ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapiret fra åbent samråd om ansvarsfordelingen mellem det estiske finanstilsyn og det danske finanstilsyn i Danske Bank hvidvask-sagen, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

26. februar 2019

Samråd i ERU den 28. februar 2019

–

Spørgsmål BA-BD stillet efter

ønske fra Morten Bødskov (S)



Tak for invitationen til samrådet.



Jeg er blevet bedt om at redegøre for ansvarsfordelingen

mellem tilsynsmyndighederne i Danmark og Estland.



Jeg vil starte med at sige, at jeg kan have en bekymring

for, om et samråd med en minister er det mest effektive

format til at få afklaret det spørgsmål. Jeg er jo ikke per-

sonligt juraekspert. Men jeg har juraeksperter til rådig-

hed, og jeg kan videregive deres vurderinger. Og det er

det, jeg vil gøre efter bedste evne her på samrådet i dag.



Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt, hvis jeg lægger

en masse til de vurderinger, jeg har fået, ved at komme

med en masse personlige betragtninger om, hvordan ju-

raen er, og derfor vil jeg i besvarelsen her primært vide-

regive de oplysninger, som jeg har fået.



Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, så vil jeg lige

lave et par indledende bemærkninger til forløbet om sa-

gen i Danske Bank og til hvidvasktilsynet generelt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapiret fra åbent samråd om ansvarsfordelingen mellem det estiske finanstilsyn og det danske finanstilsyn i Danske Bank hvidvask-sagen, til erhvervsministeren



Det er uacceptabelt, at der skulle gå så mange år, før

hvidvaskaktiviteterne i Danske Banks estiske filial blev

opdaget.



Derfor må man konstatere, at hverken det estiske eller

det danske finanstilsyn i tide fik afdækket, hvad der fo-

regik.



Vi har behov for et mere aggressivt og stærkere tilsyn.

Derfor har vi indledt forhandlinger om at styrke hvid-

vasktilsynet, og jeg præsenterede jo i sidste uge den fi-

nansielle forligskreds for regeringens oplæg til en række

omfattende tiltag baseret på blandt andet input fra hr.

Morten Bødskov og andre ordførere, som ikke er til ste-

de her i dag.



Jeg mener også, at det er vigtigt, at rammerne for myn-

dighedernes grænseoverskridende samarbejde om hvid-

vask bliver styrket, og det arbejde er vi i fuld gang med

på EU-niveau.



Og så vil jeg gå over til at besvare de konkrete spørgs-

mål. Jeg vil begynde med at besvare spørgsmål BD og

herefter spørgsmålene BA-BC.

Ad spørgsmål BD:

Er ministeren enig i Europa-Kommissionens besvarelse af 11.

oktober 2018 om myndighedsansvar i internationale hvidvask-

sager, jf. ERU alm del

–

bilag 19, og vil ministeren i lyset af

Europa-Kommissionens svar redegøre udførligt for, hvordan

ministeren mener ansvarsfordelingen mellem det estiske fi-

nanstilsyn og det danske finanstilsyn er i forhold til Danske

Bank hvidvask-sagen?



I spørgsmål BD spørges der til, om jeg er enig i Europa-

Kommissionens besvarelse af 11. oktober 2018 om

myndighedsansvar i internationale hvidvasksager, og jeg

bliver bedt om at redegøre for ansvarsfordelingen mel-

lem det estiske finanstilsyn (EFSA) og det danske fi-

nanstilsyn i forhold til sagen om hvidvask i Danske

Banks estiske filial.



Jeg har modtaget en redegørelse fra Finanstilsynet for at

kunne besvare spørgsmålet om vurderingen af tilsyns-

kompetencen.



Jeg vil nu læse redegørelsen fra Finanstilsynet op

–

det er citat:



”Finanstilsynet

offentliggjorde i januar i år sin redegø-

relse om Finanstilsynets tilsyn med Danske Bank i for-

hold til Estland-sagen.



Redegørelsen beskriver udførligt ansvarsfordelingen

mellem tilsynsmyndighederne i Estland og Danmark i

forhold til filialen i Estland. Finanstilsynets beskrivelse

bekræftes af Kammeradvokatens vurdering af de EU-

regler, der regulerer ansvarsfordelingen.



Det følger af både redegørelsen og Kammeradvokatens

udtalelse, der er vedlagt som bilag til redegørelsen, at

det land, hvor en filial er beliggende og udøver sine ak-

tiviteter, har tilsynskompetencen på hvidvaskområdet,

når det gælder de konkrete aktiviteter i filialen.



I forhold til Danske Banks estiske filial er det derfor det

etiske finanstilsyn, der som værtslandstilsyn er ansvarlig

for hvidvasktilsynet med filialens aktiviteter og filialens

overholdelse af hvidvaskreglerne i Estland.



Det indebærer bl.a., at det påhvilede og fortsat påhviler

det estiske finanstilsyn at forestå inspektioner og andre

tilsynsaktiviteter i forhold til filialen på hvidvaskområ-

det.



Ligeledes er det den estiske finansielle efterforsknings-

enhed (FIU), der har modtaget og skal modtage indbe-

retningerne, hvis filialen identificerer mistænkelige

transaktioner.



Finanstilsynet er som hjemlandstilsyn ansvarlig for

hvidvasktilsynet med bankens danske aktiviteter og for

det generelle tilsyn med koncernens ledelse og styring.



Denne forståelse af ansvarsfordelingen mellem Finans-

tilsynet og det estiske finanstilsynet kommer til udtryk i

den fælles erklæring, som Finanstilsynet og det estiske

finanstilsyn offentliggjorde den 28. maj 2018. Det frem-

går bl.a. af erklæringen, at:

”I henhold til den europæiske hvidvaskregulering

[…]

varetages tilsynet med hvidvaskforebyggelse

af værtslandets kompetente myndigheder. Hvis en

bank driver virksomhed i

en anden EU-

medlemsstat, er hjemlandets kompetente myndig-

hed ansvarlig for tilsynet med den omfattede en-

heds koncernpolitikker og -procedurer i forhold

til at forebygge hvidvask og finansiering af terro-

risme.”



Denne arbejdsdeling for hvidvasktilsynet er også i prak-

sis blevet fulgt af både det danske og estiske tilsyn.



Det estiske finanstilsyn gennemførte således i perioden

2007-2014 bl.a. fire hvidvaskinspektioner i Danske

Banks estiske filial, samt en række øvrige tilsynsaktivite-

ter på hvidvaskområdet imellem inspektionerne.



Det fremgår blandt andet af det brev fra 2009, som er-

hvervsministeren har oversendt til udvalget forud for

samrådet.



Det danske Finanstilsyn har intet at udsætte på det til-

syn, som blev udført af de estiske myndigheder, som for-

tjener ros for indsatsen især i 2014-15. Det var de esti-

ske myndigheders indsats i 2014-2015, der førte til en

afvikling af Danske Banks non-resident portefølje i filia-

len i Estland.



Finanstilsynet gennemførte i samme periode tilsyn og

inspektioner med bankens danske aktiviteter, og fulgte

op over for Danske Bank, når de estiske myndigheder

udtrykte bekymringer om hvidvaskrisici i filialen. Der

var således en løbende dialog mellem Finanstilsynet og

det estiske finanstilsyn.



Det kommer også til udtryk i det brev fra 2013, som er-

hvervsministeren ligeledes har oversendt til udvalget

forud for samrådet, hvor Finanstilsynet tilbyder det esti-

ske tilsyn sin assistance til en hvidvaskinspektion i filia-

len.



Med 4. hvidvaskdirektiv er bankernes forpligtelser og

hjemlandstilsynets ansvar blevet udvidet. Bankerne skal

nu sikre, at deres datterselskaber og filialer i andre

medlemslande efterlever de nationale hvidvaskregler i

værtslandet. Finanstilsynet skal derfor nu føre tilsyn

med, at man på koncernniveau i instituttet sikrer dette.



Denne udvidelse af hjemlandstilsynet ansvar i 4. hvid-

vaskdirektiv var imidlertid først gældende fra 2017 og

fandt derfor ikke anvendelse i den periode, hvor hvid-

vaskaktiviteterne i den estiske filial fandt sted.



Derfor var det i denne periode det estiske finanstilsyn,

der som værtslandstilsyn var ansvarlig for hvidvasktil-

synet med filialens aktiviteter og filialens overholdelse

af hvidvaskreglerne i Estland.



I forhold til Europa-Kommissionens besvarelse af 11.

oktober 2018 på et spørgsmål om myndighedsansvar i

internationale hvidvasksager følger svaret udvidelserne,

der kom med 4. hvidvaskdirektiv.



Kommissionen svarer således, at det følger af 4. hvid-

vaskdirektiv, at tilsynet med en filial påhviler myndighe-

derne i den medlemsstat, hvor filialen er etableret. Her-

udover skal hjemlandets myndighed føre tilsyn med ban-

kens anvendelse af koncernens politikker og procedurer.



Kommissionens svar er dermed på linje med både Fi-

nanstilsynets redegørelse fra januar i år og Kammerad-

vokatens udtalelse, som også er udtrykt i den fælles er-

klæring, som Finanstilsynet og det estiske finanstilsyn

offentliggjorde den 28. maj 2018.”



Og hermed slut på Finanstilsynets tekst, som jeg kan

henholde mig til.



Finanstilsynet er dem der bedst kender de her regler, og

derfor må jeg jo lægge deres vurdering til grund.



Men jeg har talt med den estiske finansminister, som har

ansvar for det estiske finanstilsyn. Jeg ringede ham op i

sidste uge i forbindelse med nogle af de udtalelser, der

var kommet fra det estiske finanstilsyn, og jeg har bedt

om at få uddybet de estiske synspunkter, fordi vi selv-

følgelig ikke kan nøjes med at have vores eget finanstil-

syns opfattelse. Vi vil også gerne høre, få uddybet og

forstå den kritik, som er kommet fra esterne.



Jeg ser meget frem til at modtage den uddybning fra

esterne, hvor jeg har bedt dem redegøre præcist for,

hvilke elementer i det danske finanstilsyns redegørelse,

som de er uenige i. Og det ser jeg faktisk meget frem til

at modtage og dykke ned i.



Jeg går videre til spørgsmål BA.

Ad spørgsmål BA:

Ministeren bedes redegøre udførligt for de uenigheder, der er

mellem det estiske finanstilsyn og det danske finanstilsyn i

hvidvask-sagen, jf. det estiske finanstilsyns meddelelse af 30.

januar 2019 om det danske finanstilsyns redegørelse af 29. ja-

nuar 2019 om tilsynet med Danske bank i forhold til Estland-

sagen og det danske Finanstilsyns kommentar af 30. januar

2019 til meddelelsen fra det estiske finanstilsyn.



I spørgsmål BA bliver jeg bedt om at redegøre for de

uenigheder om ansvarsfordeling, der er mellem det esti-

ske og danske finanstilsyn, som de har givet sig til ud-

tryk i kølvandet på offentliggørelsen af Finanstilsynets

redegørelse af 29. januar 2019.



Også det spørgsmål har jeg forelagt for Finanstilsynet,

der har oplyst følgende som jeg kan henholde mig til.

Og igen bliver det citat, hvor jeg citerer Finanstilsynet,

som skriver:



”Det

estiske finanstilsyn offentliggjorde en meddelelse

af 30. januar 2019 som reaktion på Finanstilsynets re-

degørelse.



Det er vigtigt at forstå de forskellige roller, som hen-

holdsvis hjemlandsmyndigheden og værtslandsmyndig-

heden har.



Den ansvarsfordeling, der er beskrevet i redegørelsen af

28. januar 2019, og som er bekræftet af Kammeradvoka-

ten samt kommer til udtrykt i den fælles erklæring af 28.

maj 2018, er efter Finanstilsynets opfattelse klar.



Hjemlandsmyndigheden, dvs. her det danske finanstil-

syn, har ansvar for det prudentielle tilsyn, dvs. kapital,

likviditet, risikostyring, governance mv. Værtslandsmyn-

digheden har ansvar for hvidvasktilsynet.



[Uden for citat]: Og der vil jeg lige springe ud af citat,

for jeg synes at det er lidt vigtigt at bide mærke i her, at

når Finanstilsynet skriver, at værtslandsmyndigheden

har ansvar for hvidvasktilsynet, så siger Finanstilsynet jo

også samtidig, at det danske finanstilsyn også har en til-

synsopgave.



Så det er ikke sådan, at fordi man siger, at ansvaret for

selve hvidvasktilsynet ligger i Estland, så har det danske

finanstilsyn ikke nogen rolle. Og det tror jeg er ret vig-

tigt, at offentligheden forstår. For det er ikke sådan, at

det danske finanstilsyn her skriver, at det ikke har nogen

opgave i forbindelse med Danske Bank.



Nu går jeg tilbage til citat fra Finanstilsynet:



Fra 1. juli 2017 får hjemlandsmyndigheden også ansvar

for implementering af foranstaltninger mod hvidvask på

koncernbasis. I relation til den konkrete sag har dette

dog ikke relevans, da den skete før 2017.



Den beskrevne ansvarsfordeling har også været fulgt i

praksis for filialen i Estland, hvor den estiske tilsyns-

myndighed har og har haft kompetencen til at stoppe

overtrædelser på hvidvaskområdet i den estiske filial

–

og også har udnyttet dem i praksis.”

Citat slut.



Jeg og Finanstilsynet lægger vægt på, at der har været et,

for mig at se, godt samarbejde undervejs. Det er bl.a. på

den baggrund, at der er etableret et tilsynskollegium for

Danske Bank, hvor myndighederne for de lande, hvor

Danske Bank har aktiviteter, er til stede.



Og igen, jeg synes jo det er uacceptabelt og utilfredsstil-

lende, at den her sag ikke er blevet stoppet, ikke er ble-

vet opdaget. Så det er jo også klart, at det jo ikke er så-

dan, at det har fungeret tilfredsstillende. Men som jeg

kan se det i hvert fald, har der ikke været noget dårligt

samarbejdsklima mellem de to tilsyn i det meste af det

her forløb.



Finanstilsynet har oplyst, at man har været og fortsat er i

kontakt med det estiske tilsyn med henblik på at afklare,

hvilke konkrete forhold, der ligger til grund for dets ud-

talelser. Ligesom jeg som sagt også selv er i kontakt

med den estiske finansminister.



Finanstilsynets direktør har været i Tallinn i denne uge,

og der er også kommet en udtalelse fra de to tilsynsche-

fer i den anledning.



På baggrund af Finanstilsynets redegørelse og referen-

cerne til EU-kommissionens svar og den fælles erklæ-

ring mellem det danske og estiske finanstilsyn, så ligger

jeg jo til grund den redegørelse, jeg har fået fra Finans-

tilsynet om den tilsynsmæssige kompetencefordeling.



Det ændrer jo ikke på, at når de estiske myndigheder har

nogle synspunkter, så lytter vi til dem, og vi lytter til de-

res argumenter, og som sagt ser jeg meget frem til at

modtage deres synspunkter og dykke ned i dem.

Ad spørgsmål BB:

Ministeren bedes redegøre for, om der har været dialog mel-

lem det estiske finanstilsyn og det danske finanstilsyn om an-

svarsfordelingen mellem de to landes tilsynsmyndigheder siden

fællesudtalelsen af 28. maj 2018, hvor det estiske finanstilsyn

og det danske finanstilsyn udtrykker deres fælles forståelse af

ansvarsfordelingen mellem de to landes tilsynsmyndigheder, jf.

ERU alm. del

–

bilag 219 (2017-2018) og samrådet i udvalget

den 25. juni 2018 om ERU alm. del- samrådsspørgsmål

AR,AS,AZ og AÆ ( 2017-2018) om ansvarsfordelingen mellem

de to landes tilsynsmyndigheder.



Så i spørgsmål BB bliver jeg bedt om at redegøre for,

om der har været dialog mellem det estiske tilsyn og Fi-

nanstilsynet om ansvarsfordelingen mellem de to landes

tilsynsmyndigheder siden den fælles erklæring af 28.

maj 2018.



Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, som op-

lyser, at der som led i tilsynssamarbejdet er løbende dia-

log mellem Finanstilsynet og andre landes tilsynsmyn-

digheder, herunder også med det estiske tilsyn. Det fore-

går bl.a. i tilsynskollegierne, hvor der udveksles syns-

punkter både af generel og specifik karakter, herunder

om ansvarsfordelingen.



Finanstilsynet er også i kontakt med de estiske myndig-

heder uden for tilsynskollegie regi mhp. bedre at forstå

de estiske synspunkter i forhold til ansvarsfordeling, jf.

hvad jeg sagde før.

Ad spørgsmål BC:

Ministeren bedes redegøre for, hvad årsagen er til, at der i

Danske Bank hvidvask-sagen, som det estiske finanstilsyn og

det danske finanstilsyn i årevis har været i dialog om, kan være

uenighed om så centrale spørgsmål som, hvilket lands tilsyns-

myndighed der har hvilke tilsynsopgaver og tilsynssansvar i

forhold til anti-hvidvaskkontrol af bankens udenlandske filial.



I spørgsmål BC bliver jeg bedt om at redegøre for, hvad

der er årsag til, at der kan være uenighed om hvilket

lands tilsynsmyndighed, der har hvilke tilsynsopgaver

og tilsynssansvar i forhold til anti-hvidvaskkontrol af

bankens udenlandske filial.



Og det undrer jeg mig selvfølgelig også over, og det er

som sagt derfor, at jeg har bedt min estiske kollega bi-

drage til en afklaring af, hvor uenigheden består.



Det har jo været sådan, at Finanstilsynet lavede deres re-

degørelse, og så skrev esterne, at den var de ikke enige i,

og det har jeg så bedt om at få uddybet, så vi kan være

fuldstændig skarpe på, hvad for dele af det, de ikke er

enige i.



Det er Finanstilsynets opfattelse, at der ikke i perioden,

hvor hvidvaskovertrædelserne fandt sted, har været

uenigheder om den kompetencefordeling. Finanstilsynet

har peget på, at det er dét, der kommer til udtrykt i fæl-

leserklæringen af 28. maj 2018.



Hvis der er spørgsmål, så vil jeg selvfølgelig forsøge at

besvare dem, men som sagt er mit udgangspunkt, at jeg

må lægge det til grund, jeg får at vide at de folk, som er

eksperterne i det. Og det er jo først og fremmest Finans-

tilsynet, som er den myndighed, der forstår den her jura

bedst.