Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2007526_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. januar 2018
Besvarelse af spørgsmål 166 alm. del stillet af udvalget den 4. januar
2019 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren kendte til kritikken af under-
søgelsen »Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt« fra
7. december 2018, som blev fremført i TV2 torsdag 20. december 2018,
inden ministeren offentliggjorde undersøgelsen og udsendte pressemedde-
lelsen den 7. december 2018?
Svar:
Inden Erhvervsministeriet offentliggjorde undersøgelsen og udsendte
pressemeddelelsen den 7. december 2018, pågik der i tilblivelsen af un-
dersøgelsen en række drøftelser mellem involverede parter.
Som minister blev jeg derefter præsenteret for et færdigt produkt, ikke for
de bemærkninger, som de ansvarlige for delelementer af undersøgelsen
har forholdt sig til og foretaget faglige vurderinger af undervejs. Jeg me-
ner helt overordnet heller ikke, at det ville være hensigtsmæssigt hvis en
minister skulle involveres i alle faglige overvejelser undervejs i tilblivel-
sen af en rapport fra en styrelse. Det gælder i endnu højere grad, når disse
overvejelser vedrører en anden ministers ressortområde.
Den kritik, spørger refererer til, vedrører bemærkninger fra undersøgel-
sens følgegruppe til metoden i den analyse, der er udarbejdet af skattefor-
valtningen som et bidrag til den samlede undersøgelse af det fremadrette-
de behov for revisionspligt.
Jeg er efterfølgende blevet oplyst, at Erhvervsministeriet modtog følge-
gruppens bemærkninger til orientering fra Erhvervsstyrelsen, som var
hovedansvarlig for at udarbejde undersøgelsen af det fremadrettede behov
for revisionspligt.
Erhvervsstyrelsen har dertil oplyst følgende:
”Undersøgelsen
består af en række delanalyser leveret af forskellige
aktører. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet rapporten med bidrag fra
skatteforvaltningen og med assistance fra eksterne eksperter, herunder
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, ministeren kendte til kritikken af undersøgelsen »Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt« fra 7. december 2018, som blev fremført i TV2 torsdag 20. december 2018, inden ministeren offentliggjorde undersøgelsen og udsendte pressemeddelelsen den 7. december 2018, til erhvervsministeren
2/2
professor Thomas Riise Johansen fra CBS. Skatteforvaltningen har
primært bidraget til undersøgelsen med en analyse af betydningen af
revision for overholdelse af skatte- og momslovgivningen, som er ba-
seret på oplysninger fra complianceundersøgelserne fra 2012 og 2014.
Følgegruppens kommentarer til rapportudkastet, herunder skattefor-
valtningens metodetilgang i forhold til evalueringen af betydningen af
revision for overholdelse af skatte- og momslovgivningen, blev videre-
sendt til Skatteministeriet og skatteforvaltningen, da Skatteministeriet
er ressortansvarlig for skatte- og momsområdet.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov