ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om Erhvervsministeriets pressemeddelelse Dommedagsprofetierne om tidligere lempelser af revisionspligten holder ikke stik af 7. december 2018, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

ERHVERVSMINISTEREN

1. marts 2019

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 198 alm. del stillet af udvalget den 1. februar

2019 efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål:

I Erhvervsministeriet pressemeddelelse ”Dommedagsprofetierne om tid-

ligere

lempelser af revisionspligten holder ikke stik” af 7. december 2018

står der følgende: ” Den lempede revisionspligt estimeres i 2017 at have

givet de selskaber, som har mulighed for at fravælge revision, en direkte

besparelse på revisorhonorarer i størrelsesordenen

1,6 mia. kr.”. Det

fremgår imidlertid af den analyse, som pressemeddelelsen omhandler, at

der i dette estimat ikke er taget højde for, at virksomhedernes finansie-

ringsomkostninger stiger, når virksomhederne ikke længere revideres.

Beløbet på 1,6 mia. kr. er således en bruttobesparelse. Ministeren bedes

på denne baggrund redegøre for, hvad den reelle nettobesparelse ved fra-

valg af revision er, såfremt højere finansieringsomkostninger medregnes.

Svar:

Erhvervsstyrelsen har været hovedansvarlig for udarbejdelsen af

”under-

søgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt”

og oplyser følgen-

de:

”Erhvervsstyrelsen

bad som en del af undersøgelsen af det fremad-

rettede behov for revisionspligt Copenhagen Economics om bl.a. at

analysere, i hvilket omfang manglende anvendelse af revisorydelser

påvirker selskabernes kapitalomkostninger.

Det fremgår af analysen fra Copenhagen Economics, at når virk-

somhederne fravælger revision, vil deres kapitalomkostninger med

stor sandsynlighed stige, hvilket indikerer, at danske virksomheder

potentielt skal være påpasselige med at fravælge ekstern revision,

hvis de beror på ekstern finansiering.

Copenhagen Economics anfører i deres analyse

–

med udgangs-

punkt i fire internationale studier

–

at:

”For

eksempel indikerer middelestimatet fra de fire refererede stu-

dier, at en dansk virksomhed med en revisionsydelse på 21.600,- kr.

og mere end 1,7 mio. kr. i ekstern gæld vil opleve en større stigning

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Bilag 6 i ”Bilagsrapport –

Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt"

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om Erhvervsministeriets pressemeddelelse Dommedagsprofetierne om tidligere lempelser af revisionspligten holder ikke stik af 7. december 2018, til erhvervsministeren

i låneomkostningerne, end de kan opnå i direkte besparelser ved

fravalg af revisorbistand

…”.

Copenhagen Economics gør dog opmærksom på, at:

”Det

skal dog påpeges, at en række analyser lavet i forbindelse

med dette studie på danske data, hverken har kunnet be- eller af-

kræfte konklusionerne i overstående studier. Det er Copenhagen

Economics’

vurdering, at dette i høj grad skyldes et meget begræn-

set datagrundlag, hvilket giverstor usikkerhed om analysernes re-

sultater.”

Der foreligger således ikke Erhvervsstyrelsen bekendt pålidelige

estimater i 2017 på størrelsen af meromkostningen til finansiering.

Når lovforslag og bekendtgørelser konsekvensvurderes, bliver både

negative og positive konsekvenser talt med på lige fod. Det, der

kvantificeres, er således både negative og positive direkte konse-

kvenser. De indirekte konsekvenser, som typisk vil være mere spe-

kulative, herunder afledte effekter eller adfærdsvirkninger, kvantifi-

ceres normalt ikke, idet Erhvervsstyrelsens

Vejledning om er-

hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger

der alene stiller krav om

kvantificering af direkte konsekvenser.

Eventuelt højere renter på f.eks. gældsfinansiering er en afledt ef-

fekt, som derfor ikke er kvantificeret nærmere. Ligeledes er der hel-

ler ikke i undersøgelsen lavet et samlet estimat på andre indirekte

konsekvenser af lempelserne, som kunne tænkes at være positive

–

det kunne eksempelvis være lavere forbrugerpriser eller BNP-

effekter.”

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov