Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
7. februar 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 4.
februar 2019 stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 12. februar
2019,som er relevante for udvalgets sagsområde.
Svar
På dagsordenen for ECOFIN den 12. februar 2019 er følgende punkt relevant for
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget: Revision af forordningerne vedr. de euro-
pæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet.
Europæiske tilsynsmyndigheder og hvidvask
Regeringen redegjorde for denne sag i forbindelse med ECOFIN 22. januar i Fi-
nansministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 178 (Alm. del) af 14. januar 2019 fra
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Det rumænske formandskab konkluderede
på ECOFIN 22. januar 2019, at man hurtigst muligt vil søge at indlede trilogfor-
handlinger med Europa-Parlamentet om hvidvaskforslaget, mens man parallelt vil
arbejde videre med ESA-forslaget mhp. snarlig enighed i Rådet og trilogforhand-
linger.
Formandskabet sigter nu efter enighed på det kommende ECOFIN om ESA-
forslaget. Der er grundlæggende tale om det kompromisforslag, som foreslå sidst,
og som regeringen redegjorde i Finansministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 178
(Alm. del) af 14. januar 2019 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Regeringen kan fortsat støtte et kompromis på linje med formandskabets forslag,
som kun overfører meget begrænsede nye kompetencer til ESA’erne og fasthol-
der, at beslutninger i ESA’erne skal træffes af repræsentanter fra alle EU-landenes
nationale tilsynsmyndigheder.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk