ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om, hvorledes en afskaffelse af lukkeloven vil give byrdelettelse på knap 100 mio. kr. for danske virksomheder, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

4. februar 2019

Besvarelse af spørgsmål 181 alm. del stillet af udvalget den 17. januar

2019 efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Spørgsmål:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvorledes en afskaffelse af lukkeloven vil

give byrdelettelser på knap 100 mio. kr. for danske virksomheder, jf. mi-

nisterens udtalelse i artiklen: ”Jarlov på vej med nyt udspil: Vi kommer

langt med vores mål om at fjerne regelbøvl”,

Policywatch.dk den 14. ja-

nuar 2019, https://policywatch.dk/secure/nyheder/christiansborg/article

11120406.ece?utm_campaign=PolicyWatch&utm_content=2019-01-

15&utm_medium=email&utm_source=policywatch”.

Svar:

Mit ministerium har tidligere skønnet at en afskaffelse af lukkeloven vil

give en lettelse på ca. 90 mio. kr. Det var dette tal, jeg baserede min udta-

lelse til policywatch på. Tallet er senere blevet konsolideret på baggrund

af yderligere beregninger og dermed nedjusteret til 84 mio. kr., beregnet

på følgende måde.

I dag skal butikker som hovedregel holde lukket på helligdage, grund-

lovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag. Visse

butikker er dog undtaget for lukkelovens restriktioner.

En afskaffelse af lukkeloven vil betyde, at de butikker, der er omfattet af

lukkelovens restriktioner, vil kunne holde åbent 13�½ dage mere om året.

Butikkerne vil dermed potentielt kunne sælge flere varer og derved poten-

tielt øge deres indtjening.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser og dermed byrdelempelserne ved

en afskaffelse af lukkeloven følger således af den stigning i virksomhe-

dernes indtjening, som en afskaffelse af lukkeloven medfører for de virk-

somheder, der er omfattet af restriktionerne. Stigningen i indtjeningen er

beregnet som den skønnede stigning i omsætningen ganget med over-

skudsgraden.

Det skønnes, at omsætningen i detailhandlen, der er omfattet af lukkelo-

vens restriktioner, udgør ca. 225 mia. kr. (2016-tal) opgjort ud fra Dan-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om, hvorledes en afskaffelse af lukkeloven vil give byrdelettelse på knap 100 mio. kr. for danske virksomheder, til erhvervsministeren

2/3

marks Statistiks firmastatistik. Det svarer til ca. 70 pct. af den samlede

omsætning i detailhandlen

På baggrund heraf skønnes det endvidere, at detailhandelsvirksomheder

omfattet af lukkelovens restriktioner har et resultat efter skat på knap 5

mia. kr. (2016-tal). Det svarer til en overskudsgrad på ca. 2,2 pct.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget omsætningen ændrer sig, når

reglerne for butikkernes åbningstider ændres. Det skyldes, at der ikke

findes nogen kendte danske målinger af betydningen af ændringer i luk-

keloven for detailhandlens indtjening, og de få europæiske effektmålin-

ger, der findes heraf er ikke direkte anvendelige, idet de undersøgte lov-

ændringer ikke er sammenlignelige med den foreslåede justering. Endvi-

dere kan det være vanskeligt at isolere effekten af ændrede åbningstider

fra andre trends i branchen fx generel konsolidering, konjunkturer, urba-

nisering samt øget e-handel.

Der er endvidere en stor spredning i de estimerede effekter af ændringer i

åbningstider i den internationale litteratur. Fx finder et studie på tværs af

30 europæiske lande effekter på omsætningen på mellem 0,18 og 11,0

pct., dog kun for fødevarer.

Et andet studie fra Sverige

finder en effekt

på omsætningen på 5,0 pct., mens et studie fra Tyskland

ikke finder no-

gen entydig effekt på omsætningen.

Et amerikansk studie af effekten af, at kunne holde søndagsåbent, som er

nogenlunde sammenligneligt med afskaffelse af lukkeloven, har imidler-

tid fundet, at omsætningen i amerikanske detailbutikker øges i størrelses-

ordenen 0,24-0,64 pct., når de potentielle åbningstider stiger med 1 pct.

Der er formentlig forskel på, hvordan amerikanske forbrugere og virk-

somheder reagerer på ændringer i åbningstiderne på søndage, og hvordan

danske forbrugere og virksomheder reagerer på ændringer i åbningstider

på helligdage, men det er samlet set vurderingen, at dette studie er det

mest repræsentative til at vurdere en ændring af lukkeloven på helligdage

mv. Der er dog usikkerheder forbundet med vurderingen.

Omsætningen er dog behæftet med usikkerhed, da Danmarks Statistiks firmastatistik er baseret

på cvr-numre, hvorfor omsætningen i bl.a. detailhandelskæder ikke entydigt kan henføres til enkel-

te butikker. Derfor er der i skønnet over omsætningen inddraget oplysninger fra Retail Institute

Scandinavia over, hvor stor en andel af omsætningen i dagligvareforretninger, der er omfattet af

lukkelovens restriktioner.

Genakos & Danchev (2015): Christos Genakos og Svetoslav Danchev.

“Evaluating the Impact of

Sunday Trading Deregulation”.

Center for Economic Performance, CEP Discussion Paper No

1336, Marts 2015.

Det svenske Civildepartement (1991): Affärstiderna, Statens offentliga utredningar 1991:10.

Civildepartementet.

Reddy (2012): Karthik Reddy. ”Price Effects of Shopping Hours Regulation: Evidence from

Germany”.

Institute of Economic Affairs, Blackwell Publishing, 2012.

Elasticiteter beregnet på baggrund af Goos (2004). Goos (2004):

Maarten Goos. ”Sinking the

Blues:

the Impact of Shop Closing Hours on Labor and Product Markets”. Center for Economic

Performance, CEP Discussion Paper No 664, December 2004.

3/3

På baggrund af tal for detailhandlens omsætning, resultat og overskuds-

grad samt den estimerede effekt fra det amerikanske studie, skønnes det,

at de direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser

–

og dermed byrdelettel-

serne

–

af at afskaffe lukkeloven udgør i størrelsesordenen 45-123 mio.

kr. Det er praksis, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser opgøres som

det middelrette skøn svarende til 84 mio. kr.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov