Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. januar 2019
Besvarelse af spørgsmål 157 alm. del stillet af udvalget den 11. de-
cember 2018 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Peter Hummelgaard
Thomsen (S).
Spørgsmål:
Giver Finanstilsynets formand David Landos redegørelse om hans invol-
vering i kapitalforeningen Investin Pro ministeren anledning til at overve-
je lovændringer eller tage andre initiativer med henblik på bl.a. at sikre, at
det ikke fremadrettet vil være muligt, at en bestyrelse er/holdes uvidende
om investeringer/forretninger som i den pågældende sag om Investin Pro,
jf. at det i redegørelsen flere steder oplyses, at al dialog til Nordea foregik
gennem Nykredit Portefølje Administration, og at "Der er ingen dialog
mellem investor og bestyrelse”
Svar:
Investin Pro er i dag en kapitalforening, som er omfattet af lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde (FAIF-loven), da fonden er en alter-
nativ investeringsfond.
Alternative investeringsfonde kan organiseres på forskellige måder efter
de almindelige selskabsretlige regler. Lovgivningen indeholder ikke spe-
cifikke regler for, hvilke oplysninger, der skal gå fra en investor til besty-
relsen i en alternativ investeringsfond.
David Lando oplyser i sin redegørelse om den konkrete sag, at han og
bestyrelsen tog kontakt til Nykredit Porteføljeadministration (NPA) og
her bl.a. blev betrygget i, at muligheden for at kunne foretage aktieudlån
ikke var skattedrevne.
Jeg mener, at så længe anden relevant lovgivning er overholdt, må det
være op til en bestyrelse selv at fastlægge rammerne for informationsni-
veauet til bestyrelsen.
På den baggrund jeg finder ikke, at der er anledning til at overveje lovæn-
dringer på området.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov