ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 13/12-18 om kapitalforeningen Investin Pro og spekulation i udbytteskatten, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

13. december 2018

Samråd i ERU den 13. december 2018

–

Spørgsmål AO-AQ

stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).



Tak for invitationen til samrådet.



Som Lisbeth Bech Poulsen nævnte, var Finanstilsynets

bestyrelsesformands involvering i kapitalforeningen In-

vestin Pro også genstand for et samråd i sidste uge. Der

er en del overlap i forhold til dagens besvarelse. Og der-

for vil jeg heller ikke lave en lang besvarelse, hvor jeg

udruller hele sagen, men svare ret konkret på de spørgs-

mål, der er blevet stillet.

Ad spørgsmål AO:

(Mener ministeren, at bestyrelsen for kapitalforeningen Investin Pro, der

oprettede en fond med det formål at spekulere i at få tilbagetalt schwei-

zisk udbytteskat, bør fremlægge bestyrelsesprotokoller med henblik på en

fuld afklaring af sagen?)



I spørgsmål AO bliver jeg spurgt, om jeg mener, at be-

styrelsen for kapitalforeningen Investin Pro, der oprette-

de en fond med det formål at spekulere i at få tilbagetalt

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 13/12-18 om kapitalforeningen Investin Pro og spekulation i udbytteskatten, til erhvervsministeren

2/7

schweizisk udbytteskat, bør fremlægge bestyrelsesproto-

koller med henblik på en fuld afklaring af sagen.



Jeg vil starte med at sige, at jeg gerne vil anholde, at der

er lagt en præmis ind i spørgsmålet, nemlig at Investin

Pro har oprettet en fond med det formål at spekulere i at

få tilbagebetalt schweizisk udbytteskat.



I forhold til selve spørgsmålet om jeg mener, at bestyrel-

sen af Investin pro bør fremlægge bestyrelses protokoller

med henblik på fuld afklaring af sagen, så handler det

ikke så meget om min personlige holdning. Det relevante

er, om lovgivningen giver hjemmel til at kræve at se be-

styrelsesprotokollerne.



Der er ikke krav i lovgivningen om, at bestyrelsen i In-

vestin Pro skal fremlægge bestyrelsesprotokoller for of-

fentligheden. Jeg har derfor heller ikke som minister mu-

lighed for at pålægge foreningen at offentliggøre disse

protokoller.



Hvorvidt kapitalforeningen

af egen drift

bør offentliggø-

re bestyrelsesprotokoller. Det er bestyrelsen for forenin-

gens afgørelse. Det er ikke et spørgsmål, jeg kan afgøre

for dem som Erhvervsminister.

3/7



Jeg vil bemærke, at bestyrelsesprotokollerne kan være

underlagt en vis tavshedspligt, afhængigt af hvilke op-

lysninger som står i dem. Så man kan ikke umiddelbart

offentliggøre hvad som helst, uden at risikere at komme

til at bryde regler om tavshedspligt. Jeg har ikke set be-

styrelsesprotokollerne, og også af den grund er det svært

for mig at afgøre, hvorvidt det er muligt umiddelbart at

offentliggøre dem. Det vigtige er, at jeg ikke har mulig-

hed for at pålægge bestyrelsen at gøre det.

Ad spørgsmål AP:

(Giver sagen om kapitalforeningen Investin Pros spekulation i udbyttes-

katten anledning til, at regeringen overvejer rekrutteringsmodellen for

Finanstilsynets ledelse?)



I spørgsmål AP spørges der om, hvorvidt Investin Pros

spekulation i udbytteskat giver anledning til, at regerin-

gen overvejer rekrutteringsmodeller for Finanstilsynets

ledelse.



Vi vil sådan set gerne overveje rekrutteringsmodeller for

Finanstilsynets ledelse.



Som jeg nævnte ved sidste uges samråd, er det på det fo-

religgende grundlag min opfattelse, at der ikke er grund-

lag for at udtale kritik af Finanstilsynets bestyrelsesfor-

mand David Lando, og at der ikke er afdækket forhold,

4/7

som er uforenelige med hans hverv som bestyrelsesfor-

mand.



Jeg mener derfor heller ikke, at

denne sag

giver anled-

ning til at overveje rekrutteringsmodellen for Finanstil-

synets ledelse.



Generelt kan jeg oplyse, at alle kandidater til Finanstil-

synets bestyrelse vurderes ud fra en høj standard.



Det er samtidig afgørende, at bestyrelsen sammensættes

på en måde, så der samlet set både er praktisk erfaring

fra den finansielle sektor og anden specialviden om sek-

toren, fx. juridisk ekspertise, til stede i bestyrelsen.



Da det som led i den brede politiske aftale om bankpak-

ke 6 blev besluttet at etablere en bestyrelse i Finanstilsy-

net, blev der netop lagt vægt på, at mindst to medlemmer

skal have ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle

sektor.



Det er derved lovfæstet, at der skal være personer med

erfaring fra den finansielle sektor i Finanstilsynets besty-

relse. Så det er ikke et problem, at der er det

–

det er no-

get vi har bestemt, at der skal være.



Bestyrelsesmedlemmerne med erfaring fra den private

5/7

sektor er med til styrke det faglige grundlag for bestyrel-

sens arbejde, fordi der derved opnås et bredere erfa-

ringsgrundlag og bredere perspektiver på forskellige

problemstillinger.



Når der kommer personer ind i Finanstilsynets bestyrel-

se, der har en nyere fortid i et finansiel institut, er der i

bestyrelsen en praksis for, at personen pålægges en ka-

rensperiode idet den pågældende ikke må medvirke i be-

handlingen af sager om dette institut, for eksempel i et

halvt år, uanset om der er tale om konkret inhabilitet for

den pågældende.



På den måde er der en praksis, der går videre end regler-

ne om inhabilitet.



Jeg har bedt Erhvervsministeriet udarbejde et overblik

over reglerne og erfaringerne med at håndtere habilitets-

udfordringer af denne type i lande vi normalt sammen-

ligner os med.

Ad spørgsmål AQ:

(ATP's topchef står ifølge pressen ved, at han havde øverste ansvar for

omstridte handler med aktier omkring udbyttebetalinger i Nordea. Mini-

steren bedes redegøre for, om han og Nordeas ledelse i den sammenhæng

har levet op til sit samfundsansvar.)

6/7



I spørgsmål AQ bliver jeg bedt om at redegøre for, om

Nordeas ledelse og ATP’s topchef

har levet op til deres

samfundsansvar i forbindelse med de omtalte handler

med aktier.



Efter at samrådsspørgsmålene er blevet stillet, er

ATP’s

direktør som bekendt trådt tilbage fra sin stilling og har

draget konsekvenser af sagen.



Man kan efter min opfattelse ikke forsvare at konstruere

sig til et investeringsafkast, hvis forretningspotentialet i

konstruktionen

alene

bygger på udnyttelse af huller mel-

lem landes skattesystemer. Ingen tvivl om det.



Hvis den konkrete sag om Nordea er udlagt korrekt i of-

fentligheden, mener jeg ikke, at Nordea har handlet i

overensstemmelse med sit samfundsansvar.



Generelt mener jeg, at det er afgørende, at finansielle

virksomheder fremover både i ord og handling viser, at

de tager deres samfundsansvar alvorligt.



Som jeg har sagt flere gange, skal vi have en stærk og

ren finanssektor. Det gælder også i forhold til, at man

ikke kun skal læse lovens bogstav; man skal også have

blik for lovens ånd.

7/7



Og der skal ikke være nogen tvivl om, at regeringen ta-

ger afstand fra spekulation i udbytteskat. Ingen tvivl om,

at det tager vi afstand fra. Både når der har været direkte

dokumentfalsk, men også hvis man konstruerer sig frem

til at kunne kræve udbytteskat tilbage man ikke har be-

talt.



Og det er derfor jeg nævner både lovens bogstav og lo-

vens ånd. For det kan godt være

–

det har vi ikke afklaret

endnu

–

at der i nogle lande har været juridisk mulighed

for det her

–

uden at det nødvendigvis har været ulovligt.

Men det bliver det ikke i orden af.



Og der mener vi, at den finansielle sektor må hæve bar-

ren for ordentlig opførsel og samfundsansvar.



Det var ordene, tak.