Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
15. februar 2019
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 185
(alm. del) af 18. januar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
(EL)
Spørgsmål
Vil ministeren stille krav til Nets, om at det skal være muligt at få mere fleksible
fuldmagtsløsninger i forhold til NemID, ligesom man f.eks. har til bankernes net-
bank løsning? Som baggrund for spørgsmålet henvises til, at virksomhe-
der/foreninger i bankernes netbank løsninger kan give fuldmagter til forskellige
personer med forskellig typer adgang, f.eks. så nogle kan hæve penge på konti
(ofte kun to i forening), mens andre kun har kiggeadgang. Det giver virksomhe-
derne/foreningerne mulighed for fleksibilitet i forhold til ferie, sygdom m.v., og
det giver mulighed for, at nogle medarbejdere kan have den daglige adgang til at
bogføre m.v., mens betalinger skal godkendes af en anden, f.eks. en direktør. Med
NemID er der ikke den fleksibilitet. Enten er man NemID administrator med
eneret til kontakt med Nets, eller også har man en medarbejdersignatur og kan så
kommunikere med diverse myndigheder, men har ingen adgang til kommunikati-
on med Nets.
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes mere fleksibel mulighed for at give
fuldmagt i forhold til NemID i virksomheder (NemID medarbejdersignatur), så-
ledes at rettigheder og opgaver kan tildeles forskellige medarbejdere i en virksom-
hed.
Det er ikke muligt at tildele fuldmagt til en persons NemID medarbejdersignatur
(NemID til erhverv), da en NemID medarbejdersignatur er personlig. I stedet kan
virksomheder via NemLog-in Brugeradministrationen på Virk.dk tildele forskelli-
ge medarbejdere rettigheder, så de kan varetage forskellige opgaver på vegne af
virksomheden med deres egen medarbejdersignatur, fx indberette refusion og
feriepenge. Her er det ligeledes muligt at give erhvervsfuldmagter til tredjeparter,
som eksempelvis kan indberette sygedagpenge og barsel på vegne af en virksom-
hed.
Der er ikke planer om at stille krav til ændringer af den eksisterende fuldmagtløs-
ning for virksomheder.