ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om ministeren vil redegøre for de sager på dagsordenen får ECOFIN-rådsmødet den 22. januar 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

17. januar 2019

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 178

(Alm. del) af 14. januar 2019 stillet efter ønske fra Morten

Bødskov (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de sager på dagsordenen får ECOFIN-rådsmødet

den 22. januar 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 22. januar 2019 er præsentationen af det rumænske

formandskabsarbejdsprogram, drøftelsen og status på forhandlingerne om In-

vestEU-programmet, drøftelsen om revision af forordningerne vedr. de europæi-

ske finansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet samt opfølgningen på

Det Europæiske Råd (DER) 13.-14. december 2018 relevante for Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget.

Derudover er forslaget om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber samt to

forslag vedr. bæredygtig finansiering relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksport-

udvalget. De 3 sager er ikke på dagsordenen for ECOFIN 22. januar 2019, men

forelægges for Europaudvalget 18. januar 2019.

Rumænsk formandskabsprogram

Det rumænske formandskab vil på mødet præsentere sit arbejdsprogram for

ECOFIN i dette halvår.

Arbejdet

med styrkelsen af ØMU’en, herunder bankunionen, vil fylde meget også

i det kommende halvår. Der skal bl.a. arbejdes videre med tiltag til risikoreduktion

i banksektoren, fx nedbringelse af misligholdte lån, samt tiltag til risikodeling,

navnlig videre drøftelser af en fælles indskyderdækning i bankunionen. Der vil

også blive arbejdet videre med kapitalmarkedsunionen.

På skatteområdet ventes arbejdet videre med en række igangværende sager, her-

under EU-sortlisten over skattely, digital skat, forskellige tilpasninger af momssy-

stemet mv. Drøftelserne af forslaget om en fælles selskabsskattebase vil også fort-

sætte.

Regeringen støtter formandskabets prioriteter, og der ventes generel støtte hertil

på ECOFIN.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om ministeren vil redegøre for de sager på dagsordenen får ECOFIN-rådsmødet den 22. januar 2019, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 5

Investeringsprogrammet InvestEU

ECOFIN ventes at drøfte de igangværende tekniske forhandlinger om forslaget

om et nyt investeringsprogram, InvestEU.

InvestEU skal fremme investeringer og virksomheders adgang til finansiering i

EU og består af 3 dele:



En InvestEU-fond, der skal mobilisere private investeringer på basis af en

garanti fra EU-budgettet,



Et InvestEU-rådgivningsorgan, som kan yde teknisk bistand til projektudvik-

ling, samt



En InvestEU-portal, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter med finansieringsbehov.

InvestEU-fonden samler 14 finansieringsinstrumenter i EU-budgettet, herunder

Fonden for Strategiske Investeringer, EFSI (”Juncker-planen”). Det skal gøre

investeringsstøtten i EU mere effektiv og udnytte EU-budgettet bedre.

InvestEU-fonden bygger på en garanti fra EU-budgettet, ligesom EFSI. Garantien

kan dække tab på investeringer og således afdække noget af risikoen ved projek-

terne. Garantien ydes bl.a. til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som heref-

ter låner ud til konkrete investeringsprojekter. Kommissionens forslag indebærer

en EU-budgetgaranti på i alt 38 mia. euro, men beløbet vil blive fastlagt i de gene-

relle MFF-forhandlinger. Der lægges op til, at EIB og andre finansielle partnere

yderligere skal bidrage med egne garantier på 9,5 mia. euro, så de samlede garanti-

er under InvestEU udgør 47,5 mia. euro. Kommissionen vurderer, at garantierne

vil mobilisere investeringer for ca. 650 mia. euro i MFF-perioden 2021-2027.

InvestEU-fonden vil være markeds- og efterspørgselsdrevet, hvor projekter i mar-

kedet i konkurrence med hinanden ansøger om EU-budgetgarantien. Projekterne

skal være indenfor områderne

bæredygtig infrastruktur,

forskning, innovation

og digitalisering,

små og mellemstore virksomheder og

sociale investeringer

og færdigheder.

Forslaget er generelt blevet godt modtaget. Regeringen kan støtte et forslag på

linje med kompromiset. Der vil måske snart blive opnået enighed om en delvis

generel indstilling om forslaget (dvs. om alle elementer undtagen beløbene).

Europæiske tilsynsmyndigheder og hvidvask

Kommissionen foreslog i 2017 at ændre rammerne for EU’s tre finansielle til-

synsmyndigheder, de såkaldte ESA’er. Det er

henholdsvis den europæiske banktil-

synsmyndighed, EBA, den europæiske tilsynsmyndighed for forsikrings- og ar-

bejdsmarkedspensionsordninger, EIOPA, og den europæiske værdipapir- og mar-

kedstilsynsmyndighed, ESMA.

Disse myndigheder sikrer samarbejde på tværs af nationale myndigheder i hele EU

og må ikke forveksles med de fælles myndigheder i bankunionen.

Side 3 af 5

I september 2018 foreslog Kommissionen en tilføjelse til sit ESA-forslag. Formå-

let var at styrke EBA's kompetencer og ressourcer på hvidvaskområdet. Regerin-

gen redegjorde for denne sag i forbindelse med ECOFIN 2. oktober i Finansmini-

steriets besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del) af 28. september 2018 fra Er-

hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

ESA-forslaget forhandles fortsat i Rådet og ventes drøftet på det kommende

ECOFIN. Der er dog allerede opnået enighed på teknisk niveau om den specifik-

ke del om hvidvask.

Kommissionens ESA-forslag gik generelt meget langt ift. at centralisere kompe-

tencerne hos ESA’erne og begrænse de nationale myndigheders kompetencer. En

meget stor gruppe lande, heriblandt Danmark, har ønsket at man i højere grad

fastholdt de nuværende rammer, der generelt er velfungerende, og i stedet blev

enige om mere målrettede forbedringer.

Kompromisforslaget imødekommer dette ønske. Hovedparten af de nye beføjel-

ser, der var foreslået overført fra de nationale tilsynsmyndigheder til særligt ES-

MA, slettes. Kompromisforslaget fastholder derudover, at beslutninger i ESA’erne

skal træffes af repræsentanter fra alle EU-landenes nationale tilsynsmyndigheder.

Kompromisforslaget giver en styrket rolle til ESA’erne i vurderinger

af, hvorvidt

lande uden for EU har tilsyn og regulering af samme kvalitet som EU. Det er en

forudsætning for at kunne have en vis adgang til EU’s indre marked.

EU-landene

har omvendt generelt støttet forslaget om at styrke EBA’s kompeten-

cer i bekæmpelsen af hvidvask. Kompromiset fastholder fx, at EBA skal udarbej-

de fælles standarder og vejledninger samt regelmæssigt evaluere de nationale myn-

digheders indsats på hvidvaskområdet. EBA kan anmode nationale myndigheder

om at efterforske hvidvask, vedtage afgørelser rettet mod finansielle virksomhe-

der, og EBA kan i hvidvaskager i sidste instans selv træffe visse afgørelser direkte

rettet mod finansielle virksomheder.

Kompromiset vurderes at styrke bekæmpelsen af hvidvask på europæisk niveau.

Regeringen støtter generelt kompromiserne om ESA-revision og hvidvask, som i

vidt omfang imødekommer regeringens prioriteter. Forhandlingerne fortsætter

dog, og der forventes ikke enighed om hele pakken på det kommende ECOFIN.

Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte i december 2017 forslag til et nyt regelsæt for investe-

ringsselskaber, i Danmark også kaldet fondsmæglerselskaber. Selskaberne regule-

res i dag som banker, selv om det generelt ikke er samme forretningsmodel.

Forslaget inddeler selskaberne i forskellige kategorier. De største og systemisk

vigtige investeringsselskaber vil fortsat blive reguleret som banker. I bankunionen

vil tilsynet med disse investeringsselskaber blive flyttet fra de nationale myndighe-

der til det fælles tilsyn i ECB. Der ændres altså ikke på kravene for de største sel-

Side 4 af 5

skaber ift. i dag. Der er ikke i dag nogen danske investeringsselskaber i denne ka-

tegori.

Investeringsselskaber, som er mindre eller ikke er systemisk vigtige, får et nyt re-

gelsæt, som er tilpasset deres forretningsmodel. Disse selskaber bliver således un-

derlagt krav, som er mindre byrdefulde og bedre målrettet de faktiske risici i sel-

skaberne, i stedet for som nu at være reguleret som banker, der generelt er mere

risikable.

Der er på teknisk niveau opnået enighed om et kompromis, som ventes vedtaget

snart. Kompromiset fastholder i store træk Kommissionens forslag. Regeringen

støtter en bedre målrettet regulering af de mindre investeringsselskaber og støtter

kompromiset. De nye regler ændrer ikke på, at investeringsselskaber fortsat kan

pålægges de gældende danske aflønningsregler for den finansielle sektor.

Styrkelse af ØMU’en

I det udvidede eurogruppemøde 3. december nåede man til enighed om nye skridt

i styrkelsen af ØMU’en. Resultatet fra udvidet eurogruppe

blev efterfølgende god-

kendt på det udvidede eurotopmøde.

Resultatet omfatter bl.a. aftale om en fælles offentlig bagstopper for bankunionens

afviklingsfond. Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral, så bankredninger

ikke koster noget for skatteyderne i bankunionen. Der er også sikret ligebehand-

ling for eventuelle ikke-eurolande i bankunionen. Det er et vigtigt resultat.

Aftalen vedrører også rammer for det videre arbejde med bankunionen, herunder

forslaget om en fælles indskydergaranti, EDIS, hvor der skal udarbejdes en køre-

plan.

Pakken omfatter også reform af eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM, der bl.a.

får nogle flere værktøjer til at håndtere, når eurolande kommer i krise.

Der skal fremadrettet forhandles et nyt ”eurozonebudget” til at

styrke konvergens

og konkurrenceevne, inden for EU’s budget. ERM II-lande

kan deltage i initiativet

på frivillig basis. Regeringen har aktuelt ingen planer om dansk deltagelse.

På ECOFIN ventes alene en orientering om drøftelsen på eurotopmødet og om

det videre ØMU-arbejde. De substantielle drøftelser ventes at foregå i udvidet

eurogruppe, hvor også Danmark deltager, med sigte på nogle konkrete milepæle

til DER i juni.

Tiltag til fremme af bæredygtige investeringer

Kommissionen fremsatte i maj 2018 en række forslag vedr. bæredygtige investe-

ringer, som skal mobilisere private midler til at opfylde klimamålene. Udfordrin-

gen kan ikke løses uden. Ét forslag stiller krav til finansielle virksomheders offent-

liggørelse af bæredygtigheds-oplysninger. Et andet forslag etablerer grønne finan-

sielle indeks (CO2-benchmarks).

Side 5 af 5

Forslaget om offentliggørelse

betyder bl.a., at selskaberne skal oplyse om:



bæredygtigheden i deres produkter og processer.



hvordan miljømæssige, sociale eller governance-risici påvirker afkast på deres

produkter, og hvordan de håndteres.



hvordan og i hvilket omfang produkter, der markedsføres som bæredygtige,

konkret bidrager til bæredygtighed.

Benchmark-forslaget

etablerer finansielle indeks for aktiver knyttet til virksomheder

med lav eller negativ udledning af CO2. Det giver et bedre sammenligningsgrund-

lag for de, der ønsker at deres investeringer skal understøtte globale klimamål.

Regeringen støtter de opnåede kompromiser i de to sager.

Der arbejdes videre med det tredje forslag i pakken

– forslaget om en fælles ”tak-

sonomi” for hvad bæredygtige aktiviteter egentlig er –

som vil understøtte de to

nævnte forslag.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister