ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 30/1-19 om revisionspligten, jf. ERU alm. del - samrådsspm. AS og AT, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

30. januar 2019

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. januar 2019

–

Spørgsmål AS og AT stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

amrådsspørgsmål AS

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan være, at

Erhvervsstyrelsen i ”Undersøgelse af det fremadrettede behov for

revisionspligt” fra 7. december 2018 konkluderer,

at det ikke gør nogen

forskel på en virksomheds skattebetaling, om virksomheden bliver

kontrolleret af en revisor eller ej,

når fire eksperter - herunder

regeringens egen eksterne ekspert, der har deltaget i udarbejdelsen af

undersøgelsen - i TV2 den 20. december 2018 siger, at man ikke kan

drage denne konklusion, jf. artiklen ”Ministeriums

egen ekspert

dumper rapport om skattesnyd”.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-

20-ministeriums-egen-ekspert-dumper-rapport-om-skattesnyd

amrådsspørgsmål AT

Ministeren bedes

kommentere konklusionerne i rapporten

”Effekten af

lempet revisionspligt på det samlede skattegab” fra 9. november 2018

udarbejdet af FSR

–

Danske Revisorer, som konkluderer, at skattegabet

er øget med 1,5 mia. kr. som følge af lempelser af revisionspligten.

[Indledning]



Tak for invitationen til samrådet.



Inden jeg går i detaljen med at svare på spørgers

spørgsmål, vil jeg lige komme med nogle generelle

kommentarer om besvarelsen.



Jeg har modtaget den her rapport fra Erhvervsstyrelsen,

som er skrevet med bidrag fra skatteforvaltningen, som

har lavet en del af den undersøgelse, som indgår i

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 30/1-19 om revisionspligten, jf. ERU alm. del - samrådsspm. AS og AT, til erhvervsministeren

rapporten, og jeg skal efter bedste evne forsøge at svare

på de spørgsmål som er til rapportens indhold.



Jeg

vil

nok

også

med

det

samme

lave

den

forventningsafstemning, at vi i forhold til detaljegraden

af hvad jeg er i stand til at svare på, nok ikke kommer

helt op på det niveau, som vi ville komme på en teknisk

gennemgang, i og med at vi ville skulle have nogle

eksperter ind, der rigtigt kan forklare hvordan alle

tallene er lavet.



Så vil jeg meget gerne stille det til rådighed for

udvalget, hvis man har interesse i det efterfølgende.

Altså gerne tilbyde jer en teknisk gennemgang i forhold

til at forstå alle tabeller og alle tal, der måtte være i

rapporten. Det er der nok nogle folk, der kan gøre meget

bedre end jeg kan. Men jeg vil selvfølgelig gerne svare

på, hvordan rapporten er blevet til og også de tekniske

spørgsmål som jeg nu kan her i løbet af i dag på

samrådet.



Jeg vil gerne starte med at gøre op med nogle

misforståelser, som knytter sig til betydningen af de

forskellige erklæringer, som en revisor kan afgive på et

regnskab, og som er én af hovedårsagerne til at jeg

sidder her i dag i samråd.



I meget af den presseomtale, undersøgelsen har fået, er

der

blevet

sat

lighedstegn

mellem

begrebet

”revisionspligt” og det at have en revisor inde over en

virksomheds regnskab. Det giver også intuitivt mening,

men

begrebet ”revisionspligt” dækker

kun over to af fire

former for revisorerklæringer, som revisor kan afgive på

et årsregnskab, nemlig de to erklæringer som hedder

”revision” og ”udvidet gennemgang”.

Så når der tales

om et ”revideret regnskab”

så omfatter det altså kun

disse to typer af revisorerklæringer.



Jeg tror vi skulle have en tabel med, som måske allerede

er blevet omdelt, hvor I kan se de fire typer af

erklæringer, som en revisor kan afgive på et regnskab.

Det er ret vigtigt, at man har det for øje også når man

læser tabellerne og i det hele taget rapporten.



Så som sagt, begrebet revisionspligt dækker i rapporten

her altså kun over de to typer

”revision”

”udvidet

gennemgang”. Så når der nogen steder henvises til

revisionspligt i rapporten og hvilken betydning det har,

jamen så er det som regel i forhold til andre typer af

revisorerklæringer.



Grundlæggende så i rapporten her så opereres der i

virkeligheden med tre grupper af selskaber:

1) Selskaber der har revideret årsregnskab, som

omfatter

revisionspligts-erklæringer

”revision”

”udvidet

gennemgang”, så er der

2) Selskaber der har andre revisorerklæringer,

dvs. et

”review”

”assistance”,

og så er der

3) Selskaber helt uden erklæring fra en godkendt

revisor.



Undersøgelsen viser så helt overordnet, at det afgørende

er inddragelse af revisor, ikke så meget typen af

revisorerklæring, når det handler om regnskabskvalitet.

Derimod er der ikke stor forskel på regnskabskvaliteten

af regnskaber med fuld revisionserklæring i forhold til

billigere erklæringer som assistance.



Undersøgelsen konkluderer, at selskaber med revideret

årsregnskab

–

dvs. revision eller udvidet gennemgang

–

har færre fejl i deres momsangivelser, mens der ikke er

signifikant forskel på antallet af fejl i skatteangivelserne

for henholdsvis reviderede og ikke-reviderede selskaber.



Undersøgelsen viser også, at muligheden for at fravælge

revision har givet virksomhederne en direkte besparelse

på revisorhonorarer, som estimeres i 2017 til omkring

1,6 mia. kr.



Det er et meget stort tal, som har stor betydning for

mindre virksomheder i Danmark.

[Baggrunden for undersøgelsen]



Undersøgelsen er lavet, fordi revisionspligten siden

2006 er blevet lempet ad flere omgange med det formål

at lette administrative byrder for mindre virksomheder.



Lempelserne har afstedkommet en diskussion om,

hvorvidt pligten til revision har ramt den rette balance

mellem

byrdelettelser

på

den

ene

side

gennemsigtighed og kontrol på den anden side.



Erhvervsstyrelsen

har

været

hovedansvarlig

for

undersøgelsen, som er udarbejdet med bidrag fra

Skatteforvaltningen for så vidt angår betydningen af

revision

for

overholdelse

skatte-

momslovgivningen.



Rapporten

indeholder

række

forskellige

undersøgelser. Professor Thomas Riise Johansen fra

CBS, som der henvises til i det første samrådsspørgsmål,

har lavet én analyse. En analyse af effekterne af revision

øvrige

revisorerklæringer

på

fejlniveauet

årsregnskaber. Det er ikke hans egen analyse, Thomas

Riise kritiserer i den artikel, der henvises til i

spørgsmålet, og Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Thomas

Riise selvfølgelig står fuldt inde for den analyse, han

selv har leveret til undersøgelsen.



Thomas Riise har derudover deltaget i undersøgelsens

følgegruppe, og det er i sin egenskab af medlem af

følgegruppen, at Thomas Riise har rejst kritik af

metoden i skatteforvaltningens analyse.



Professor Thomas Riise har altså ikke været ansvarlig

for skatteforvaltningens del af undersøgelsen. Men han

har

haft

lejlighed

til

kommentere

på

skatteforvaltningens analyse gennem hans deltagelse i

følgegruppen.



Skatteministeriet er ressortansvarlig for skatte- og

momsområdet

har

derfor

haft

ansvar

for

skatteforvaltningens leverancer til undersøgelsen.



Det har derfor også været Skatteministeriet og

skatteforvaltningen, der har forholdt sig til den kritik,

som nogle medlemmer af følgegruppen og professor

Thomas Riise har givet udtryk for.



Jeg har derfor indhentet bidrag fra Skatteministeriet for

så

vidt

angår

skatteforvaltningens

bidrag

til

undersøgelsen, som jeg vil komme tilbage til senere.

[Revisionspligtens betydning]



I forhold til det generelle behov for revisionspligt så vil

jeg helt overordnet understrege, at jeg har den

opfattelse, at revisorer kan spille en positiv rolle i

forhold til overholdelse af skattereglerne. Det er blandt

andet også baggrunden for, at undersøgelsen indeholder

analysen af regelefterlevelsen for skat og moms, som

skatteforvaltningen har udarbejdet.



Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at revision

først og fremmest har til formål at sikre, at

årsregnskaberne giver et retvisende billede af den

enkelte virksomheds finansielle situation til gavn for

læseren af regnskabet. Det er sådan set hovedformålet

med revision.



Man skal også huske, at revision i praksis er en historisk

analyse af selskabets forudgående regnskabsår. Derfor

bliver revision først aktuel langt inde i virksomhedens

livscyklus. For de selskaber, som direkte stiftes med

formål at svindle og begå økonomisk kriminalitet, vil

revisionspligt ofte ikke have stor betydning, fordi

selskabets første årsregnskab først bliver lavet, eller i

hvert fald afleveret, op til 18-23 måneder efter stiftelsen.



Det er fordi, hvis jeg lige skal uddybe det lidt, så er det

jo fordi at det første år, hvor man stifter et selskab, der

behøver man ikke lave et fuldt årsregnskab. Det skal

man først det efterfølgende fulde år, og så går man

endda godt ind i det næste år igen, før man så skal

aflevere et regnskab.



Men det betyder altså så at man kan gå op til 23 måneder

efter stiftelsen før at der overhovedet kommer en revisor

ind, også selv hvis der er revisionspligt.



Det er vigtigt at holde sig for øje og grunden til, at jeg

nævner det, er fordi at dermed skal man altså ikke tro at

revisionspligt rammer de selskaber, som direkte bliver

stiftet for at lave svindel og økonomisk kriminalitet fra

start. Det kan de gøre, faktisk ret længe, før

revisionspligten får en betydning.



Svindlerne kan altså være over alle bjerge, før

regnskabet skal revisorpåtegnes.



Ifølge undersøgelsen her så benytter 84 pct. af alle

selskaber

regnskabsklasse

én

fire

revisorerklæringstyper, selvom langt størstedelen er

undtaget revisionspligt. Det indikerer, at langt de fleste

selskaber ønsker bistand fra en revisor, selvom de ikke

skal, og at revisorerne har et relevant produkt at sælge til

virksomhederne uanset om der er lovkrav om revision

eller ej.

[Skatteministerens

samrådsspørgsmål AS]

bidrag

til

besvarelse



I forhold til de spørgsmål, der er stillet, så ligger en stor

del inden for Skatteministeriets ressort. Derfor har jeg,

som jeg sagde før, indhentet bidrag fra skatteministeren

i forhold til spørgsmålene på skatte- og momsområdet.



Jeg vil gå til skatteministerens bidrag til besvarelsen af

samrådsspørgsmål

AS,

der

handler

om,

hvorfor

undersøgelsen konkluderer, at det ikke gør nogen forskel

på en virksomheds skattebetaling, om virksomheden

bliver kontrolleret af en revisor eller ej, og det er altså

vel at mærke spørgerens formulering og ikke, som jeg

kan se det i hvert fald, en formulering der er hentet

direkte ud fra undersøgelsen.



Essensen er grundlæggende, at skatteforvaltningen er

uenig i den kritik, der er kommet fra professor Thomas

Riise.

Og jeg kan læse op fra det svar her, som jeg har fået fra

Skatteministeriet, som lyder følgende:

”Skatteforvaltningens

undersøgelse er foretaget ved at

kontrollere skatte- og momsangivelserne for mere end

1.400 tilfældigt udvalgte selskaber, der har mulighed for

at fravælge revision. Undersøgelsen baserer sig dermed

på en konkret gennemgang af virksomheders skatte- og

momsangivelser i modsætning til andre undersøgelser,

hvor der foretages statistisk analyse på baggrund af

overordnede statistikker.

Undersøgelsen giver et indblik i regelefterlevelsen i

moms- og skatteangivelsen for selskaber med og uden

revision.

Specifikt

måles

regelefterlevelsen

ift.

fejlprocent, andel bevidste fejl, og gennemsnitlige

skatte- og momsgab. I undersøgelsen beskrives således

alene regelefterlevelsen for selskaber hhv. med og uden

revision og ikke årsagerne til forskellene.

Undersøgelsen

konkluderer

på

det

foreliggende

grundlag, at regelefterlevelsen hos selskaber med og

uden revision er forholdsvis ens på flere parametre.

Undersøgelsen konkluderer også, at selskaber med

revideret årsregnskab har signifikant færre fejl i

momsindberetninger end selskaber uden revideret

årsregnskab, og at andelen af bevidste fejl ligeledes er

lavere blandt selskaber med revideret årsregnskab.”

[Skatteministerens

samrådsspørgsmål AT]

bidrag

til

besvarelse



Skatteministeren har også sendt sit bidrag til besvarelse

af samrådsspørgsmål AT, hvor jeg bliver bedt om at

kommentere konklusionerne i den rapport fra 9.

november 2018 om effekten af lempet revisionspligt på

det samlede skattegab, som Copenhagen Economics har

udarbejdet på bestilling fra FSR

–

Danske Revisorer.

Rapporten konkluderer, at skattegabet er øget med 1,5

mia. kr. som følge af lempelser af revisionspligten.

Skatteministeriet har oplyst følgende:

”FSR –

Danske revisorer har fået Copenhagen

Economics til at udarbejde analysen

Effekten af lempet

revisionspligt på det samlede skattegab.

Analysens

hovedkonklusion er, at lempelserne af revisionspligten i

2006 og 2011 har medført et skattegab på 1,5 mia. kr. i

selskabsskat, moms og A-skat.

Analysen er foretaget ved at holde skattebetalingen for

hele gruppen af selskaber, som fik mulighed for at

fravælge revision som følge af lempelsen i 2011, op mod

skattebetalingen for en kontrolgruppe. Analysen er ikke

foretaget

på

baggrund

selskabernes

faktiske

skattebetaling, men der er anvendt et skøn på baggrund

af selskabsskattesats og regnskabsoplysninger om

resultat efter skat. På baggrund af en lavere skønnet

skattebetaling hos gruppen af selskaber, som fik

mulighed for at fravælge revision i 2011, konkluderer

analysen, at lempelserne er årsag til et skattegab på 1,5

mia. kr.

Forskellige

metoder

har

forskellige

styrker

svagheder. Hvor Skatteforvaltningens undersøgelse

baserer sig på kontroller af tilfældigt udvalgte selskaber,

er FSR’s analyse baseret på overordnede statistikker om

virksomhederne. Det betyder blandt andet, at FSR’s

analyse ikke har mulighed for at opgøre fejlprocent og

andelen af bevidste fejl.

Derudover er det værd at bemærke, at FSR’s analyse

ikke forholder sig til, hvorvidt virksomheder, der kan

fravælge revision, faktisk har fravalgt revision. Derfor

må man tage visse forbehold i forhold til at udtale sig

om, hvorvidt en forskel i skattebetalingen for de to

undersøgte grupper skyldes manglende revision.

Skatteforvaltningens

undersøgelse

indeholder

sammenligning af regelefterlevelsen hos selskaber hhv.

med og uden revision. I undersøgelsen beskrives som

tidligere nævnt alene forskelle i regelefterlevelsen for

selskaber hhv. med og uden revision og ikke årsagerne

til forskellene.

Skatteforvaltningens undersøgelse har i modsætning til

FSR’s analyse ikke udregnet et samlet skattegab.

Skatteforvaltningens bidrag har undersøgt, hvordan

regelefterlevelsen er for selskaber med og uden revision.

Grupperne af selskaber med og uden revision er af

forskellig størrelse og ændrer sig løbende. Derfor vil det

ikke være muligt at vurdere, om en forskel i et samlet

skattegab mellem selskaber med og uden revision eller

over tid er udtryk for revisionens betydning eller en

forskel i antallet af selskaber, der til- eller fravælger

revision. Ved i stedet at fokusere på et gennemsnitligt

skatte- og momsgab kommer man ud over denne

udfordring.

FSR’s analyse benytter en anden metode og har et andet

fokus

end

Skatteforvaltningens

bidrag

til

Erhvervsstyrelsens undersøgelse af revisionspligten.

Derfor ser Skatteministeriet analysen som et bidrag i

forhold til at skabe et solidt fagligt grundlag for en

politisk drøftelse af revisionspligten.”



Så vidt var det altså bidraget fra skatteministeren.



Afsluttende så vil jeg påpege, at revisionspligt efter min

opfattelse er en ret byrdefuld og langt fra sikker måde at

undgå

skattesnyd

på.

Som

jeg

også

nævnte

indledningsvist, så har revision som hovedformål at

sikre gennemsigtighed og tillid til rigtigheden af

informationerne

regnskabslæseren.



Det er min holdning, at myndighederne skal koncentrere

kontrolindsatsen mod det mindretal af selskaber, som

hverken kan eller vil overholde reglerne, og her mener

jeg godt, at revisorer kan spille en rolle i en skærpet og

målrettet kontrolindsats.

regnskabet

til

gavn

for