Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2027603_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. marts 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 211 alm. del stillet af udvalget den 20. febru-
ar 2019 efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilken kontrol der i dag føres over for
detailhandlen i forhold til vildledende markedsføring, hvor supermarke-
der tager en højere pris ved kassen, end den pris varen annonceres at ko-
ste inde i butikken.
Svar:
Markedsføringsloven regulerer, hvornår der er tale om vildledende mar-
kedsføring, herunder prismarkedsføring. Derudover findes der regler i
prismærkningsbekendtgørelsen om selve mærkningen med priser.
Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med reglerne om både
prismarkedsføring og prismærkning. Jeg har derfor til brug for besvarel-
sen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Forbrugerombudsmanden, som
oplyser følgende:
”Forbrugerombudsmanden fører et betydeligt tilsyn med erhvervsdriven-
des, herunder detailhandlens, prismarkedsføring. Tilsynet udføres såvel
ved egne undersøgelser, som på baggrund af forbrugerklager, og formålet
med tilsynet er at imødegå vildledende besparelsesudsagn (fx ”normal-
pris/tilbudspris”, ”før/nu”, ”spar xx %”, ”spar xx kr.” osv.), hvor forbru-
gerne får indtryk af, et tilbud er bedre, end det er.
Forbrugerombudsmanden har i samarbejde med berørte erhvervs- og for-
brugerorganisationer udstedt omfattende retningslinjer for prismarkedsfø-
ring.
For så vidt angår detailhandlens prismærkning, herunder ved skiltning (fx
på hyldeforkanter), har der siden nedlæggelse i 1990 af prisinspektør-
korpset under det daværende monopoltilsyn ikke været ført et særskilt
statsligt tilsyn med prismærkningsreglerne.
Tilsynet med erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser vedrørende pri-
ser, jf. markedsføringslovens § 14 og prismærkningsbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2017 om oplysning om salgspris
og enhedspris for forbrugsvarer, indgår i dag i Forbrugerombudsmandens
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om ministeren finder, at den nuværende kontrol med vildledende prismarkedsføring er tilstrækkelig, til erhvervsministeren
almindelige tilsynsvirksomhed efter markedsføringsloven og bekendtgø-
relse nr. 1249 af 25. november 2014 om regler for Forbrugerombuds-
mandens virksomhed.”
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af alm. del - spørgsmål 212.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
2