Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. marts 2019
Besvarelse af spørgsmål 191 alm. del stillet af udvalget den 28. januar
2019 efter ønske fra Lea Wermelin (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere på artiklen (”Den
engelske Søfartsstyrelse
godkendte kun Express 1 til sejlads i 3,5 meter høje bølger”)
og redegøre
for, hvad der ligger til grund for Søfartsstyrelsens godkendelse af Express
1 til op til 6 meter, herunder indhente den engelske søfartsstyrelses forkla-
ring på, hvorfor de engelske søfartsmyndigheder ikke godkendte Express
1 til højere bølgehøjde end 3,5 meter.
Svar:
Da spørgsmålet og artiklen handler om Søfartsstyrelsens godkendelse af
et konkret skibs sejlads på en given rute, har jeg bedt Søfartsstyrelsen om
en udtalelse. Styrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Søfartsstyrelsen kan til baggrund oplyse, at når et skib skal godkendes til
sejlads, er det et anerkendt klassifikationsselskab, der godkender skibets
skrog og konstruktion og udsteder certifikat herfor. Dette er almindelig
international praksis, som også anvendes i Danmark. For at blive aner-
kendt til at godkende og udstede certifikater til danske skibe, skal klassi-
fikationsselskabet være godkendt af Europa-Kommissionen og vil dermed
være underlagt dets tilsyn. Kommissionen udøver bl.a. tilsyn med, at
klassifikationsselskaberne har de nødvendige tekniske kompetencer, age-
rer uafhængigt og har et velfungerende kvalitetssystem.
Med afsæt i et anerkendt klassifikationsselskabs godkendelse af Express 1
har Søfartsstyrelsen godkendt skibets sejlads på ruten til Bornholm. Sø-
fartsstyrelsen har i den forbindelse haft adgang til alle relevante doku-
menter hos klassifikationsselskabet vedrørende godkendelsen.
Som en del af godkendelsen af skibets sejlads på ruten har Søfartsstyrel-
sen fastsat en maksimal tilladt belastning af skibets maskineri på 90 %.
Under gode vejrforhold svarer det til en maksimal servicefart på 38 knob.
Denne grænse er fastsat ud fra hensyn til skibets konstruktion, sejladssik-
kerhedsmæssige forhold på ruten samt miljøhensyn, herunder bølgedan-
nelse fra skibet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk