ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, ministeren vil bekræfte, at f.eks. momsunddragelse og sort arbejde ikke kan spores, så længe der benyttes en international betalingstjeneste, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. februar 2019

Politikontoret

André Dybdal Pape

2019-0032/05-0057

974677

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 173 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren den

10. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, ministeren vil bekræfte, at f.eks. momsunddragelse og sort arbejde ikke kan spores, så længe der benyttes en international betalingstjeneste, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 173 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg:

”Vil ministeren, som opfølgning på SAU svar på alm. del -

spørgsmål 573 (folketingsåret 2017-18) bekræfte, at f.eks.

momsunddragelse og sort arbejde ikke kan spores, så længe der

benyttes en international betalingstjeneste?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet (SØIK), som Rigsadvokaten

kan henholde sig til:

”Som det bl.a. fremgår af Skatteministeriets besvarelse af

13. december 2018 af spørgsmål nr. 573 (Alm. del) fra

Skatteudvalget, er udbydere af betalingstjenester, herun-

der filialer, der er etableret i Danmark, omfattet af den

danske hvidvasklov.

Hvidvaskloven, der gennemfører EU’s 4. hvidvaskdirek-

tiv, forpligter bl.a. de omfattede virksomheder mv. til at

have kundekendskabsprocedurer, til at undersøge om

usædvanlige aktiviteter er mistænkelige og til at under-

rette den danske finansielle efterretningsenhed (FIU) om

mistænkelige aktiviteter.

I Danmark er Hvidvasksekretariatet i SØIK den danske

FIU, som har til opgave at modtage, analysere og videre-

formidle underretninger om mulig hvidvask eller finansi-

ering af terrorisme.

Udbydere af betalingstjenester, der ikke er etableret i Dan-

mark, men i et andet EU-land eller et EØS-land, er i det

pågældende land underlagt tilsvarende krav og pligter i

regler, som gennemfører hvidvaskdirektivet, herunder

pligt til at underrette det pågældende lands FIU om

mistænkelige aktiviteter. Det gælder f.eks., hvor en udby-

der af en betalingstjeneste er etableret i et andet EU-land

eller et EØS-land og alene udbyder tjenester i Danmark

via internettet.

Betalingstjenesteudbydere, der ikke er etableret inden for

EU og EØS, skal for at udbyde betalingstjenester inden

for EU have en tilladelse i et EU- eller EØS-land og skal

i givet fald overholde det pågældende EU- eller EØS-

lands regler, der gennemfører hvidvasksdirektivet, herun-

der pligten til at underrette landets FIU om mistænkelige

aktiviteter.

SØIK kan i forlængelse heraf bemærke, at det følger af

reglerne i hvidvaskdirektivet, at EU- og EØS-medlems-

staterne skal sikre, at landenes respektive FIU’s uopfor-

dret eller efter anmodning udveksler alle oplysninger, som

måtte være relevante for de pågældende enheders behand-

ling eller analyse af oplysninger om hvidvask af penge el-

ler finansiering af terrorisme.

I tilfælde hvor Hvidvasksekretariatet modtager en under-

retning fra en international betalingstjeneste via en uden-

landsk FIU om en mistænkelig transaktion, som er sket

gennem betalingstjenesten, kan Hvidvasksekretariatet ef-

ter en konkret vurdering videregive oplysningerne til an-

dre myndigheder, f.eks. Skattestyrelsen, PET eller den re-

levante politikreds med henblik på iværksættelse af even-

tuel strafferetlig efterforskning.

Det er således muligt, at oplysninger fra udenlandske

FIU’s om betalinger, der er foretaget via internationale be-

talingstjenester, vil kunne indgå i myndighedernes videre

behandling af sager om f.eks. skatte– eller momssvig.

I tilfælde hvor der er behov for at foretage sporing af

penge, der overføres via internationale betalingstjenester,

vil SØIK efter omstændighederne kunne tilvejebringe en

betalingstjenestes kunde– og kontooplysninger på bag-

grund af en international retshjælpsanmodning til det på-

gældende land om at udlevere oplysningerne ved edi-

tion.””

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 174 (Alm.

del) fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.