet på udvalgets vegne af formand Mor-

ten Bødskov (S).



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Udvalget har bedt mig orientere om danske prioriteter på

mit område i relation til EU-arbejdet, samt om de for udval-

get relevante sager i forhold til det aktuelle rumænske EU-

formandskab.

[Indledning]



Lige nu er EU-arbejdet - blandt andet på erhvervsområdet -

meget præget af, at Europa-Parlamentet snart går i valg-

kamp forud for valget i maj. Inden den sidste plenarsession

i april er der derfor fokus på at afslutte de mange verserende

forhandlinger i Europa-Parlamentet og i Rådet.



Inden jeg gennemgår de relevante sager, vil jeg kort nævne

Brexit, som stjæler meget opmærksomhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om en redegørelse for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det rumænske EU-formandskab i 1. halvår 2019, til erhvervsministeren

2/14



De fortsatte uklarheder om forhandlingerne bidrager til

usikkerhed

–

ikke mindst hos virksomhederne, som fortsat

ikke ved, hvilke handelsvilkår, der vil gælde for handel til

Storbritannien efter den 29. marts.



Fra regeringens side forbereder vi os på alle scenarier

–

også

at det britiske parlament ikke godkender udtrædelsesaftalen,

og at Storbritannien dermed forlader EU uden en aftale i

slutningen af marts. Alt andet ville være uansvarligt.



Fra Erhvervsministeriets side har vi blandt andet udviklet

Brexit-tjeklisten, der er et online spørgeskema, som virk-

somhederne kan bruge til at danne sig et hurtigt og indle-

dende overblik over de områder, hvor de risikerer at blive

ramt af Brexit.



Der er altså meget på spil i forhold til

EU’s fremtid,

i forhold

til at Storbritannien forlader EU, og der skal vælges et nyt

Europa-Parlament og en ny Kommission.



Fra regeringens side fokuserer vi fortsat på effektiv og kor-

rekt implementering og håndhævelse af eksisterende regler.

Dette for at sikre et velfungerende samarbejde, der skaber

resultater for borgere og virksomheder.



Der er som sagt en række lovgivningssager på bordet, og jeg

vil i dag fremhæve nogle af dem inden for områderne: 1) det

indre marked 2) digitalisering, 3) det finansielle område, 4)

handelspolitik, 5) industripolitik, og 6) søfart.

3/14

[1. Det indre marked]



I forhold til det indre marked har Kommissionen fremsat en

række forslag for det indre marked for varer, for tjenesteydel-

ser eller services og for det digitale område.



Konkret har det rumænske formandskab for nylig forhandlet

en aftale på plads med Europa-Parlamentet om forordnings-

forslaget om markedsovervågning.



Forbedret markedsovervågning skal medvirke til at skabe et

mere velfungerende indre marked for varer og øge forbru-

gertilliden, blandt andet for varer, der importeres fra tredje-

lande, hvilket regeringen bakker op om.



Det rumænske formandskab har ligeledes fortsat forhand-

lingerne med Europa-Parlamentet om de to direktivforslag i

den såkaldte ”selskabspakke”.



Formandskabet har landet en aftale med Europa-Parlamen-

tet om det ene direktiv, som skal fremme brugen af digitale

værktøjer og processer. Fra dansk side har vi været positive

over for forslaget og regeringen forventer, at det kan bidrage

til at styrke digitaliseringen af virksomhedernes kontakt

med myndigheder.

4/14



Trilogforhandlingerne af det andet forslag i selskabspakken

- om virksomheders grænseoverskridende omdannelser, fu-

sioner og spaltninger fortsætter.



Fra dansk side støtter vi også dette forslag, der har til formål

at harmonisere reglerne mellem medlemsstaterne, hvilket

kan gøre det lettere og billigere for selskaberne at flytte på

tværs af det indre marked eller omstrukturere sig uden unø-

dige juridiske komplikationer.



I forhold til serviceområdet fortsætter forhandlingerne om

forslaget om en ny notifikationsprocedure for tjenesteydel-

ser, hvor den primære ændring er, at nationale særregler på

serviceområdet skal notificeres til Kommissionen

før

vedtages, som man kender det fra vareområdet.



Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om det er muligt at

nå en aftale inden Europa-Parlamentet går til valg. Det skyl-

des, at forhandlingerne i øjeblikket er bremset af, at Rådet

og Kommissionen ikke kan blive enige om, hvorvidt Kom-

missionens beslutningskompetence skal henholdsvis æn-

dres eller bevares.



[Jeg var i samråd i Europaudvalget om denne sag tilbage i

januar.]

5/14



Forbrugerpolitikken er højt prioriteret af formandskabet,

som har sat skub i forhandlingerne af Kommissionens for-

brugerpakke "New Deal for Consumers".



Det rumænske formandskab går efter at opnå enighed

blandt medlemslandene om det såkaldte

”ændringsdirek-

tiv”,

der lægger op til at strømline håndhævelsen på forbru-

gerområdet og modernisere

EU’s forbrugerlovgivning.



Fra dansk side er vi generelt positive overfor tiltagene i

ændringsdirektivet. Vi skal sikre, at forbrugerne er trygge

–

også når de handler digitalt - uden at pålægge virksom-

heder unødige byrder.



I forhold til det indre marked vil jeg slutte af med at orien-

tere om vedtagelsen af en forordning om ændring af regler

på IPR området - nemlig for den supplerende patentbeskyt-

telse på lægemiddelområdet.



Forordningen indfører en undtagelse til den supplerende

patentbeskyttelse for lægemidler med det formål at fjerne

de konkurrencemæssige ulemper for de EU-baserede pro-

ducenter af generiske lægemidler, det vil sige kopimedicin,

på eksportmarkeder.



Danmark har arbejdet imod forslaget fordi, vi mener at for-

slaget tilgodeser generika producenter på bekostning af

6/14

den innovative industri, hvilket kan hæmme incitamen-

terne til investeringer i forskning og innovation af læge-

midler. En stor del af indtjeningen på disse produkter fin-

der netop sted på eksportmarkederne uden for EU, hvor de

efter forslaget vil være dårligere beskyttet.

[2. Det digitale indre marked]



Det rumænske formandskab har som nævnt travlt

–

også

med at lukke en række digitale sager.



Formandskabet har opnået en række aftaler på plads med

Europa-Parlamentet, herunder forordningen, der skal

fremme retfærdighed og transparens for virksomhedsbrugere

af online platforme - også kaldet Platform-to-Business- eller

P2B-forordningen.



Fra dansk side kan vi være tilfredse med, at forordningen

ikke regulerer for deltaljeret, ved at stille firkantede krav

om, hvad platformene må og ikke må, og dermed risikerer

at ødelægge incitamentet til at agere eller handle på en

platform. Vi er dog meget tilfredse med, at forslaget sikrer,

at der er gennemsigtighed i de betingelser, som platfor-

mene stiller til deres erhvervsbrugere.



For de forslag på området, som stadig skal forhandles færdigt

–

og helst inden for denne valgperiode - lægger regeringen

generelt vægt på juridisk klarhed og at de mange forslag er

7/14

med til at skabe et egentligt digitalt indre marked, som virk-

somheder og borgere kan få gavn af.



Det er dog meget usikkert om det rumænske formandsskab

når i mål med blandt andet forslaget om ePrivacy, da der

fortsat er mange tekniske udeståender.



Det var sagerne vedr. det indre marked og det digitale indre

marked

–

men det rumænske formandskab har også en stor

opgave, der peger længere frem end Europa-Parlamentsval-

get. Det handler om forhandlingerne af Kommissionens for-

slag til en flerårig EU-budgetramme for 2021 til 2027.



Erhvervsministeriet varetager forhandlingerne om program-

met vedr. det indre marked, og et program for det Digitale

Europa samt forslaget om den Europæiske Forsvarsfond.



Disse programmer fylder ikke en stor del af det samlede

budget. Men de indeholder alle potentialer for øget vækst

og merværdi

–

både for Europa som helhed og for Danmark.



[Regeringen er derfor positiv for, at det i sidste uge lykkedes

formandsskabet at opnå enighed med Europa-Parlementet

om en aftale for den Europæiske Forsvarsfond.]



Det samme gælder programmet for et Digitalt Europa,

hvor formandskabet og Europa-Parlamentet også opnåede

enighed om en aftale tidligere i februar.

8/14



Dog tegner der sig et billede af, at der ikke kan nås en ende-

lig aftale for indre markedsprogrammet, da Europa-Parla-

mentet ikke har ønsket at forhandle dette program inden val-

get.



Forhandlingerne af underprogrammerne foregår naturligvis

inden for regeringens overordnede linje vedrørende et ram-

mebudget på 1,00 pct. af EU's samlet BNI. Derfor mener

regeringen også, at Kommissionens nuværende forslag er

for højt sat rent beløbsmæssigt.

[3. Det finansielle område]



På det finansielle område vil det rumænske formandskab i

den første del af perioden særligt prioritere arbejdet med

sager, der kan afsluttes inden europaparlamentsvalget i maj

2019.



Blandt andet forventes den pakke af reformforslag af den

finansielle regulering, som Kommissionen fremsatte i no-

vember 2016, at blive endelig vedtaget.



Formålet med pakken er at styrke de finansielle virksomhe-

ders modstandsdygtighed yderligere ved fremtidige finan-

sielle kriser.

9/14



Medlemslandene i Rådet og Europa-Parlamentet nåede til

enighed i efteråret 2018, og i februar 2019 blev det tekniske

arbejde med at færdiggøre pakken afsluttet.



Sagen er overordnet landet godt for Danmark. Reglerne er

udformet på en måde, så de ikke bliver en væsentlig udfor-

dring for blandt andet de danske realkreditinstitutter og de

danske boligejere.



I forhold til arbejdet med kapitalmarkedsunionen prioriterer

det rumænske formandskab blandt andet forslaget om en

fælles europæisk ramme for dækkede obligationer, herun-

der danske realkreditobligationer. Det er set med danske

briller et vigtigt forslag, der fastlægger nogle af de særlige

forhold ved denne type af obligationer på EU-niveau.



Rådet nåede til enighed i efteråret, og forslaget forhandles

nu mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det er forventnin-

gen, at den kommende ramme bygger på velfungerende na-

tionale modeller som den danske.



Det er naturligvis en helt central prioritet for regeringen, og

kan medvirke til, at der tages bedre hensyn til dansk real-

kredit på tværs af den finansielle regulering i EU.



Endelig vil jeg fremhæve, at Rådet i december 2018 nåede

til enighed om et forslag om styrkelse af de europæiske ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

10/14



Forslaget giver den europæiske banktilsynsmyndighed,

EBA, en mere central rolle i bekæmpelsen af hvidvask i EU.

EBA skal sørge for, at de nationale tilsynsmyndigheder

overholder EU-reglerne og undersøger potentielle brud på

hvidvaskreglerne. Regeringen er tilfreds med udfaldet af

Rådets forhandlinger og finder det vigtigt, at formandskabet

snarest opnår enighed med Europa-Parlamentet.



I en meddelelse fra september (12. september) lægger Kom-

missionen desuden op til en række hvidvaskinitiativer på

kort og lang sigt. På længere sigt mener Kommissionen for

eksempel, at det kan overvejes at lave hvidvaskdirektivet

om til en forordning for at opnå mere ens regler i EU samt

at oprette en europæisk institution på hvidvaskområdet.



Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af

hvidvask. Hvidvask er et grænseoverskridende problem,

som kræver et fælles svar. Nationale tiltag er vigtige, men

ikke tilstrækkelige.



Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens initi-

ativer, og vi er åbne for at drøfte løsninger med et længere

sigte.

[4.

Handelspolitik]

11/14



I forhold til handelspolitikken holder regeringen fast i vores

liberale udgangspunkt

–

selvom tendensen til protektio-

nisme desværre fortsætter

–

på bekostning af åbne markeder

og multilateralt samarbejde.



Af konkrete forslag vil jeg nævne forslaget til forordningen

om screening af udenlandske investeringer i EU, der ventes

formelt vedtaget i marts 2019.



Med forordningen indføres et fælles regelsæt for screening

af udenlandske investeringer i EU, der kan udgøre en trus-

sel mod national sikkerhed eller offentlig orden i bred for-

stand. Formålet er at sikre koordination og samarbejde i

hele EU om screening af udenlandske direkte investerin-

ger, der vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige

orden.



Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en ramme,

hvor medlemslandene kan samarbejde, hvis de har eller øn-

sker at indføre en mekanisme for screening af investeringer.

Der er altså ikke et krav om en fælleps screening. Beslut-

ningskompetencen i forhold til sådanne investeringer vil

fortsat være et nationalt anliggende.



Endelig vil jeg på det handelspolitiske område fremhæve, at

det er positivt, at der arbejdes hårdt på at afslutte forhand-

12/14

lingerne om en række bilaterale handelsaftaler, herunder af-

talerne med blandt andet MERCOSUR-landene samt New

Zealand og Australien.



Der er ligeledes forhandlet frihandelsaftaler på plads med

Singapore og Vietnam, der snart ventes at træde i kraft, li-

gesom EU har indgået en politisk aftale med Mexico om en

frihandelsaftale.



Samtidig var det en rigtig god nyhed for danske virksomhe-

der og forbrugere, at frihandelsaftalen mellem EU og Japan

trådte i kraft den 1. februar.



Aftalen betyder, at 90 procent af al told mellem EU og Ja-

pan nu er fjernet, mens en række andre handelsbarrierer

også afskaffes. Dansk Industri vurderer, at dansk eksport til

Japan kan stige 30-50 procent ved fuld implementering af

aftalen.



Alle disse aftaler sender et vigtigt politisk signal til omver-

denen om, at det ikke er alle, der ønsker at lukke sine mar-

keder. Vi arbejder fortsat for at fremme den frihandel, der

bidrager til vores velstand. Analyser viser, at den danske

eksport af varer og tjenesteydelser skaber godt 800.000 ar-

bejdspladser her i landet.

[5.

Industripolitik]

13/14



Der er fortsat fokus på industriens vilkår under det rumæn-

ske formandskab, herunder forsvarsindustrien og her er for-

slaget om en europæisk forsvarsfond, som jeg allerede kort

har nævnt, væsentlig at fremhæve.



Her er formålet at skabe et bedre og mere effektivt samar-

bejde mellem medlemsstaternes forsvarsindustrier. Fonden

kan således yde støtte til både virksomheder og forsknings-

institutioner, som på tværs af medlemslandene samarbejder

om at udvikle nye forsvarsteknologier eller til specifikke

forsvarsprodukter, som efterspørges af medlemslandene.



Danmark støtter op om Den Europæiske Forsvarsfond. For-

slaget vil øge konkurrencen medlemslandene imellem og

kan mindske udgifterne til forskning og udvikling af nyt ma-

teriel; og samtidig vil samarbejdet sikkerhedspolitisk styrke

hvert enkelt land.

[6. Søfart]



Som afslutning på dagens møde vil jeg give jer en status på

arbejdet på det maritime område. Her har det rumænske for-

mandskab blandt andet opnået en aftale med Europa-Parla-

mentet om forordningsforslaget vedr. en revision af melde-

pligtsdirektivet.

14/14



Forslaget er af stor betydning for

”Det Blå Danmark”, da

den ny forordning ventes at reducere de administrative byr-

der for søfartserhvervet ved at harmonisere de oplysninger,

skibe skal afgive ved havneanløb, og fastlægger en fælles

elektronisk platform, hvor oplysningerne kan gives nemt.

[Afslutning ]



Det konkluderer min gennemgang af de mange sager, der

pt. forhandles eller som netop er afsluttet. Fra dansk side

forsøger vi at skabe gode rammebetingelser for danske virk-

somheder

–

og forbrugere

–

også på det indre marked; så

vidt muligt uden at ny lovgivning medfører nye byrder.



Tak for ordet.