ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 20/12-18 om CBCR (Country-by-country-reporting) i EU, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

NOTAT

MIN: Talepunkter og beredskaber til samråd angående land-for-land

rapportering

Samråd i SAU den 20. december 2018

–

Spørgsmål AR stillet efter

ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Spørgsmål fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Ministeren bedes redegøre for den danske regerings arbejde med og mål-

sætning for udformningen af CBCR (Country-by-country-reporting) i EU.



Først vil jeg gerne takke for spørgsmålet som giver mulig-

hed for at opdatere jer på regeringens arbejde med EU-

forslaget om offentlig land-for-land rapportering.



Jeg vil gennemgå forslagets indhold, regeringens holdning

og lidt om forhandlingerne i EU for at give en status på dét.

[Direktivforslagets indhold]



Kommissionens forslag handler om offentliggørelse af sel-

skabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer.

Der er tale om store multinationale selskaber. Forslaget

blev offentliggjort i april 2016

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 20/12-18 om CBCR (Country-by-country-reporting) i EU, til erhvervsministeren

2/10



Formålet med forslaget er at skabe større åbenhed om virk-

somheders skatteforhold og dermed fremme et fair og ef-

fektivt skattesystem.



Forslaget er derfor baseret på princippet om, at virksomhe-

derne betaler skat i det land, hvor de har deres indtjening.



Derfor har man foreslået, at multinationale virksomheder i

–

dvs. med en samlet omsætning over 5,6 mia. kr. - skal

offentliggøre oplysninger om bl.a. omsætning, overskud og

hvor meget virksomheden har betalt i skat i de lande, hvor

virksomheden har aktiviteter.



De oplysninger gives efter Kommissionens forslag for hvert

enkelt land

inden for EU,

hvor virksomheden har aktivitet.



For virksomhedens aktiviteter

uden for EU

kan oplysnin-

gerne efter Kommissionens forslag gives samlet. Dvs. her

skal oplysningerne ikke gives pr. land.



Dog skal virksomhederne ifølge Kommissionens forslag

altid offentliggøre oplysningerne for så vidt angår aktivite-

ter i lande, der er opført på den såkaldte ”sortliste” over

lande som ikke samarbejder med EU om skatteforhold.

[Regeringens forhandlingsmandat]

3/10



Regeringen tog forhandlingsoplæg på forslaget den 3. fe-

bruar 2017. Heraf fremgik det, at Danmark



støtter det overordnede formål om øget transparens om store,

multinationale koncerners skatteforhold,



at regeringen lægger vægt på, at der opnås en balance i for-

slaget, så kravene til øget transparens ikke medfører unødige

administrative byrder for danske virksomheder,



at regeringen støtter at virksomhederne skal give de krævede

oplysninger pr. land for lande uden for EU, der ikke samar-

bejder i skattespørgsmål, og ikke samlet som det er tilfældet

for andre lande uden for EU,



lægger

vægt på, at listen over såkaldte ”skattelylande” bliver

den samme liste, som den der er under udarbejdelse blandt

medlemslandene på skatteområdet, og



at regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemslandene

kan tillade, at en virksomhed undlader enkelte informationer i

land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplys-

ninger vil have væsentlig skadevirkning for virksomheden

–

og hvis virksomheden oplyser og begrunder anvendelsen af

undtagelsen,

4/10



og at regeringen arbejder for, at virksomhederne i videst mu-

ligt omfang kan genbruge oplysninger, som de allerede har

rapporteret til skattemyndighederne for at reducere byrderne,



arbejder for, at der alene tilføjes yderligere oplysningskrav, i

det omfang oplysningerne allerede indgår i kravene til rap-

portering til skattemyndighederne og derved ikke pålægger

virksomhederne væsentlige yderligere byrder, og



arbejder for, at forslaget har hjemmel i en bestemmelse, der

harmonerer med forslagets formål og indhold, og endelig, at

Danmark



i sidste ende vil kunne tilslutte sig det forslag, der kan opnås

enighed om.

[Forhandlingerne i Rådet i øvrigt]



Så det var mandatet i februar 2017.

Forslaget har været behandlet blandt medlemslandene i Rå-

det under 6 formandskaber på 16 møder i Rådets arbejds-

gruppe for selskabsret, hvor forslaget er forankret. Det sid-

ste møde blev afholdt 14. juni 2018, og før det var der ikke

holdt møde siden november 2017.



Så, som I kan høre, at forhandlingerne praktisk talt har stået

stille siden november 2017.

5/10



Det skyldes blandt andet, at mange lande mener at forslaget

ikke er fremsat med den rigtige hjemmel.



Flere medlemsstater har anført, at forslaget vedrører skatte-

forhold og derfor skal behandles i Rådets skattegruppe og

ikke i rådsgruppen vedrørende selskabsret.



Var forslaget fremsat med den hjemmel, der omhandler

skatteforhold ville dette også betyde, at forslaget skulle

vedtages med enstemmighed, hvilket ikke er tilfældet med

den nuværende hjemmel.



Regeringen mener, at det er korrekt, at forslaget behandles

med udgangspunkt i den oprindelige bestemmelse, som et

selskabsretsforslag og dermed vedtages efter den almindelige

lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal.



På seneste arbejdsgruppemøde i juni vurderede det bulgarske

formandskab, at der ikke var udsigt til enighed blandt lande-

ne og at Rådets holdning derfor ikke var klar til, at næste

skridt i forhandlingerne kunne tages

–

nemlig forhandling

med Europa-Parlamentet.

[Regeringens arbejde med land-for-land rapportering]



For at svare på spørgsmålet om regeringens arbejde med for-

slaget, vil jeg nævne, hvilke væsentlige ændringer, Danmark

6/10

har været med til at få gennemført i løbet af forhandlingerne i

Rådet.



Vi har i forhandlingerne arbejdet for, at der opnås en balan-

ce i forslaget, så kravene til øget transparens ikke medfører

unødige administrative byrder for danske virksomheder.



Konkret har vi været med til at sikre, at byrderne reduceres

ved, at virksomhederne i vidt omfang kan genbruge de op-

lysninger, som de allerede skal indberette til skattemyndig-

hederne. [EU vedtog regler om land-for-land rapportering

til

skattemyndighederne

i maj 2016. Reglerne har været

gældende i Danmark siden september 2016.]



Regeringen har som nævnt i forhandlingsoplægget også

fundet det vigtigt, at virksomheder skal kunne undlade en-

kelte informationer i land-for-land rapporten, hvis offentlig-

gørelse af disse oplysninger kan volde betydelig skade for

virksomheden. [den såkaldte sikkerhedsklausul]



En sådan mulighed er vigtig, så vi ikke risikerer at tvinge

virksomhederne til at offentliggøre oplysninger, der kan stille

dem dårligere end deres konkurrenter, der ikke har aktiviteter

i EU og som derfor ikke vil blive underlagt tilsvarende regler.



Det kunne fx være tilfældet, hvis en virksomheds aktivitet i et

land alene udgøres af én kontrakt, og hvor virksomheden for-

7/10

pligtes til at offentliggøre detaljerede oplysninger om denne

ene kontrakt.



Et krav om offentliggørelse kan i en sådan situation medføre,

at konkurrenter kan udlede fortrolige detaljer, som kan give

konkurrenterne en urimelig fordel, f.eks. detaljer om virk-

somhedens prisfastsættelse på et marked.



Men muligheden for at undlade oplysninger må jo ikke blive

et smuthul for virksomhederne. Det skal ikke være sådan, at

en virksomhed bare udelader oplysninger, fordi de ”ser lidt

uheldige ud”.



Vi har derfor arbejdet for, at en virksomhed skal oplyse og

begrunde, hvis oplysninger er undladt med henvisning til at

offentliggørelsen vil volde virksomheden betydelig skade.

[Det gør virksomheden i selve land-for-land rapporten.]



Det seneste kompromisforslag, der er præsenteret blandt

medlemslandene, indeholder nu en sådan mulighed for at

undtage oplysninger hvis offentliggørelsen kan volde betyde-

lig skade for virksomheden.



Der er desuden lagt op til, at sikkerhedsklausulen kun gælder

i 4 år. Det betyder altså at de udeladte oplysninger skal frem-

gå af en senere rapport, så kan man ikke "bare" udelade op-

8/10

lysninger fordi de ser uheldige ud

–

de kommer frem på et

senere tidspunkt.

[Regeringens målsætning med land-for-land rapportering]



Regeringen støtter altså overordnet set Kommissionens for-

slag, da det medvirker til mere transparens og ansvarlighed

om virksomheders skatteforhold. Det gælder både nationalt,

hvor regeringen har fokus på at bekæmpe skattely og ag-

gressiv skatteplanlægning, og på EU-plan.



Regeringen er også opmærksom på balancen mellem hen-

synet til at bekæmpe skatteunddragelse på den ene side

–

på den anden side skal det spille sammen med ikke at skade

danske virksomheders konkurrenceevne eller pålægge unø-

dige byrder på lovlydige virksomheder.



Men der er gode argumenter for transparens

–

også globalt.

Jeg kan derfor oplyse udvalget om, at regeringen har drøftet

holdningen til den del af forslaget der handler om rapporte-

ring fra lande uden for EU og vi kan støtte, at oplysninger-

ne skal offentliggøres pr. land

–

for alle lande

–

også uden

for EU.



Det synes vi også ligger i forlængelse af regeringens "Afta-

le om styrket indsats mod international skatteunddragelse"

fra maj 2017, som Skatteministeren præsenterede, og hvor

9/10

regeringen bakker op om en offensiv indsats på internatio-

nalt niveau.



Forslaget

kan risikere at

føre til konkurrenceforvridning og

derfor mener vi heller ikke, at Danmark bør gå forrest - det

er også svært, når forhandlingerne er blokerede - men vi

kan altså støtte yderligere offentlig rapportering med afsæt i

den brede politiske aftale fra 2017.



For at undgå, at denne offentlige rapportering for alle lande i

hele verden forværrer konkurrenceevnen, blandt andet for

danske virksomheder, vil vi med denne ændrede linje fortsat

lægge vægt på, at virksomhederne får en brugbar sikkerheds-

klausul, uden byrder. Det vil fortsat være et væsentligt for-

hold for os, når forhandlingerne bliver genoptaget.

[Forhandlingerne i EU]



Som jeg nævnte før så er forhandlingerne i Rådet desværre

gået i stå.



Regeringen ønsker stadig at fremme forslaget, og vi har ved

flere lejligheder gjort opmærksomme på, at vi gerne ser

forhandlingerne genoptaget. Både over for det nuværende

østrigske formandskab, og det tidligere bulgarske formand-

skab har vi udtrykt ønske om dette.

10/10



Senest har vi den 10. december gjort det klart overfor det

kommende rumænske formandskab, at vi håber på frem-

skridt i forhandlingerne.

[Afslutning]



Jeg håber at I finder denne redegørelse fyldestgørende, og at I

har fået svar på regerings arbejde med og målsætning vedrø-

rende forhandlingerne om land-for-land-forslaget.



Som det fremgår af det oprindelige forhandlingsoplæg kan

Danmark støtte "det der i sidste ende kan opnås enighed om"

–

det har været centralt for regeringen, at lovgivningen blev

en realitet i det hele taget.



Regeringen har fulgt de målsætninger, der følger af vores

mandat, og at vi er nået langt i forhold til danske prioriteter.



Og vil jeg på grund af vores støtte til Europa-Parlamentets

forslag om offentlig rapportering på land-for-land basis for

alle lande

–

også uden for EU -genforelægge sagen for Fol-

ketingets Europaudvalg. Det håber jeg bliver den 8. februar

2019.



Mange tak for ordet.