ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på rådsmødet (konkurrence) den 18. februar 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

11. januar 2019

19/00268-1

annben-dep

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 18. februar 2019

Indholdsfortegnelse

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)

198.............................................................................................................. 2

Direktivforslag

om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler (ændringsdirektivet), KOM (2018) 185 ...... 23

Betydningen af kunstig intelligens (KI) for EU’s industri

....................... 52

Rådskonklusioner om handlingsplanen for kunstig intelligens ............... 57

Konkurrenceevnetjek: Det indre marked i en verden i forandring: Et

unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement .......................... 62

Meddelelse fra Kommissionen: ”En ren plan for alle –

europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig,

moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi”

........................ 66

Det Europæiske Semester 2019: For et stærkere Europa i en tid med

global usikkerhed ...................................................................................... 75

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på rådsmødet (konkurrence) den 18. februar 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

2/77

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)

198

Notatet er en opdatering af

samlenotat fra forhandlingsoplæg på mødet i

Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017.

Ændringerne er frem-

hævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv

2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multi-

nationale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-

for-land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat

i hvert af

de lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden

for EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige lande uden for

EU kan oplysningerne gives på aggregeret niveau.

Forslaget omfatter

koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virk-

somhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt skat.

Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virk-

somhederne.

Forslaget ligger i forlængelse af

direktivet

om, at multinationale koncerner

med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en land-for-land rapport

til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i henhold til det nu

fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter,

skal alle-

rede

indberettes til myndighederne i henhold til

ovenstående direktiv.

Forslaget har været behandlet under seks formandskaber på 16 møder i

Rådets arbejdsgruppe for selskabsret, men forhandlingerne ligger pt.

stille. Det seneste møde blev afholdt den 24. januar 2019, og før det var

der ikke afholdt møder siden november 2017.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om øget

transparens om skatteforhold for store multinationale koncerner med

aktiviteter i EU. En række medlemslande har dog siden forhandlinger-

nes begyndelse tilkendegivet, at de mener, at forslaget er fremsat med

henvisning til den forkerte hjemmel i traktaten. Forslaget er fremsat

som et selskabsretligt forslag, men disse medlemslande mener, at for-

slaget skulle være fremsat med hjemmel i bestemmelsen vedrørende

skatteforhold. På mødet i rådsarbejdsgruppen den 14. juni 2018 tegnede

der sig et muligt blokerende mindretal mod forslaget.

Regeringen tog forhandlingsoplæg på forslaget den 3. februar 2017,

men kan støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag fremsat i juni

3/77

2017 om, at land-for-land oplysninger skal gives separat pr. land for

samtlige lande uden for EU, idet forslaget vil medvirke til øget transpa-

rens. Yderligere er det vigtigt for regeringen, at virksomheder der risi-

kerer at skulle offentliggøre oplysninger, der er skadelige for deres kon-

kurrenceevne, kan undtage disse oplysninger fra offentliggørelse.

Regeringens forhandlingsoplæg fra den 3. februar 2017 angiver ikke

klart, hvorvidt regeringen kan støtte Europa-Parlamentets forslag, hvil-

ket er baggrunden for, at regeringen nu forelægger sagen for at tage

opdateret forhandlingsoplæg.

Baggrund

OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til

formål at bekæmpe skatteundgåelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Ar-

bejdet resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en

pakke med initiativer

til bekæmpelse af BEPS

. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Actions),

i november 2015 tilsluttede G20-lederne sig

anbefalingerne

og udtrykte

støtte til implementering af pakkens tiltag.

I maj 2016 blev Rådets direktiv 2016/881/EU for så vidt angår obligatorisk

automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet vedtaget.

Med direktivet indføres

krav om, at multinationale virksomheder

med en

samlet omsætning i koncernen over 750 mio. EUR

skal indberette en ræk-

ke skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.

Om-

sætningsgrænsen svarer til den, der anvendes i OECD´s BEPS-

anbefalinger. Det er OECD´s vurdering, at man med den valgte omsæt-

ningstærskel omfatter 10–15 % af alle multinationale selskaber, men

helt op til 90 % af den samlede omsætning genereret af samtlige multi-

nationale koncerner.

Oplysningerne skal gives

pr. skattejurisdiktion. Det

betyder, at virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdik-

tion for alle skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU.

Reglerne indebærer samtidig, at de nationale skattemyndigheder har pligt til

at udveksle oplysningerne på tværs.

Direktivet

er en implementering af Ac-

tion 13 i OECD’s

og G20´s BEPS pakke

og indgår samtidig i Kommissio-

nens Anti-Tax Avoidance Package fra januar 2016.

OECD’s standard vedrørende land-for-land

rapportering til skattemyn-

digheder blev gennemført i dansk ret i december 2015. På baggrund heraf

blev bekendtgørelsen om land-for-land rapportering udstedt i august

2016. Derved blev de største, danske multinationale virksomheder forplig-

BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis

de implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed

udøver økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud

til jurisdiktioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor

skatten er lav, eller hvor der slet ikke er skattepligt.

4/77

tet til at indberette en række skatterelaterede oplysninger til deres nationa-

le skattemyndigheder.

Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfat-

tes af forslaget om offentlig land-for-land rapportering er den samme,

som den omsætningsgrænse, der anvendes i ovennævnte direktiv samt i

skattekontrolloven.

Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som om-

fatter aktie- og anpartsselskaber samt visse interessent- og kommandit-

selskaber.

Forslaget om offentlig land-for-land rapportering indebærer, at en

række af de oplysninger, som skal indberettes til skattemyndighederne,

ligeledes gøres tilgængelige for offentligheden. Reglerne om land-for-

land rapportering til myndighederne indeholder dog følgende yderligere

oplysningskrav: oplysning om selskabskapital, omsætningsaktiver og en

liste over samtlige datterselskaber.

Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesy-

stem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at

virksomheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Ag-

gressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse underminerer dette princip

og skaber konkurrenceforvridning. Kommissionen foreslår derfor at skabe

større åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at

indføre krav om,

at virksomheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a.

indtægter, overskud og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer,

såkaldt ”land-for-land rapportering”

til offentligheden, og derigennem

fremme selskabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid

til med-

lemsstaternes skattesystemer.

Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for

koncer-

ner,

der har aktivitet i EU,

og forslaget pålægger derfor koncerner med

en omsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt at offentliggøre en land-

for-land rapport, hvis koncernen har aktiviteter i EU, uanset om den

øverste modervirksomhed for koncernen ligger i eller uden for EU.

Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at for-

målet med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke

lande virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har

betalt skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skatteprak-

sis blandt virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gen-

nem en mere velfunderet offentlig debat og genoprette den offentlige

tillid til medlemsstaternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om

generelle forventninger til andre landes holdninger.

5/77

Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.

De seks formandskaber, der har behandlet forslaget har udarbejdet en

række ændringsforslag på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgrup-

pen. Det seneste kompromisforslag er udarbejdet af det estiske for-

mandskab i december 2017. Ændringsforslag, som indebærer væsentli-

ge ændringer i forhold til Kommissionens forslag er omtalt i afsnittet

om generelle forventninger til andre landes holdninger.

Anvendelsesområde

Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:



Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU,

hvor koncernens samlede

årlige

nettoomsætning overstiger

750 mio.

EUR (ca.

5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land rap-

port om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en koncern

(stand-alone virksomheder),

og hvor virksomhedens

årlige

nettoom-

sætning overstiger

750 mio. EUR

skal årligt offentliggøre en land-for-

land rapport om virksomhedens skatteforhold.

Mellemstore og store dattervirksomheder

beliggende inden for EU,

hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU, og

hvor koncernens samlede

årlige

nettoomsætning overstiger

750 mio.

EUR,

skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skattefor-

hold for samtlige virksomheder i koncernen.

Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehøren-

de uden for EU, og hvor filialens

årlige

nettoomsætning overstiger 89

mio. kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:

nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den

øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU som ho-

vedselskabet indgår i, overstiger

årligt 750 mio. EUR

den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en

mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i

så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rap-

porten, jf. pkt. 3.



Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af

et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning

mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning

over 300 mio. kr.

Medlemslandene kan nationalt bestemme, at mellemstore virksomheder defi-

neres som virksomheder med en omsætning mellem ca. 90 mio. og 300 mio. kr. Forenklet set er

mellemstore virksomheder i Danmark, virksomheder med en årlig nettoomsætning mellem 89

og 313 mio. kr.

6/77

Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om

skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

Oplys-

ningerne gives pr. land for lande inden for EU og for lande

uden for EU, som er opført på en fælles liste over ikke sam-

arbejdende skattejurisdiktioner, mens oplysningerne for øv-

rige lande uden for EU kan gives samlet.



Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og 4,

men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte

omsætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 % af multinatio-

nale selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede

virksomheder vil repræsentere op til 90 % af den samlede omsætning

genereret af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.

Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget,

hvis de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af

direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Land-for-land rapportens indhold

I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende

information for hvert

land

inden for EU samt for

hver

skattejurisdiktion i

tredjelande, der

er optaget på den fælles EU-liste over ikke-

samarbejdende

skattejurisdiktioner:



En kort beskrivelse af aktiviteterne

Antal ansatte

Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter

Overskud/underskud før skat

Beregnet

skat

Betalt skat

betalt i regnskabsåret



Akkumuleret resultat

For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-

slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lan-

Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.

Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende

regnskabsår.

Den skat virksomheden har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i tidligere

regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.

Det samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.

7/77

de/skattejurisdiktioner,

men gives som et samlet billede af aktiviteterne

uden for EU.

Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i

EU.

Offentliggørelse

Land-for-land-rapporterne

skal ifølge forslaget offentliggøres på de om-

fattede virksomheders/filialers hjemmeside og være tilgængelige i mini-

mum fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget krav om, at

land-for-land rapporten indsendes til de nationale selskabsregistre, dvs. i

Danmark Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.

Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-

heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land

rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt

tilgængelig.

For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer

i EU

har ledel-

sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en

land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den

gøres offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-

sen/filialbestyrerens bedste viden og evne.

Revisors ansvar

I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret

af en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren

kontrollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land

rapportering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten

er udarbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin

påtegning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever

op til kravene.

Liste over skattelylande

Kommissionens

forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til

at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og

løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever

op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af

information, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skatte-

ly-lande.

8/77

Virkningstidspunkt

Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning

for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i

medlemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets

regler gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i

kraft. Hvis forslaget vedtages og træder i kraft fx

juli 2019,

betyder det, at

direktivets regler skal være implementeret i dansk ret senest

juli 2020.

det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land-for-

land rapporter vedrørende regnskabsåret

2021.

De første rapporter vil

således blive offentliggjort i

2022.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil

også finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om

udarbejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at

medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse

af de foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og

have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

Evaluering

Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-

for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om

overholdelse af og effekten af reglerne.

Implementering i national lov

Medlemslandene skal

ifølge Kommissionens forslag

implementere kra-

vene i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest

et år efter, at direktivet er trådt i kraft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentet vedtog den 4. juli

2017 deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ordførere på

forslaget har været Evelyn Regner (S&D), JURI og Hugues Bayet

(S&D), ECON.

Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet indebærer:

9/77



at land-for-land rapporten skal indeholde to yderligere oplysnin-

ger: oplysninger om selskabets omsætningsaktiver (bortset fra

kontantbeholdning) og oplysning om selskabskapitalen for samt-

lige selskaber i koncernen,

at et selskab

–

efter national tilladelse hertil

–

kan udelade en-

kelte oplysninger af land-for-land rapporten, hvis offentliggørel-

sen vil volde betydelig skade for selskabet. Der lægges op til, at

Kommissionen skal have vetoret for så vidt angår de meddelte

tilladelser,

at koncerner skal give de krævede oplysninger pr. land for samt-

lige lande. Oplysninger om fx omsætning, overskud og skat for

lande uden for EU kan ikke gives samlet som efter Kommissio-

nens forslag, men skal gives separat for hvert land,

at medlemslandene skal kunne straffe manglende overholdelse

af forslagets krav, og

at der skal være en fælles skabelon for rapportering, så det bli-

ver muligt at sammenligne oplysninger i land-for-land rappor-

terne.

Nærhedsprincippet



Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende

skat-

teundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende

dimensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller

minimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virk-

somheder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af

skattemæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat

–

eller uden for

EU. Kommissionen anfører, at

forslaget er

i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan

opnås

ved national regulering i

medlemsstaterne, men derimod bedre kan

opnås på unionsniveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de tilsig-

tede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Skatteundgåelse

aggressiv skatteplanlægning

er et globalt problem, idet blandt andet for-

skelle mellem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en

nødvendig forudsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og ud-

gifter mellem forskellige skattejurisdiktioner.

Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i Rådet om hjemmels-

grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med

forslaget er. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat

10/77

vurderes at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig

bevågenhed om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offent-

liggørelse af skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene op-

nås gennem et fælles krav om offentliggørelse på EU-plan.

Gældende dansk ret

Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissio-

nens forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter for alle brancher.

Der er imidlertid regler om

offentliggørelse

af land-for-land rapporter for

enkelte virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virksomheder

og udvindings- og skovningsvirksomheder:

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber m.fl.

Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-

land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i

dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i

bekendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori

virksomheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed, oplyse

navn på filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes

art, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og mod-

tagne offentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014

og frem.

Årsregnskabsloven

–

udvindings- og skovningsvirksomheder

Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsno-

terede virksomheder

i udvindings- og skovningsindustrien

skal offentliggø-

oplysninger om

visse betalinger foretaget til myndigheder, herunder

blandt andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten i

virksomhedens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene

gælder kun virksomheder, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter,

hvilket betyder, at kun op mod 20 danske virksomheder er

vurderet at være

omfattet af reglerne.

Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i di-

rektiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne

fandt

anvendelse første

gang for 2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder

blev

derfor offentliggjort i 2017.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 5/9 2017.

Som bekendtgjort ved lov nr. 1580 af 10/12 2015 med senere ændringer.

11/77

Skattekontrolloven

indeholder

krav om at store multinationale koncerner

med aktiviteter i EU skal indsende land-for-land rapporter til skattemyndig-

hederne.

Disse rapporter offentliggøres ikke af myndighederne.

Reglerne blev vedtaget

i december 2015

som

en ændring til skattekontrollo-

ven

, hvorved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myndig-

heder blev

implementeret i Danmark.

Det betyder, at store multinationale

koncerner forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skattemyndig-

hederne med en række oplysninger. Skatteministeren

blev i loven

bemyndi-

get til at fastsætte nærmere krav til land-for-land rapportens indhold. Skat-

teministeriet

udstedte i august 2016

en bekendtgørelse, der

indeholdt

nærmere krav til land-for-land rapporteringen.

Bekendtgørelse blev i 2018

erstattet af en ny bekendtgørelse

Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om land-

for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens

forslag

var

baseret på OECD’s standard for land-for-land rapportering.

For-

slaget blev vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016.

OECD’s standard

blev

dog allerede gennemført i dansk ret ved den oven-

nævnte ændring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse.

Anvendelsesområdet er blandt andet defineret på baggrund af nettoom-

sætningen og

grænsen

for nettoomsætningen

for de omfattede virksom-

heder er den samme

(750 mio. EUR årligt)

direktiv 2016/881/EU

som i

Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentligheden.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et natur-

ligt sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen

implementerer EU´s regnskabsdirektiv, direktiv 2013/34/EU, herunder

reglerne om land-for-land rapportering for

bl.a.

udvindingsvirksomheder, jf.

ovenfor.

Statsfinansielle konsekvenser

I forhold til

statsfinansielle konsekvenser

er det forventningen, at forslaget

ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. Virksom-

hederne skal allerede efter gældende regler rapportere tilsvarende op-

lysninger til skattemyndighederne. Det fremgik af lovændringen

ved-

Lov nr. 1884 af 29. december 2016.

Bekendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018.

L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskat-

teloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering

12/77

rørende indførelse af land-for-land rapportering til skattemyndigheder-

ne (i henhold til DAC4), at disse regler skønnes at ville styrke SKATs

kontrolindsats, og at forslaget i et vist omfang kunne medføre et mer-

provenu, der dog ikke lod sig nærmere kvantificere. Det forhold, at til-

svarende oplysninger med dette forslag vil skulle gøres tilgængelige for

offentligheden, vil potentielt kunne medføre en begrænset positiv effekt på

de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potentielt merprovenu skønnes

ikke at kunne kvantificeres.

På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre

en kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentlig-

gjort en land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage

udgangspunkt i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at

kravene ikke er overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden

for styrelsens nuværende ressourcer.

Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-

systemer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land

rapporter. Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Er-

hvervsstyrelsens egne rammer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er vurderingen, at op til

1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet af forslaget.

Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske modervirksomheder,

dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor den øverste mo-

dervirksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget forventes at

omfatte ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen af antallet af

de omfattede danske dattervirksomheder og filialer forbundet med en vis

usikkerhed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfatter

mellemstore

og store

dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner

med en

ultimativ modervirksomhed beliggende uden for EU,

hvor den samlede

konsoliderede

omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgæn-

gelige data vedrørende omsætningen for koncerner med modervirksom-

heder uden for Danmark.

Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at

mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, her-

af 4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen

tager forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.

Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,

idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplys-

for store multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet m.v.).

13/77

ninger af finansiel karakter. Herudover

vil virksomheden have udgifter til

revisor, der

skal kontrollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.

Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en

skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes

at have mindre komplekse forhold

(koncerner med få koncernvirksom-

heder),

hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for

de øvrige 2/3

(koncerner med mange koncernvirksomheder).

I vurderin-

gen af tidsforbruget/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens

egen tidsanvendelse samt omkostninger til revisor.

Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede

virksomheder allerede i medfør af lov nr. 1884 af 29/12 2015 og be-

kendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018 om land-for-land rapportering alle-

rede er forpligtet til at indberette tilsvarende skatterelaterede oplysninger

til deres nationale skattemyndigheder. Det vil sige, at virksomhederne i

høj grad vil kunne genbruge oplysningerne til brug for den land-for-land

rapport, der skal offentliggøres.

Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle

skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU til skattemyndig-

hederne. Ifølge nærværende forslag fra Kommissionen skal de krævede

oplysninger gives pr. land for lande inden for EU og pr. land for lande

uden for EU, der betragtes som skattelylande, mens oplysningerne for

resten af verden kan gives samlet.

På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative

omkostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4

mio. kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således

vurderingen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder

for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april

2016

med frist for hø-

ringssvar den 26. april

2016.

Dansk Byggeri

kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri

finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-

gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men

mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-

14/77

ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder ek-

sempelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som

forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den på-

gældende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende

mellem virksomhed og skattemyndigheder.

Dansk Erhverv

er overordnet set positiv over for, at skattemyndigheder-

ne i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selska-

bers skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige

behandling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skat-

temæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Er-

hverv mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre vis-

se af disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber. For det

første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en delvis

offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede skatte-

øjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk, at en

gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at lave en

skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene med

henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigtsmæssig

konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber

–

men ikke alle

–

om at

fremlægge oplysninger.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en

liste over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere,

hvilke lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivfor-

slaget er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet

skabes. Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der

henvises til fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer

Pricing

–

eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en

bestemt fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konso-

lideret selskabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).

Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-

gen til, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig stør-

re, er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i

dansk kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænke-

liggørelse af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.

Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-

nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for

bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-

mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad

man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbyg-

ges der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil

15/77

kunne dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det

uklare begreb ”fair skattekonkurrence”.

Danmarks Rederiforening

anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag

om offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder ba-

lancerer hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme

oplysninger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Dan-

marks Rederiforening, at man bør være varsom med at pålægge virksom-

heder yderligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der

ikke bør kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nu-

værende forslag går til grænsen for det acceptable.

Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade

konkurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s

land-for-land rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsent-

lige meromkostninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter

andre principper. Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceef-

fekten og de administrative omkostninger afhænger af den fremtidige

afgrænsning af skattelylande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at

kravet om oplysning af aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at

gælde konkurrenter med hovedkontor i tredjelande.

Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger

Danmarks Rederiforening på,

at det er afgørende, at EU følger OECD’s

principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens

artikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til

landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-

nestater, der anløbes.

Dansk industri

(DI) finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af

regler om offentlig land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget

ikke vil have nogen væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes

skattebetalinger. Det er DI's opfattelse at land-for-land rapportering til

skattemyndigheder, som der er opnået politisk enighed om i EU, og som

allerede er indført i dansk ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til

at kontrollere virksomhedernes internationale skatteforhold. Derfor bør

forslaget ikke påføre virksomhederne øgede byrder eller pålægge dem at

offentliggøre oplysninger, der kan skade deres konkurrenceevne.

DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støt-

ter vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.

DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede

oplysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende

med at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det

16/77

skyldes, at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af op-

lysninger af, at de også modtager oplysninger.

DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et

grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed

medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-

terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.

DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet

er grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i

EU skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis

dette krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i

forhandlingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne

vedrørende koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere

grad skade europæiske virksomheder.

Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forsla-

gets enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet,

rapporteringskra-

vene bør følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger

ellers vil stige betragteligt, og

forslaget bør indeholde en undtagelse,

således, at der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under

en vis grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre

identifikation af enkeltstående kontrakter.

Finansrådet

(FSR) har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forve-

jen er omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold

til artikel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af

kravene og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne

undtagelse er efter FSR's opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på om-

rådet, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virk-

somhedernes skatteforhold.

FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages

hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne

og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved

offentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage

en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de

administrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forsla-

get. FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til

de regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regn-

skabsdirektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven.

Der er også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som

17/77

skal gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder.

Nogle af de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrence-

følsomme.

FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomhe-

der, der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der

kan være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark

af multinationale koncerner.

FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at

opfylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR

fremhæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirk-

somhed blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at

få de pågældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fast-

sætte rapporteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.

FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan

omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.

Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til

årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-

somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-

porten.

IBIS

mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punk-

ter for at kunne opnå sine målsætninger. Forslaget bør ifølge IBIS pålæg-

ge virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-land rapportering for

alle de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv. Rapporteringen bør

omfatte alle relevante nøgletal, som det også gælder for den finansielle

sektor i EU efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den måde undgås det, at

virksomheder blot ændrer strukturen, så profitten flyttes fra et skattely på

listen til et skattely uden for listen.

IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-

missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk- og

økonomisk betydning.

IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår

virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at

forslaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i

EU´s regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medar-

bejdere og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører,

at Kommissionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale

selskaber ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et

incitament til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne

fair skattekonkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksom-

heder.

18/77

Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-

rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne

give et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kon-

tekst. IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplys-

ninger om dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.

Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-

ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande

uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggre-

geret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomheder-

nes aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv

skatteplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansie-

re vigtige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-

Traktatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling.

Derudover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der

netop havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt

højde for politikkohærens.

Landbrug & Fødevarer

(L&F) støtter generelt de igangværende projek-

ter i både EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse.

L&F

mener

imidlertid, at det er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECD’s udførlige

anbefalinger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre

formålet om bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F er ikke enige i, at der

er behov for offentliggørelse, og finder det uhensigtsmæssigt, at Kommis-

sionens forslag går videre end anbefalingerne fra OECD.

L&F er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, fordi EU-enegang

skader konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggø-

relse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har offentliggørel-

se af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de allerede ek-

sisterende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og muligheden for

at skattemyndighederne kan dele informationerne med hinanden. Endelig

kan offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørelse af virksomhe-

der, da journalister og interesseorganisationer uden ekspertviden på skat-

teområdet kan have vanskeligt ved at gennemskue skatteoplysninger ba-

seret på komplekse forhold.

finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kom-

missionens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at inde-

holde en mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU

indføre strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skatte-

ly. EU bør endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed,

19/77

før der gennemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åben-

hed i selskabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter

udviklingen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande har fra forhandlingernes begyndelse udtrykt

uenighed i forslagets hjemmelsgrundlag, idet de mener, at Kommissio-

nens forslag skulle være hjemlet i traktatens bestemmelse vedrørende

skatteforhold og ikke i traktatbestemmelsen vedr. selskabsretlige for-

hold. Se nærmere herom nedenfor.

På mødet i Rådets arbejdsgruppe i januar 2019 stod det klart, at der

muligvis tegner sig et blokerende mindretal mod forslaget. De medlems-

lande, der på mødet udtalte generel modstand mod forslaget, var for

hovedpartens vedkommende medlemslande, der også har udtalt sig kri-

tisk om forslagets hjemmelsgrundlag.

Udover spørgsmålet om forslagets hjemmel er de største udeståender i

Rådets drøftelser spørgsmålet om hvorvidt der skal gives oplysninger

separat pr. land for samtlige lande uden for EU eller kun for lande, der

er opført på ”sortlisten” og spørgsmålet om udformningen af sikker-

hedsklausulen.

For så vidt angår Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-

for-land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden

for EU synes Rådet at være nogenlunde ligelig delt.

For så vidt angår spørgsmålet om udformningen af den såkaldte sik-

kerhedsklausul, der gør det muligt for en virksomhed at undlade at of-

fentliggøre enkelte oplysninger i sin land-for-land rapport, hvis offent-

liggørelsen vil volde betydelig skade for virksomheden, har ingen lande

i Rådet udtrykt støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ifølge

forslaget skal en virksomhed ansøge om national tilladelse til at udelade

oplysninger fra sin land-for-land rapport, og Kommissionen have veto-

ret for så vidt en sådan tilladelse. Det synes endvidere uklart, om der i

Rådet er opbakning til udformningen af sikkerhedsklausulen i det sene-

ste rådskompromis, hvorefter udeladte oplysninger skal offentliggøres

senest 4 år senere.

Forslagets hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF)

artikel 50 om gennemførelse af etableringsfrihed og særligt om koordi-

nation af værn som, for at beskytte selskabsdeltagere og andre, skal

20/77

kræves af medlemslandene mhp. at ensarte disse værn i hele EU. Be-

handlingen af forslag med hjemmel i artikel 50 foregår efter den almin-

delige beslutningsprocedure, med Europa-Parlamentet som medlovgi-

ver. Flere lande har tilkendegivet, at forslaget burde være udstedt med

hjemmel i artikel 115, hvilket blandt andet vil indebære, at forslaget vil

skulle vedtages med enstemmighed i Rådet, og at Europa-Parlamentet

ikke er medlovgiver, men alene skal høres. Argumentet herfor var, at

forslaget oprindeligt primært var begrundet i hensyn til inddrivelsen af

skatter og til skattemyndighedernes effektivitet.

Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurde-

ring af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets

Juridiske Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i

en forkert bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtaler, at forslaget

skulle have været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet bå-

de forslagets formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.

Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rå-

dets Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de

ikke var overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. Det slovaki-

ske formandskabs foreslog en ændring af Kommissionens forslag, idet

det er præciseret, at forslagets formål er at opnå en mere oplyst offentlig

debat og genopretning af den offentlige tillid til medlemsstaternes skat-

tesystemer.

Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets

hjemmelsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I

dette non-paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte

hjemmelsgrundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale

om materiel skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skatteplig-

tige transaktioner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter

og lignende), ligesom forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af

proceduremæssig karakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveks-

ling af skatteinformationer, gensidig assistance eller administrativt

samarbejde på skatteområdet).

Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbak-

ning til dette i Rådet.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set initiativer, der medvirker til mere transpa-

rens og ansvarlighed om virksomheders skatteforhold. Det gælder både na-

tionalt, hvor regeringen har fokus på at bekæmpe skattely og aggressiv skat-

teplanlægning, og på EU-plan.

Regeringen er imod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og øn-

sker, at der skal sættes ind over for de virksomheder, der praktiserer det.

21/77

Land-for-land rapportering til offentligheden skaber transparens og kan væ-

re med til at skabe opmærksomhed om virksomhedernes placering af over-

skud og betaling af skat.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget

og forventer, at

øget transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skat-

teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger rege-

ringen, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om

multinationale selskabers skatteforhold på internationalt plan. Regerin-

gen støtter derfor blandt andet det internationale arbejde i OECD regi.

Regeringen

lægger vægt på

at sikre en fornuftig balance mellem hensynet

til at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning

samt hensy-

net til ikke at pålægge lovlydige danske virksomheder unødige administra-

tive byrder. Hensynet til at pålægge virksomhederne færrest mulige byrder

kan efter regeringens vurdering blandt andet opnås ved, at virksomheder-

ne får mulighed for at genbruge en række af de oplysninger, de rapporte-

rer til skattemyndighederne efter allerede gældende regler. I det seneste

ændringsforslag fra Rådet er der skabt en sådan mulighed, idet virksom-

hederne kan anvende de samme opgørelsesmetoder i de to rapporter og

dermed genbruge oplysninger. Regeringen vil arbejde for at bibeholde

denne fleksibilitet i forslaget.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemslandene skal kunne til-

lade, at en virksomhed undlader enkelte informationer i land-for-land

rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig

skadevirkning for virksomheden, men det er samtidig væsentligt for rege-

ringen, at undtagelsesmuligheden ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler

målet om øget transparens. Virksomheder, der undlader oplysninger med

henvisning til undtagelsesbestemmelsen, skal derfor efter regeringens

opfattelse oplyse dette samt begrundelsen herfor i rapporten, hvilket for-

ventes at begrænse risikoen for misbrug. Det senest foreliggende kom-

promis fra Rådet indeholder en sådan mulighed for at udelade oplysnin-

ger fra land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse heraf vil volde bety-

delig skade for virksomheden. Virksomheden skal i rapporten oplyse, at

der er udeladt oplysninger samt en begrundelse herfor. Udeladte oplys-

ninger skal senest 4 år senere offentliggøres. Oplysninger vedrørende ak-

tiviteter i lande, der er opført på sortlisten, må aldrig udelades.

Regeringen finder det nuværende niveau i oplysningskravene i forslaget

fornuftigt og støtter som udgangspunkt ikke, at der skal gives flere oplys-

ninger, end forslaget lægger op til. Regeringen vil således arbejde for, at

der alene stilles yderligere oplysningskrav, i det omfang oplysningerne

allerede indgår i den pligtige rapportering til skattemyndighederne og

derfor ikke pålægger virksomhederne yderligere byrder, og forudsat, at de

22/77

yderligere oplysninger bidrager til, at rapporterne skaber større værdi for

læserne.

Regeringen kan støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-

for-land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden

for EU, idet forslaget vil medvirke til øget transparens. Efter Kommissi-

onens forslag skal der kun gives oplysninger om omsætning, overskud,

skat m.v. separat pr. land for lande, der er opført på en liste over ikke

samarbejdende skattejurisdiktioner, mens oplysninger for øvrige lande

uden for EU kan gives samlet. Europa-Parlamentets forslag er i tråd

med regeringens ”Aftale om styrket indsats mod international skatte-

unddragelse” fra maj 2017, hvori regeringen bakker op om en offensiv

indsats på internationalt niveau. Regeringens forhandlingsoplæg fra

den 3. februar 2017 angiver ikke klart, hvorvidt regeringen kan støtte

Europa-Parlamentets forslag, hvilket er baggrunden for, at regeringen

nu forelægger sagen for at tage opdateret forhandlingsoplæg.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen

blev

forelagt for Folketingets Europaudvalg

den 3. februar 2017,

hvor der blev taget forhandlingsoplæg.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. juni 2016.

23/77

Direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler (ændringsdirektivet), KOM (2018) 185

Revideret notat. Notat er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 25.

maj 2018. Ændringer er markeret med

fed og kursiv.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 11. april 2018 forslag om ændring af direkti-

vet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (91/13/EØF), direktivet

om angivelse af priser (98/6/EF), direktivet om urimelig handelspraksis

(2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU). Forsla-

get er den del af Kommissionens

pakke ”En ny aftale for forbrugerne” (New

Deal for Consumers), som har til hensigt at sikre bedre håndhævelse og

modernisere EU’s forbrugerbeskyttelsesregler.

Direktivet søger at give forbrugerne tilstrækkeligt stærke mekanismer til at

håndhæve og håndtere grænseoverskridende problemer, blandt andet ved at

sikre lige behandling af forbrugere i det indre marked samt sikre forbruger-

ne i et marked, der

grundet de teknologiske udviklinger

er under foran-

dring.

De væsentligste ændringer i forslaget vedrører følgende:

Sanktioner, der skal være effektive og står i rimeligt forhold til over-

trædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Ret til

”individuelle

retsmidler” for forbrugere, hvis de lider skade

som følge af urimelig handelspraksis.

Større gennemsigtighed for forbrugerne på onlinemarkedspladser

bl.a. gennem nye oplysningsforpligtelser for onlinemarkedsplad-

serne.

Udvidet beskyttelse af forbrugerne med hensyn til digitale tjenester.

Regler om beskyttelse af forbrugerne mod aggressiv eller vildle-

dende markedsføring i forbindelse med dørsalg og kommercielle

udflugter.

Præcisering af regler vedrørende vildledende markedsføring af pro-

dukter af forskellige kvaliteter

(Dual Quality of products).

Med forslaget

foreslås det også, at der

fjernes to specifikke byrder for er-

hvervsdrivende. For det første ophæves

returretten for brugte varer. For

det andet

ophæves den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere købe-

summen til forbrugeren, inden den erhvervsdrivende har modtaget varerne

retur fra forbrugeren.

Regeringen støtter disse forslag hvilket dog har

mødt stor modstand fra de fleste medlemsstater.

24/77

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv,

at reglerne, og håndhævelsen af dem er ensartede inden for EU's indre

marked, samt at virksomhederne ikke pålægges unødige administrative byr-

der. Derfor er regeringen generelt positiv over for forslaget om at opdatere

og modernisere de forbrugerbeskyttende regler.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af

ekstra ressourcer til de håndhævende myndigheder. Det vurderes, at for-

slaget om bl.a. nye oplysningsforpligtelser for onlinemarkedspladser samt

muligheden for at forbrugerne kan gøre krav gældende over for produ-

centen, vil medføre nye

–

om end begrænsede - administrative byrder for

disse virksomheder.

Regeringen er overordnet set positiv over for, at

sanktioner pålægges mere

ensartet i EU, og at de har en mærkbar og forebyggende effekt,

men er

som udgangspunkt skeptisk over for, at medlemsstaterne forpligtes til at

fastsætte

et niveau for

bøder, uden at kunne tilpasse det til det øvrige natio-

nale strafniveau.

Direktivforslagets sanktionsbestemmelser er imidlertid

afgrænset til særlige situationer og er ikke til hinder for, at bøder, der på-

lægges i medfør af forslaget, kan tilpasses til det nationale bødeniveau, så

længe den maksimale bødestørrelse mindst svarer til en nærmere bestemt

procentdel af virksomhedens omsætning. Regeringen finder det samtidig

positivt, at forslagets fælles kriterier for pålæggelse af sanktioner er vejle-

dende.

Regeringen lægger vægt på, at eventuelle regler om erstatning og adgang

til at et ophæve køb og få pengene tilbage er i overensstemmelse med

dansk rets gældende regler, da forbrugeren allerede efter disse er sikret en

retstilling, fsva. tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har udøvet urimelig

handelspraksis, fx ved at give urigtige eller vildledende oplysninger.

Endelig stiller regeringen sig skeptisk over for behovet for regulering på

området for produkter,

som umiddelbart markedsføres som identiske i for-

skellige medlemsstater, mens som i forhold til sammensætning og karak-

teristika er forskellige

(Dual Quality of products).

2. Baggrund

I 2017 gennemførte Kommissionen et

”fitness

check”

(REFIT) af EU’s

forbruger- og markedsføringslovgivning. Fitness tjekket omfattede seks

direktiver

, og formålet var at vurdere, om disse direktiver virker efter

hensigten og ikke medfører utilsigtede konsekvenser.

Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), Direktivet om forbrugerbeskyttelse i for-

bindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (98/6/EF), Direktivet for vildledende og sam-

menlignende reklame (2006/114/EF), Direktivet om søgsmål med påstand om forbud på området

25/77

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår

bedre håndhævelse og modernisering af EU’s forbrugerbeskyttelsesregler,

KOM (2018) 185 final, herefter

ændringsdirektivet

er en opfølgning på

både fitness tjekket og evalueringen, som blev offentliggjort den 23. maj

2017.

Kommissionen konkluderede, at de fire direktiver, der er omfattet af direk-

tivforslaget, overordnet set virker efter hensigten, men at der er behov for en

mere effektiv håndhævelse af reglerne samt for at modernisere reglerne i

overensstemmelse med den digitale udvikling.

Kommissionens ønske om

at sikre en mere effektiv håndhævelse af EU’s

forbrugerrettede lovgivning er

fremkommet

på baggrund af flere eksem-

pler på

udbredte grænseoverskridende overtrædelser af EU’s forbrugerlov-

givning, som f.eks. sagen om bilproducenters snyd med bilemissioner (Die-

selgate) og masseaflysninger af flyafgange i sommeren 2017.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. april 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og 169 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre bedre håndhævelse og modernisere EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler ved at ændre fire EU-direktiver, der beskytter

forbrugernes økonomiske interesser.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

3.1 Ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis

For det første foreslås det, at medlemsstaterne gives adgang til at indføre

bestemmelser til beskyttelse af forbrugernes legitime interesse vedrørende

særlig aggressive eller vildledende former for markedsføring i forbindelse

med uønskede besøg i forbrugerens hjem eller kommercielle udflugter,

der organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning

at reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne. Medlemssta-

terne skal underrette Kommissionen om eventuelle nationale bestemmel-

ser.

for beskyttelse af forbrugernes interesser (2009/22/EF), Direktivet om forbrugerkøb (1999/44/EF)

og Direktivet om urimelige kontraktregler (93/13/EØF).

26/77

For det andet

foreslår Kommissionen i forbindelse med opfordring til

køb, at klagebehandlingspolitik ikke længere skal betragtes som en væ-

sentlig information, da disse oplysninger er mest relevante i fasen forud

for køb.

For

det

tredje

foreslås

det

endvidere,

for at styrke forbrugerbeskyttelse og

øge forbrugerens håndhævelse af reglerne, at medlemsstaterne skal sikre,

at forbrugere

kan ophæve en kontrakt eller kræve erstatning for virksom-

heders

urimelige handelspraksis.

Handelspraksis er alle aktiviteter i for-

bindelse med salg af en vare eller tjenesteydelse. Med forslaget vil EU-

Kommissionen styrke forbrugerbeskyttelsen og håndhævelsen af reglerne.

Dels ved at sikre at forbrugerne kan rette krav om erstatning direkte mod

producenten eller andre tidligere led. Dels ved at sikre forbrugerne ret til

at hæve en kontrakt om en tjenesteydelse, som følge af en erhvervsdriven-

des urimelige handelspraksis. Tjenesteydelser er ikke omfattet og forbru-

gernes adgang til at ophæve et køb i forbindelse med at tjenesteydelser er

ikke reguleret på EU-niveau.

For det fjerde,

for så vidt angår gennemsigtighed på onlinemarkedsplad-

ser, foreslår Kommissionen, at det skal fremgå tydeligt for en forbruger

om tredjepart har betalt for "bedre placering" i et søgeresultat. Den fore-

slåede bestemmelse omfatter både de tilfælde, hvor tredjeparter betaler

for en højere placering og de tilfælde, hvor tredjeparter betaler for at blive

vist i søgeresultatet.

For det femte og sidste

foreslås det, at produkter af

forskellig kvalitet

(dual quality)

som umiddelbart markedsføres som værende det samme

produkt (samme brand) i to eller flere forskellige medlemsstater, skal

kunne blive betragtet som en vildledende handelspraksis. Der kan f.eks.

være tale om markedsføring af umiddelbart det samme produkt/brand,

men hvor produktets sammensætning eller karakteristika er forskellig i

de forskellige medlemsstater.

3.2 Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet

Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder regler om aftaler, der indgås

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Direktivet vedrører hoved-

sagligt, hvilke oplysninger den erhvervsdrivende er forpligtet til at give

forbrugeren i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser. Derudover

indeholder direktivet regler om forbrugerens fortrydelsesret, leveringen

og risikoens overgang.

Det foreslås for det første, at direktivets anvendelsesområde udvides til

også at omfatte aftaler om digitalt indhold og digitale tjenesteydelser,

hvor forbrugeren ikke betaler med penge, men i stedet stiller personop-

lysninger til rådighed for den erhvervsdrivende. Disse aftaler foreslås om-

fattet for at sikre sammenhæng med direktivforslaget om visse aspekter af

27/77

aftaler om levering af digitalt indhold (KOM (2015) 634 endelig), hvoref-

ter sådanne aftaler underlægges den samme mangelsbedømmelse, og for-

brugeren gives samme misligholdelsesbeføjelser, som hvis forbrugeren

havde købt det digitale indhold eller den digitale tjenesteydelse med pen-

ge.

Definitionerne og oplysningsforpligtelserne foreslås

for det andet

tilpas-

set, så de stemmer overens med det udvidede anvendelsesområde, f.eks.

foreslås det,

at der indføres supplerende definitioner af digitalt indhold

og digitale tjenester i overensstemmelse med definitionerne i direktiv-

forslaget om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold.

Samt

at erhvervsdrivende skal oplyse om det digitale indhold eller den

digitale tjenestes funktionalitet, herunder tekniske beskyttelsesforanstalt-

ninger og interoperabilitet med hardware og software.

Det foreslås

for det tredje,

at reglen om, at forbrugeren skal give udtryk-

keligt samtykke til, at en tjenesteydelse kan gennemføres øjeblikkeligt,

kun skal gælde for tjenesteydelser, som forbrugeren har betalt for med

penge.

Det foreslås

for det fjerde,

at den erhvervsdrivende må anvende

andre

online kommunikationsformer, hvor forbrugeren kan kontakte den er-

hvervsdrivende, som alternativ til e-mail, samt at fjerne den erhvervsdriv-

endes forpligtelse til at oplyse sit

eventuelle

faxnummer.

For det femte

foreslås, at erhvervsdrivende ikke længere skal være for-

pligtede til at udlevere en standardfortrydelsesformular

, hvis aftalen

indgås ved hjælp af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver be-

grænset tid eller plads til at formidle oplysninger, f.eks. telefonopkald.

Det foreslås for det sjette,

at der introduceres en forpligtelse

for online

markedspladser

til at give forbrugeren yderligere oplysninger i forbindel-

se med aftaler, der

indgået på online markedspladser.

Før forbrugeren bindes af en aftale, der er indgået på en online markeds-

plads,

foreslås det, at

forbrugeren

skal

have oplysning om:

a. de vigtigste parametre for, hvordan de tilbud, som forbrugeren

præsenteres

for

som

følge

sin

søgning

på

onlinemarkedspladsen, rangordnes,

b. hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne

eller det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller ej, på

grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til

onlinemarkedspladsen,

c. hvorvidt

forbrugerrettigheder hidrørende

fra Unionens

forbrugerlovgivning gælder for den aftale, der indgås, eller ej, og

Direktivets bilag 1

28/77

d. hvis aftalen indgås med en erhvervsdrivende, hvilken

erhvervsdrivende, der er ansvarlig for at sikre forbrugerrettigheder

hidrørende fra Unionens forbrugerlovgivning i forbindelse med

aftalen. Dette krav berører ikke det ansvar, som

onlinemarkedspladsen måtte have eller måtte påtage sig med

hensyn til specifikke elementer i aftalen.

Direktivforslaget indeholder

desuden

to bestemmelser, der har til formål

at lette byrder for de erhvervsdrivende:

a. Når forbrugeren anvender sin ret til at fortryde et køb, foreslås det,

at den erhvervsdrivende kan tilbageholde købesummen, indtil den

erhvervsdrivende har fået varen retur, medmindre den erhvervs-

drivende har tilbudt selv at hente varen.

b. I forhold til den erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af udø-

velse af fortrydelsesretten foreslås, at den erhvervsdrivendes for-

pligtelses til at overholde reglerne i persondataforordningen og i

direktivforslaget om levering af digitalt indhold skal fremgå af di-

rektivet.

Det foreslås tilmed, at forbrugerens ret til at returnere brugte varer ophæ-

ves. Som konsekvens heraf foreslås det, at forbrugeren ikke skal kunne

fortryde aftaler om levering af varer, hvis forbrugeren har anvendt varen

udover, hvad der er nødvendigt til at fastslå varens art, egenskaber og den

måde, varen fungerer på.

I forhold til forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten foreslås, at for-

brugeren skal afstå fra at anvende det digitale indhold eller den digitale

tjeneste efter aftalens ophør.

3.3 Sanktioner

I direktivforslaget foreslås det, at der indsættes nye identiske

bestemmelser om sanktioner i de fire direktiver, der foreslås ændret. Med

forslaget ønsker Kommissionen at sikre en mere sammenhængende

anvendelse af sanktioner

på forbrugerområdet

i EU.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte regler

nationalt

vedrøren-

de sanktioner og træffe alle de fornødne foranstaltninger for at sikre, at

sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive og stå i rime-

ligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Dernæst foreslås det at indføre

en række kriterier, som myndigheder og

domstole

kan

lægge vægt på, når de skal vurdere, hvorvidt der skal på-

lægges en sanktion

for overtrædelse af et af direktiverne

samt niveauet

herfor.

29/77

De foreslåede kriterier er følgende:

a. arten, grovheden

tidsmæssige virkninger

varigheden

overtrædelsens

b. antallet af berørte forbrugere, herunder forbrugere i en

anden/andre medlemsstat(er)

c. eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har

truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne

har lidt

d. hvis det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået

forsætligt eller uagtsomt

den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser

f. opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge

af overtrædelsen

andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

Listen vejledende og er ikke-udtømmende, hvilket betyder, at myndighe-

derne og domstolene også kan lægge vægt på andre

kriterier,

end dem der

fremgår af listen.

Når størrelsen af en bøde skal fastlægges, foreslås det, at der skal tages

højde for den erhvervsdrivendes årlige omsætning, nettofortjeneste samt

for

bøder, som den erhvervsdrivende er blevet pålagt for samme overtræ-

delse i andre medlemsstater.

Derudover

foreslås det, at det skal være muligt at pålægge bøder med en

størrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den

eller de berørte medlemsstater, for:

”udbredte overtrædelser”,

der gælder overtrædelser i mindst tre

af EU’s medlemsstater,

”udbredte overtrædelser med EU-dimension”,

der gælder over-

trædelser i mindst 2/3 af medlemsstaterne, der tilsammen tegner

sig for mindst 2/3 af unionens befolkning. Overtrædelserne

defineret i forordning 2017/2394 om forbrugerbeskyttelsessamar-

bejde.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal tage hensyn til forbrugernes gene-

relle interesser, når indtjeningen fra bøder skal fordeles.

Det foreslås tilmed, at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen

om deres nationale regler om sanktioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

30/77

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Daniel Dalton (UK) fra ECR-

gruppen er udpeget som ordfører for forslaget. Der foreligger endnu ikke

en udtalelse om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det er både byrdefuldt for virksomheder og svært for forbru-

gere at kende til 28 forskellige nationale forbrugerregelsæt. For at sikre et

velfungerende indre marked og digitalt indre marked, der giver både for-

brugere og erhvervsdrivende tillid til at købe og sælge på tværs af græn-

ser,

bakker

regeringen

op om

Kommissions holdning om, at det er nød-

vendigt at fastsætte harmoniserede forbrugerregler.

6. Gældende dansk ret

6.1 Markedsføringsloven

Markedsføringsloven gælder for en virksomheds handelspraksis, dvs. alle

aktiviteter i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser. Herunder

når en virksomhed annoncerer, reklamerer, brander sig eller giver forbru-

geren rådgivning om virksomhedens produkter.

God markedsføringsskik og god erhvervsskik

Markedsføringsloven indeholder en bestemmelse om, at erhvervsdrivende

skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen til forbrugere,

erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen gælder i

forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, hvor der ikke sker en

påvirkning af forbrugernes økonomiske interesser. Herudover gælder be-

stemmelsen i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, såfremt

den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn vedrørende

smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre hensyn, der ikke

tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, eller den pågæl-

dende handelspraksis er reguleret af aftaleretten. Det gælder f.eks. urime-

lige kontraktvilkår, hvor den erhvervsdrivende ensidigt forrykker balan-

cen i forholdet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Af markedsføringsloven fremgår det yderligere, at en erhvervsdrivende

skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis over for forbrugerne.

Denne bestemmelse gælder i forhold, hvor forbrugernes økonomiske inte-

resser påvirkes.

31/77

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttel-

seslovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og købeloven, vil som ud-

gangspunkt være i strid med enten god markedsføringsskik eller god er-

hvervsskik over for forbrugerne.

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringsloven må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller

på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsfor-

brugeren. Det fremgår af Kommissionens guide om gennemførelse og

anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis, at det kan være en

vildledende handling, såfremt

produkter af samme mærke umiddelbart

markedsføres som værende

identiske, mens deres

sammensætning

eller

karakteristika adskiller sig i de forskellige

medlemsstater.

Oplysningsforpligtelser

Markedsføringsloven indeholder en oplysningsregel, der pålægger er-

hvervsdrivende altid at oplyse om en række specifikke informationer i

forbindelse med købsopfordringer.

Der stilles tre betingelser for, at der foreligger en købsopfordring. For det

første skal produktets karakteristika oplyses. For det andet skal produktets

pris oplyses. For det tredje er det en betingelse, at disse to oplysninger

sætter forbrugeren i stand til at foretage et køb eller beslutte sig for at fo-

retage et køb. Når der er tale om en købsopfordring, skal der bl.a. oplyses

om klagesagsbehandling, fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret.

Skjult markedsføring

Loven forbyder bl.a. anvendelse af redaktionelt indhold i medierne til at

promovere et produkt, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan

reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller

lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren (product placement).

Erstatning ved overtrædelse af markedsføringsreglerne

Af markedsføringsloven, fremgår, at handlinger i strid med markedsfø-

ringsloven er erstatningspådragende i overensstemmelse med dansk rets

almindelige regler. Sag om erstatning kan efter markedsføringslovens

anlægges af enhver med retlig interesse.

Bestemmelsen giver erhvervs- og forbrugerorganisationer søgsmålskom-

petence i sager om overtrædelse af markedsføringslovgivningen. Herud-

32/77

over kan Forbrugerombudsmanden på begæring anlægge sag om erstat-

ning. Har flere forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmel-

serne i loven ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden

på begæring indbringe kravene under et.

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven, at bestemmelsen

om erstatningsansvar navnlig er af betydning for de erhvervsdrivende.

Efter almindelige erstatningsregler skal skadelidte bevise, at vedkom-

mende har lidt et tab. Kravene til dette bevis er imidlertid ikke fastsat i

lovgivningen Det er tilstrækkeligt, at et tab kan sandsynliggøres.

Straf og bødeudmåling

Det følger af markedsføringsloven at følgende overtrædelser kan straffes

med bøde: overtrædelse af bestemmelserne om vildledende handlinger,

vildledende udeladelser, aggressiv handelspraksis, uanmodet henvendel-

se, handelspraksis rettet mod børn og unge, prisoplysninger, fakturerings-

pligt, væsentlige gebyrændringer, markedsføring af kreditaftaler og bolig-

kreditaftaler, vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervs-

drivende og sammenlignende reklame.

I forbindelse med strafudmålingen skal der lægges vægt på overtrædel-

sens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædel-

ser, der er enten grove, bevidste eller gentagne, bør straffes med bøder,

der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. I forhold til

den tilsigtede økonomiske gevinst ved overtrædelsen, har det dog i prak-

sis vist sig, at det som regel er umuligt at føre noget bevis herfor. Det

skyldes, at bedømmelsen af den faktiske økonomiske effekt af et mar-

kedsføringstiltag i almindelighed er særdeles usikker.

Der er også eksempler på sager, hvor der i bødeudmålingen er lagt vægt

på en virksomheds indtjening. Det gælder f.eks. i Østre Landsrets dom fra

26. april 2018 i sagen vedrørende Totalkredit A/S for vildledende mar-

kedsføring.

6.2 Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler, og erhvervs-

drivendes henvendelser med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår

som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler

uden for sit erhverv.

Oplysningsforpligtelser

33/77

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger for-

brugeren skal have, inden der indgås en aftale om en vare eller en tjeneste-

ydelse.

Hvis aftalen er indgået uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted

eller ved fjernsalg, eksempelvis online, skal forbrugeren bl.a. have oplys-

ning om varens vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet og den

fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, samt eventuelle

telefon- og faxnumre og e-mailadresse, oplysninger om fortrydelsesretten og

hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske beskyttel-

sesforanstaltninger for digitalt indhold og hvor det er relevant, det digitale

indholds evne til at fungere sammen med hardware og software, i henhold

til hvad den erhvervsdrivende med rimelighed burde have vidst.

Fortrydelsesret

Ifølge forbrugeraftaleloven, har forbrugeren som udgangspunkt 14-dages

fortrydelsesret ved aftaler, der er indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted eller ved fjernsalg.

Hvis forbrugeren fortryder en aftale om køb af en vare eller en tjenesteydel-

se, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale alle beløb, som den erhvervsdri-

vende har modtaget fra forbrugeren. Tilbagebetalingen skal ske uden unødig

forsinkelse og senest 14 dage efter, at den erhvervsdrivende har modtaget

besked om, at forbrugeren ønsker at fortryde aftalen. Af loven fremgår det

imidlertid, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde beløbet, indtil den er-

hvervsdrivende har modtaget varen retur, eller forbrugeren har fremlagt

dokumentation for, at varen er returneret. Bestemmelsen finder ikke anven-

delse, hvis den erhvervsdrivende selv har tilbudt at afhente varen.

Det fremgår af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren, i forbindelse med udø-

velsen af fortrydelsesretten, kun hæfter for eventuel forringelse af varens

værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt

for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Uanmodet henvendelse

Forbrugeraftaleloven indeholder et generelt forbud mod, at erhvervsdriven-

de retter uanmodet henvendelse til forbrugere.

Af bestemmelsens fremgår, at erhvervsdrivende ikke må rette telefonisk

eller personlig henvendelse til forbrugere med henblik på straks eller senere

at opnå tilbud eller accept af et tilbud om indgåelse af en aftale. Henvendel-

sen må hverken ske på forbrugerens bopæl, arbejdsplads eller andre steder,

hvortil der ikke almindelig adgang, f.eks. offentlige institutioner. Erhvervs-

34/77

drivende må gerne rette henvendelse til en forbruger, hvis forbrugeren har

anmodet herom på forhånd.

Forbuddet gælder ikke telefoniske henvendelser om:

1. bestilling af bøger,

2. tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,

3. formidling af forsikringsaftaler og

4. tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport.

Undtagelserne er begrundet i udbredelsen af et almindeligt informationsni-

veau og en samfundsmæssig interesse i køb af de pågældende ydelser.

6.3 Aftaleloven

Aftalelovens generalklausul

I følge aftaleloven kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende. Ved vurderingen heraf, skal der tages hensyn til forholdene ved

aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

Denne bestemmelse betegnes ofte som aftalelovens generalklausul og finder

anvendelse for alle aftaler.

Særligt for forbrugeraftaler

Aftaleloven indeholder herudover særlige regler, der kun finder anvendelse

for forbrugeraftaler.

Det fremgår, at hvis der opstår tvivl om forståelsen af en aftale, og det på-

gældende aftalevilkår ikke har været genstand for individuel forhandling,

skal vilkåret fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Et

aftalevilkår har ikke været genstand for individuel forhandling, hvis det er

udarbejdet ensidigt af den erhvervsdrivende, og forbrugeren ikke har haft

nogen indflydelse på indholdet. Dette vil navnligt være tilfældet for stan-

dardvilkår. Bestemmelsen fastslår, at hvis sådanne aftalevilkår er uklare,

skal det fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren.

Generalklausulen finder også anvendelse for forbrugeraftaler. Hvis et afta-

levilkår i en samlet aftale vil medføre en betydelig skævhed i parternes ret-

tigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, kan vilkåret således æn-

dres eller tilsidesættes. For forbrugeraftaler gælder det særlige, at forbruge-

ren kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis

det er muligt. Der kan således kun ske ændring eller tilsidesættelse af andre

vilkår i aftalen end det urimelige, hvis disse ikke kan adskilles.

35/77

Efter generalklausulen kan domstolene ved bedømmelsen af, om et aftale-

vilkår er urimeligt tage hensyn til alle senere indtrufne omstændigheder i

partenes forhold. Ved forbrugeraftaler kan der imidlertid ikke tages hensyn

til senere indtrufne omstændigheder, hvis de er til skade for forbrugeren.

6.4 Købeloven

Købeloven indeholder særlige regler for forbrugerkøb.

Hvis en forbruger har købt en vare, der er mangelfuld, tillægges forbrugeren

en række misligholdelsesbeføjelser, som forbrugeren kan anvende over for

den erhvervsdrivende.

Mangelsbedømmelsen

Ifølge loven skal varen stemme overens med aftalen. Hvis varen ikke stem-

mer overens med aftalen, er varen mangelfuld. Hvis andet ikke følger af

parternes aftale, skal varen desuden have en sådan holdbarhed og øvrige

egenskaber samt emballering, som køberen med rimelighed kan forvente.

Ved vurderingen heraf, lægges der vægt på varens karakter og forholdene i

øvrigt. Herudover skal varen bl.a. være egnet til de formål, som varer af

samme type sædvanligvis anvendes til, samt til forbrugerens særlige formål,

hvis sælgeren har bestyrket forbrugerens forventning herom.

En vare er tilmed mangelfuld, hvis den ikke svarer til den betegnelse, hvor-

under den er solgt, eller hvis sælgeren ved købets afslutning har givet for-

brugeren urigtige eller vildledende oplysninger. Det samme gælder, hvis der

er givet oplysninger på varens indpakning, i annoncer eller i andre medde-

lelser. Varen kan dog ikke anses som mangelfuld, hvis oplysningerne ikke

kan antages at have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af varen.

Varen er også mangelfuld, hvis sælgeren har forsømt at giver forbrugeren

oplysning om forhold, der har betydning for køberens bedømmelse af gen-

standen, og hvis genstanden i øvrigt er af ringere beskaffenhed end den iføl-

ge aftalen eller de foreliggende omstændigheder skulle være.

Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler

Såfremt der er en mangel ved varen, har forbrugeren som udgangspunkt

ret til afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller

–

hvis man ikke er uvæsentlig

–

en ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Hvis den erhvervsdrivende tilbyder afhjælpning eller omlevering, kan

forbrugeren ikke kræve et passende afslag eller en ophævelse af købet.

36/77

Hvis forbrugeren har lidt et tab som følge af, at en vare er mangelfuld, kan

forbrugeren tilmed kræve skadeserstatning, hvis:

1) sælgeren har handlet i strid med almindelige hæderlighed, 2) sælgeren

har giver køberen vildledende oplysninger, 3) sælgeren har forsømt at oply-

se forbrugeren om en mangel, som sælgeren kendte eller burde kende til, 4)

hvis varen mangler egenskaber, der må anses for tilsikrede eller 5) hvis

manglen er forårsaget ved sælgerens forsømmelse efter indgåelsen af købet.

Hvis den købte vare er bestemt efter art (dvs. varer, der eksisterer en flerhed

af i modsætning til f.eks. en specifik, brugt bil), er den erhvervsdrivende

forpligtet til at betale skadeserstatning, selvom den erhvervsdrivende er

uden skyld, medmindre det som følge af helt ekstraordinære begivenheder

er blevet umuligt for sælgeren, at levere varen i mangelfri stand (force ma-

jeure).

6.5 Dansk rets almindelige erstatningsretlige betingelser

Den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet

udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, kan i overensstem-

melse med dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kon-

trakt rette et erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.

Det er en forudsætning for at ifalde et erstatningsansvar, at det fornødne

ansvarsgrundlag er til stede.

Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa. Det vil sige, at der ind-

træder ansvar for en skade, som forvoldes ved en forsætlig eller uagtsomt

handling eller undladelse. Det almindelige culpaansvar er i en række til-

fælde fraveget i særlovgivningen, f.eks. i færdselsloven, hvor der gælder

et objektivt ansvar for føreren af motorkøretøjer ved trafikskader.

Det er endvidere en betingelse for at ifalde et erstatningsansvar, at der er

årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte skade og det an-

svarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være årsag til

skadens indtræden. Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden

er en påregnelig (adækvat) følge af den skadevoldende handling. Skader,

der er helt atypiske og tilfældige i forhold til den risiko, som blev frem-

kaldt ved den skadevoldende handling, falder normalt uden for erstat-

ningspligten.

6.6 Prismærkningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen stiller krav til indholdet af prisoplysninger i reklamer og

andet markedsføringsmateriale. Erhvervsdrivende, der udbyder varer til

forbrugere i salgslokalet eller hvor varen i øvrigt udstilles til salg, skal oply-

se om både salgspris og enhedspris for den udbudte vare eller varemængde i

37/77

overensstemmelse med en række bestemmelser i bekendtgørelsen. Ved en-

hedspris forstås den endelige pris for måleenheden et kilogram, en liter, en

meter, en kvadratmeter eller en kubikmeter eller anden. Overtrædelse af

bestemmelsen kan straffes med bøde.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vil skulle laves lovgivningsmæssige ændringer i følgende lovgiv-

ning:

7. 1 Markedsføringsloven

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin forelig-

gende form, forventes at medføre behov for ændringer i markedsførings-

loven, navnlig i forhold til markedsføringslovens regler om vildledende

handlinger, vildledende udeladelser samt bilag 1 til markedsføringsloven.

Bilag 1 er en liste over handlinger, der altid anses for vildledende, og

som derfor er forbudte.

Forslaget oplægger også medlemslandene at sikre, at forbrugerne kan

ophæve en kontrakt eller kræve erstatning for virksomheders urimelige

handelspraksis. I Danmark har forbrugerne i dag adgang til i nogle

situationer at ophæve en kontrakt efter reglerne i købeloven og aftalelo-

ven. Vi har således allerede regler i Danmark, der har til formål at sikre

forbrugerne i aftaler, der indgås med erhvervsdrivende. Det er også

muligt for forbrugerne at kræve erstatning for overtrædelser ar mar-

kedsføringsloven, hvis dansk rets almindelige erstatningsbetingelser er

opfyldt. Det er eksempelvis, at der skal være lidt et tab. Det fremgår af

markedsføringsloven, som fastsætter rammerne og sikrer forbrugerne.

Direktivforslaget kan betyde, at der skal fastsættes nærmere regler.

7.2 Forbrugeraftaleloven

Forslaget vil

også

medføre behov for ændringer i forbrugeraftaleloven.

For det første vil forslaget medføre, at forbrugeraftaleloven også skal fin-

de anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjene-

steydelser, hvor forbrugeren ikke betaler med penge, men i stedet stiller

persondata til rådighed. For det andet vil det være nødvendigt at ændre

lovens bestemmelser om den erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser.

For det tredje kan det forventes at være nødvendigt at revidere de natio-

nale regler om uanmodet henvendelse, da de har et bredere anvendel-

sesområde, end der lægges op til i direktivforslaget, der regulerer uan-

modet henvendelser på forbrugerens bopæl og kommercielle udflugter.

38/77

Forslaget vil

også

medføre, at der i dansk ret skal indføres regler om,

hvilke oplysninger forbrugeren skal have i forbindelse med aftaler, der

indgås på online markedspladser.

Herudover skal reglerne i sanktionsbestemmelsen indføres. Bestemmel-

sen indfører bl.a. en række vejledende kriterier for pålæggelse af sank-

tioner og sanktionernes størrelse, samt et bødeloft for udbredte overtræ-

delser og udbredte overtrædelser med EU-dimension.

7. 3 Prismærkningsbekendtgørelsen

Endvidere vil forslaget medføre ændringer i prismærkningsbekendtgørel-

sen, idet forslaget

oplister

en række kriterier, der skal indgå ved vurdering

og udmåling af straffens størrelse for overtrædelse af reglerne direktivet

om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på for-

brugsvarer, der er implementeret i prismærkningsbekendtgørelsen

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af

ekstra ressourcer til de håndhævende myndigheder. Dette forventes af-

holdt inden for egen ramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget lægger op til at afskaffe bl.a. reglerne om forbrugernes returret

for brugte varer og forbrugernes ret til tilbagebetaling af købesummen

inden den erhvervsdrivende har modtaget den returnerede vare. Det vil

reducere de administrative byrder. Særligt SMV’er forventes at opleve en

lettelse i de administrative byrder. Forslaget vil omvendt medføre nye

administrative byrder i form af nye oplysningsforpligtelser

på online-

markedspladser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at initiativerne i forslaget vil føre til bedre beskyttelse af

danske forbrugere, der køber ind i andre europæiske lande og mere lige

konkurrencevilkår for virksomheder, dvs. et mere velfungerende indre

marked. Initiativerne kan desuden være med til at sikre bedre beskyttelse af

forbrugerne, når de handler online.

8. Høring

39/77

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2018 med

frist for høringssvar den 20. april 2018.

Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Erhverv, Dansk Industri, FDIH,

Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet

TÆNK, Forsikring & Pension og Landbrug & Fødevarer.

Bemærkninger til de forslåede til ændringer i direktiv 2005/29/EF om uri-

melig handelspraksis

Vildledende handelspraksis i forbindelse med dørsalg og salgsudflugter

Dansk Erhverv og Forbrugerombudsmanden

bakker op om den foreslå-

ede ændring vedrørende vildledende handelspraksis i forbindelse med dør-

salg og salgsudflugter

”Dual quality of products”

Dansk Erhverv, DI og Landbrug & Fødevarer

er imod forslaget om at

lade de markedsføringsretlige regler gælde for dual quality of products.

Dansk Erhverv og DI mener, at der kan være flere legitime årsager til geo-

grafisk produktvariation. En ændring af direktivet om urimelig handelsprak-

sis er ikke den bedste vej frem i forhold til ”dual quality”. En bedre hånd-

hævelse af de eksisterende regler er en mere hensigtsmæssig måde at løse

udfordringerne på.

DI påpeger desuden, at ændringer af direktivet om urimelig handelspraksis i

forhold til ”dual quality” ikke er medtaget i konsekvensanalysen af ”New

Deal for Consumers”, og hverken ”fødevarekvalitet” eller ”væsentlig for-

skel” defineres på EU-plan

og skaber derved juridiske udfordringer til kon-

kurrencemæssige og internationale handelsmæssige bekymringer, og det

kan begrænse friheden til at drive forretning og udvikle opskrifter.

Landbrug & Fødevarer

påpeger, at der allerede eksisterer et omfattende

EU-regelsæt om mærkning og markedsføring af fødevarer. I det omfang

der er tale om svindel, svigagtig praksis eller vildledning af forbrugere, er

dette allerede omfattet af lovgivning og sanktioner. Den foreslåede tilfø-

jelse giver således ikke yderligere beskyttelse af forbrugerne, men vil

alene gøre det mere kompliceret for virksomheder at efterleve lovgivnin-

gen, og kan medføre både øgede administrative byrde og negative øko-

nomiske konsekvenser for fødevarevirksomheder. Der er en risiko for, at

regler om markedsføring af fødevarer på det indre marked bliver unødigt

restriktive. Landbrug & Fødevarer mener på den baggrund, at regeringen

bør lægge vægt på, at bestemmelsen fjernes fra forslaget.

40/77

Forbrugerombudsmanden

oplyser, at der i Forbrugerombudsmandens

administrative praksis ikke er identificeret et behov for den foreslåede

tilføjelse i direktivet om, at det er vildledende at markedsføre et produkt

som identisk med samme produkt som markedsføres i andre lande, hvis

produktsammensætningen ikke er ens i alle medlemsstater. Desuden be-

mærkes, at den foreslåede tilføjelse på grund af sin kasuistiske karakter sna-

rere hører hjemme i direktivets bilag I om særlige former for vildledende

handelspraksis, der må anses for vildledende, end i en af direktivets hoved-

bestemmelser, der skal underkastes en konkret vurdering

Færre informationsforpligtigelser ved købsopfordringer

støtter forslaget om at fjerne oplysningsforpligtelsen vedrørende klage-

muligheder i forbindelse med købsopfordringer, idet denne oplysningsfor-

pligtelse også fremgår af forbrugerrettighedsdirektivet. Der er således tale

om fjernelse af en unødvendig administrativ byrde.

DI havde dog gerne set, at det fremsatte forslag havde indeholdt betydelige

forslag til lempelser i oplysningskravene. Dette skyldes dels, at kravene i

dag er meget omfattende for de erhvervsdrivende, og dels at Kommissio-

nens egen REFIT-analyse indikerer, at der er en direkte sammenhæng imel-

lem mængden af oplysninger og forbrugernes evne til at forstå kontraktvil-

kår. Ifølge adfærdsteoretikere vil en målrettet reduktion i mængden af in-

formationer resultere i mere aktive forbrugere, der træffer oplyste valg,

hvilket bidrager til et velfungerende marked. DI anbefaler derfor Kommis-

sionen såvel som andre aktører at se på muligheden for i højere grad at an-

vende greb fra adfærdsteorien med det sigte at basere kommende regulering

på forbrugernes faktiske adfærd.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2011/83/EU om for-

brugerrettigheder

Ændringer af fortrydelsesretten

Dansk Erhverv og DI

støtter den foreslåede ændring af forbrugerret-

tighedsdirektivet, således at det ikke længere skal være muligt for forbruge-

re at fortryde fjernsalgskøb, hvis varen er taget i brug.

Dansk Erhverv og DI

støtter den foreslåede ændring af forbrugerret-

tighedsdirektivet, der medfører, at den erhvervsdrivende ikke kan pålægges

at betale købesummen tilbage før, at varen er kommet retur.

Forbrugerombudsmanden

påpeger, at forslaget giver den erhvervsdriven-

de mulighed for at tilbageholde købesummen mv., indtil den erhvervsdri-

vende har modtaget varen retur fra forbrugeren. Formålet med ændringen er,

41/77

at den erhvervsdrivende skal have mulighed for at undersøge varen, inden

købesummen mv. tilbagebetales. Forbrugerombudsmanden finder det hen-

sigtsmæssigt, at det præciseres, hvor lang tid den erhvervsdrivende maksi-

malt har til at undersøge varen, f.eks. ved at præcisere, at den erhvervsdri-

vende skal tilbagebetale købesummen mv. senest 14 dage efter, at varen er

modtaget retur.

Forbrugerrådet TÆNK

beklager meget, at Kommissionen har valgt at

foreslå undtagelser til forbrugernes ret til at fortryde inden 14 dage ved onli-

ne salg. Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, at Kommissionen har givet en

klar begrundelse/ dokumentation for disse ændringer, og Forbrugerrådet

Tænk har heller ikke set evidens for, at der er tale om et reelt problem. For-

brugerrådet TÆNK finder det desuden fejlagtigt at medtage et forslag, der

forringer gældende forbrugerbeskyttelse, i et udspil, der angiveligt skal

handle om at forbedre forbrugernes situation.

Gratis digitale tjenester

Dansk Erhverv

er imod at udvide forbrugerrettighedsdirektivets anven-

delsesområde til gratis digitale tjenester, idet der ikke betales for tjene-

sterne. Dansk Erhverv mener, at anvendelsen af gratis digitale tjenester

skal håndteres via de persondataretlige regler, og at der opstår en risiko

for konkurrerende regelsæt mellem forbrugerrettighedsdirektivet og per-

sondataforordningen, herunder om fortrydelse efter forbrugeraftaleloven

er det samme som tilbagetrækning af samtykke efter de persondataretlige

regler.

er skeptiske over for forslaget om at udvide direktivets anvendelsesom-

råde til at omfatte ydelser, hvor der ikke er betalt et monetært beløb. DI på-

peger i den forbindelse, at forbrugerne allerede med persondataforordningen

får kontrol over alle deres personhenførbare data. De får hermed retten til at

få data udleveret og slettet, og dermed de facto en fortrydelsesret på tjene-

ster, der er betalt med persondata. DI påpeger, at det er vigtigt at undgå dob-

beltregulering af området.

Forbrugerombudsmanden

er enig i, at data er af stigende økonomisk vær-

di for virksomheder. Af den grund kan afgivelse af data ikke betragtes som

omkostningsfrit for forbrugeren. Forbrugerombudsmanden støtter derfor, at

direktivet anser afgivelse af data som betaling. Det er imidlertid Forbruger-

ombudsmandens opfattelse, at direktivforslaget er uklart på en række punk-

ter, herunder særligt ift. hvornår afgivelse af data sidestilles med betaling, og

hvornår det ikke gør, hvornår undtagelserne nævnt sidst i de foreslåede ar-

tikler 2, 16 og 18 finder anvendelse, samt hvordan fortrydelsesretten i prak-

sis skal anvendes, hvor der er sket betaling med data.

42/77

Forbrugerombudsmanden finder desuden, at der kan rejses spørgsmål om,

hvordan afgivelse af data som betaling for adgangen til tjenester hænger

sammen med persondataforordningens betingelse om, at et samtykke til

behandling af data skal være frivilligt.

Forbrugerrådet TÆNK

mener det er positivt, at betaling med data ligestil-

les med anden betaling i forbindelse med forbrugerrettighedsdirektivet, i

modsætning til nu, hvor det kun gælder ved betaling af penge. Forbrugerrå-

det Tænk er imidlertid kritisk over for, at det ikke gælder alle data, men kun

persondata.

Forsikring & Pension

påpeger, at det er vigtigt at få samspillet til andre

regelsæt afklaret, særligt reglerne om databeskyttelse og behandlingsregler-

ne heri, således at der ikke er overlap mellem regelsættende, hvilket kan føre

til større usikkerhed hos forbrugerne.

Online platforme

Dansk Erhverv

kan støtte den forslåede ændring, der skal være med til at

skabe øget gennemsigtighed ved handler, der sker via platforme. Det er

vigtigt for forbrugerne, at det er tydeligt, hvem de handler med, når de

køber et produkt via en platform. Dansk Erhverv støtter endvidere, at for-

brugerne oplyses om situationer, hvor en virksomhed har betalt for en

særligt fremtrædende placering i søgeresultatet.

kan generelt støtte de udvidede oplysningsforpligtelser for online plat-

forme. DI mener, at det forekommer rimeligt, at forbrugerne skal gøres

opmærksom på betalte online søgeresultater for at undgå skjult reklame.

For at tjene det formål, mener DI, at det er uproportionalt, hvis bestem-

melsen indebærer, at markedspladsen skal redegøre for andre parametre

med betydning for, hvilken rækkefølge resultaterne præsenteres i ved

hver søgning.

Forbrugerombudsmanden

støtter forslaget vedrørende oplysningskrav i

forbindelse med aftaler indgået på online markedspladser. Det fremgår

imidlertid ikke af forslaget, hvordan oplysningerne skal gives. Det vil

være hensigtsmæssigt, at oplysningerne gives på en klar, forståelig og

tydelig måde.

Forbrugerrådet TÆNK

støtter, at forbrugerrettighedsdirektivet frem-

over skal give mere gennemsigtighed og informationer, når det drejer sig

om platforme, men Forbrugerrådet Tænk beklager, at der ikke medfølger

særlige regler om ansvaret, hvis reglerne overtrædes, hvilket er i modstrid

med Kommissionens generelle ønske om bedre håndhævelse.

43/77

Forsikring & Pension

kan støtte forslagets fokus på større gennemsig-

tighed for forbrugerne ved køb på online platforme, da det er vigtigt, at

forbrugerne ved, hvem deres aftalepart er, og således også, hvem der er

ansvarlig for at sikre deres rettigheder.

Oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen

Dansk Erhverv

har som udgangspunkt ikke nogle bemærkninger til de

foreslåede ændringer af bestemmelsen i forbrugerrettighedsdirektivet ar-

tikel 7, stk. 3, men skal dog bemærke, at bestemmelsen i praksis kan give

anledning til en del besvær.

Bestemmelsen pålægger erhvervsdrivende en pligt til på et varigt medium

at indhente forbrugerens samtykke til, at en tjenesteydelse kan påbegyn-

des inden udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage.

Der er typisk tale om en situation, hvor en håndværker bliver tilkaldt af

forbrugeren til forbrugerens hjem for at foretage en reparation, og hvor

det først ude hos forbrugeren endeligt aftales, hvad der skal laves. I disse

situationer, skal den erhvervsdrivende så bede forbrugeren om at under-

skrive et stykke papir, hvorved forbrugeren erkender at have anmodet om,

at reparationen sættes i værk inden udløbet af den 14-dages fortrydelses-

ret. Dette er omkostningstungt og administrativt besværligt især for de

små og mellemstore virksomheder.

Individuelle retsmidler til forbrugerne

Dansk Erhverv

er imod forslaget om mangelsbeføjelser for overtrædelse

af markedsføringsreglerne, da forslaget skaber konkurrerende regelsæt

mellem købeloven og markedsføringsloven, hvilket skaber en retslig

usikkerhed, fordi forbrugerne kan opnå forskellige rettigheder efter hen-

holdsvis de køberetlige regler og de markedsføringsretlige regler.

lægger afgørende vægt på, at forslaget om individuelle rettigheder til

forbrugerne ikke ændrer på betingelserne for at kunne opnå mangelsbefø-

jelser eller erstatning, herunder at erstatning ikke kan opnås uden doku-

mentation for et økonomisk tab, og at køb ikke kan hæves, hvis manglen

ikke er væsentlig.

FDIH

mener, at forslaget blander offentligretlige og civilretlige regler

sammen, idet forbrugerne efter forslaget tillægges civilretlige beføjelser i

de offentligretlige regler, der findes i direktivet om urimelig handelsprak-

sis, ligesom der indføres offentligretlige sanktioner i direktivet om urime-

lige kontraktvilkår. FDIH mener, at forbrugerrettigheder som følge af

vildledende markedsføring bør indsættes i reglerne om forbrugernes ret-

tigheder ved køb af varer.

44/77

Finans Danmark

påpeger, at forbrugerne allerede i dag har en række

rettigheder

–

mangelbeføjelser

–

i forhold til købeloven, herunder i visse

situationer mulighed for at hæve købet, hvis det købte ikke lever op til

den indgåede aftale. Herudover giver reglerne mulighed for at opnå er-

statning, hvis der er lidt et økonomisk tab, hvis forbrugeren kan dokumen-

tere et sådant.

Forlaget om, at forbrugerne også i forbindelse med, at virksomheden har

overtrådt de markedsføringsretlige regler, kan gøre hævebeføjelser gæl-

dende, risikerer at medføre konkurrerende regelsæt, hvor forbrugerne kan

opnå forskellige rettigheder efter henholdsvis købeloven eller markedsfø-

ringsloven. Såfremt dette skal indgå i et nyt regelsæt, bør der foretages en

grundig analyse af konsekvenserne heraf, før det indføres.

Finans Danmark finder, at forbrugerne er tilstrækkeligt dækket ved de

køberetlige regler.

Indføres der nye mangelbeføjelser, går Finans Danmark ud fra, at dette

skal ske på sædvanlige vilkår, hvilket betyder, at forbrugeren ved ophæ-

velse af aftalen skal tilbagelevere den leverede ydelse. I forhold til erstat-

ning til forbrugerne, bør det ligeledes gøres klart, at dette forudsætter do-

kumentation af et økonomisk tab. Finans Danmark finder, at de eksiste-

rende erstatningsretlige principper bør opretholdes.

Forbrugerombudsmanden

påpeger, at forslaget om civilretlige konse-

kvenser

–

herunder både vedr. opsigelse af aftaler og mulighed for erstat-

ning

–

ved overtrædelse af direktivet om urimelig handelspraksis er en ny-

skabelse set i forhold til den danske retstradition for adskillelse af den civil-

retlige og offentligretlige forbrugerbeskyttelse.

Konsekvenserne og rækkevidden af forslaget, herunder i forhold til Forbru-

gerombudsmandens tilsyn i medfør af markedsføringsloven og Forbruger-

ombudsmandens mulige rolle i forbindelse med Kommissionens forslag til

ændring af forbudsdirektivet, kræver yderligere oplysninger og en indgåen-

de undersøgelse, forinden endelig stillingtagen er mulig.

Forbrugerrådet TÆNK

mener, at muligheden for, at forbrugerne kan få

erstatning for overtrædelse af urimelig markedsføring, vil være en forbed-

ring og en nyskabelse i mange lande, men forbrugerorganisationerne påpe-

ger, at det er vigtigt, at evt. forbedringer ikke ændrer på de bedre vilkår, som

allerede måtte findes i nogle lande.

Forsikring & Pension

påpeger, at det er afgørende, at forslaget ikke

tvinger Danmark til at forlade det grundlæggende princip om, at der kun

er erstatningspligt for dokumenterede økonomiske tab og f.eks. ikke er-

statning for skuffede forventninger eller andre ikke-dokumenterede tab.

45/77

Bemærkninger vedrørende forslag om sanktioner i direktivet urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (91/13/EØF af 5. april 1993), direktivet

om angivelse af priser (98/6/EF), direktivet om urimelige handelspraksis

(2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU).

Dansk Erhverv

støtter forslaget om et fælles sæt kriterier for, hvornår der

udstedes bøder, og hvad der skal tages højde for i vurdering af bødeniveau-

et. Dansk Erhverv er imod forslaget om at fastsætte et højt bødeniveau base-

ret på virksomhedens omsætning. Dansk Erhverv mener, at der i stedet bør

fokuseres på at løfte håndhævelsesniveauet i de medlemsstater, hvor ni-

veauet i dag er for lavt.

støtter, at der fastlægges ens kriterier for, hvad der skal tages i betragt-

ning ved afgørelsen af, om en overtrædelse skal straffes og en evt. bødes

størrelse, forudsat at det ingen konsekvenser har for Forbrugerombudsman-

dens mulighed for at fortsætte forhandlingsprincippet. DI kan ikke støtte

forslaget om et maksimalt bødeniveau på mindst 4 pct. af den erhvervsdriv-

endes omsætning i de berørte lande, da forslaget må antages at hæve bøde-

niveauet betragteligt, herunder i Danmark. DI mener ikke, at forslaget om at

hæve bødeniveauet vil sikre en bedre og mere ensartet håndhævelse. Højere

bøder vil kun øge forskellen mellem de medlemsstater, der er gode til at

håndhæve reglerne, og de der har udfordringer hermed.

FDIH

mener, at der i Danmark allerede er et bødeniveau, der virker af-

skrækkende på erhvervsdrivende. E-handel er indgående reguleret af mange

vanskeligt tilgængelige regelsæt. Der kan nemt laves fejlskøn, der kan udlø-

se en kæmpe bøde. Det er generelt FDIH’s opfattelse, at de meget store bø-

der, der foreslås indført er ude af proportioner set i forhold til overtrædelser-

nes karakter og set i forhold til f.eks. straffen for bedrageri efter straffeloven.

Finans Danmark

mener, at såfremt der skal indføres skærpede sanktioner,

bør der ved fastsættelsen af en bødesanktion også tages højde for den over-

trædende virksomheds størrelse. Finans Danmark mener ikke, at der er be-

hov for yderligere at skærpe sanktionsmuligheder i forhold til virksomhe-

derne. Finans Danmark finder desuden, at det foreslåede bødeloft på mini-

mum på 4 pct. af virksomhedernes omsætning ikke er proportional, idet der

ved fastsættelsen af en eventuel bøde tillige bør ses på overtrædelsens grov-

hed.

Forbrugerombudsmanden

kan som udgangspunkt støtte forslaget om straf

for overtrædelse af national implementeringslovgivning, samt om hvilke

kriterier, der skal indgå ved vurdering og udmåling af straffens størrelse.

Det vil være en nyskabelse i forhold til den danske markedsføringslov, at

det af selve lovteksten

–

som det også gør sig gældende ved de fremsatte

forslag til ændring af direktivet om urimelige kontraktvilkår og ændring af

prismærkningsdirektivet

–

vil skulle fremgå, hvilke kriterier der skal tages

46/77

hensyn til ved udmåling af staffens størrelse. Ikke desto mindre finder For-

brugerombudsmanden forslaget hensigtsmæssigt og kan særligt støtte for-

slaget om, at der bl.a. skal lægges vægt på selskabets omsætning ved fast-

læggelse af bøden.

Forbrugerombudsmanden støtter som udgangspunkt forslaget om, hvilke

kriterier der skal indgå ved vurderingen og udmåling af straffens størrelse.

Forbrugerrådet TÆNK

finder, at det er meget positivt, at det foreslås, at

overtrædelser af direktiverne om urimelig markedsføring, urimelige aftale-

vilkår, forbrugerrettigheder og prisangivelser kan rammes med bøder op til

4 pct. af virksomhedens omsætning, hvis der er en EU dimension. Forbru-

gerrådet TÆNK bakker op om, at Kommissionen lægger vægt på, at sankti-

onerne skal virke præventivt, selvom den konkrete sanktion afhænger af

grovheden, antal involverede forbrugere etc. Det bliver en stor forbedring i

forhold til den nuværende situation f.eks. i forbindelse med VW sagen, der

viste systemets mangler.

Forsikring & Pension

mener ikke, at der er grundlag for generel forhøjelse

af bødeniveauet for overtrædelse af forbrugerlovgivningen, men at fokus i

stedet bør være på øget myndighedsindsats for at få reglerne overholdt.

Øvrige bemærkninger

Dansk Erhverv

påpeger, at forslaget ikke adresserer de udfordringer, det

stigende salg fra netbutikker uden for EU giver, selvom der i disse år ople-

ves en voldsom stigning i blandt andet kinesiske hjemmesiders salg direkte

til forbrugerne, hvor både forbrugerregler og produktsikkerhedsregler over-

trædes. Dansk Erhverv peger endvidere på, at forslaget ikke indeholder for-

slag til forenklinger af EU’s forbrugerregler, selvom mange af dem er byr-

defulde og modsætningsfulde. Dansk Erhverv mener også, at forslaget bur-

de have adresseret de problemstillinger, der opstår som følge af vedtagelsen

af geoblockingforordningen. Her tænker Dansk Erhverv især, at det havde

været relevant at kigge på direktiv 1999/44 om visse aspekter af forbruger-

køb og bestemmelsen om omkostningsfri afhjælpning ved mangler. Denne

bestemmelse kan give store udfordringer, når en dansk erhvervsdrivende

leverer en vare i Danmark og forbrugeren så efterfølgende selv transporterer

den til f.eks. Spanien. Ligeledes havde det været oplagt at kigge på forbru-

gerrettighedsdirektivets bestemmelse om fortrydelsesfristens start i lyset af,

at der med geoblockingforordningen lægges op til, at forbrugerne selv skal

stå for transporten.

påpeger, at eftersom geoblockingforordningen har til formål at give

udenlandske kunder samme rettigheder som indenlandske, såfremt kun-

den accepterer, at betingelserne for en sådan handel er de samme som for

en indenlandsk kunde, bør det præciseres, at den relevante ”carrier” er

den, der leverer varen til det aftalte leveringssted inden for det geografi-

47/77

ske område, hvor sælger opererer. Hvis forbrugeren entrerer med en an-

den ”carrier” for at få varen fragtet fra leveringsstedet hen til forbrugeren,

bør denne ”carrier” ikke være at betragte som ”carrier” i relation til for-

trydelsesretten, men derimod som ”a third party indicated by the consu-

mer”. Alternativet vil være, at den erhvervsdrivende ikke har en chance

for at vide, hvornår de 14-dages fortrydelsesret begynder at løbe.

Yderligere anbefaler DI at slette en eksisterende ubalanceret bestemmelse

i forbrugerrettighedsdirektivet omhandlende konsekvenserne for er-

hvervsdrivende ved ikke at overholde de formelle krav om at udlevere

standardfortrydelsesformularen (direktivets bilag 1). Selv hvis den er-

hvervsdrivende tydeligt har gjort forbrugeren opmærksom på de 14-dages

fortrydelsesret, vil manglende fremsendelse af standardfortrydelsesformu-

laren indebære at fortrydelsesretten udvides til 1 år og 14 dage, og forbru-

geren skal ikke betale for en eventuel værdiforringelse af varen.

9. Forhandlingssituationen

Der har været afholdt en række møder i EU arbejdsgruppen for forbru-

gerbeskyttelse og

–information.

Formålet med de første møder har væ-

ret at give medlemsstaterne mulighed for at stille opklarende spørgsmål

til direktivforslagets indhold.

Overordnet støtter medlemsstaterne Kommissionens intentioner om en

bedre anvendelse og håndhævelse af EU-forbrugerreglerne, samt en

modernisering af reglerne i overensstemmelse med udviklingen på det

digitale område.

Forhandlingerne i rådsregi har i særdeleshed omhandlet sanktionsbe-

stemmelsen, dual quality of products og individuelle retsmidler til for-

brugerne. Derudover har der været et stort fokus på at sikre ensartethed

i definitionerne og terminologien mellem direktivforslaget om visse

aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og de ændringer, der

foreslås indført i forbrugerrettighedsdirektivet.

Medlemslandene har overordnet set været positive i forhold til sankti-

onsbestemmelsen. Der har dog været et bredt ønske om at foretage en

række ændringer i listen over vejledende kriterier, som medlemslandene

kan lægge vægt på ved fastsættelse af sanktionsniveauet. Med seneste

kompromisforslag lægges der op til, at det præciseres, at kriterierne

alene er vejledende. Derudover foreslås nogle af kriterierne i Kommis-

sionens oprindelige forslag justeret og slettet bl.a. ud fra hensynet til

medlemslandenes mulighed for at anvende kriterierne i praksis. Det

handler blandt andet om antallet af berørte forbrugere, der kan være

svært at vide i praksis. Det samme gælder hvorvidt overtrædelsen er

48/77

blevet begået forsætligt eller uagtsomt. Yderligere foreslåes det af sene-

ste kompromisforslag, at den erhvervsdrivendes årlige omsætning slet-

tes som kriterium.

Med seneste kompromisforslag forslås bestemmelsen om hensyn bag

medlemsstaternes fordeling af indtjening fra bøder slettet. Denne be-

stemmelse har mødt stor modstand blandt medlemsstaterne, heriblandt

fra Danmark.

I forhold til erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser forud for indgå-

else af en fjernsalgsaftale med en forbruger, lægges der i seneste kom-

promisforslag op til, at det skal være obligatorisk for den erhvervsdri-

vende at oplyse e-mail og telefonnummer. Denne ændring er tilføjet

efter ønske fra et flertal af medlemslandene. Baggrunden for ændrin-

gen er, at forbrugerne skal kunne kontakte den erhvervsdrivende via

telefon og e-mail, selvom den erhvervsdrivende også anvender andre

kommunikationsmidler.

I forhold til spørgsmålet om dual quality of products har forhandlin-

gerne vist en klar opdeling, hvor hovedsageligt øst- og centraleuropæi-

ske medlemslande støtter forslaget, mens de vesteuropæiske medlems-

lande stiller sig kritiske og efterlyser yderligere data for problemets om-

fang. Under forhandlingerne er det blevet præciseret, at forslaget alene

vedrører varer og ikke tjenesteydelser.

På den ene side har der været støtte til formålet om at styrke forbruger-

beskyttelsen og håndhævelsen af reglerne, ved at giveforbrugerne ad-

gang til at ophæve en kontrakt og kræve erstatning, for virksomheders

urimelige handelspraksis. På den anden side har flere medlemsstater

har dog peget på, at de medlemstater allerede har passende retsmidler

til at beskytte forbrugerne, og at bestemmelsen derfor er unødvendig.

Derudover har ingen medlemsstater ønsket nærmere regulering af er-

statningsbetingelserne på EU-niveau, da det anses for at høre under

medlemsstatskompetence. Derfor lægges der i seneste kompromisforslag

op til at præcisere, at medlemsstaterne selv kan fastsætte betingelserne

for henholdsvis at ophæve en kontrakt eller kræve erstatning. Flere

medlemsstater har i den forbindelse henvist til, at det efter forbruger-

købsdirektivet kræves, at en mangel er væsentlig før for-brugeren kan

ophæve en aftale.

Forslagene om at ophæve returretten for brugte varer samt forpligtigel-

sen til at refundere købesummen til forbrugeren, inden den erhvervs-

drivende har modtaget varerne retur fra forbrugeren, møder stor mod-

stand fra de fleste medlemsstater. Med seneste kompromisforslag fore-

slås disse to bestemmelser slettet på baggrund af drøftelser, der har væ-

ret i rådsarbejdsgruppen, hvor et flertal af medlemslandene ønsker disse

forslag slettet.

49/77

Medlemsstaterne har overordnet set været positive i forhold til bestem-

melserne om beskyttelse af forbrugernes legitime interesser vedrørende

særlige aggressive og vildledende former for markedsføring i forbindel-

se med dørsalg og kommercielle udflugter. Flere medlemslande, inklu-

siv Danmark, har dog udtrykt bekymring i forhold til direktivforslagets

betydning for medlemsstaternes mulighed for at opretholde nationale

regler om uanmodet henvendelser, der har et bredere anvendelsesområ-

de, end der lægges op til i forslaget.

Med seneste kompromisforslag foreslås reglerne om oplysningsforplig-

telser om rangorden af tilbud, som forbrugere præsenteres for, når de

søger på online søgeflader, herunder online markedspladser, samlet i

direktivet om urimelig handelspraksis. Derudover tilføres der nye regler

om oplysningsforpligtelser for erhvervsdrivende, der giver adgang til

brugeranmeldelser af produkter.

Det rumænske formandskab vil søge at opnå en generel indstilling på

rådsmødet (konkurrenceevne

–

industri og indre marked) den 18. fe-

bruar 2019.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det

digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne

i at købe på tværs af grænser og virksomhederne i at sælge på tværs af

grænser. Det styrker rammerne for samspillet mellem forbrugere og virk-

somheder og er med til at skabe velfungerende markeder, vækst og høj

forbrugervelfærd.

Derfor støtter regeringen forslagets formål om en

bedre anvendelse og håndhævelse af EU-forbrugerreglerne, samt en

modernisering af reglerne i overensstemmelse med udviklingen på det

digitale område.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen sikrer

den rette balance mellem hensynet til den erhvervsdrivende og forbruge-

ren.

Derfor arbejder regeringen for

forslaget om at opdatere og moderni-

sere krav til virksomheder om oplysningsforpligtelser til forbrugerne.

Regeringen arbejder for afskaffelsen af reglerne om, at den erhvervsdri-

vende forpligtes til at acceptere fortrydelsesretten ved online køb af en

vare, hvis en forbruger har brugt en vare mere, end hvad der kunne for-

ventes afprøvet i en fysisk butik.

Derudover arbejder regeringen for

af-

skaffelsen af den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere købe-

summen til forbrugeren, før den erhvervsdrivende har modtaget varen

retur fra forbrugeren.

Det har længe været en dansk prioritet, at dørsalg ikke skal være tilladt.

Regeringen arbejder derfor for, at det er muligt for medlemslandene at

forbyde dørsalg og opretholde nationale regler om uanmodet henven-

50/77

delse samt, at

forslaget i tilstrækkelig grad begrænser, hvornår erhvervs-

drivende i andre tilfælde må rette uanmodet henvendelse til forbrugerne.

Forbrugere handler i stadig stigende omfang på online markedspladser og

platforme.

Regeringen lægger vægt på,

at der skal sikres mere gennem-

sigtighed på online markedspladser og platforme, så det bliver klart

for

forbrugerne,

hvorvidt sælger er erhvervsdrivende eller forbruger, og der-

ved om EU's forbrugerlovgivning finder anvendelse for aftalen eller ej.

Regeringen mener, at kravene til online

markedspladser skal være lig

krav, som stilles i artikel 5 i forslag til forordning om erhvervsdrivende og

online platforme

Det er dog vigtigt at den erhvervsdrivendes oplys-

ningsforpligtelse ikke bliver uforholdsmæssig byrdefuld.

Regeringen

støtter forslaget om at indføre fælles vejledende kriterier for

pålæggelse af sanktioner. I forhold til overtrædelser, der involverer fle-

re medlemsstater, arbejder regeringen for, at sanktioner skal være

mærkbare og have forebyggende effekt,

men er, som udgangspunkt skep-

tisk over for, at medlemslandene forpligtes til at fastsætte et

niveau for

bøder, uden at kunne tilpasse dette til det øvrige nationale strafniveau.

Direktivforslagets sanktionsbestemmelser er imidlertid afgrænset til

særlige situationer og er ikke til hinder for, at bøder, der pålægges i

medfør af forslaget, kan tilpasses til det nationale bødeniveau, så længe

den maksimale bødestørrelse mindst svarer til en nærmere bestemt pro-

centdel af virksomhedens omsætning. Regeringen finder det samtidig

positivt, at forslagets fælles kriterier for pålæggelse af sanktioner er

vejledende.

Regeringen er skeptisk over for, at medlemsstaterne skal tage hensyn til

forbrugernes generelle interesser, når indtjeningen fra bøder skal for-

deles og lægger vægt på, at der ikke fastsættes regler herom.

Med forslaget lægges der også op til, at medlemslandene skal sikre, at

forbrugerne kan ophæve en kontrakt eller kræve erstatning for virksom-

heders urimelige handelspraksis. Regeringen støtter formålet med forsla-

get, som er at styrke forbrugerbeskyttelsen og øge den private håndhævel-

se af reglerne.

I Danmark har forbrugerne i dag adgang til i nogle situationer at op-

hæve en kontrakt efter reglerne i købeloven og aftaleloven. Vi har såle-

des allerede regler, der har til formål at sikre forbrugerne i aftaler, der

indgås med erhvervsdrivende. Det er vigtigt at reglerne i direktivet sikrer,

at der er en balance mellem hensynet til forbrugerne på den ene side og

hensynet til de erhvervsdrivende på den anden. Regeringen lægger derfor

vægt på, at regler om at forbrugeren har ret til at ophæve en kontrakt som

følge af en erhvervsdrivendes urimelige handelspraksis er i tråd med de

eksisterende regler i købeloven.

jf. KOM (2018) 238

51/77

Forbrugerne kan også allerede i dag kræve erstatning for overtrædelser

af markedsføringsloven, hvis dansk rets almindelige erstatningsbetin-

gelser er opfyldt. Det fremgår af markedsføringsloven. Vi har således

også allerede en fornuftig ramme i Danmark i forhold til erstatning.

Regeringen mener ikke, at der bør vedtages særlige erstatningsregler ved-

rørende urimelig handelspraksis, som adskiller sig fra dansk rets alminde-

lige erstatningsbetingelser. Regeringen ønsker bl.a. ikke at forbrugerne

skal kunne få ret til erstatning for ikke-økonomiske tab. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at det præciseres, at medlemsstaterne kan fastsætte

betingelserne for, at forbrugere, der lider skade som følge af urimelig

handelspraksis, kan opnå erstatning.

Endelig stiller regeringen sig skeptisk over for behovet for regulering på

området for produkter,

som umiddelbart markedsføres som identiske i for-

skellige medlemsstater, men som i forhold til sammensætning og karakte-

ristika er forskellige

(Dual Quality of products) og vil derfor arbejde for,

at bestemmelsen tages ud af forslaget, således at problemstillingen kan

blive undersøgt nærmere, inden man evt. fremsætter forslag til regler for

området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 25. maj 2018.

52/77

Betydningen af kunstig intelligens (KI)

for EU’s industri

Nyt notat

1. Resume

Der forventes en drøftelse af betydningen af kunstig intelligens (KI) for

EU’s industri på baggrund af en præsentation ved

Formandskabet og

Kommissionen.

Kommissionen har i 2018 taget en række skridt med henblik på at styrke

den teknologiske og industrielle kapacitet samt anvendelsen af kunstig

intelligens i EU. Kommissionen har senest i december 2018 præsenteret

en meddelelse om en koordineret plan for kunstig intelligens som opfølg-

ning på Kommissionens meddelelse fra april 2018 om kunstig intelligens

for Europa.

Regeringen er generelt positivt stemt over for Kommissionens tilgang til

kunstig intelligens og til formålet med kunstig intelligens-

handlingsplanen, som indeholder en række initiativer, der er relevante for

danske virksomheder og myndigheder.

Regeringen lægger vægt på, at de konkrete initiativer, Kommissionen

foreslår i sin handlingsplan, finansieres via omprioriteringer inden for

EU’s budget og ikke

foregriber forhandlingerne om den kommende fler-

årige finansielle ramme for perioden efter 2020, idet regeringens hoved-

prioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

2. Baggrund

Der forventes en drøftelse af betydningen af kunstig intelligens (KI) for

EU’s industri på baggrund af en præsentation ved Formandskabet og Kom-

missionen. Kommissionen har i 2018 taget en række skridt med henblik på

at styrke den teknologiske og industrielle kapacitet samt anvendelsen af

kunstig intelligens i EU.

Kommissionen offentliggjorde den 7. december 2018 meddelelsen

”Koor-

dineret plan for kunstig intelligens”

(KOM(2018) 795). Meddelelsen, som

er modtaget i dansk sprogversion den 7. december 2018, udpeger syv over-

ordnede områder, hvor EU-medlemsstaterne bør koordinere deres indsatser

med henblik på at maksimere udbyttet af kunstig intelligens. Selve den ko-

ordinerede plan for kunstig intelligens indgår som bilag til meddelelsen.

Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse

”Kunstig intelligens for Europa”

(KOM(2018) 237) fra april 2018, der

53/77

lagde op til udarbejdelsen af en koordineret plan for kunstig intelligens med

inddragelse af medlemsstaterne.

Begge ovennævnte meddelelser kommer som opfølgning på Kommissio-

nens meddelelse ”En

strategi for et digitalt indre marked i EU”

(KOM(2015) 192) fra maj 2015.

I maj 2017 offentliggjorde Kommissio-

nen sin midtvejsevaluering af strategien (KOM(2017) 228). Evalueringen

understregede behovet for at bygge på Europas videnskabelige og indu-

strielle styrker samt på sine innovative nyetablerede virksomheder for at

være i en førende position inden for udviklingen af kunstig intelligens-

teknologier, -platforme og -applikationer.

I forlængelse af evalueringen opfordrede Det Europæiske Råd i oktober

2017 Kommissionen til at foreslå en europæisk tilgang til kunstig intelli-

gens inden januar 2019.

Den koordinerede plan for kunstig intelligens målretter og omprioriterer

således indsatser i EU i eksisterende initiativer i 2019 og 2020 og derud-

over lægges linjen for de kommende programmer på AI-området. Finan-

siering af handlingsplanen henhører således, frem til afslutningen af denne

flerårige budgetperiode, fra allerede eksisterende initiativer som bl.a. Hori-

sont 2020, Den Europæiske Investeringsfond, European Innovation Council,

ECSEL og Connecting Europe Facility.

I den kommende flerårige budgetperiode 2021-2027 (MFF) forslår Kom-

missionen at opprioritere området for kunstig intelligens i programmer som

Digitalt Europa og Horisont Europa.

Parallelt med udarbejdelsen af forslaget til en koordineret plan for kunstig

intelligens i EU fremsatte Kommissionen den 6. juni 2018 forslag til forord-

ning om programmet for et digitalt Europa (DEP) for perioden 2021-2027

(KOM(2018) 434). Programmet er et af flere underliggende sektorretsakter

til Kommissionens overordnede forslag til EU’s kommende flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for perioden efter 2020. Kommissionen foreslår at af-

sætte en samlet budgetramme på 8,2 mia. EUR (2018-priser) til programmet

i den kommende MFF, herunder 2,2 mia. EUR til tiltag i relation til kunstig

intelligens.

3. Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse om kunstig intelligens for Europa

(KOM(2018) 237) fra den 25. april 2018 sætter Kommissionen retningen

for det fremtidige arbejde med kunstig intelligens i Europa. Meddelelsen

udpeger tre områder, hvor der foreslås en koordineret indsats, hvis EU skal

kunne udnytte det fulde potentiale ved AI: 1) øgede investeringer i kunstig

intelligens og bedre adgang til data; 2) forebyggelse af socioøkonomiske

54/77

udfordringer, der kan opstå i forbindelse med udbredelsen af kunstig intelli-

gens; og 3) sikring af en stærk etisk og juridisk ramme for anvendelsen af

kunstig intelligens.

I forlængelse af meddelelsen fra april fremsatte Kommissionen den 7. de-

cember 2018 meddelelse om en koordineret plan for kunstig intelligens

(KOM(2018) 795). Meddelelsen udpeger syv områder, hvor der foreslås en

koordineret indsats, hvis EU skal kunne udnytte det fulde potentiale ved

kunstig intelligens: 1) Fælles mål og supplerende tiltag, 2) Mod et europæ-

isk offentlig-privat partnerskab inden for kunstig intelligens og flere midler

til nystartede virksomheder og innovative små og mellemstore virksomhe-

der, 3) Styrkelse af ekspertise i troværdige kunstig intelligens-teknologier og

bred udbredelse, 4) Tilpasning af lærings- og uddannelsesprogrammer og -

systemer, så samfundet bliver mere parat til kunstig intelligens, 5) Opbyg-

ning af det europæiske dataområde, som er nødvendigt for kunstig intelli-

gens i Europa, herunder for den offentlige sektor, 6) Udvikling af etiske

retningslinjer med et globalt perspektiv, som sikrer innovationsvenlige retli-

ge rammer og 7) Sikkerhedsrelaterede aspekter af kunstig intelligens-

applikationer og -infrastruktur og den internationale sikkerhedsdagsorden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant

55/77

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant

8. Høring

Der er ikke gennemført en høring med henblik på drøftelsen. Der kan dog

henvises til høringssvarene i regeringens grund- og nærhedsnotater vedrø-

rende henholdsvis Kommissionens meddelelse om kunstig intelligens for

Europa (KOM(2018) 237) fra den 25. april 2018 samt Kommissionens

meddelelse om en koordineret plan for kunstig intelligens (KOM(2018)

795) fra den 7. december 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt stemt over for Kommissionens tilgang til

kunstig intelligens og til formålet med kunstig intelligens-

handlingsplanen, som indeholder en række initiativer, der er relevante for

danske virksomheder og myndigheder.

Regeringen lægger vægt på, at konkrete initiativer, Kommissionen fore-

slår i sin handlingsplan, finansieres via omprioriteringer inden for EU’s

budget og ikke foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige

finansielle ramme for perioden efter 2020, idet regeringens hovedprioritet

for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende

til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen hilser særligt Kommissionens fokus på etisk anvendelse af

kunstig intelligens velkommen og lægger vægt på, at der udformes kon-

krete initiativer og at de kommende europæiske rammer for etisk og for-

svarlig dataanvendelse udformes således, at de bliver et konkurrencepa-

rameter for danske og europæiske virksomheder. I forhold til de juridiske

rammer for kunstig intelligens vil regeringen arbejde for, at den europæi-

ske lovgivning kan håndtere udfordringerne ved anvendelsen af kunstig

intelligens-baserede produkter og løsninger, og at der er klarhed om reg-

lerne.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens ambition om at sikre effektiv

adgang til data på standardiseret vis. Regeringen lægger vægt på, at it-

infrastrukturer mv. anvendes gennemgående på tværs af Kommissionens

tiltag. Regeringen støtter desuden Kommissionens arbejde med at frem-

56/77

sætte principper for datadeling mellem virksomheder med henblik på at

fremme datadreven innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotater vedrø-

rende henholdsvis Kommissionens meddelelse om kunstig intelligens for

Europa (KOM(2018) 237) fra den 25. april 2018 samt Kommissionens

meddelelse om en koordineret plan for kunstig intelligens (KOM(2018)

795) fra den 7. december 2018.

57/77

Rådskonklusioner om handlingsplanen for kunstig intelligens

Nyt notat

1. Resume

Formandskabet har sat et punkt om rådskonklusioner om handlingspla-

nen for kunstig intelligens (AI) på dagsordenen for rådsmødet.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende

Kommissionens koordinerede plan for kunstig intelligens, der ventes drøf-

tet mhp. vedtagelse på rådsmødet. Derudover ventes en generel drøftelse

af hovedelementerne i rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 7. december 2018 meddelelsen

”Koor-

dineret plan for kunstig intelligens”

(KOM(2018) 795). Meddelelsen, som

er modtaget i dansk sprogversion den 7. december 2018, udpeger syv over-

ordnede områder, hvor EU-medlemsstaterne bør koordinere deres indsatser

med henblik på at maksimere udbyttet af kunstig intelligens (AI). Selve den

koordinerede plan for AI indgår som bilag til meddelelsen.

Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse

”Kunstig intelligens for Europa”

(KOM(2018) 237) fra april 2018, der

lagde op til udarbejdelsen af en koordineret plan for AI med inddragelse af

medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Formandskabet har som opfølgning på Kommissionens meddelelse og den

koordinerede handlingsplan for kunstig intelligens udarbejdet udkastet til

rådskonklusioner.

Rådskonklusionerne hilser Kommissionens koordinerede plan for kunstig

intelligens velkommen.

Rådskonklusionerne fokuserer endvidere på:



at styrke udviklingen og brugen af AI i EU bl.a. ved at øge investe-

ringerne og promovere udvikling af AI-applikationer;

at skabe stærke synergier mellem AI og EU’s rumprogram;

vigtigheden af små og mellemstore virksomheder i forhold til bred

udrulning af AI;

58/77



vigtigheden af at mere data gøres tilgængeligt til brug for AI;

mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for IKT og AI;

behovet for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne

mhp. tiltrækning af talent;

potentialet i brugen af AI også i den offentlige sektor;

de mulige konsekvenser af AI på arbejdsmarkedet;

vigtigheden af etiske retningslinjer for udvikling og brug af AI;

vigtigheden af at koordinere indsatserne på tværs af medlemsstater-

ne;

intentionen om at alle medlemsstater udvikler nationale strategier

for AI;

Konkurrenceevnerådets horisontale rolle i forhold til at udbrede

industriel konkurrenceevne på tværs af alle EU's policy områder

herunder i forhold til AI.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ingen administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

59/77

8. Høring

EU-formandskabets udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i

EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål

med frist for bemærkninger 11. januar 2019. Der er indkommet hørings-

svar fra Dansk Industri (DI), Dansk Metal, Finans Danmark og Kommu-

nernes Landsforening. De indkomne bemærkninger sammenfattes neden-

for.

Dansk Industri (DI)

er enig i budskabet om, at den mest hensigtsmæssi-

ge måde at udvikle kunstig intelligens i en europæisk kontekst er gennem

et konsekvent fokus på forskning, innovation samt tilvejebringelse af de

nødvendige supercomputere. Vedblivende fokus på disse elementer vil

skabe grobund for den videre udvikling af kunstig intelligens ”Made in

Europe” og vil sikre EU’s globale konkurrencedygtighed.

DI konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til et tæt samarbejde mel-

lem EU, medlemsstater og den private sektor for at sikre, at de forskellige

indsatser inden for kunstig intelligens arbejder i samme retning.

DI opfordrer Kommissionen til at gennemføre en udførlig undersøgelse

af, hvorvidt EU’s regler nuværende regler på området afspejler den nye

digitale virkelighed med særligt henblik på kunstig intelligens. Her bør ny

lovgivning kun indføres

ved ”betragtelige” mangler i eksisterende lovgiv-

ning. DI ser positivt på adresseringen af cybersikkerhed og etiske ret-

ningslinjer for brug af kunstig intelligens, da digital tillid er vigtig for

udviklingen af den digitale økonomi i EU. DI havde gerne set, at den re-

gulering af dataanvendelse, som særligt GDPR og arbejdet med en ny e-

Privacy-lovgivning er udtryk for, var addresseret i planen, da disse er vig-

tige for tilliden til digitaliseringen og håndhævelsen af individuelle grund-

rettigheder.

DI havde også gerne set, at planen havde yderligere fokus på håndtering

af andre digitale udfordringer, der får nye dimensioner ved anvendelse af

KI, f.eks. ejerskab til data og algoritmer. DI byder endvidere konklusio-

nernes fokus på digitale kundskaber velkommen, hvor opkvalificering og

uddannelse af medarbejdere på tværs af sektorer i brugen af nye teknolo-

gier bør have en fremtrædende rolle i EU’s næste flerårige budget. Her

finder DI midlerne bevilget til dette i Digital Europe-programmet util-

strækkeligt og foreslår midler fra den Europæiske Socialfond og den Eu-

ropæiske Regionale Udviklingsfond

til at indfri EU’s ambitiøse uddannel-

sesrelaterede målsætninger.

Dansk Metal

støtter fokusset på at integrere kunstig intelligens i en indu-

stristrategi for Europa og har ydermere per januar 2019 lanceret et katalog

med ti forslag til at styrke industrien og produktionsarbejdspladser i EU.

Dansk Metal opfordrer den danske regering til at arbejde for flere af disse

60/77

forslag i regi af Kommissionens Handlingsplan og en kommende industri-

strategi på europæisk niveau, særligt med fokus på at understøtte imple-

menteringen af KI ind i små

–

og mellemstore virksomheder. Her peger

Dansk Metal på skattemæssige incitamenter til europæiske virksomheder,

som flytter produktion hjem til Europa, samt at Europa-Kommissionen

bør tage yderligere tiltag til at fremme brugen af robot

–

automationsløs-

ninger

Finans Danmark

efterlyser, at rådskonklusionerne addresserer den un-

derliggende infrastruktur, der er en forudsætning for KI - bredbånd, cloud

computing og andet. Derudover er det også Finans Danmarks ønske, at

arbejdet med at præcisere og balancere guidelines bør fortsætte efter at

Kommissionens Højniveauekspertgruppe for KI har afleveret den første

version af sine dataetiske retningslinjer til udvikling og anvendelse af KI.

For at tydeliggøre, at dette første udkast primært skal betragtes som en

start på en længere proces og for at understrege, at guidelines er et leven-

de dokument,

Kommunernes Landsforening (KL)

anerkender Det Europæiske Råds

bemærkninger til kommissionens udkast til handlingsplan. I kommunerne

har man også opmærksomheden rettet mod de muligheder for at yde god

og nær samt effektiv service som kunstig intelligens og automatisering

kan give. KL og kommunerne følger udviklingen af anvendelsen af og

markedet for KI løsninger nøje, særligt med henblik på de muligheder,

der er for at udvikle den kommunale sektor og løse nogen af de udfor-

dringer vi har her. Det er f.eks. stigende udgifter til børne-, ældre- og

sundhedsområdet, som følge af den demografiske udvikling. KL finder,

at der er brug for samarbejde mellem de offentlige aftagere og markedet

om, udvikling af løsninger til det offentlige. KL ser samtidig behov for at,

at kommunerne som indkøbere kan fokusere på at stille de rette krav til

løsningerne, så det er realistisk at løsningerne bliver taget i brug og kan

høste gevinster.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst. Der er generelt opbakning blandt medlemssta-

terne til rådskonklusionernes overordnede formål, herunder fokusset på

etisk anvendelse af kunstig intelligens og på udrulning af kunstig intelli-

gens til SMV’er, da disse både skal udvikle og drage nytte af teknologier-

ne. I rådsarbejdsgruppen har der også været drøftelser af prioritering af

sektorer i udviklingen af AI. Her har størstedelen af medlemslandene

61/77

modsat sig at opstille en sektorliste, men ser gerne en nævnelse af gode

eksempler til inspiration for andre sektorer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om Kommis-

sionens handlingsplan for kunstig intelligens.

Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden

efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen hilser særligt konklusionernes fokus på etisk anvendelse af

kunstig intelligens velkommen og arbejder for, at de kommende europæi-

ske rammer for etisk og forsvarlig dataanvendelse udformes således, at de

bliver et konkurrenceparameter for danske og europæiske virksomheder.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på og investeres i at

styrke højtudviklede digitale færdigheder, idet det dog bemærkes, at med-

lemsstaterne har hovedansvaret for denne opgave.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsno-

tater vedrørende henholdsvis Kommissionens meddelelse om kunstig intel-

ligens for Europa (KOM(2018) 237) fra den 25. april 2018 samt Kommissi-

onens meddelelse om en koordineret plan for kunstig intelligens

(KOM(2018) 795) fra den 7. december 2018.

62/77

Konkurrenceevnetjek: Det indre marked i en verden i forandring: Et

unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement

Nyt notat

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på den nuværende status for

det indre marked i lyset af de pågående refleksioner om, hvordan det in-

dre markeds fremtid vil være samt vigtigheden af det indre marked for

Europas globale konkurrenceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

Baggrund

Det nuværende rumænske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-

evnetjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 18. februar

2019 til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 18. februar 2019

vil omhandle det indre markeds fremtid i lyset at den internationale kon-

kurrence. Udgangspunktet for drøftelsen ventes at være meddelelse

’Det

indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for for-

nyet politisk engagement’

(KOM (2018) 772), som Kommissionen på

opfordring fra bl.a. den danske regering offentligjorde 22. november

2018.

Denne meddelelse fokuserer på betydningen af en række forskellige ele-

menter, for at sikre Europas fremtidige konkurrenceevne, men indeholder

ingen lovgivningsinitiativer. Disse elementer er først og fremmest at sikre

en effektiv håndhævelse af eksisterende regelsæt samt en opfordring til

Rådet og Europa-Parlamentet om at færdigbehandler og vedtage 44 ud af

67 forslag fra indre markedsstrategien fra 2015, som endnu ikke er fær-

63/77

digbehandlet. Derudover indeholder meddelesen en opfordring til et for-

nyet politisk engagement på det indre marked, og at Det Europæiske råd

afholder en større strategisk drøftelse om fremtidens indre marked.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere

tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betyd-

ning for konkurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-

tation af den nuværende status for det indre marked med udgangspunkt i

Kommissionens meddelelse om det indre marked fra 22. november 2018

og de pågående refleksioner herom. Der ventes ikke at være skriftlige di-

skussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes derfor at reagere

på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

64/77

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevnetjekket

som debatform. Det er overordnet enighed blandet medlemsstaterne om, at

der er behov for at imødekomme udfordringerne for det indre marked og

videreudvikle det. Særligt bliver behovet for en holistisk tilgang fremhævet

af størstedelen af medlemsstaterne, om end der forskellige forståelser af,

hvad der mener hermed. Dog er der særligt enighed om, at skelnet mellem

det digitalt og det ’analoge’ indre marked ikke er hensigtsmæssigt.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-

områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er positiv overfor og har efterspurgt, at Kommissionen har

fokus på, hvad det indre marked vil møde af udfordringer i fremtiden.

Ligeledes er regeringen også positiv overfor Kommissionens ambition om

et fornyet politisk engagement til det indre marked. Regeringen har sam-

men med flere ligesindede lande efterspurgt meddelelsen og presser desu-

den på for, at det indre marked, som har stor betydning for dansk og eu-

ropæisk økonomi optimeres, og at det bliver en central prioritet for den

kommende Kommission.

Dette specielt i lyset af den merværdi som det indre marked har skabt for

Danmark, som det for nyligt blev afdækket i Erhvervsministeriets rapport

om det indre marked, som blev offentliggjort den 27. september 2018.

Heri fremgår det, at Danmarks BNP er 5 pct. (svarende til 100 mia. kr.)

højere, end det ville have været, hvis Danmark handlede på baggrund af

de almindelige frihandelsprincipper. Derudover er reallønnen knap 10 pct.

højere svarende til en årlig stigning på knap 63.000 kr. for en LO-familie.

Endvidere hilser regeringen Kommissionens meddelelse om det indre

marked markked og opfordringen om et fornyet politisk engagement i

forhold til det indre marked velkommen. Regeringen arbejder for, at dette

drøftes af Det Europæiske Råd i foråret 2019 med henblik på at præge

den kommende Kommissions arbejde. Dansk økonomi har stor gavn af

65/77

det indre marked. EU's indre marked stiller vores virksomheder bedre og

gør vores borgere rigere. Takket være det indre marked kan danske virk-

somheder handle frit

–

med adgang til 500 mio. forbrugere. Derfor støtter

regeringen også Kommissionens ambition om at skabe et mere velfunge-

rende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder og at der gø-

res tiltag til at fremtidssikre det indre marked således konkurrenceevnen

for Europæiske virksomheder styrkes..

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 23. november 2018 forud for rådsmødet den 29. november. 2018.

Grund- og nærhedsnotat på Kommissionens meddelelse

’Det

indre mar-

ked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk

engagement

blev oversendt til Folketinget den 17. december 2018.

66/77

Meddelelse fra Kommissionen: ”En ren plan for alle –

En europæisk

strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkur-

rencedygtig og klimaneutral økonomi”

KOM(2018) 773

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en med-

delelse om et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en

fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en visi-

on for, hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på

linje med Paris-aftalen. Udspillet skal samtidig fungere som et analytisk

grundlag for fremtidige politiske drøftelser ved at fremvise forskellige

scenarier for EU frem mod 2050. Kommissionen lægger op til, at udspil-

let skal danne rammen for den langsigtede lavemissionsstrategi, som EU

skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC, i

henhold til Paris-aftalen senest i 2020.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforsk-

ningen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag

af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis man fortsat skal have en

mulighed for at nå Parisaftalens langsigtede temperaturmål. Derfor vil

regeringen arbejde for, at Danmark og EU når netto-nuludledning senest

i 2050. Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU er med til at lede vejen

og viser, at udviklingen mod et klimaneutralt samfund går hånd i hånd

med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæfti-

gelse.

Det rumænske formandskab har sat udspillet på dagsordenen for konkurren-

ceevnerådsmødet den 18. februar 2019 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Europa-

Kommissionen til senest i første kvartal 2019 under hensyntagen til de

nationale planer at fremlægge et forslag til en strategi for langsigtet re-

duktion af drivhusgasemissioner i EU i overensstemmelse med Paris-

aftalen.

67/77

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse

om et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.

Det rumænske formandskab har sat udspillet på dagsordenen for kon-

kurrenceevnerådsmødet den 18. februar 2019 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvor-

dan EU på langt sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med

Paris-aftalen og nå netto-nuludledning i 2050. Meddelelsen er ledsaget af

en dybdegående analyse. Meddelelsen har til hensigt at sætte rammen for

den langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s ram-

mekonvention om klimaforandring, UNFCCC, i henhold til Paris-aftalen

senest i 2020.

Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i

2050 (være klimaneutral). Det vil sige, at EU ikke skal udlede flere driv-

husgasser, end der optages i 2050. Det fremhæves i udspillet, at EU står

overfor en stor opgave, som dog samtidig rummer store muligheder for en

retfærdig

og omkostningseffektiv omstilling til gavn for EU’s borgere,

virksomheder og økonomi som helhed. Udspillet indeholder syv strategi-

ske byggesten for EU’s vej til en klimaneutral økonomi:

1) Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energi-

neutrale bygninger

2) Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektrici-

tet til fuldt ud at dekarbonisere Europas energiforsyning

3) Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet

4) En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som

vigtig katalysator for reduktion af drivhusgasemissionerne

5) Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og

sammenkoblinger

6) Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige

kulstofdræn

7) Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling

–lagring.

Udspillet rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske

drøftelser, der hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier

tager alle udgangspunkt i, at EU’s allerede vedtagne politikker og mål

frem mod 2030 indfries, hvilket omfatter en revision af EU's emissions-

handelssystem, nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner, lov-

givning til bevaring af EU's land- og skovdræn, de aftalte 2030-mål om

energieffektivitet og vedvarende energi såvel som den foreslåede lovgiv-

68/77

ning om forbedring af CO

-effektiviteten for biler og lastvogne. Med dis-

se politikker og mål forventes reduktioner af drivhusgasemissionerne på

omkring 45 pct. inden 2030 og omkring 60 pct. inden 2050.

Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i

eksisterende og i

nogle tilfælde nye løsninger og

teknologier, der skal anvendes i større

skala og optimeres. Scenarierne har derudover hver sin vægtning af de

syv strategiske byggesten og forskellige investeringsbehov.

I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80

pct. i 2050 ift. 1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigninger-

ne under 2 grader i henhold til Paris-aftalen. Det sjette scenarie reducerer

drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2050 med sigte på Paris-aftalens

1,5-gradsmålsætning. De sidste to scenarier sigter på at holde temperatur-

stigningerne under 1,5 grader med målsætning om netto-nuludledning i

2050. Disse to baseres ligeledes på kendte

og i nogle tilfælde nye

tekno-

logier samt videreudvikling af teknologiske løsninger, der kræver opska-

lering samt fokus på forskning og udvikling.

Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de

kræver ambitiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offent-

lige og private investeringer og et massivt fokus på forskning og udvik-

ling af lav- og nulemissionsløsninger. Kommissionen vurderer dog samti-

dig, at det vil kunne medføre økonomisk vækst i EU, forbedre konkurren-

ceevnen for europæiske virksomheder og dermed bidrage til jobs og en

retfærdig omstilling for EU’s borgere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

69/77

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete

initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang

Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle

vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik den 29. november til 7. december 2018. Der er afgivet i alt

otte høringssvar.

Dansk Energi

støtter regeringens ambition om et klimaneutralt EU i

2050 og finder det positivt, at Kommissionen fremhæver elektrificering

som den primære driver i energisystemet. Der er dog plads til forbedring i

forhold til konkrete løsninger herfor, hvorfor Dansk Energi foreslår en

elektrificeringsstrategi fra Kommissionen. Dansk Energi finder det be-

mærkelsesværdigt, at der i de otte scenarier ikke er en nævneværdig for-

skel på reduktion af drivhusgasser i 2020-2030, hvilket vurderes at skyl-

des konservative antagelser og datagrundlag i sammenligning med faktisk

udmeldte markedspriser og data i Energistyrelsens teknologikatalog. De

seneste udbud af vind og sol har vist et stort potentiale for yderligere re-

duktioner før 2030, hvis der strammes op i EU's kvotehandelssystem.

Dansk Energi opfordrer regeringen til at bakke op om blandt andet Sveri-

ge og Holland, som ønsker at øge EU's CO

-reduktionsmål i 2030 til 55

pct. Dansk Energi opfordrer desuden regeringen til at tage aktiv del i drøf-

telserne om etableringen af et CO

-prisgulv på tværs af et stort antal eu-

ropæiske lande, og bringe det i spil i forbindelse med de kommende drøf-

telser om, hvordan 2050 strategien kan implementeres, så der kan skabes

tillid til, at markedet vil levere en CO

-pris, der på sigt gør vedvarende

energi til en bedre investering end fossil energi. Dansk Energi bakker

desuden op om regeringens fokus på en forbedring af Kommissionens

praksis omkring modellering af energisystemet

–

med særlig fokus på en

70/77

mere dynamisk proces, der i højere grad fanger den seneste udvikling på

fx priser og performance af VE-anlæg. Dansk Energi støtter ligeledes

Kommissionens fokus på at øge energieffektiviteten på tværs af Europa

og finder, at gevinsten af energieffektiviseringer kan øges yderligere, hvis

der i højere grad foretages en vurdering af, hvor og hvilke energibesparel-

ser har den største klimaeffekt.

Dansk Industri

(DI) er meget tilfreds med EU-Kommissionens udspil og

den omfattende modelanalyse. DI har sammen med DI’s nordiske søster-

organisationer fremlagt et fælles positionspapir med anbefaling om, at EU

forfølger et langsigtet mål om klimaneutralitet i 2050 med tiltag, der un-

derstøtter udvikling af en omkostningseffektiv og markedsbaseret grøn

økonomi. DI noterer med tilfredshed, at vedvarende energi og energief-

fektivisering

i alle scenarier vil få en markant større rolle i EU’s energisy-

stem. Et markedsbaseret europæisk grundlag for klimaindsatsen med vel-

fungerende el- og gasmarkeder vil bidrage til at gøre teknologierne endnu

mere konkurrencedygtige og bidrage til at gøre den danske indsats endnu

mere omkostningseffektiv. DI opfordrer regeringen til at arbejde aktivt

for at sikre bedst muligt samarbejde på tværs af medlemslandene mellem

de mange aktører, der implementerer de politiske målsætninger. DI mener

dertil også, at der fokuseres endnu mere på energieffektivisering og at få

integreret bygningsmassen.

Landbrug & Fødevarer

(L&F) er positive over for, at EU-

Kommissionen lægger op til, at man på EU-niveau ønsker at være klima-

neutrale i 2050. L&F mener, at Danmark ikke kan gå enegang i den grøn-

ne omstilling, da der er brug for massive investeringer og internationale

løsninger for at opnå klimaneutralitet i 2050. L&F foreslår, at der desig-

nes en separat landsektorsøjle for hele EU for at understøtte en klimaef-

fektiv

landbrugssektor i EU, hvor EU’s landbrugssektor får et fælles re-

duktionsmål, frem for den nuværende arkitektur med forskellige nationale

og konkurrenceforvridende reduktionsmål. En sådan arkitektur vil bidrage

til at sprede viden og klimaeffektiv teknologi på tværs af EU-lande og

facilitere større investeringer i udvikling af viden, praksisser og teknologi,

som skal være med til at opnå et klimaneutralt samfund. L&F mener, at

den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) kan være et

vigtigt middel til at opnå drivhusgasreduktioner i landbruget. Det gælder

specielt ved brug af de såkaldte ’eco-schemes’, som kunne være i form af

et certificeret program for klimaeffektiv landbrugsproduktion, der kunne

give den enkelte landmand en incitamentsbetaling.

Dansk Byggeri

er positiv over udspillet. Dansk Byggeri finder det særligt

positivt, at energieffektivitet i alle strategiens scenarier spiller en nøgle-

rolle. Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at indtage en nøgle-

rolle, når klimastrategiens vision skal realiseres, så visionen kan blive til

konkret handling via regulering i de enkelte lande. Dansk Byggeri opfor-

71/77

drer til, at den danske regering arbejder for, at der i EU fastsættes binden-

de mål for energieffektivisering mod 2050.

Dansk Skovforening

er overordnet set tilfreds med udspillet grundet den

tydelige indtænkning af skove og træprodukter, mens der savnes en in-

kludering og ligestilling af forgasningsgas med biogas i udspillets beskri-

vende afsnit af de syv primære strategiske byggesten på vejen til en kul-

stofneutral økonomi. Dansk Skovforening mener, at træs forgasningsgas

på lige fod med biogas kan være et kortsigtet alternativ til langdistance-

transport og på den lidt længere bane indgå i et effektivt samspil med et

stigende antal vindmøller og solceller til fremstilling af e-brændstoffer

ved hjælp af elektrolyse. Både natur-, bio-, og forgasningsgas kan i sam-

spil med brint bruges til at fremstille fremtidens e-brændstoffer.

Danske Maritime

er enig i, at der skal iværksættes mere ambitiøse tiltag

for at nå Parisaftalens temperaturmål, og selv om søtransport er den mest

energieffektive og mindst klimabelastende transportform, skal skibsfar-

tens nuværende CO

-udslip nedbringes betydeligt. Dansk Maritime læg-

ger vægt på indgåelse af internationale aftaler vedr. reduktion af skibsfar-

tens CO

-udledninger, da skibsfarten er global. Aftalerne bør som ud-

gangspunkt indgås i FN’s søfartsorganisation, IMO. Derudover skal der

sættes ind over en bred front med hensyn til udvikling af forskellige nye

teknologier, løsninger og brændsler samt videreudvikling af eksisterende

løsninger. Det gælder fx alternative brændsler baseret på affaldsplast,

biobrændsler og brint fremstillet fra gas eller ved spaltning af vand, meta-

nol og andre alkoholer, som alle forventes at få en rolle indtil mere bære-

dygtige løsninger for skibsfarten er udviklet.

Danske Rederier

hilser EU’s lavemissionsstrategi velkommen som et

væsentligt bidrag til, at EU kan understøtte udviklingen af ny teknologi,

fremtidssikre industrier, og en fair, omkostningseffektiv omstilling til en

-neutral fremtid. Givet skibsfartens globale karakter lægger Danske

Rederier afgørende vægt på, at nationale og regionale bestræbelser på

klimaområdet i relation til skibsfart til enhver tid sker i synergi med

igangværende

arbejde i FN’s søfartsorganisation, IMO. Regional regule-

ring er hverken til gavn for industrien eller klimaet, da regionale initiati-

ver ikke favner hele verdensflåden. Kun international, flagneutral regule-

ring kan effektivt reducere CO

-emissionerne fra skibsfart. Danske Rede-

rier betoner IMO’s strategi fra 2018 for at reducere skibsfartens udlednin-

ger som central, samt at man deltager aktivt i den konkrete udformning af

tiltag, der skal sikre CO

-reduktionsstrategiens målopfyldelse. Det beto-

nes, at opgaven kræver en massiv forsknings– og udviklingsindsats, og at

Danske Rederier i særlig grad vil engagere sig i udviklingen af alternative

brændstoffer og fremdrivningsformer.

72/77

Velux

hilser den nye strategi velkommen og støtter ambitionen om at

opnå et lavemissionssamfund. Der eksisterer et stort uudnyttet potentiale

ift. energieffektivitet, herunder især renovering af bygninger. Holistiske

parametre som et sundt indeklima bør indtænkes, der bl.a. kommer sam-

fundet til gode ift. forbedret sundhed. EU’s indsats

bør være omkost-

ningseffektiv, langsigtet, teknologineutral, sikre involvering af globale

aktører med væsentligt højere andele af de globale CO

-emissioner og

fokusere på korrekt og rettidig gennemførelse af den aftalte lovgivning.

Velux vil understrege vigtigheden af de nationale energi- og klimaplaner,

som er forelagt Kommissionen i udgangen af 2018, hvor bygningers bi-

drag bør være hjørnestenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andres landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil. Klima-

forskningen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og

optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis det skal være muligt

at holde de globale temperaturer inden for Paris-aftalens mål. Derfor fin-

der regeringen det vigtigt, at EU fastlægger et mål om at nå netto-

nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at EU skal lede vejen og

vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd med en

konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæftigelse, så

parterne til Paris-aftalen følger med.

Regeringen vil i arbejdet mod netto-nuludledning af drivhusgasser arbej-

de for at reducere omkostningerne ved klimaindsatser i alle sektorer af

økonomien. Dette skal gøres gennem forskning, udvikling og demonstra-

tion af innovative og omkostningseffektive teknologier og løsninger samt

europæiske politikker, der kan tilskynde til innovation, industrialisering

og konkurrence og derigennem reducere omkostningerne. EU’s langsig-

tede strategi skal desuden identificere synergier med andre økonomiske

og miljømæssige mål og tiltag samt sætte retning for et markant skift i

finansieringsstrømmene mod lav- og nulemissionsteknologier gennem

innovative forretnings- og finansieringsmodeller.

Regeringen vil arbejde for, at EU, som en del af en langsigtet klimaind-

sats, går i spidsen for at fremme en missionsorienteret forsknings- og in-

novationsindsats. Denne bør bl.a. støtte udvikling af nye teknologier og

identificere innovative løsninger, der er nødvendige for at kunne nå den

overordnede målsætning om netto-nuludledning, samt reducere omkost-

ningerne af klimatiltag.

73/77

Regeringen vil arbejde for en tilpasningsdygtig, fleksibel politisk ramme,

der gør det muligt for EU løbende at tilpasse politikker til en uforudsige-

lig fremtid. Regeringen vil arbejde for, at EU’s modeller baseres på åbne,

gennemsigtige og regelmæssigt opdaterede data, og at omkostningerne

ved klimaforandringerne belyses nærmere. Regeringen vil desuden arbej-

de for, at EU’s langsigtede strategi adresserer såvel samfundsøkonomiske

omkostninger ved EU’s klimaindsats, omkostningerne ved ikke at imøde-

gå klimaforandringerne som potentialer og udfordringer ift. at indfri andre

globale og europæiske mål.

Regeringen vil arbejde for, at der fastlægges en ramme for, hvordan over-

gangen til et energisystem fuldt baseret på vedvarende energi kan ske på

en omkostningseffektiv måde. Nøgleelementer skal være en effektiv pris

på CO

-udledninger, der kan anspore investeringer som den centrale driv-

kraft for en markedsdrevet udnyttelse af vedvarende energi og udfasning

af fossile brændstoffer i hele Europa. Regeringen ønsker desuden et mere

effektivt indre energimarked, en integreret energiinfrastruktur, regionalt

samarbejde og integration af markeder i hele EU, og et fortsat fokus på

energieffektivitet i produkter, bygninger, transport og industri.

Regeringen vil arbejde for, at EU fokuserer på at udnytte vedvarende

energi optimalt ved at koble sektorer til et mere integreret energisystem.

Dette vil kræve et strategisk skifte i retning af den bedst mulige anvendel-

se af vedvarende energi ved at elektrificere, sikre fleksibilitet på markedet

samt koble sektorer til et smartere og mere integreret energisystem. Rege-

ringen vil også arbejde for at øge omfanget af EU's kvotehandelssystem

for at skabe et ensartet prissignal på tværs af sektorer og gøre klimaind-

satsen mere omkostningseffektiv.

Regeringen vil arbejde for, at EU's langsigtede strategi skal danne grund-

lag for en målrettet indsats for at mindske udledningerne fra industrien

gennem forskning og udvikling af ny teknologi samt øget ressourceeffek-

tivitet gennem cirkulær økonomi.

Regeringen vil arbejde for, at EU skal fremskynde udbredelsen af nule-

missionsteknologi inden for vejtransport. Regeringen mener derfor, at EU

bør fokusere på stærke CO

-krav på EU-plan, og at der skal udarbejdes en

tidsplan for udfasning af nye benzin- og dieseldrevne biler i EU. Der bør

derudover fokuseres på at støtte udviklingen af teknologier og forskning

for mere energieffektive transportformer samt i emissionsreduktioner in-

den for luftfart, søtransport og tung transport. Regeringen vil dertil arbej-

de for at sikre en effektiv international ramme for reduktion af luftfarts-

emissioner i FN’s internationale luftfartsorganisation, ICAO.

Grundet

skibsfartens globale karakter finder regeringen det centralt, at regulering

m.v. af drivhusgasudledninger skal ske i

FN’s internationale søfartsorga-

nisation IMO. Regeringen vil opfordre IMO til at følge op på sin ambition

om at stoppe drivhusgasemissioner fra international skibsfart så hurtigt

74/77

som muligt og reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner med

mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008.

Regeringen vil arbejde for et styrket fokus på forskning, udvikling og

demonstration af nye løsninger til at styrke landbrugets klimaindsats samt

en fælles tilgang til landbrugets udledninger, der kan understøtte, at land-

bruget på tværs af hele EU reducerer udledningen af drivhusgasser og

øger kulstofoptaget. Den fælles tilgang bør samtidig understøtte, at der

sikres hensyntagen til erhvervets muligheder for effektiv produktion og

konkurrenceevne. Fælles tiltag og rammer for landbruget på klimaområ-

det på tværs af EU kan understøtte innovation i nye omkostningseffektive

løsninger, bidrage til reduktion af landbrugets drivhusgasudledninger i

hele EU og imødegå risikoen for konkurrenceforvridning mellem land-

brugssektorerne i EU-landene.

Regeringen vil derudover arbejde for, at EU undersøger behovet og mu-

lighederne for CO

-optag og løsninger for negative udledninger. Regerin-

gen vil samtidig arbejde for, at EU udvikler og øger incitamentet både for

naturlige og teknologiske løsninger til at øge optag og lagring af CO

, da

netto-nuludledning vil kræve optag og lagring i stor skala. Regeringen vil

arbejde for, at de potentielle konsekvenser for andre mål, herunder for

fødevareproduktion, arealanvendelse og biodiversitet analyseres. Rege-

ringen ønsker desuden, at der udvikles et effektivt regnskabssystem un-

derstøttet af måling, rapportering og verifikation samt langsigtede incita-

menter til øget optag og lagring af CO

i jordbund, skov og træprodukter

samt geologisk lagring. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der udvik-

les rammer for at skabe forretningsmodeller, der tilskynder til optag af

i stor skala. Regeringen ønsker, at optag og lagring af kulstof under-

støttes af forskning, udvikling og demonstration, og at anvendelse af bio-

masse undersøges nærmere med henblik på at sikre incitamenter til en

klimavenlig anvendelse af biomasse, der er kompatibel med at nå netto-

nuludledning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europpaudvalg af

energi- forsynings- og klimaministeren til orientering på mødet den 7.

december 2018. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. ja-

nuar 2019.

75/77

Det Europæiske Semester 2019: For et stærkere Europa i en tid med

global usikkerhed

Nyt notat

1. Resumé

Det Rumænske

formandskab har sat ’Det Europæiske Semester 2019: For

et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed’ på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 18. februar 2019 til politisk drøftelse.

Det forventes at drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens årlige

vækstundersøgelse, nærmere bestemt de anbefalinger i vækstundersøgelsen,

som vedrører konkurrenceevnen og det indre marked.

Regeringen støtter generelt initiativer, der fremmer konkurrenceevnen for

den europæiske industri gennem et investeringer i digitalisering og digital-

infrastruktur, og byder ligeledes et fokusset på innovation velkommen. Re-

geringen er på den baggrund positiv over for prioriteterne herom i Kom-

missionens vækstundersøgelse.

2. Baggrund

Det Rumænske formandskab har sat

’Det Europæiske Semester 2019: For

et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed’

på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 18. februar 2019 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Det forventes, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens årlige

vækstundersøgelse af 21. november 2018 (KOM(2018) 770), som marke-

rer begyndelsen på det europæiske semester 2019. Vækstundersøgelsen

skitserer de overordnede økonomiske og politiske udfordringer i EU og op-

stiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslan-

dene. Det forventes, at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på de elementer

i vækstundersøgelsen, som omhandler konkurrenceevnen og det indre mar-

ked. Det drejer sig bl.a. om at sikre investeringen af høj kvalitet, der bidra-

ger til at opgradere strategisk infrastruktur med henblik på at forbedre den

fremtidige konkurrenceevne og bidrage til at opfylde EU’s mål om en mere

cirkulær- og lavemissionsøkonomi. Hertil forventes det, at der særligt vil

blive fokuseret på udbredelsen af innovation og digitalisering, herunder en

udbygning af den digitale infrastruktur. Det forventes også, at drøftelsen

også vil omhandle øvrige initiativer på den europæiske dagsorden herunder

at et velfungerende marked for vare og tjenesteydelser er vigtigt for produk-

tiviteten.

76/77

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet,

erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdning på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækst-

undersøgelse, herunder prioriteterne der omhandler konkurrenceevnen og

det indre marked.

Regeringen støtter generelt initiativer, der fremmer konkurrenceevnen for

den europæiske industri, og er derfor også positiv for fokusset på digitali-

sering og digital infrastruktur til at fremme produktiviteten. Regeringen

arbejder for, at de investeringer der fortages hertil generelt bør kendeteg-

nes ved åbenhed overfor innovation og konkurrence, hvorved der bør væ-

re fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye virksomheder samt på at

undgå protektionistiske tiltag. Regeringen mener endvidere, at der bør

sættes fokus på at skabe gode muligheder for udbredelsen af innovation,

der gør det lettere for virksomheder at skalere deres forretning i EU og

herigennem bidrage til EU’s konkurrenceevne og produktivitet.

77/77

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.